Søg

Kategori

Anmeldelser

Anmeldelse: Sæson/Helle Brønnum Carlsen + Louise Beck Brønnum

Sæson

Du kan bladre lidt i kogebogen her

Er der en jeg beundrer indenfor formidling af mad og madkultur, så er det Helle Brønnum Carlsen. Hun skriver artikler så man rent faktisk bliver klogere på emnet, hun skærer ind til kernen og står ikke tilbage for at give sin mening til kende heller. Helles glæde over maden har tydeligvis smittet af på datteren, som også er gået den vej uddannelsesmæssigt og som er medforfatter på bogen, Sæson.

Sæson er en god og præcis titel på denne kogebog, for det er de to damer vil med den, minde os om at lave mad med råvarer der er i sæson. Derfor er den også opbygget i årstiderne med poetiske overskrifter som Forårsfristelser, Sommerens sødme, Efterårets ellevilde elementer og Vinterens velvære. Langt de fleste opskrifter er lette at forstå, ligesom råvarerne for de flestes vedkommende er velkendte, men der bydes også på østers med kalvetatar, kapers og røde løg, summerbuk med hyldeblomst og empanadas med jomfruhummer og ost. Damerne Brønnum bevæger sig om ikke i verdenskøkkenet, men så i hvert fald rundt i både dansk inspirerede opskrifter samt adskillige med inspiration fra det asiatiske og andre fjerne køkkener. Med andre ord, en moderne kogebog.

Hver råvare har en indledende side med informationer og viden som gør kogebogen ekstra anvendelig, og måske især vil være god til den knap så køkkenkyndige. Der er flere argumenter for at spise det som er i sæson, og nogle af dem jeg selv efterlever er, at de oftest er billigst, men især også at de bare smager bedst.

Denne kogebog vil uden tvivl minde dig om at følge årets gang i køkkenet noget mere, og samtidig inspirere til gode måltider med det som netop er i sæson.

Sæson, Helle Brønnum Carlsen og Louise Beck Brønnum. Udgivet d.20.4.2018 på Fadls forlag. Pris: 299,95 kr.

Reklamer

Anmeldelse: madkursus i KBH Madhus

*REKLAME

Er du træt af den samme rokade af hverdagsretter som de fleste danskere gør sig i – Rugbrød m. pålæg, suppe, kylling med kartofler/grøntsager, pizza, koteletter, schnitzler, mørbradbøf, pastaret, frikadeller og hakkebøf – og så nærmest forfra igen ? Så er det måske en god idé at tage på madkursus? En aften væk fra hverdagen, en aften i selskab med andre nysgerrige på at lære nyt og forhåbentlig en indkøbskurv fuld af inspiration til kommende måltider med hjem. Og selvsagt med en dygtig formidler som underviser.

Det er noget af det Københavns Madhus byder på, udover at have professionelle faciliteter og hyggelige rammer. Kursus udbuddet byder på forskellige emner, hvor der også er specifikke kurser for børn. Og det er en ret så god idé at udnytte lokalerne i aftentimerne og weekends også, selvom det mestendels benyttes til at uddanne fagfolk og andre køkken professionelle.

I forbindelse med en give away af et fermenteringskursus her på bloggen, blev jeg også selv inviteret med på kurset og måtte tage en ven med. Det kunne jeg jo ikke takke nej til og det selvom fermentering egentlig ikke rigtig er bidt an på mig. Men man kan jo altid dygtiggøre sig og lære nyt, ikke?

Min foodie-ven og jeg blev hjertelig modtaget ved ankomst og der var gjort klar til os kursister på fin og hyggelig vis. Underviseren viste sig hurtigt at brænde helt vildt for emnet og gik, som han selv sagde flere gange, ligefrem i selvsving på den nørdede del af fermentering. Det synes jeg ret godt om. En der brænder for sit emne er en langt bedre formidler end en der ikke gør. Desværre missede vi nogle af anvisningerne, og desværre stod de ikke klart på de papirer vi fik med hjem, hvilket er lidt ærgerligt nu man bruger en aften, råvarer og tankevirksomhed på det. Men til gengæld fik jeg det med mig hjem, at fermentering slet ikke er så svært og kompliceret som jeg hidtil har gjort det til. Og jeg har nu fået mod på at starte lidt i det små herhjemme med at fermentere især kål, som afgjort også er det jeg synes bedst om at spise.

Og så er der flyttet en eddike-mor ind i mit køkken, sådan en de trendy madører bruger til at lave kambucha, men som jeg vil forsøge at lave min egen eddike af. Alt i alt vil jeg sige at det var en god og lærerig aften, en aften hvor der var rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs da vi ikke var så mange på kurset. KBH Madhus vægter at der på kurserne er omkring 16 deltagere, sådan at det netop gør dialogen mulig. Det synes jeg er en god prioritering.

En anden ting jeg fik ud af kurset, og som underviseren lagde tryk på flere gange, er at han bruger sine fermenterede grøntsager som base og supplere med friske. Det fik vi selv smag for ved middagen som vi indtog hen mod slutningen af aftenen. Her havde vi snittet en masse ekstra frisk spidskål, kinakål og gulerødder som vi selv blandede med nogle af de kimchi og andre fermenterede sager underviseren havde medbragt. Det fungerede ret godt sammen med det langtidsstegte svinekød han også havde forberedt.

Det er nyt at madhuset udbyder kurser til private og i dette forår har de udover kurset i fermentering kurser med overskrifter som Fristende flexitarretter, flere kurser for børn og et kursus med fisk som nu er udsolgt. Du kan se oversigten og priserne på kurserne i linket længere oppe og ellers holde øje med madhusets udbud senere hen.

Jeg har tidligere været på kursus i Københavns Madhus – et kursus for fagfolk i mellemmåltider og med oplevelsen forleden oveni, vil jeg varmt anbefale kurserne for private også.

*Indlægget her er som sådan ikke skrevet på bestilling fra KBH MADHUS, og holdningerne er alene mine. Dog skal det bemærkes at jeg blev inviteret med på kurset for deres regning.

GIVE AWAY: Juice De Luxe/Louisa Lorang

Med en tredje opskriftsbog om juice har Louisa Lorang denne gang inddraget opskrifter på blends og bowls også – en verden af flydende sunde sager. Det hele er stylet utrolig lækkert med smukke glas, skåle og en masse blomster, sådan lidt a la et luksus hotel med et eksotisk præg. For sådan en som mig, der hverken juicer eller blender mine grøntsager og ej heller er hoppet med på dillen om at blende bær, frugt, frø, grønt og krydderier til en morgenmads, – eller snackskål virker hele universet i bogen tillokkende.

Juicer du? Eller kunne du godt tænke dig at blive skubbet i gang? Savner du nye opskrifter til dine flydende lækkerier? Måske du gerne vil i gang med at blende dig til drikke og bowls, men mangler idéer til hvad du skal komme i blenderen? Så læs herunder hvordan Juice De Luxe blive din!

For at være med i konkurrencen om et eksemplar af Juice De Luxe skal du skrive en kommentar om hvorfor bogen skal blive din. Det skal du gøre senest tirsdag d.23.1.18. Husk at angiv tydelig mailadresse sådan at jeg kan få fat i vinderen.

OBS: Vinderen er fundet, tillykke til Anne-Dorthe Nesgaard !

Juice De Luxe er netop udkommet på Lindhardt og Ringhof og har en vejl. pris på 199,95 kr. Billederne er stylet af Louisa selv og er taget af fotografen Chris Tonnesen.

Indlægget er blevet til i samarbejde med forlaget.

 

Lyt til mad – 3 gode podcasts om MAD

Efter en længere periode med podcasts i mysterie, – og krimigenren, har jeg nu vendt mine ører mod et emne der jo interesserer mig (og sikkert også DIG): MAD.

Derfor får du her 3 tips til forskellige af slagsen:

Den nok mest seriøse, og yderst interessante af dem er bestyret af Lars Bjerregaard, madanmelder på bla Politiken der på Heartbeats under overskriften Før vi spiser behandler måltidet fra forskellige vinkler. Lyt f eks til hans snak med Madhistoriker Svend Overgaard om måltidets ritualer sat i et madhistorisk perspektiv: Før vi spiser: Gæst Svend Overgaard, Madhistoriker  

På Radio 24syv har Morten Lindberg programmet Croque Monsieur som er for den ægte frankofile. Her behandles aktuelle forskellige emner fra Frankrig, og maden behandles bla sammen med buddingedronningen og madøret Marie Holm. Stemningen er dejlig søndagsagtig – eneste fare for at lytte med, er at man virkelig får lyst til franske lækkerier og måske en tur til byernes by.

En lidt anderledes podcast serie er Madøret som journalist og radioproducent Susanna Sommer og Hanne Holm Kogebogsforfatter, kogekone og madmor i Bisquitfabrikken står bag. I hver af udsendelserne laves en ret hvor ingredienserne og processen gennemgåes, godt garneret med historier – eks vis i den første her hvor Hanne Holm fortæller om at vokse op i et pensionat i nordsjælland sammen med sin mor og sin thailandske far. En podcast jeg især hygger mig med at lytte til imens jeg selv er i køkkenet.

LYT dig til din favorit – og tip gerne i kommentarsporet hvis du kender til gode podcasts om MAD.

Anmeldelse: Meget mere grønt fra River Cottage

 

Men da jeg begyndte at dyrke flere grøntsager i haven ved River Cottage og eksperimenterede i en lidt mere eksotisk retning (ofte asiatisk inspireret), gik det samtidig op for mig, at jeg i den grad havde undervurderet grønsagernes potentiale til at gøre både mig og min familie sund og glad.

Sådan skriver Hugh Fearnley-Whittingstall bla i sin indledning i kogebogen Meget mere grønt, og forklarer efterfølgende at hans eksperiment med at leve som vegetar i et år, der mundede ud i Grøn hverdagsmad fra River Cottage kogebogen og tv-serien, gav ham lyst til at lege videre med grønsagerne. Det er blevet til 180 opskrifter – ikke alene kødfri, men også fri for både animalske produkter, mælkeprodukter, pasta og brød. Ikke for at være hellig, slår han på, men for at alle, også veganere kan være med.

Der pointeres at man ikke nødvendigvis skal følge opskrifterne slavisk, og at det på ingen måde skal fra holde en fra at lave en af retterne blot fordi man ikke lige har en af grønsagerne. Det er jo sådan set meget rart at blive mindet om, men efterlader alligevel mig med den tanke, at rigtig mange af opskrifterne er temmelig anderledes for en carnivor eller flexitar som jeg selv, og om bogen dermed alligevel bliver for de få?

Ikke at Meget mere grønt ikke inspirerer og at der ikke er mange lækre opskrifter, for det er der. Og noget jeg er begejstret for er noten “Byt ud” under opskrifterne som netop sporer læseren ind på at tænke i andre baner. Ligeså glædes jeg over brugen af mange forskelligartede smagstilsætninger i form af krydderier, krydderurter, eddiker, rosenvand, spiselige (smagfulde) blomster mv, da min erfaring med det vegetariske køkken er at det lige skal krydres/smagstilsættes det ekstra. Noget det med fordel kan bære, og noget der gør at man kan lege med grønsagerne i det uendelige.

Du skal være vild med grønsager for at holde af den her kogebog. Det uanset om du måske i højere grad vælger at bruge den til at hente opskrifter på tilbehør til kød og fisk eller til de vegetarretter du laver indimellem. Til gengæld er jeg sikker på at den vil få de fleste til at prøve nye retter, og især at eksperimentere med ingredienser som vi ikke klassisk bruger på de måder som han gør, især inspireret af det veganske køkken. Måske tror jeg det efter gennemlæsning er noget af det jeg i første omgang tager med mig ud i køkkenet, det at tænke i eks vis nødder som andet end det sprøde og smagfulde tilbehør, men også som noget der giver fyldighed og cremethed. Jeg har da også sat hak ved indtil flere af opskrifterne som skal afprøves, og særligt er jeg meget spændt på at prøve nøddegratin med porre og forårskål, hvor udblødte cashewnødder sammen med bouillon, bløde løg og sennep bliver blendet til en creme der hældes udover grønsagerne. Ser det ikke bare lækkert ud?

Du får opskrifter på alt fra mættende salater, ovnbagte grønsager og supper til et afsnit om rå grønsags serveringer, lidt fermentering og morgenmad. Kogebogen er inddelt i disse kategorier. Selv havde jeg nok gjort mere ud af at nævne eller supplere med noget om årstidens grønsager, især når vi taler om en mand der rent faktisk selv har køkkenhave, og jeg undres noget over at der i en kogebog med så stort et bæredygtigheds-aftryk er vinter, – og sommergrønt blandet i en del af retterne.

Nuvel, du får en virkelig masse spændende opskrifter og som sagt bliver de fleste nok rykket noget i forhold til den vante måde at lave mad på ved at bruge denne kogebog. Uanset om du er kødspiser eller ej. Og sej er han jo ham Hugh, med hans mission om at få os alle sammen til at spise meget mere grønt.

Meget mere grønt fra River Cottage af Hugh Fearnley-Whittingstall er udgivet af Strandberg Publishing og koster 299,95 kr. Fotos: Simon Wheeler.

Anmeldelse: Øl & Mad

“Sanserne pirres i mødet med mad og drikke. For os skal mad og drikke vække sanserne; vi bliver til i mødet med smagen. Den skal både behage og provokere, så vi ikke glemmer, at vi er levende kroppe … Vi har ladet vores sanser bestemme, smagt efter og dvælet ved smagen. Øl handler også om pausen og glæden ved, at tiden står stille”

Sådan skriver de to kokke, skribenten og brygmesteren der sammen står bag kogebogen Øl & Mad i forordet. En kogebog med sort forside, grå ryg og skrift i kobber. En kogebog hvor Colombus Leth står bag de meget smukke billeder og hvor hele den grafiske linje har et maskulint udtryk. En kogebog der virker velkendt uden helt at være det.

Opskrifterne er ikke vanskelige at gå til, og det bliver hurtigt klart for en, at det er hverdagsmad og rar gæstemad der er tale om. Der indgår langt fra øl i selve tilberedningen i alle opskrifterne, og der hvor øllet ikke figurerer på ingrediens listen, ligger det implicit at det er den øl type som opskriften findes under der anbefales til, eller der står noget om matchet i en tekstboks. Sidstnævnte synes jeg fungerer bedst. Det med øl til maden er desværre ikke særlig overbevisende i bogen, og jeg kunne have ønsket mig noget mere om hvorfor lige det match. Ligesom jeg gerne ville være blevet mere overrasket, måske ligefrem provokeret som de selv er inde på i forordet og have tænkt i matches jeg ikke selv allerede gør. Måske er det nyere viden for den som ikke er så vant til at servere øl til maden. I bogen gøres det ved en kort forklaring eller et tip suppleret til de fleste af opskrifterne, og befriende nok ikke i en længere introduktion til selve opskriften som længe har været formen i kogebøger.

En anden rigtig fin ting ved bogen er selve opbygningen, den er simpelthen delt ind efter øl typer, 7 overordnede i alt, som alle indledes med noget om øl typerne, hvilke primære smage øllet har og lidt historik. Det gør selvfølgelig at du finder bage,- og kageopskrifter side om side med simre retter mv, men når øllet er omdrejningspunktet som den er i denne kogebog så giver det rigtig god mening at det er øl typen man slår op under.

Der er i starten et længere afsnit om øl ligesom bogen sluttes af med et kort afsnit om ølbrygning. Alt efter hvor meget læseren i forvejen ved om emnet, er disse mere eller mindre nyttige og interessante. Udover det er der igennem kogebogen det de kalder Min yndlingsøl – en tekst i jeg-form om personens yndlingsøl og særligt i hvilken sammenhæng den drikkes. De indslag forstår jeg ærlig talt ikke …  Måske er det Trine Hahnemann, Stig Jensen, Tore Jørgensen og Bo Jørgensens ønske om at give bogen et personligt præg? Man ved så ikke hvem jeg er, men det er nu også mindre vigtigt.

Det kogebogs skribenterne gerne vil, er at vi ikke blot tænker øllet på frokostbordet, til den amerikanske burger og den vi drikker uden mad til. Ej heller at øl i mad blot er et eller andet kødstykke langtidsbraiseret i øl eller den øl vi bruger til rugbrødsbagning, og det selvom der både er opskrifter med på surdejs rugbrød m.pilsner og braiseret oksekæbe i mørk øl. Men det gør nu ikke spor, for begge dele er jo godt. Og det lykkes dem sådan set ret overbevisende.

Så overbevisende at jeg da har sat stickers ved indtil flere opskrifter og har noteret mig, at jeg bla skal prøve at lave en marinade med juleøl til andelår, koge sveskegrød med en sød øl til trifli, at røre en glasur med enten stout eller trappist øl til en mørk chokoladekage, lave risotto på en frugtøl, eller måske en sur øl, næste gang.

Kogebogen er en oplagt julegave til far (eller mor), der er glad for øl til og i mad. Den er alt i alt ret så fin med tydeligt gennemprøvede opskrifter. Opskrifter der bestemt også inspirerer, men i dem hvor øllet indgår savner jeg at de i højere grad havde bevæget sig længere væk end det klassiske europæiske, primært danske køkken.

Øl & Mad er udgivet af FADL´s forlag og koster 350 kr.

Anmeldelse: 100 Sydfranske Fristelser – à la Provencale

Jeg vil være ærlig og sige at jeg ved modtagelsen af denne kogebog i første omgang tænkte “ej ikke endnu en kogebog med opskrifter fra det franske køkken, og hvad kan denne her som de andre ikke kan?” Men efter at have læst den igennem, nydt de skønne billeder og nu også afprøvet flere af opskrifterne, må jeg bare sige at Emilie Horn Andersen formår at dele sin kærlighed til det provencalske køkken. Hun skriver selv i forordet:

“De simple menukort og enkle retter, jeg har mødt i Provence, har lært mig at sætte pris på det provencalske køkken med dets få ingredienser og intense smage”

Ligesom hun begejstres over den indflydelse det nordafrikanske, italienske og det øvrige franske køkken har haft på egnens retter. Samme begejstring har jeg fået ved at snuse godt og grundigt i Emilies debut kogebog, da jeg stadig har til gode at besøge det sydlige Frankrig.

Bogen er delt ind i retter og byder på alt fra Hors d´Oeuvres og forretter til fisk & skaldyr og pizza & pasta. Opskrifterne er lette at forstå, og ingrediens listen sjældent særlig lang. Det eneste jeg savner er et afsnit om oste og tilbehør til disse og et par desserter. Det havde været en fin finale i en bog der emmer af livs nydelse fra en egn der dyrker de lange måltider der oftest afsluttes med enten ost (og) eller dessert.

For at nævne et par opskrifter byder kogebogen på en virkelig lækker bruchetta m. mozzarella og peberfrugtdip, ikke alene bagte figner, men også bagte blommer m. parmaskinke (den skal så meget prøves netop nu hvor blommerne er i sæson!) og grillede gambas marineret i honning og grape. Emilie har også et par opskrifter i den lette afdeling med indmad i form af kaninlever og kyllingelever, noget vi stort set ikke spiser herhjemme desværre. Hvis jeg kan opdrive kaninlever et sted, så skal jeg klart prøve at lave hendes kaninlevermousse m.druemarmelade, for det lyder bare som en hapser for mig. I afsnittet med pizza,- og pastaopskrifter skiller særligt løgpizza m.oliven sig ud og siger netop noget om egnen der er så berømt for sin pissaladière, og sjovt nok minder mig om den alsaciske tarte flambee.

Det mest interessante ved kogebogen er vel nok afsnittet med omeletter. De kommer i variationer jeg aldrig har smagt, endda aldrig tænkt på, og der er indtil flere af dem der kommer til at komme på mit frokostbord regelmæssigt – f eks omelet m. hvidløg, courgette og revet muskatnød. Omeletterne smager af sol, sommer og sydlige himmelstrøg, ligesom hele kogebogen gør det.

100 sydfranske fristelser – à la provencale af Emilie Horn Andersen udkom d.14.august på Fadl´s forlag og koster ca. 315 kr. Måske lige i den dyre ende, men til gengæld har den potentiale til at ende på kogebogs-hylden som en af klassikerne.

Fotos: Jesper Glyrskov/FADL´s Forlag

Friske krydderurter

Friske krydderurter der skal stå ude henover sommeren skal efter min erfaring som ByBonde med Den Urbane Have have en vis modstandskraft, da sommervejret jo byder på lidt af hvert på disse breddegrader. I vores køkkenhave, som er bygget op af plantekasser, en krydderurte-reol og efterhånden en hulens masse krukker i alskens størrelser, planter vi nu primært krydderurter i krukkerne. Det gør vi af flere årsager; flere af dem er ret så invasive, hvor f eks mynte og salvie har det med at overtage næringen og pladsen for de andre planter. De opfører sig forskelligt, forstået sådan at planter trives bedre med bestemte andre planter. Uden at skulle forklare det for gartner-teknisk, så skræmmer duften af nogle af dem utøj væk og de tiltrækker forskellige nyttedyr. Ligesom andre krydderurter egner sig godt til at stå på række, f eks persille, purløg og dild og derfor er gode at sætte i plantekasser hvor vi i hvert fald gerne vil kunne overskue hvilke planter der er i de enkelte plantekasser.

De allerbedste, og dermed stærkeste krydderurter får du ved enten at forspire dem selv eller købe dem på planteskolerne. Det betyder ikke at man ikke kan få de små krydderurter fra supermarkederne til at gro udendørs, men det kræver lidt tålmodighed og gode vækstbetingelser. Det man gør, er at prikle dem ud – f eks kan man med persille se hvordan de små kimplanter slås om den trange plads i den lille plastpotte, og her deler man de små planter lige så forsigtigt og sætter dem ud. Eller man potter dem om i flere mindre potter.

Man kan sige at det er som med andre valg, hvad man bestemmer sig for med sine krydderurter til altanen, haven, gårdhaven, køkkenhaven mv. Har man knap så meget tålmodighed, eller er man måske kommet lidt sent i gang, så vil jeg anbefale at man køber sine krydderurter på planteskole. For det kræver altså også plads til at forspire, og det tager selvsagt lidt tid for en plante at udvikle sig fra frø til en egentlig krydderurt. Men det er skægt at følge processen, og udvalget af frø, også til krydderurter, er langt større end udvalget af reelle krydderurter. I hvert fald på langt de fleste planteskoler. Så vil man gerne dyrke nogle lidt særlige sorter, eller en sort i en særlig variant, så er det oftest som frø man finder dem.

Denne sæson har vi det største udvalg af friske krydderurter vi har haft i de år vi nu har haft en fælles have i gården, og det er langt lettere at få vores naboer til at høste af dem, end det er med en del af grøntsagerne. Ligesom krydderurter også er en hel del lettere at passe end mange af grøntsagerne, så vil man lave en grøn spiselige have flere skal bruge, så vil jeg anbefale man starter med en krydderurtehave. Måske suppleret med forskellige spiselige blomster. Det er let at gå til, for selv den mest grøntsagsforskrækkede, for by mennesket der ikke kan kende forskel på en kartoffelplante og kruspersille og så giver de et langt større udbytte i forhold til den plads de kræver.

 

Krydderurterne flytter ind i Den Urbane Have.

En af årsagerne til at vi har så stort et udbud i år, er at vi har indgået et samarbejde med Growing Home hvor vi bla afprøver nogle af deres testplanter, sådan at de får noget feedback inden de kommer i handlen. Growing Home dyrker deres krydderurter og salater på friland, bla for at gøre planterne modstandsdygtige og de bruger ikke sprøjtegifte. Desuden kommer deres krydderurter i ret så store potter, hvilket også er med til at give dem saft og kraft. Growing Home har udover det klassiske udvalg, indtil flere lidt anderledes sorter, f eks Cola Malurt,  Perberurt og Vietnamesisk koriander. Du kan købe deres krydderurter, bærbuske og skønne salater på planteskoler og i Bauhaus, se listen over forhandlere her

Svampeurt.

En af de testplanter vi har i haven er en Svampeurt som er en helt vidunderlig krydderurt – den smager af ja, svampe og kan virkelig tilføre en varm ret noget umami, ligesom jeg har testet den finthakket i dressing hvor den fungerer rigtig godt. Udover den, har jeg kastet min kærlighed på deres Orange mynte, som tilfører et glas isvand smag så det siger spar to. Og så er der Olivenurten, som jeg har haft tidligere fra en anden producent, men som ikke smagte af nær så meget som den her. Den egner sig ikke umiddelbart til opvarmning, men er virkelig lækker finhakket der hvor du synes der skal tilsættes lidt olivensmag. Derudover har vi fået den smukkeste opstammede basilikum, som desværre ikke egner sig til at stå ude, men som ville være prægtig i et drivhus ! Den har fået plads i min windowfarm sammen med et par tomatplanter og en anden basilikum, og ligner næsten en stueplante. Growing Home arbejder på at den kommer i handlen næste år, også som en ikke-opstammet sådan at den kan komme ud i haver rundt om i landet.

Opstammet basilikum.

Der kommer uden tvivl en opskrift eller to her på bloggen med nogle af de mange velduftende og velsmagende krydderurter henover sommeren, så læs endelig med.

Indlægget her er udgivet i samarbejde med Growing Home.

Anmeldelse: Tribeca Ugly Duck

Udover barn, – og ungdomsårene i indre by, så er Københavns Nordvest kvarter det område i byen jeg har boet længst tid i. Og jeg er vild med det. På godt og ondt, men mest på godt. Her summer af kreativitet, sammenhold, mangfoldighed og iværksætterlyst, og selvom hipstere og andet godtfolk indtager bydelen lige så stille, så hører jeg dem sige det samme jeg: må det ikke ende som i andre bydele, Vesterbro f eks, hvor den gamle arbejder, de socialt udsatte, de “almindelige”, de knap så velhavende og de små service orienterede virksomheder forsvinder. Ligesom vi her i kvarteret værner om vores forholdsvis mange grønne områder og heller, så værner vi også om det skæve.

Midt i alt dette i en nedlagt industribygning midt i et beboelseskvarter med primært socialt boligbyggeri ligger Tribeca, som en rå, cool, urban restaurant med den skønneste gårdhave. Et sted der afgjort er værd at besøge for dets italiensk inspirerede New Yorkgastronomi køkken, som ejerne er så begejstrede for. I år har Tribeca 10-års jubilæum, og det fejres ved at de i går åbnede en lillebror, det de selv kalder et gastronomisk laboratorium. Tribeca Ugly Duck er en fusion mellem et spisested primært med pizze på kortet, og øl i hanerne. Øllet står fynske Ugly Duck for og de har skabt forskellige signatur øl til stedet, bla fadlagret surtøl, white IPA lagret på sauternes fad, imperial kaffe vanilje porter lagret på tequila fad og en barley wine lagret på sherryfad.

Og øl klæder bare pizza. Tribeca Ugly Duck er gået skridtet videre, og har med deres specialdesignede stenovn, hjemmemalet hvedemel fra Bornholm og gode råvarer skabt pizze af gourmet kvalitet, hvor deres Estiva pizza m. scamorsa, pesto, valnødder, balsamico og rucola eller deres Mela m. mozzarella, pancetta, æble og balsamico faktisk går temmelig godt i spænd med de mørke, lidt tunge og let sødlige øl. Det er selvsagt ægte italienere der står bag pizzabagningen, og de er fuldstændig som en pizza skal være, og lidt til.

På anbefaling fra den ene af brygmestrene smagte jeg bla på denne New England IPA på 7 %, Ugly Duck Undertoad. Den er ufiltreret, decideret uklar og brygget på en gær hentet i Vermont. Det er noget af det bedste IPA jeg har smagt.

Det er tydeligt at se kærligheden til Little Italy i N.Y i hele etablissementet, men jeg synes det er lykkedes at blande det med det nordiske urbane look på fineste vis. Det er social dining ved langborde, der er et par borde ud til selve Bisiddervej i en slags forhave – som godt kunne kæles lidt mere for, sådan at den fine stemning fra gårdehaven ved Tribeca gik igen, men som afgjort har potentiale. Der er ikke irriterende tingeltangel og pynt, her er det maden og øllet der er i fokus, og det synes jeg vældig godt om.

Du kan mod pant købe 2 liter valgfri øl med dig ud af huset også. Ligesom de har et mindre udvalg af øl på flaske, samt lidt specialiteter til madlavningen.

Tribeca Ugly Duck er stedet man tager hen med kollegerne efter arbejde, det er her man kan hænge ud og det er stedet man kommer i snak med nye mennesker. Jeg vender afgjort tilbage. Og jeg tager en flok venner med mig, og møder måske nye.

 

Er du mere til cocktails, så byder Tribeca Ugly Ducks også på et par stykker af dem.

 

La Cucina Nada var inviteret med til åbningsreceptionen for pressen og gastronomi interesserede.

 

 

 

 

Blog på WordPress.com.

Up ↑