La Cucina Nada har 10 års jubilæum !

 

For 10 år siden på denne tid havde jeg været igennem de sværeste måneder i mit liv. Umiddelbart før jul fik jeg fjernet et modermærke som skulle vise sig at være malignt – en besked jeg fik overbragt på min afdøde Mors fødselsdag, en besked som skulle vise sig at ændre mit liv for altid. Canceren havde ikke spredt sig, og den fysiologiske del af det, kom jeg derfor ret så nådigt igennem. Men det satte en grundangst i mig, jeg var ikke længere udødelig. Særligt var de første 5 år rædselsfulde med regelmæssige kontrolbesøg på Rigshospitalets plastikkirurgiske afdeling, hyppige selv-scanninger af samtlige modermærker på kroppen og en konstant angst for at det skulle ske igen. Efter de år blev jeg frikendt og min risiko var nu lige så stor som alle andres for at få cancer. Den del var en enorm lettelse, og flere spurgte til om ikke det skulle fejres med et brag. Det følte jeg ikke for, for jeg havde fået en souvenir med mig fra operationen, som overskyggede glæden temmelig meget. En evig påmindelse om de måneder, en tro ikke kærkommen følgesvend.

Foto: Mad+Medier, Juli 2016

I forbindelse med indgrebet fik jeg fjernet lymfekirtler i lysken for at de kunne se om canceren havde spredt sig, sådan som man gør. Da smerterne fra selve operationssåret havde foretaget sig, og det værste chok havde lagt sig lidt, tiltog en smerte jeg ikke kunne “placere”. Det kunne lægerne og fysioterapeuterne heller ikke de første mange måneder, og jeg blev behandlet for lymfeødem med alt muligt, uden virkning overhovedet (fordi det ikke var det). Det foretager sig nok i løbet af det første år efter operationen, sagde lægen der havde opereret mig. Men det gjorde det ikke, det fulgte mig 24-7 i alt hvad jeg foretog mig. Det påvirkede min virkelyst, hvor alt fra arbejdet som souschef på et fritidshjem og diplom i ledelse studiet ved siden af, til mit daværende parforhold og min tidligere store foretagsomhed i venneflokken blev mere og mere uoverkommelig. Selv de små hverdagssysler blev nogle dage helt uoverstigelige. Langt om længe blev jeg henvist til Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet, hvor den første læge jeg var tilknyttet dér, med det samme forklarede mig, at de smerter jeg har er neuropatiske smerter. Han testede mig og satte mig i medicinsk behandling. Sidenhen suppleredes behandling med et kursus i Mindfulness, terapi og en meget bred palette af hvad medicinalbranchen kunne diske op med, af alt fra psykofarmaka (som i nogen grad har en virkning på nervesmerter) til ambulant behandling med capsaicinplaster. Intet bed på og bivirkningerne var mange. Som de første år gik, steg mit sygefravær og jeg mistede mit faste arbejde, i stedet blev jeg nu en af de mange med et forløb på sygedagpenge, ophør af den ydelse, for at overgå til Jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse, kontanthjælp og tilbage til førstnævnte, hele to gange, for at det ikke skal være løgn. En ny beskæftigelse, kunne man være fræk at kalde det, for sådan føles det at skulle holde tråd i alt hvad det indebærer. Og smerterne? De er blevet min livsledsager, en partner jeg ikke selv har valgt.

Men hvad har alt det her med bloggen at gøre? Hvorfor er det relevant i forhold til 10-års jubilæet? Og hvorfor den pludselige trang til at dele noget privat her på bloggen? 

I den første tid efter indlæggelsen, hvor jeg var sygemeldt havde jeg et stærkt behov for at finde et frirum. En beskæftigelse hvor mine tanker stod stille for en stund, et sted hvor kreativiteten tog over. Dét har jeg altid fundet i køkkenet – her i nogle glimt: fra jeg som ganske lille pige fik en ugentlig maddag i mit barndomshjem, når jeg fik lov til at komme ud i køkkenet hos på min Mors italienske stamrestaurant og se kokken over skulderen samt kreere mine egne desserter, da jeg som barn var med til at lave pasta hos min italienske pap-faster og hendes mand. Her kunne jeg lege med råvarer, teknikker og skabe noget, noget der glædede mig selv, men også andre. Motiveret af den følelse af glæde det gav mig, af min kæreste som ville skabe et helt koncept og legede med navne som “Nadas brød” og “Nadas køkken” og at flere og flere spurgte til opskrifter på det jeg lavede, ja så tog jeg de første spæde skridt og startede bloggen her. På dét tidspunkt var bloggen som fænomen stadig ny og der var ganske få danske madblogs. Så nyt var det, at jeg ikke anede noget som helst om det og da slet ikke overvejede noget omkring at skulle nå ud til andre end venner og familie. Hjulpet godt på vej af det daværende Mad+Medier, et voksende madblogger fælleskab samt SoMe´s vækst og muligheder tog det hurtigt fart. Jeg har vitterlig nydt godt af at blive inviteret med til alle mulige mad-relaterede arrangementer igennem årene. Det har bragt bekendtskaber med sig, udviklet min forståelse for mad og drikke samt skærpet min lyst til at blive mere faglig omkring både madlavningen, men også formidlingen af den.

Jeg har ikke tidligere fortalt min historie om canceren og hvad den har medført her på bloggen, og dét af flere årsager. Dels har jeg ikke synes det var relevant. Dels har det været for sårbart for mig at dele. Og nok så væsentligt, dét som er min pointe med at dele min fortælling, så er det mit fristed: La Cucina Nada er skabt for at kunne “stikke af” fra det som mange dage og stunder overskygger alt andet i mit liv.

10 år, en hel dekade, det er jo vitterlig værd at tage ind og glæde mig over. Og at fejre! Derfor skal der herfra lyde et KÆMPE stort tak til dig der læser med, dig der følger med her på bloggen og andre kanaler – uden dig ville det være knap så sjovt.

 

Foto: Selfie fra min Instagram profil/juni 2017

Foto: Ost & Ko, juni 2018

Adventskalender: Plakattryk fra Porcelain Stories

//REKLAME// Her i sidste låge i adventskalenderen gemmer sig noget der ikke har spor med mad og drikke at gøre, men derimod kan du vinde et plakattryk fra det legende kreative univers Porcelain Stories. Hvis du følger mig på Instagram, så er du uden tvivl stødt på de små fine porcelænsfigurer som får ny identitet. I webshoppen kan du se udvalget af de mange figurer, du kan både købe figurerne, som skal afhentes fordi de er skrøbelige, tryk på lærred, postkort, gavemærker og plakattryk. Jeg er helt pjattet med dette univers og de historier figurerne fortæller! Og det skriver jeg ikke kun fordi det er en af mine veninder der står bag. Hvad Kamille Staack ikke kan få ud af de små porcelæns dyr, fine damer, malkepiger og hvad de ellers er født med af identitet fra porcelænsfabrikkerne, er helt vildt. Det hele startede som en hobby, som hurtigt voksede i antal og idéen om at sælge både figurerne samt forskellige tryk af billeder af dem, blev en realitet. Figurerne er fundet på et hav af loppemarkeder og i genbrugsbutikker hvor jeg ofte er med i jagten på de helt rette til at blive transformeret om. Og det er så skægt og spændende at se hvad hun gang på gang får ud af dem, lige fra cool rapper hunde til de yndigste ballerinaer. Upcykling på den æstetiske måde.

3. Søndag i advent:

Du kan vinde et indrammet plakattryk i A4 størrelse efter eget valg, du finder udvalget her.

Sådan deltager du:

Du deltager ved at skrive en kommentar om hvilket tryk du gerne vil vinde og hvorfor det lige skal være det. Kommentaren skal lande senest d.29.12.19. Vinderen bliver trukket vilkårligt og får besked umiddelbart efter.

Vinderen er fundet – Stort tillykke til Tina !

Indlægget er blevet til i samarbejde med Porcelain Stories, alle billeder af figurerne er fra Porcelain Stories.

Adventskalender: GRØNT/Jamie Oliver

//REKLAME// Her i næstsidste låge af adventskalenderen gemmer sig en kogebog, og den er ikke skrevet af Hr-hvem-som-helst, men af tv-darlingen, kokken Jamie Oliver. Du kan læse min nylige anmeldelse af GRØNT her.

3. Søndag i advent:

Kogebogen giver en masse gode bud på grønne retter, primært hverdagsmad som jo er det vi laver mest af. Jamie Oliver formår virkelig de gode smage, så du bla får umami-smagen med i dine grønne retter. Med GRØNT får du opskrifter på et bredt udvalg af mættende grønnere retter. Og mon ikke vi alle kan trænge til langt mere grøn mad her ovenpå julens sulemad ?

GRØNT er udgivet af Lindhardt og Ringhof , er på 320 s. og har en værdi af 299,95 kr

Sådan deltager du:

Skriv i kommentarfeltet hvad du savner inspiration til, for at tilberede flere grønne retter. Kommentaren skal falde senest fredag d.20.12.2019. Vinderen trækkes ved en vilkårlig lodtrækning og får besked umiddelbart efter.

Konkurrencen er slut og vinderen er trukket.

 

Indlægget er blevet til i samarbejde med Lindhardt og Ringhof.

 

Adventskalender: Gin gaveæske fra Isle of Møn

 

 

//REKLAME// Her bag den anden låge i adventskalenderen, gemmer sig endnu et produkt fra en lokal producent på Møn, nemlig en gaveæske med en flaske gin og to tonic fra Isle of Møn. På destilleriet, som har til huse i en gammel stald i Askeby på Møn, laver Sara og Uffe Skaaning Lind gin udelukkende med lokale botaniske ingredienser som vokser på Møn. De to geskæftige gin-bryggere inviterer på sanketure i løbet af sæsonen hvor der høstes Angelika og Sødskærm i foråret, Hybenrose, Hyld og Strand Trehage om sommeren og i sensommeren Gråbynke, Rejnfan og Enebær. Alle vilde planter, urter og bær som indgår i deres sortiment af både gin og snaps.  Om det er lokal-patriotisme ved jeg ikke, men jeg finder deres gin som en af de bedste i landet. Uffe og Sara tilbyder også kurser og er at finde på eks vis en del julemarkeder lige for tiden.

2.Søndag i advent:

Du kan deltage i konkurrencen om en gaveæske bestående af: En flaske Isle of Møn Gin, 500 ml 44% og to Isle of Møn sodas 200 ml.Isle of Møn Gin er håndfremstillet af botaniske ingredienser, udelukkende fra Møn, og indeholder udtræk af: Enebær, angelikarod, hybenrose, hyldeblomst, strand-trehage, gråbynke, sødskærm, rejnfan, hvidkløverhonning, citronmelisse og kridt fra Møns Klint. Den er rig på æteriske olier fra udtræk af de friske botaniske ingredienser.

Anbefalet blandingsforhold: 1 del gin til 3 dele soda.

Sådan deltager du:

Konkurrencen er slut og vinderen er fundet.

Skriv i kommentarfeltet i hvilken sammenhæng du vil servere G&T´s. Din kommentar skal lande senest fredag d.13.12.2019. Vinderen findes ved vilkårlig lodtrækning og får besked umiddelbart efter. Husk at du også kan deltage på Instagram

Indlægget er blevet til i samarbejde med Isle of Møn.

Adventskalender: chokolade adventskalender fra Lene Evers chokolade

//REKLAME// I en hel del år var det tradition her på La Cucina Nada med en adventskalender til jer læsere. Men nu er det på tide, at vække den hyggelige tradition til live igen, synes du ikke ? Jeg skal være ærlig at fortælle, at én af grundene til at jeg ikke har lavet den i nogle år, er fordi jeg synes den skulle se mere tjekket ud. I ved sådan i takt med at mulighederne for labert design på en blog kun bliver flere og flere, hvilket jeg desværre ikke har finanserne til. Men hey´det er jo ikke udseendet det kommer an på, vel? Så slå vejen forbi bloggen – eller Instagram – når du alligevel nyder adventskransen hver søndag indtil jul.

1.Søndag i advent:

Den første låge i kalenderen åbnes allerede i dag, da skønne Lene Evers har sponsoreret en adventskalender fyldt med chokolade overraskelser. En ny smagsoplevelse til hver adventssøndag, er jo lige til at komme i julestemning af. Lene Evers, som jeg også har skrevet om i min Møn Guide på bloggen, er en lokal chokolademager, som fremstiller smagfulde og kreative chokolader. Absolut et besøg værd, hvis du kommer på disse kanter. Lene tilbyder udover de fristende lader og (de lækreste!) flødeboller, også kurser af forskellig art.

Adventskalenderen har en værdi af 349 kr. Hvis det ikke bliver dig der vinder, så kan du købe kalenderen – eller andre lækkerier – i webshoppen her.

Sådan deltager du:

For at være med i lodtrækningen, skal du skrive i kommentarfeltet hvem der skal have adventskalenderen (du må godt skrive dig selv) og hvorfor. Kommentaren skal falde senest i morgen kl.16.00. Husk at angive mailadresse, sådan at jeg kan få fat i vinderen.

Hvis adventskalenderen skal sendes til vinderen, så kommer den realistisk set nok først frem efter 1.søndag i advent, men så har du desto mere chokolade at glæde dig til. Bor du på Møn eller i omegnen, har du også mulighed for at hente kalenderen selv. Der bliver trukket en vinder, også selvom du kan deltage både her og på IG.

TAK til alle jer der har deltaget både her og på Instagram – jeg nummererede alle kommentarerne og har trukket en vilkårlig vinder som har fået besked via mail !

Konkurrencen er blevet til i samarbejde med Lene Evers Chokolade.

Nina´s citruseddike til rengøring

Er du også en klimatosse ? Eller ønsker du blot at gøre rent med mere miljøvenlige midler? Så er her et af de bedste tips jeg selv har fået og gør brug af: Husholdningseddike ! Det er effektivt og billigt. Klar husholdningseddike er sur og da den har en pH værdi på 3, har den en vis bakteriedræbende effekt. Men vær opmærksom på to ting: den har størst effekt i ren form (ikke blandet op med f eks vand) og når den får lov at trække*.

En ulempe ved brugen af eddike i rengøringen, er lugten. Nok mest af vane, hvis man er vant til at bruge rengøringsmidler tilsat duft. For mig hænger f eks et ny rengjort badeværelse sammen med at der også dufter friskt, ikke af parfume-lignende dufte, men bestemt ikke af eddike. Har du det også sådan, så gør brug af dette smarte trick, som jeg har lært af min veninde Nina:

Hæld husholdningseddike i en lufttæt beholder og kom citrusskaller ved. Lad det trække nogle dage før brug. Jeg lader skallerne blive i glasset, og supplerer blot med ny eddike efterhånden som jeg bruger af det. Eddiken præserverer citrusskallerne, og dermed behøver du ikke at si dem fra.

Selv gør jeg det, at jeg bruger de skræller jeg har tilovers fra madlavning – eller rengøring, sådan at jeg ikke spilder eks vis citronsaft. Jeg bruger primært skaller fra citron, men har jeg fra appelsin eller lime, så ryger de også ved. Prøv dig frem og find din favorit.

Citrus-eddiken bruger jeg til: afkalkning af fliser, rengøring af armaturer samt til gulvvask af badeværelsesgulvet – her blander jeg en tredjedel eddike og to tredjedele brun sæbe. Senest har jeg fundet ud af, at en blanding af vodka og eddiken er eminent til at pudse spejle og glasruder med. Derudover er eddiken eminent til at fjerne skidt fra f eks opvaskestativ, opvaskebakke, ovnrist mv.

Se opskrift på skure-kluden som du ser på billedet herunder her.

 

 

*Kilde: Bolius

GIVE AWAY: Fermentering for begyndere kursus/KBH Madhus

Mangler du den helt rette julegave til Foodien? Så læs med her og smid et lod i puljen om at vinde et gavekort for 2 til kurset Fermentering for begyndere i Københavns Madhus.

Københavns Madhus udbyder løbende kurser til både professionelle og private, og du har nu muligheden for at komme på kursus i det skønne inspirerende hus.

På kurset lærer du om bakteriernes forunderlige verden, når du går i køkkenet og laver sprudlende kombucha, krydret kimchi og syrlig surkål. Der vil blive undervist i en række grundteknikker, og du bliver klædt på til at gå hjem og eksperimentere i dit eget køkken. Kokken der underviser på kurset gennemgår også lagefermentering, så du og din +1 kan fylde forrådskammeret med årstidens frugt og grønt.

Kurset er torsdag d.1.marts fra kl. 17-20. Ved ankomst får I en forfriskning og herefter skal I selv prøve kræfter med forskellige fermenteringsdiscipliner. Medbring gerne et par beholdere, så I kan få smagsprøver med hjem. Der vil være byg-selv sandwiches og fællesspisning som afslutning på kurset. 

VINDEREN ER FUNDET VED LODTRÆKNING – Tillykke til Linn som blev den heldige!

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Københavns Madhus.

 

Så RYD dog op/ud! Hvor svært kan det være?

Tilsyneladende er det ret svært. For mange. Det med at få ryddet op. Og ryddet ud ikke mindst.

Og hvorfor skriver jeg så om det på en madblog? Det gør jeg fordi emnet ligger mig på sinde, og fordi jeg har snakken med rigtig mange om, hvor svært det lader til at være. Måske er det ikke så langt fra emnet mad, for det er lige præcis min akilleshæl (garanteret mange andres), at holde styr på hvad der egentlig er i fryseren, bagerst i køkkenskabene mv.

Forleden talte jeg med en moden dame til et selskab. Snakken faldt på oprydning, og hun fortalte at hun og hendes mand havde ret så mange ting i deres hjem. Noget der med årene var begyndt at irritere hende. Eks vis har de hver gang et familiemedlem døde, taget et par genstande med tanke på at deres børn måske ville have dem når de skulle skabe eget hjem. Sjovt nok ville børnene ikke eje noget som helst af det. Jeg tillod mig at give hende det jeg vil kalde de 3 gyldne spørgsmål, som du finder længere nede i indlægget her, og tilsyneladende inspirerede de hende så meget, at hun dagen derpå var gået i krig med den store oprydning.

Selv forsøger jeg på bedste vis at holde orden, ligesom jeg holder rent, og ikke gør rent. Det skyldes især at jeg bor sammen med to katte, og derfor støvsuger 2-3 gange om ugen, for at holde bestanden af kattehår nogenlunde nede. Forskellen i brugen af ordet holde og gøre, har haft stor betydning for mig, i særdeleshed da jeg havde et fuldtidsjob og mange gøremål ved siden af – der var sætningen “jeg skal også have gjort rent” en enorm stressfaktor for mig. Hvorimod at holde hjemmet rent, er noget jeg gør løbende, og dermed ikke tager en halv søndag ud af kalenderen til formålet. Måske du synes det er ordknepperi, men så tyg lidt på forskellen ved at sige sætningerne højt for dig selv. Kan du fornemme forskellen?

Ligesom med rengøring er det med oprydning, desto længere tid du lader stå til, desto mere uoverskueligt bliver det at tage fat. Bunker har det med at føles som en indre ophobning, de bliver nærmest et symbol på vores dårlige samvittighed, et billede på at vi ikke har overskud. Måske er du ikke typen der stabler til bunke, måske er du den der gemmer i skabe og skuffer, og faktisk ikke har overblik over hvad du gemmer af vejen? Det kan ses som et billede på, at du gerne vil fremstå som et ordensmenneske ud ad til, men inderst inde er der rod, måske ligefrem kaos i dine tanker. Ifølge feng shui, er sågar et kælder,- eller loftsrum et billede på din indre mentale tilstand, i den forståelse at propper du blot tingene ind, lagrer gamle ting og sager og fylder det til bristepunktet, ja så er som med dine tanker og følelser, du tager dig ikke af dem. Ude af øje, ude af syne, tænker du måske? Men nej, det ligger der, der i din underbevidsthed. Men det er jo minder i form af kærestebreve, gamle skoleopgaver, studenterhuen. Og Mormors fine kommode, som ikke lige passer ind i indretningen nu. Ungernes aflagte legetøj. Skitøjet, teltudstyret og what not. Om det hele skal ud, foræres væk eller til Frelsens Hær, det kan være, men det er sådan set ikke det der er pointen. Pointen er at se det som et billede på dit indre.

Netop det fører mig til oprydning i selve hjemmet. Hvis du har mod på at tage fat, så lover jeg dig at du vil føle en lettelse. I takt med at du får endevendt skuffer, skabe, kælderrum, brudekisten, opbevaringsæsker osv osv, og samtidig får dannet et overblik, måske ligefrem får skabt nye systemer, så vil du føle lettelsen gradvist. For en 6-7 år siden tog jeg for første gang i mit liv den helt store tur, alt, og jeg mener ALT blev endevendt, og der skete det mest utrolige: mine myoser i skuldrene forsvandt, jeg tabte mig og jeg fik en energi sjældent set. Og nej, jeg prøver ikke at prædike selvudvikling, ej heller er mit formål at piske dig i gang, jeg deler blot min erfaring, som du måske kan gøre brug af. Men jeg vil provokere dig så meget, og påstå at hvis du lader dig provokere af det jeg skriver, så er det nok fordi der er noget om snakken – du kan mærke at det er et irritations moment, de dér bunker rundt omkring, skoene der konstant flyder ude i entreen, sommertøj, vintertøj og festtøj i en skønsom blanding i dit ellers store klædeskab, ungernes babylegetøj der har det med at dukke op imellem alders svarende legetøj ….

Hvis du virkelig stadig tænker, sikke en gang pladder, så tænk på den umiddelbare gevinst: ved at rydde op og skabe logiske systemer, så ved du i det mindste nøjagtig hvor tingene er. Og hvem ved, måske der ligefrem er lidt håndører at tjene ved at sælge ud, eller en god følelse at opnå ved at give væk.

Selv bor jeg virkelig småt, faktisk decideret trendy, i følge tidens mode med small living. Nogle vil se det som begrænsende, og der er da også mange der især ved mødet med mit lille køkken, udbryder “hvordan dælen kan du trylle al den mad frem fra den lille plads?”, eller som undrer sig over hvordan jeg kan leve med så lidt garderobeplads. Men faktisk har jeg det meste af mit voksenliv levet på meget lidt plads, og derfor har jeg haft rig mulighed for at øve mig i at rydde jævnligt ud. Der er nemlig én ting vi mennesker har til fælles, vi hamstrer. Nej, vil nogle af jer sige, jeg gør ikke. Men det gør du. Nogle kan ikke få sko nok, andre kan ikke stå for et godt tilbud med mængderabat, andre igen synes aldrig at der er gadgets nok, om det være sig i køkkenet, garagen eller værktøjskassen. Det handler det om, at få øje på HVAD du hamstrer. Reflekter lidt over hvorfor det lige er den, eller de ting du ikke kan få nok af. Måske konkluderer du, at det er ok. Måske får du øje på at du faktisk slet ikke har brug for mere af det. Vigtigst er det at få øje på det, og dermed skabe en bevidsthed om dit hamstringsgen. Senest da jeg lavede øvelsen, havde jeg kun udgifter til friske råvarer i køkkenet igennem flere måneder! Jeg hamstrer nemlig ris, korn, kerner, pasta og den slags, som et andet barn af krigen. Og nej, der skal ikke mange dyrt købte terapitimer til at få øje på hvad det handler om.

Nå, men hvordan kommer man så i gang med den her oprydning? Det får du mine bedste råd til her:

Vælg et område. Det kan være klædeskabet f eks.

Tag ALT ud. Gør det tomme klædeskab rent.

Se nu på hvert stykke tøj, og stil dig selv disse tre spørgsmål:

Fejler tøjet noget? Hvis, kan det repareres? Kan du selv? Hvis ikke, får du det gjort andetsteds? Hvis ikke, kan det bruges til pudseklude? Er det i en ok stand, så du kan være bekendt at give det til genbrug?

Hvornår har du sidst brugt det? Var det i sommer? Jamen så ok, hvis du altså mener du vil bruge det denne sommer også. Hvis længere tilbage, så ud med det. Ja du læste rigtigt, ud med det.

Passer det egentlig sammen med noget i min garderobe? Hvis nej, er det nok et fejlkøb, og så skal det ud. Det kan godt være at du faldt for den, en dag du et kort øjeblik tænkte, at du ville finde din indre hippie frem, men går du ikke i den slags, så kommer du nok heller ikke til det. Så ud med det.

Et tillægsspørgsmål ved al oprydning, er om andre kan bruge det. Men lav nu ikke nye bunker, og gem det ikke i garagen til en dag du vil give det væk. Sæt en dato på for hvor længe du vil have det liggende, skriv ud til dem du måtte mene vil have det. Kør på genbrugsstationen med det, med det samme. Gå ned i Kirkens Korshær eller hvad der nu ligger af genbrugsbutikker i nærheden med det. Eller sæt det evt til salg, man overraskes over at andre faktisk gerne vil købe det man ikke selv vil have. Der findes et utal af muligheder for at sælge sine sager, find den form der passer dig bedst. Selv synes jeg det er drøn hyggeligt at få mig en stand på et loppemarked, og min indre kregler har det ok med at vide, at der i perioder er flyttekasser og sække i mit kælderrum for en tid, vel og mærke fordi det er sorteret og mærket, og fordi jeg ved det skal videre. Men sæt nu en dato, book en stand, for ellers ender det jo blot som alt det andet du lagrer. Og husk at have en plan for det du ikke får solgt …! Det kan være noget så simpelt som at køre det direkte på genbrugsstationen…

For på den måde taler vi vitterlig om ude af øje, ude af dit sind.

Man kan more sig over fænomenet small living, men man kan også se det som den modreaktion mod årtiers mere vil have mere, og lade sig inspirere til at gøre sig tanker om HVAD man egentlig har brug for i sit liv af materielle genstande. Da jeg senest havde den helt store oprydning, var der en der spurgte, om hvorfor jeg egentlig beholdt mine bøger. Den tyggede jeg lidt på. For nej, jeg har jo ikke som sådan brug for dem. Jo måske de par havebøger jeg har, hvis vi skal skrælle det helt ind til benet. Men jeg holder meget af mine bøger, også selvom jeg har læst flertallet af dem, og i teorien kunne skille mig af med dem. For mig er de en væsentlig del af min stue. Og sådan har vi det alle med et eller andet, og pointen er ikke nødvendigvis at skille os af med alt det der ikke dækker vores basalbehov, og gør hverdagen lettere. Vi er jo også redebyggere, der signalerer noget med den måde vi indretter os på.

Som kontrast til at bo småt, er der dem der bor med et eller flere værelser i overskud. Det kan være børnene der er flyttet hjemmefra, eller at man blot bor stort. I den forbindelse læste jeg engang noget klogt, definer hvad hvert rum egentlig skal bruges til. På den måde ender et forladt børneværelse, eller et halvt indrettet arbejdsværelse ikke blot som opmagasinering.

En anden øvelse er, at når først man har ryddet ud, hvad skal så ind i hjemmet af nyt? Når man står der i Netto og ser på tilbudsvarerne, du ved de der søde puder og andre dimser, når man er på udsalg og tænker at dén skjorte må man da have eller når der ryger en del ekstra dingenoter i posen ude i IKEA … så tænk lige over om du egentlig har brug for genstanden. Jeg mener, har du 40 skjorter i forvejen, også efter oprydningen, så er det nok ikke en skjorte du har brug for. Hvis du bare må eje lige den skjorte, så gør brug af denne sætning: en ind, en ud. Gå så direkte hjem og vælg den ud en anden kan få glæden af.

Normalt gør jeg mig umage med ikke at provokere alt for meget, men med dette indlæg er det faktisk lige akkurat mit mål. Min erfaring siger mig, at de vanemennesker vi er kan gøre os nærmest handlingslammede, og set i forhold til oprydning, så skal der for manges vedkommende et (kærligt) spark bagi. Måske er det lykkedes mig at give dig lige det spark du havde brug for?

En af mine veninder, en meget omsorgsfuld ung kvinde, har meget svært ved at skille sig af med både tøj og ting. Vi taler en del om det at rydde ud, og det er min fornemmelse, at hun er ved at finde et leje, for hvad der for hende er ok. Forstået på den måde at hun nyder at omgive sig med pyntegenstande, holder af at have mormors OG farmors stel stående i skænken og at have meget tøj at vælge imellem. Samtidig leger hun også med sit udtryk, og det være sig både påklædnings,- og indretningsmæssigt og mit gæt er, at hun søger at finde en decideret stil. Nuvel nogle elsker at omgive sig med en masse sager, andre gør ikke. Men hvis jeg skal bore lidt i det, netop med hende i tankerne, så handler det rigtig meget om at det er svært at give slip. Det er måske i sig selv ikke nødvendigt, men det hvor det bliver interessant for hende, er at hun ønsker mere ryddelighed og mest af alt nogle logiske systemer ifht opbevaring. Dem og det skaber hun udelukkende ved at tage fat, område for område, og der er ikke nogen hurtig vej ud af det – hver ting skal gennemgås. Hun har taget spadestikket til ud-rydningen af flere omgange, men så ender det som regel med at hun får samlet til opmagasinering, senest da vi var på loppemarked, hvor hun havde mindst lige så meget med hjem, som ud. Pointen med at dele den historie, er at det er en aktiv beslutning man skal træffe, det med at ville op,- og udrydningen.