I weekenden var jeg med mine veninder i Aarhus, hvor vi havde lånt min ene venindes brors hus i Viby. Programmet havde været debateret en del inden, men blev da dagen oprandt dejlig løs i formen – lige noget der passer mig. Vi havde dog booket bord til om aftenen da vi gerne ville prøve “En delikat koncept-oplevelse” af. Og maden fylder i det hele taget en del, når sådan en 5 damer skal på tur – således startede det allerede kl.7.00 om morgenen i toget med hjemmebagte boller, kanelsnegle, jordbær, diverse marmelader, ost og kaffe i stride strømme….
Jeg synes vældig godt om Aarhus, en by der efter min mening virkelig lever op til at være smilets by – folk har bare lidt bedre tid og overskud til at være høflige, smilende og hjælpsomme. Måske lige på nær tjeneren på restaurant Latin hvor vi valgte at indtage vores frokost…eller det vil sige, han lagde godt ud med sin mellemøstlige (gættede vi på) charme, og det hele virkede til at være et godt koncept: 5 retter på frokost kortet, flere ingredienser gik igen og restauranten har ikke særlig mange borde. Så i vores optik skulle det have været en forholdsvis hurtig frokost, så vi kunne have nået Aros også. Men sådan blev det ikke. Der gik 1 1/2 time før vi fik vores mad!! Og hvad endnu værre var, så kom tjeneren med bortforklaringer da vi flere gange havde påpeget at vi endnu ikke havde fået maden, men at andre gæster der var kommet senere end os havde modtaget deres. Hans forklaring var, ja for der kom ikke nogen undskyldning, at bonen var faldet på jorden, så kokkene ikke havde set den…. Come on, vi var nok det mest larmende og fnisende selskab på det lille sted, så vi var svære at overse. Og siden hvornår er det blevet kokkens ansvar at sikre at alle gæster får deres bestilling?
Maden var egentlig ok, bortset fra at mine medspisende veninder talte 7 pommesfritter på hver af deres tallerkner og at bøfferne i burgerne, som to af os bestilte, i det ene tilfælde var rå og i det andet halvrå. Det bevirkede så at jeg sendte min retur i køkkenet, og først fik mad da de andre næsten havde spist op. Det var en af kokkene der kom ned med min burger, og han undskyldte for at den i første omgang var rå. Her var det som om tjeneren godt var klar over at han var nødsaget til at redde misæren, så han kom med en flaske udemærket rødvin til bordet. Det dulmede os noget. Men desværre for et ellers hyggeligt bistro-agtigt sted, så kommer jeg ikke igen.
Om jeg kommer igen på 16|SECHZEHN hvor vi spiste om aftenen, tror jeg nu heller ikke umiddelbart. Ikke fordi maden var dårlig eller serveringen hoven, tværtimod, men fordi det er et koncept jeg vil mene man prøver én gang. Stedets indretning stak i flere retninger, og mindede mest af alt om en morgenmadsrestaurant på et bedre Thailandsk hotel. Ikke videre kønt, og et lettere kikset forsøg på at indrette tjekket. Men alene ved modtagelsen fik jeg, og mine veninder en god fornemmelse af at der lå en god aften forude. Tjeneren tog hjertelig imod os, serverede med det samme boblevand (fangende desværre ikke havd det var for én) og snacks for os, og var på ingen måde vrangvillig da vi spurgte om vi kunne halvere det meget store runde bord vi blev sat ved – vi kunne simpelthen ikke høre hvad hinanden sagde. Vupti det fiksede de da lige. Derefter forklarede han om konceptet som er således:
- Kl. 18.30: Ankomst & velkomst
// Bobler & snacks - 4-retters menu
// Sæsonens inspirationsmenu - 4 slags brød
// med dip & olie - 4 retters vinmenu
// Ad libitum fra buffet - Hjemmelavet saft & isvand
// Saften tilberedes af årstidens bær - Kaffe/the & sødt
// Ad libitum buffet - Kl. 21.30 siger vi tak for i aften og på gensyn
// Fredag & lørdag er det muligt at hænge ud i vores loungeområde.
I restauranten var der hovedsalig større selskaber, bla personale med partner fra “Kop & Kande” der fejrede fødselsdag samt et herre-polterabend, og stemingen var på en måde som ved en større familiefest. Jeg var lidt loren ved at man skulle op og hente drikkevarer selv, men må sige at det fungerede på bedste vis, og gjorde at man både slog en lille sludder af med de andre gæster, og kunne følge med i når kokken anrettede retterne.
Kokken anretter desserten
Udvalget af vine
Tjeneren, en charmerende ung mand, der ikke lod sig hyle ud af den med vores mange spørgsmål og evige kvidren, præsenterede retterne én af gangen, og menuen bestod af flg.:
Lakserillettes m.urtecreme, grøntsagscrudité og soltørrede tomater.
Gode komponenter med cremen og cruditéen, men desværre var rilletten alt for salt, hvilket bevirkede at salten overdøvede smagen af laks fuldstændig. De soltørre tomater fandt jeg ikke rigtig ud af hvad skulle gøre godt for, de forstyrrede smagen en del.
Andreledes var smagen helt i top ved næste ret!
Søtungeroulade i en suppe af søtunge, eller måske snarere en bisque da den var hjemmekogt på ben og hoveder hele dagen med en urteolie til. Serveret på fineste vis, og med en lille gimmick, da suppen kom i en lille laboratorie flaske, som man selv skulle hælde over rouladen. Virkelig en velsmagende suppe!
Dernæst kom hovedretten – igen en rigtig fin servering, og yderst velsmagende!
Den bestod af: okseculotte – den møreste af slagsen jeg nogensinde har smagt – i selskab med smørbagt gulerod, lakridsglace, rösti, en pure af selleri samt selleri- og gulerodstern. Måske kunne glacen godt have haft lidt mere spark af lakrids, men ellers en velfungerende ret.
Vi sluttede af med en dessert, der efter vores maver var lige lovlig stor. Måske det skyldtes den ret sene frokost? Jeg bemærkede at ved de andre borde blev den spist op, og den smagte da også virkelig godt. Personligt kunne jeg have ønsket mig en mindre fondant og i stedet en smule mere parfait, da ville det have været en lidt lettere dessert. Fondanten var lykkedes rimelig godt, og den var god i selskab med kaffen, og den glimrende dessertvin, vi drak til. Desværre fik jeg ikke navnet på dessertvinen. Og så er pufsukker jo en sjov oplevelse – flere af mine veninder havde ikke siden barnsben stiftet bekendtskab med dets sjove effekt i munden, som vi morede os meget godt over.
Fondant, yoghurtparfait m.pufsukker på anrettet på en bund af skovbærkompot samt kiksekrymmel til.
I det hele taget var udbuddet stort, middagen varieret og de fleste af vinene velvalgte til maden. På kaffebordet stod også the, Kusmi theposer samt disse chokoladepinde:
Mit samlede indtryk af restauranten var aldeles godt. Jeg fornemmede at kokken kan lide at lege med konsistens, smags modpoler og helhedsindtryk. Råvarerne var gode, friske og yderst velsmagende. Og så var det jo rørende billigt!
Jeg håber for Sechzehn at de kan holde kvaliteten til den pris, og at de kan holde på de servicemindede og søde tjenere, tak for en god aften. Og tak til mine veninder for en god tur – glæder mig allerede til næste “dametur” 🙂
lacucinanada.com 