Når man bager et æble træder sødligheden virkelig frem, og derfor fungerer det næsten som en dessert i sig selv, sådan et bagt æble. Man kan også lege lidt med nogle af sine yndlings smagsgivere, eller det man synes matcher æblet rigtig godt. Her nogle bud:
- En helt enkel måde er, at drysse stødt kanel og evt en smule rørsukker udover halve æbler.
- En anden måde er at dryppe honning udover halvdelene inden man bager det.
- Eller man kan komme hakkede nødder i lidt smuldret smør, og drysse det udover, ligeledes inden bagningen. Eller servere det med hakkede nødder efter bagning.
- Man kan også bage flere slags frugt sammen; særligt egnede er pærer, blommer, ferskner, rabarber, bær og kirsebær. Det kan man evt servere den uforskammede gode mascapone creme til, a´la Jamie Oliver – man rører blot mascarpone med vanillesukker.
- Det bagte æble kan også serveres med friske bær til.
- Det kan også gøre enkelt ved at hælde en frugtsirup over æblerne inden bagning.
- Og så er der frit slag ifht hvor ødsel man vil være, med hvad man kan servere til: yoghurt, skyr, fromage frais, creme fraiche, piskefløde, double creme (50 % fløde) osv.
Her en udgave med marcipan, kanel og creme fraiche til:
Beregn 1 æble pr pers.
- 1 æble
- 3 små kugler af marcipan
- Stødt kanel
- En my rørsukker
- Creme fraiche – jeg valgte en af de absolut bedste, den økologiske udgave fra Øllingegaard på 18 %
Skyl æblet, og skær forsigtigt kernehuset ud. Tør æblet. Kom marcipan i udhulingen og drys med kanel og rørsukker. Bages i ovnen i ca.20 min., eller til overfladen er sprød og let gylden. Hold øje med det, æblet falder sammen hvis det får for længe.
Server med creme fraiche til. Velbekommen!