Søg

Kategori

Bæredygtighed

Tagliatelle seaweed m. spinatsauce

Man kan spise bæredygtigt på mange måder, og én af dem er ved at spise tang. Jo du læste helt rigtigt, tang. Altså jeg har mødt forskellige entusiaster der selv samler tang, og bruger det på forskellig vis i køkkenet, hvilket måske er lidt sværere for by-mennesket der ikke lige har adgang til tang, eller måske ikke lige ved hvilket og hvordan og hvorledes i forhold til forurening mv. Her kommer en producent som Seamorefood bla på banen og tilbyder indtil nu to produkter, det ene kalder de for Tagliatelle, altså en slags pasta, og det andet Seaweed Bacon.

Tangen er samlet i Frankrig og Irland og er ifølge producenten økologisk ubearbejdet tørret tang når det når kunden. Det som tang kan, er at det rent ernæringsmæssigt stort set ikke indeholder kalorier, har et højt fiber indhold, er rig på jern, jod, kalium og Omega3 og lavt kulhydratmængde. Hvad der er nok så væsentligt er at det dyrkes yderst bæredygtigt, og da det samtidig er så sund en ernæringskilde, har det med den kombination mulighed for at blive en væsentlig bestanddel i et forsøg på at finde nye fødevarer til at mætte den stødt stigende befolkning på kloden.

Jeg har nu testet begge produkter, og finder især “pastaen” interessant. Det der trigger mig, ligesom med de der sqashgetti, er at man forsøger sælge noget som et produkt det ikke er. Her er tale om tørret tang. Ikke Tagliatelle eller andre former for pasta. Når min hjerne hører det nævnt, så forventer den en anden velkendt konsistens og smag. Men når det så er sagt, så er konsistensen overraskende rar, hvor smagen er decideret kedelig. Får man smækket en pokkers god sauce sammen, med smæk på smagene og krydderierne, så fungerer det faktisk helt ok. På firmaets hjemmeside finder man opskrifter hvor Tagliatelle-tangen indgår i retter på lige med grøntsager eller som fyld i stedet for at bruges som en pasta, det har jeg ikke forsøgt, men forestiller mig at det sagtens kan fungere. De “advarer” på hjemmesiden om at det kan komme til at dufte ret meget af havvand når man koger den, og tipper om at man kan komme eddike, citron eller frisk ingefær i vandet hvis man ikke synes om duften. Jeg kom ikke noget i kogevandet, og synes faktisk at duften er noget af det charmerende ved dette produkt.

Samme duft-oplevelse får man ikke med bacon produktet der skal steges i en del olie. Og bacon, det er det altså ikke. Noget umami smag har det, men jeg vil nok mere kalde det en anderledes sprød tang topping, hvis jeg skulle sælge det.

På det øverste billede ses den ret jeg lavede med Tagliatelle-tangen og opskriften får du her under (man kan også snildt koge alm.pasta til, eller evt half and half):

Jeg har brugt blåskimmelost som smagsgiver i saucen, er du ikke til den smag så prøv f eks med et par ansjoser i stedet. Saucen bliver i sig selv meget fad uden et spark salt og umami. Creme fraiche giver en anden let syrlig smag end fløde, men den skiller noget ved opvarmning, men bare rolig, det gør ikke spor ved smagen.

Tagliatelle seaweed m. spinatsauce:

  • 1 pers.

20 g Tagliatelle seaweed

4-5 kugler frossen spinat

1 tsk grøntsagsbouillon pulver (+en sjat vand)

2 fed hvidløg

1/2 løg

2-3 spsk creme fraiche

1 spsk blåskimmelost

Frisk kværnet peber + middelhavssalt

Olivenolie til stegning

 * * * * *

Tilbered Tagliatelle seaweed ved at følge anvisningerne på pakken.

Skræl løget, og skær det i små tern. Skræl hvidløgsfeddene og mas dem flade, og hak dem let.

Svits løg og hvidløg i en smule olie til løgene klarer, men ikke bruner i en sauterpande.

Kom spinaten ved, drys bouillon over og kom en sjat vand ved. Sæt låg på, ikke tætsluttende. Lad det simre let til spinaten er løsnet.

Kværn godt med peber på, og en smule salt. Smag yderligere til til sidst.

Rør godt rundt i spinaten, og kom creme fraiche og ost ved. Pisk let sådan at det hænger sammen, og lad det igen simre ved lav varme med låget næsten på panden.

Alt afhængig af hvilken blåskimmelost du bruger, vil den tilføre saucen salt og en del smag. Men smag til som du synes, spinat kan klare en hel del, da det i sig selv ikke smager så kraftigt.

Når Tagliatelle seaweed er klar, hælder du kogevandet fra og blander det med saucen, giv det et hurtigt opkog og server med det samme – tangen bliver hurtig kold.

 * * * * *

Indlægget her er sponsoreret i den forstand at jeg har fået produkterne til test. Hvis du er blevet nysgerrig på hvor du kan købe dem, så se listen herunder, eller hold øje på firmaets hjemmeside for opdatering af salgssteder:

Butikker:
Naturpoteket, Teglgårdsstræde 6, 1452 København K
Namaste Helsehuset, Lyngby Torv 5, 2800 Kongens Lyngby
Sundhedskost, Frederiksallé 49, 8000 Århus C
CONKØB, Østervold 28, 8900 Randers C
Inco, Kødbyen
Irma, Axeltorv 3
Online:
http://www.med24.dk
http://www.Helseudsalg.dk

Reklamer

Crowdfarm: crowdfunding af bæredygtige fødevarer

braendholtbjerg

Foto: Naturkalv

Det spirer i det danske land med produktionen af bæredygtige fødevarer, og det med en diversitet der spænder fra muslinger til kalvekød. Mange har brug for kapital, for at føre deres drøm om produktionen af lige deres produkt ud i virkeligheden. Her kommer bla Crowdfarm ind i billedet, der med afsæt i at DU som forbruger kan vælge at støtte lige det bæredygtige projekt du synes om via crowdfunding. De skriver sådan her om sig selv på deres hjemmeside:

Crowdfarm.dk er Nordens første specialiserede crowdfunding platform for bæredygtige fødevarer. Vi vil gøre det nemt for forbrugere I Norden at involvere sig, støtte og investere i en ny generation af bæredygtige fødevareproducenter og landbrug.

 

Nogle af de bæredygtige fødevarer der er tale om, er f eks produktionen af kalvekød – kalve der er hentet fra malkekvægsbesætninger, fordi de ikke kan bruges til malkning. Et projekt som Naturkalv giver ikke alene mening i forhold til at forbrugeren får noget virkelig godt kød, men også i forhold til den naturlige måde kalvene græsser på, og derved er medvirkende til at sikre en stor biodiversitet. Desuden er der hele dyrevelfærdsaspektet, kalvene er ikke længere et spild-produkt blot fordi de er født som det forkerte køn, og får et temmelig godt og naturligt liv.

Høstet

Foto: Høstet

Et andet projekt du kan funde er produktionen af økologiske havtorn hos Høstet på Bornholm. Konkret støtter du at de kan få sat flere stiklinger i jorden, og som med alle de andre crowdfunding projekter hos Crowdfarm, så får du som tak enten produkter eller oplevelser som tak for din økonomiske støtte. F eks hvis du støtter Emiliano´s Cacao kan du ved en af funding-mulighederne få dem ud med deres cacao-cykel til en børnefødselsdag, en firmafest eller hvor du nu synes det kunne være skægt med varm cacao. Klik selv ind på de forskellige projekter, og læs om ægte ildsjæle, hvad pengene går til og hvad du får retur her

Er du selv producent af et bæredygtigt fødevareprodukt, eller går du med tanker om at starte en produktion op, kan du rejse midler gennem Crowdfarm.

Indlægget her er ikke sponsoreret, det er ene og alene skrevet fordi jeg personligt synes jeg vildt godt om hele tanken bag Crowdfarm. Jeg har derfor også valgt at indgå i et ulønnet samarbejde med dem. Det kommer du til både at læse mere om, og se mere til her på bloggen og på diverse sociale medier.

Strikkede karklude: Perlerib

perlerib

Når man som jeg strikker karklude nærmest hele tiden, så får man lyst til at veksle lidt mellem mønstrene, og det seneste skud på stammen er i perlerib. Jeg synes det giver et rigtig fint mønster, og ser det for mig i et lille håndklæde og som grydelapper også.

Karkluden på billedet er strikket i en gul jeg simpelthen ikke kunne stå for, og som jeg fandt i Søstrene Grene der har en del forskellige farver at vælge mellem i bomuldsgarn. Ellers køber jeg ret trofast mit garn i online butikken Hobbii.dk, som har billige priser, især på deres garnpakker eller hvis du køber i større mængder.

Karklud i perlerib:

Pinde i str.3

Bomuldsgarn, ca. 1/2 nøgle a 50 gram

Slå 60 masker op.

Strik de første 4 pinde ret. Slut ligeledes de sidste 3 pinde i ret, og strik den sidste pind du lukker strikketøjet af med i ret også.

Dernæst starter du hver pind med 5 masker ret, ligesom du slutter pinden af med 5 masker ret. På den måde får du en pæn kant hele vejen rundt.

Fra maske 6 og frem på vrangsiden strikker du skriftevis ret og vrang – altså hver anden pind på den måde, indtil du slutter pinden af med 5 ret masker.

På forsiden strikker du udelukkende ret.

Du slutter af når kluden har nået den ønskede størrelse, jeg tæller ikke pindene da jeg efterhånden kan det på øjemål, men slutter af når de måler ca.25×25 cm.

Strikkede karklude: Perlestrik

img_20170128_133303_906

På denne karklud i perlestrik, har jeg strikket en kant i en anden farve de første 4-5 pinde. Det kan man jo evt bruge en rest garn til. Jeg synes det giver en fin kontrast, og mulighederne er jo endeløse.

Som du kan læse i indlægget her så foretrækker jeg at strikke mine karklude selv. Ja faktisk er jeg nærmest blevet besat af det, og strikker nu på livet løs. Jeg er ikke god til at læse mønstre sådan som de normalt står beskrevet i strikkeopskrifter, og det hører jeg mange sige. Så derfor deler jeg nu endnu et af de mønstre jeg strikker mine karklude i, nemlig perlestrik. Det giver kluden en god fasthed, og så er de ret så pæne.

imag3387

Karklud i perlestrik:

Pinde i str.3 (eller 2 1/2)

1 bomuldsgarn nøgle

Slå 50 masker op (55 hvis du strikker på pind 2 1/2)

Strik nu skiftevis en maske ret og en maske vrang. På pinden efter strikker du ret over en vrang maske, og omvendt vrang over en ret maske. Sådan bliver du ved.

Luk strikketøjet af når kluden har nået den ønskede størrelse, og hæft ende.

Du kan også give din karklud i perlestrik en kant hele vejen rundt, det gør du ved at:

Strik de første 4 pinde ret.

Start hver pind med 5 masker ret, ligesom du slutter pinden af med 5 masker ret.

Slut af med 4 pinde ret.

Luk strikketøjet og hæft enderne.

Du slutter af når kluden har nået den ønskede størrelse, jeg tæller ikke pindene da jeg efterhånden kan det på øjemål, men slutter af når de måler ca.25×25 cm.

imag3374

Too Good To go – StopSpildAfMad App

Har du hørt om App´en Too Good To go ?

Mindre Madspild for alle parter, og stadig noget fortjeneste for virksomhederne samt billigere mad eller brød til dig som forbruger går hånd i hånd, og er det såre simple konceptet handler om: det der er for godt til at blive smidt ud, kan sælges til en billig pris.

Du henter App´en, søger efter spisestedets, restaurantens eller bagerens navn, eller også browser du ud fra postnummer og ser hvad der byder sig i dit nærområde, eller måske på vej hjem fra arbejde. Ved køb klikker du blot køb, betaler via betalingskort og afhenter din mad. Tidsrummet hvorpå du kan afhente maden eller posen med brød er angivet af den enkelte udbyder, og priserne varierer – i mit nærområde fra 25 – 40 kr. Du kan selvsagt ikke vide hvad du får i din Magic Box eller Magic Bag, og du er f eks ikke garanteret at der er kage(r) med i din pose fra bageren.

I dag satte jeg mig for at teste en Magic Bag, og jomfruturen gik til et lokalt bageri her i Københavns Nordvest kvarter. Jeg kunne allerede ml 15.50-16.00 afhente min pose, selvom butikken først lukker senere, og det betød at jeg selv fik lov at vælge hvilket brød jeg ville have, da der stadig var en del at vælge imellem. Udover brødet fik jeg alt det du ser på billedet herover for 30 kr. Altså normalvis spiser jeg jo ikke rundstykker om aftenen, men det gør jeg så i dag. Ligesom det bliver til en croissant til dessert. Brød, bløde boller og tebirkes kan jo snildt fryses, og dermed er der brød til en del dage. En tur på brødristeren med morgenbrødet, og så går det også fint. Jeg er bestemt ikke afskrækket, og har klart mod på at prøve igen. Måske oven i købet også en Magic Box fra en af restauranterne? Dog tror jeg, at jeg holder mig fra dem hvor maden er pakket fra en buffet da jeg er noget loren ifht bakterier.
Ved en hurtig tur ned gennem “find mad”-listen i App´en, ser jeg kendte bagerier som Emmerys, Meyers, Reinh van Hauen, en del lokale samt flere Kvickly bagerier. Det beror nok på hvilket område du bor i, så tag et kig selv.

Bæredygtighed: Affaldssortering

 

Hånden på hjertet, hvor god er du til at få sorteret dit affald? Selv har jeg igennem det forgangne år arbejdet på at blive langt bedre til det, og vil faktisk tillade mig at pudse glorien – jeg sorterer stort set ALT affald.

Der er selvfølgelig forskel fra kommune til kommune i forhold til de muligheder man har for sortering, i mit tilfælde er jeg bosat i Københavns Kommune som gør det lettere og lettere for alle os der bor i etageejendomme at komme af med vores affald. Med regelmæssig omdeling af et nyhedsbrev fra Affald Kbh, får man ret let anvisninger på hvad der skal i hvilken affaldsspand, svar på hvilke ting og sager der kan genanvendes samt en masse info om hvad tingene genbruges til. Desuden har vi i min gård opstillet affaldsspande til papir, pap, elektronik, hård plast, metal og glas. Det jeg har svært ved at komme af med er farligt affald og til dels stor skrald, fordi jeg enten skal fange en af Miljøbilerne, som kommunen kører rundt med på fastsatte dage, eller få fragtet ting og sager ned på genbrugsstationen – som godt nok ikke ligger mere end 10 min. herfra, men som kan være lidt svært udelukkende med en cykel som pakæsel.

I den ejerforening jeg bor i, har vi oprettet en byttecentral på fb, som giver mulighed for at komme af med ting og sager der igennem. Det mest optimale ville være et bytte-rum, da vi faktisk er en ret stor forening, og har rum til det. Indtil nogle stiller et konkret forslag og tager ansvar for et sådan rum, så kan vi heldigvis benytte os af bytte-muligheden på den lokale genbrugsstation eller de forskellige online muligheder der er.

Nå, men tilbage til den daglige affaldssortering, så hører jeg mange sige at det er for besværligt, og til det må jeg sige, ja i starten. Men når man får udviklet en vane for hvordan man gør, så er det altså ikke raketvidenskab, ej heller særlig besværligt. Og i min verden, er det det hele værd og det eneste rigtige at gøre med de enorme mængder affald vi efterhånden genererer. F eks skyller jeg blot lige plastik skruelåget på en yoghurt karton af, og lægger den i mit tørrestativ til den er tør. Eller jeg maser og folder pap sammen med det samme, så det fylder så lidt som muligt indtil jeg går ned med det – det skal jo alligevel fylde så lidt som muligt nede i pap-skraldespanden også, sådan at der er plads til endnu mere pap. Sidder der plast i en papæske f eks, så klipper jeg det lige ud, det tager et par sekunder. Glas,- og plastkrukker der har været creme, shampoo og den slags i, bliver skyllet rene, sat til tørre sammen med min opvask. Det er altså ikke særlig svært.

Anderledes let er det efterhånden ved at blive for husejeren der har spande stående lige udenfor døren – dét, eller et større køkken med mulighed for at etablere et fikst sorteringssystem, kan jeg godt misunde. For den del jeg synes er en udfordring, er selve opbevaringen af skraldet indtil jeg går ned med det, for nej, jeg går ikke ned med en konservesdåse ad gangen jo. Jeg veksler lidt mellem at have en pose hængende i køkkenet, hvor plast, metal og pap ryger ned, og så sorterer jeg det enten i skralderummet, eller inden jeg går ned. Eller også har jeg en gammel Aarstiderne kasse stående, som giver lidt bedre overblik, men som til gengæld skal med op igen.

Hvad vil jeg egentlig med at skrive et sådan indlæg? Jeg vil flere ting. Jeg vil skabe refleksion, hvis du er en af dem der hopper over hvor gærdet er lavest, og blot kyler det hele i dagrenovation. Jeg vil opfordre dig til at få lavet et system, og se at komme i gang med at sortere affald. Øvelse gør mester. Og vi kan simpelthen ikke være andet bekendt overfor den klode vi bor på, hinanden og de der kommer efter os.

Desuden vil jeg meget gerne have jeres kommentarer, det kan være at I har en rigtig god idé til genbrug, sorteringen i det daglige eller noget andet. Så smid endelig nogle affalds-guldkorn.

Strikkede karklude: karklud i tern

Umiddelbart er dette jo en madblog, så måske tænker du hvad pokker et indlæg om karklude har at gøre her? Jo det skal jeg sige dig, jeg er med på DIY-dillen, som går ud på at strikke sine  karklude selv. Og Karklude har jo sådan set noget med mad at gøre, eller i hvert fald med køkkenet at gøre, ikk`? Der er flere årsager til mit nye tidsfordriv; de der pastelfarvede karklude som de allerfleste køber er fyldt med mikroplast, som ryger ud i verdenshavene hver gang de vaskes, og med mit storforbrug af klude,  samt mit forsøg på at være nogenlunde miljøbevidst, ja så var det på tide at skifte dem ud med nogle miljøvenlige af slagsen. Samtidig er de en fin gave at forære væk, og jeg har efterhånden glædet flere med mine hjemmestrikkede karklude, og får forhåbentlig dem afvænnet med at bruge de miljøskadelige klude.

Læs evt mere om karkluds-dillen her.

En anden årsag er at jeg er vild med at strikke! Jeg er ikke særlig rutineret til det, og jeg har mine genvordigheder med at læse strikkeopskrifter, derfor er karklude let at kaste sig over, prøveklude, kan vel kalde dem.

Så nu øver jeg mig i at strikke mønstre, både egne og dem som  andre har udviklet. Og det er faktisk ret så hyggeligt og sjovt. Det er som om min hjerne slipper de der stressagtige tanker imens jeg sidder der med pindene, og det er jo ikke spor skidt.

Jeg strikker primært med noget garn af genbrugt bomuld, da jeg synes det giver god mening at tænke lidt over hvilket garn man bruger, når nu idéen er at skåne miljøet. Garnet er 100 % bomuld, og fås eks vis ret billigt her.

Men jeg holder også øje med tilbud på garn i supermarkederne, hvor prisen indimellem er lige så lav – indtil nu har jeg ikke fundet hverken recirkuleret eller økologisk bomuldsgarn på supermarkedshylderne. Hvis du blot vil anskaffe dig et nøgle eller to, og lige komme i gang, så har Søstrene Grenes et stort udvalg af ret fine farver.

 

Ved du at de skuresvampe de fleste af os bruger til rengøring og til at skure gryder mv rene med også er den rene katastrofe for miljøet? Jeg har i mange år brugt dem til at vaske op med, da jeg ikke synes opvaskebørsten kan komme ordentlig til. Nu har jeg bestemt mig for at skifte dem ud med nogle miljøvenlige af slagsen. Dem kan man f eks købe her  eller man kan købe en større loofah svamp i Helsekosten, og klippe af den som man har brug for. Man kan nemt sætte en snor i den hvis man har brug for det.

Grunden til jeg vælger at dele dette i et indlæg her på bloggen, er at jeg tænker der er andre der kunne få lyst til at komme i gang, og som måske har det ligesom jeg – at man er knap så garvet en strikker. Her er mine bedste råd:

Gør det. Fat strikkepindende og kom i gang. Det kan let trevles op, da en karklud jo ikke er det største strikketøj.

Brug de små klude til at øve dig på forskellige strikke-teknikker og mønstre.

Glo internettet igennem for inspiration – der er mange gratis opskrifter at finde. Kig også forbi Pinterest, Instagram (brug #dishcloths #karklude #kluter) og hobby/DIY blogs.

Her får du en af mine opskrifter, som næppe ville gå igennem Hjemmets korrektur, men det er sådan jeg bedst kan forklare hvordan jeg gør. I flere opskrifter på karklude, slår man 60 masker op, men det synes jeg bliver for stor en klud. Men heldigvis kan man jo gøre som man vil. Jeg slår 50 masker op, og strikker på pinde i str.3, der giver en fin strikkefasthed med dette garn: Drops love you nr.6. Mine karklude får et ca. mål på 25 x 25 cm.

IMAG0304

Karklud m. tern:

1 bomuldsgarn nøgle (Drops you 6)

Slå 50 masker op.

Strik de første 4 pinde ret. Slut også af med 4 pinde ret.

Strik nu de første 5 masker, og de sidste 5 masker på hver pind ret også, sådan at det danner en kant på kluden.

Strik et mønster der danner tern ved, at strikke skiftevis 5 masker ret, 5 masker vrang. Når du når til den næste pind, strikker du modsat. Du kan også strikke 4 af hver.

Luk strikketøjet af når du når en længde på ca. 25 cm, eller til du synes den har rette facon, og hæft enderne.

Voila.

Prøv også at nøjes med 2 pinde ret, og 2 pinde vrang, for at få et fastere mønster, som jeg gjorde det med denne karklud:

IMAG0306.jpg

 

Hvis du har gode råd eller links du gerne vil dele, så er du mere end velkommen til at gøre det i kommentarfeltet herunder!

 

 

Frisk rødbedesalat og lidt om gen-dyrk

Rødbedesalat/LaCucinaNada

På Facebook har jeg stiftet bekendtskab med Persilles Hjemmedyrk, og emnet gen-dyrk gjorde mig nysgerrig. Persille selv har sit køkken fyldt med alskens grøntsager som hun dyrker igen og igen. Mest er det topskud som kan gendyrkes, og mange af dem igen og igen. Måske du også er stødt på fænomenet? Eller på Persille, hun har nemlig været i både tv og har været omtalt en del på det seneste. Hvis du er blevet nysgerrig så kig forbi hendes univers, eller følg siden på fb hvor hun kommer med en del anbefalinger og gode tips.

Da mit hjem ikke har den luksus at have store vindueskarme, og da jeg har to meget nysgerrige samboere (læs: katte), har jeg endnu ikke kastet mig ud i andet gendyrk end med et par rødbeder. Til gengæld er jeg solgt til idéen, for hold nu op det er let og giver virkelig et afkast. Jeg satte to rødbede toppe i en plastbøtte med jord, og efter en uge kunne jeg høste de første små spæde blade. I skrivende stund har jeg høstet hele tre gange! And whats not to like? Man smider jo alligevel blot enderne ud for det meste.

Rødbedeblade

I går høstede jeg en ordentlig omgang af rødbede bladene, og da jeg havde en pose rødbeder, blev det til en rigtig lækker frisk rødbedesalat: (det var jo også Meat Free Monday).

Rødbedeblade

Rødbeder

Fetaost i blok

Diverse nødder og kerner: græskarkerner, peanuts, solsikkekerner

Groft flagesalt

Evt en lille håndfuld ramsløgblade

Bag rødbederne i ovnen til de er møre – med skræl og hele pivtøjet. Lad dem køle en smule, og fjern skrællen. Skær dem ud som du er i humør til.

Rist nødder og kerner på en pande med en smule olie, kom salt på, og rist til kernerne begynder at poppe og smager salt. Hold godt øje med dem så de ikke brænder på. Lad dem køle af.

Anret rødbedebladene på et fad, drys ramsløgblade udover. Sæt nu rødbederne rundt omkring på laget af blade. Hæld vinaigretten udover, godt fordelt. Smuldr fetaen og drys den ligeledes udover. Top med nødder og kerner.

La Cucina Nada´s vinaigrette:

2 spsk god olivenolie

1 spsk grov sennep (prøv øl-sennep fra Nyord)

1 spsk solbæreddike (eller anden eddike med smag, solbær går godt til rødbeder)

1 tsk groft flagesalt

en smule frisk kværnet peber

Rør eddike med olie, og pisk sennep i. Krydr undervejs. Dressingen er færdig når den tykner.

– Smag til, og tilsæt evt citronsaft.

Har du prøvet at gendyrke grøntsager? Eller har du mod på at give det et forsøg?

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑