Kalvelever i sødlig kaperssauce

Jeg har delt opskrifter med indmad før, og jeg gør det igen for at slå på tromme for noget af det sundeste kød man spise. Selv spiser jeg det regelmæssigt, fordi jeg godt kan lide smagen, så længe det er tilberedt ordentligt. Som kalveleveren her, den skal i min bog være rosa indeni og have en god stegeskorpe udenpå. Noget der faktisk kan være lidt svært, da kalvelever ofte er skåret i meget tynde skiver, hvis man køber det skiveskåret. Til gengæld er de helt tynde skiver klart det lækreste, og med opskriften her er det svært at komme galt afsted, da kødet simpelthen tilberedes færdig i saucen.

Saucen tilfører den dybe smag i leveren noget virkelig godt – den er sødlig, let parfumeret og samtidig salt, primært pga kapersne. Det er ikke en særlig fotogen ret, sådan fifty shades of brown, men lad dig ikke narre af det, den er brun på den gode måde. Man kan jo servere grønt til, f eks ville dampede grønne bønner være ret lækkert til, måske lige vendt med olivenolie, flagesalt og presset hvidløg. Og så er kartofler ret så godt til, fordi de suger saucen på bedste vis.

Se også opskrift på grillet okselever m.jordskokkepuré og ristede kantareller en rigtig lækker efterårsret !

Kalvelever i sødlig kaperssauce:

Opskriften er til 2 pers.

4 skiver kalvelever, tyndskåret

1 1/2 tsk sukker

2 spsk olivenolie

2 spsk smør i tern + 1/2 spsk til stegning

1 skalotteløg, skåret i tynde både

4 fed hvidløg, skåret i skiver

4 spsk rødvinseddike

3 stilke frisk rosmarin, hiv nålene af stilken

2 spsk kapers

 

Dup leverskiverne tørre, og krydr dem med salt og en 1/2 spsk sukker.

Varm 1 spsk olie samt en smule smør op på en pande, og brun leverskiverne på hver side ved middel varme. Tag dem af panden og læg dem på et skærebræt hvor de kan dryppe af.

Kom den resterende olie på panden og brun løg og hvidløg – rør regelmæssigt.

Tilføj rødvinseddike og resten af sukkeret. Ryst panden med jævne mellemrum til eddiken er reduceret og fordampet, ca. 2 min.

Tilsæt rosmarin, kapers og en 1/2 dl vand og lad saucen simre ved svag varme et minuts tid. Smag til med salt og peber.

Saml nu saucen med smørternene, ryst panden jævnligt til saucen er jævn og glat.

Kom leverskiverne på panden i et par minutter, og server straks.

Fettuccine con pollo al limone

Jeg tror bestemt ikke jeg er den eneste der døjer lidt med appetitten når det er meget varmt udenfor. Dels orker jeg ikke rigtig at stå ved komfuret og blive udsat for mere varme, og så er det i hvert fald ikke de tungere retter jeg lyster. Her kommer pastaen som sendt fra himmelen (gør den egentlig ikke altid det?), da man kan lave nogle virkelig lette pastaretter. Én af dem er pasta al limone, som vist helt oprindeligt laves med spaghetti. Saucen er vildt let at lave og den friske smag er lige hvad man har lyst til på en hed sommeraften. Den går utrolig godt sammen med et glas tør koldt hvidvin, jeg siger det bare. Her har jeg udvidet opskriften med kylling, som tilføjer retten både smag og fylde, men som sådan ikke er nødvendig. Hvis du ønsker at lave retten på klassisk vis, så udelader du blot kyllingen.

Fettuccine con pollo al limone

Opskriften er til 1 pers.

125-150 g frisk fettuccine

1 kyllingebryst, fileteret

1,5 spsk smør

1/2 citron

1 fed hvidløg

20 g frisk revet parmesan

Groft salt og frisk kværnet peber

Evt frisk persille

FREMGANGSMÅDE

Sæt vand over til at koge pastaen. Når pastaen er kogt færdig, så gem en smule af kogevandet til senere brug.

Dup kyllingbrystet tørt, og skær det i mundrette stykker. Giv det først lidt stegeskorpe i en sauterpande i en smule olivenolie, det tager et minuts tid. Steg stykkerne færdige i et par minutter. Tag kyllingestykkerne op, og læg dem på en tallerken. Hæld det meste af stegeskyen fra panden, men lad endelig “stege-snasket” blive på panden, da det er med til at give retten smag.

Smelt smørret i sauterpanden ved lav varme, det må ikke brune men skal være skummende og klart.

Tilsæt fintrevet citronskal og fint hakket hvidløg og lad det simre ved svag varme et par minutter.

Kom pastaen ved, sammen med et par skefulde af kogevandet og bland godt til saucen hænger fast på pastaen.  Her kan der kommes lidt af den fintrevne parmesan ved saucen, det er ikke den autoriserede måde, men jeg synes det giver saucen noget fylde.

Sluk for varmen, og tilsæt saften af den halve citron og smag til med salt og peber.

Server evt med parmesan og frisk persille.

Velbekomme!

 

Flæskestegssandwich m.spidskålsslaw

Med opskriften her får du et lidt anderledes bud på en dansk darling, for der er kommet en slags spidskålsslaw og syltede rødløg i, og så er stegen blevet masseret med en blanding af fenneikelfrø og groft salt.

Det er en friskere udgave af klassikeren, ikke på nogen måde en afløser, men et mere sommerligt bud.

Her har jeg brugt en købe burgerbolle, men det er jo vildt lækkert med hjemmebagte boller. Prøv f eks spelt burgerboller – de er luftige og sprøde samt egnede til at blive frosset også.

Flæskestegssandwich m.spidskålsslaw:

Ca.4 pers.

1,5 kg flæskesteg

En lille håndfuld fenneikelfrø

En god håndfuld groft salt

1 spidskål

En citron

1-2 søde æbler

1 spsk sennep

Græsk yoghurt, ca. 4-5 spsk

Salt og peber

Syltede rødløg

Boller

◾ ◾ ◾

Varm ovnen på 220 grader.

Skær sværen godt igennem på stegen, uden at skære ned i kødet. Dup den helt tør.

Bland salt og fenneikelfrø i en lille skål og gnid det nu godt ind imellem, og ovenpå sværene. Stil stegen i en bradepande og steg den i ca.50 min. til sværen er sprød.

Halvér spidskålen og snit de to halvdele i fine mundrette stykker.

Skær æblet i tern.

Rør sennep og saften fra citronen ud i den græske yoghurt, smag til med salt og peber. Kom nu spidskål og æbletern ved. Bland det godt. Lad det trække imens stegen bliver færdig.

Når stegen er færdig skal den hvile og kødsaften skal dryppe af.

Nu er der blot tilbage evt at lune brødene og samle sandwichene. Det kan serveres som et saml-selv-sæt, hvilket er lidt hyggeligt, især hvis man spiser udendørs.

Mumselimums !

Andebryst m.blodappelsinglace, ovnbagte kartofler og rødbede

 

Den her ret er blevet til i søvne ! Ja, du læste rigtigt, jeg drømte simpelthen at jeg lavede den. Sådan er det måske at være bidt af en gal grydeske og have sådan en passion for mad.

Blodappelsiner hører for mig til en af årets kærkomne sæsonvarer, også selvom den på ingen måde er lokalt dyrket. Med dens kombination af sødme og syrlighed samtidig med en udefinerbar dybde, er den virkelig lækker. Som i at mit mundvand stiger når jeg ser dem. Den er både skøn som den er fra moder naturs side, men så sandelig også i madlavning i både det salte og det søde køkken.

Faktisk var det i det søde køkken de var tiltænkt da jeg købte dem forleden i Torvehallerne, men når nu jeg drømte så specifikt om denne ret, så blev én af dem anvendt til en glace. En virkelig let sauce som passer helt fortrinligt til det rosa andekød. For at binde de dybe smage sammen valgte jeg, at det “grønne” tilbehør skulle være en ovnbagt rødbede – den var ikke med i drømmen, men dem havde vi Stop Spild Lokalt forleden og så kom jeg på den idé. Egentlig ville frisk timian nok passe en snert bedre til retten, men min er afgået ved døden og jeg har først lige sået en ny, derfor blev det frisk oregano i stedet.

Opskriften er til én person, men du kan jo øge mængderne så det passer. Èt andebryst er, efter min smag, for meget kød til én, men det er jo bestemt ikke en skidt rest på et stykke rugbrød.

Fun facts om blodappelsiner:

Det er farvestoffet anthocyanin, der udvikler den røde farve i appelsinerne, når de på træet udsættes for flere nætter med frostgrader og for varme og sollys i dagtimerne

Blodappelsiner er i sæson nu, da i visse egne bliver udsat for netop disse klimaforhold fra januar til marts.

Blodappelsiner er spækket med C-vitamin, faktisk så meget at du får dækket dit daglige behov ved at indtage blot én af dem !

Andebryst m.blodappelsinglace, ovnbagte kartofler og rødbede:

1 pers.

Andebryst

Små kartofler, f eks asparges kartofler, ca.200 g

1 mellemstor rødbede

Olivenolie + en smule smør

Groft salt

Glace:

1 blodappelsin

1/2 dl hvidvin (hvis du har en rest lys hedvin, f eks sherry, kan du også bruge det)

1-1 1/2 spsk klar fond

10 g smør – KOLDT

Groft salt + peber

Frisk oregano eller timian, af den “bløde” slags

Evt. en smule hakkede valnødder ved servering.

 

Varm ovnen på 225 grader.

Skrub kartoflerne og kom dem hele i den ene ende af en lille bradepande.

Skrub rødbeden, skær den i både og læg dem i den anden ende i bradepanden med kartoflerne. Hæld en smule olie udover begge dele og drys salt udover. Sæt bradepanden i ovnen og bag til de er møre og kartoflerne er let brunede, ca.30 min.

Dup andebrystet tørt, rids skindet og gnid det ind i salt.

Kom smør og olie på en kold pande, og steg andebrystet med fedtsiden nedad i ca.10 min. Vend andebrystet og steg det på kødsiden i max 6-8 min.

Tag det af panden og lad det hvile.

Hæld evt lidt af stegefedtet af panden, men gem det der svarer til 1/2 dl.

Halvér blodappelsinen, pres saften af den ene halvdel og skær skrællen af den anden halvdel. Skær den yderligere i mindre tern.

Varm fedtstoffet op igen, tilsæt hvidvinen samt fond og giv den et let opkog. Hæld appelsinsaften på, og lad det simre til det tykner en smule. Montér nu glacen med smørret, lidt af gangen og pisk til saucen/glacen tykner.

Smag glacen til med salt og peber, og kom lige inden servering appelsinstykkerne og frisk oregano ved saucen sådan at de lunes og afgiver smag.

Anret og nyd, velbekomme!

 

Kylling i yoghurt m.ris pilaf

Der må godt komme lidt ekstra smag og styrke på maden her i den kolde tid, synes jeg, og hvis du endnu ikke har prøvet at marinere og/eller tilberede en kylling i yoghurt, så har du altså virkelig noget til gode ! Ikke alene får du en sauce forærende, du får også det møreste kød. Og her hvor der er smæk på krydderierne og smagene, er yoghurten også med til at dæmpe de kraftige smage.

Selv parterer jeg en hel kylling og trækker skindet af den, for at få mest mulig smag og fordi det er en væsentlig billigere kilopris, men du kan også tilberede retten med kyllingefilter, den skal så blot tilberedes i kortere tid. Retten egner sig fortrinligt til at blive frosset ned, hvis du som jeg bor i en single-husstand.

Server den som her, eller server yderligere let dampede grøntsager til. Raita, kold yoghurt dressing med agurk og frisk mynte, vil også klæde retten. Man kan “nøjes” med helt almindelige kogte ris til, det fungerer også rigtig fint, men personligt er jeg ret begejstret for tilsmagte ris af en slags. Ris pilaf kan man lave på et hav af måder – i nogle dele af det persiske køkken rister man risene af i olie eller smør inden kogning og traditionerne for hvilke krydderier, grøntsager og fonder man koger med er vidt forskellige.

Hvis du tilbereder en hel kylling, må man antage at der er nok til 4 personer.

Kylling i yoghurt:

1 hel kylling

1/2 l yoghurt naturel

Ca. 2 cm frisk ingefær

4 fed hvidløg

1 hel frisk chili

1 tsk stødt spidskommen

2 tsk stødt gurkemeje

2 tsk sød paprika

1-2 tsk groft salt + peber (smag til)

Saft af 1 lime eller 1/2 citron

Evt cashewnødder ved servering

Skræl ingefær og skær den i fine stykker.

Del chilien og skrab de fleste kerner ud, alt efter hvor stærk du ønsker retten.

Mas hvidløgsfeddene.

Kom ingefær, chili, hvidløg og krydderierne sammen med yoghurt i en skål og blend. Smag til med salt, peber og citrussaft.

Varm ovnen på 175 grader.

Parter kyllingen og træk skindet af den.

Fordel stykkerne i et ovnfast fad og hæld 2/3 af yoghurtsaucen over.

Tilbered i ca. en time, suppler med ekstra sauce undervejs og øs fra fadet over kyllingestykkerne.

Ris pilaf:

Ris til 4 pers., eller den mængde du skal bruge. Jeg vælger som regel basmati eller jasmin ris.

1 rød peberfrugt

1 lille løg

2 spsk kyllingefond eller det der svarer til 1 bouillonterning, hvis du bruger bouillon.

Skyl peberfrugten og skær den i fine tern, skær det hvide fra.

Skræl løget og skær det ligeledes i meget fine tern.

Kog vandet op med fond eller bouillon. Kom risene ved og tilbered som anvist på pakken.

Kom peberfrugt og løg ved risene når vandet koger.

Lad endelig risene trække – uanset hvad der står på pakken.

(Nu der er gurkemeje i yoghurtsaucen har jeg ikke tilsat det til risene, men de gør jeg som regel når jeg tilbereder dem a´la pilaf, det giver sådan en smuk farve)

Server risene til kyllingen, eller anret det hele på et fad og hæld den overskydende sauce over. Drys grofthakkede cashewnødder over.

Falafel af flækærter

Falafler eller frikadeller, det beror helt på hvordan du krydrer og måske også former dem. Her i indlægget har jeg lavet farsen stort set som når jeg laver falafel af kikærter og har formet dem som når jeg laver kofta (krydrede mellemøstlige deller). Og så har jeg tilsat gurkemeje, som jo er udråbt til at være det sundeste krydderi. Godt nok mest i frisk form, men udover sundhedsaspektet synes jeg det giver disse falafel af flækærter en smuk farve og en dejlig dyb smag der fremhæver ærternes sødme.

På billedet serverer jeg falaflerne på en spidskålssalat, da jeg øver mig i igen at spise langt mere groft, uforarbejdet og sundere. Jeg har nemlig fået konstateret slidgigt et par steder, og sammenlagt med de kroniske smerter jeg har i forvejen, så er det på tide at bekæmpe noget af al den inflammation jeg har i min krop.

Du kan selvsagt spise dem i et fladbrød eller pitabrød som man oftest gør med falafel.

Men hvorfor over hovedet bruge flækærter til at lave falafler af ? Indtil fornylig var flækærter, eller gule tørrede ærter, noget der hørte tidligere generationers søberet, gule ærter til og noget jeg aldrig har haft i mine køkkenskabe. Men så sneg der sig et par små poser ind med et par Aarstiderne kasser som jeg ikke erindrer hvad skulle bruges til. Og da jeg stødte på dem der i forrådskammeret en del gange, så tænkte jeg at de måtte kunne bruges i en slags fars. Nu har jeg efterhånden været flere forskellige metoder igennem og er kommet frem til den her virkelig simple.

Flækærter er en anelse billigere end kikærter, og hvad endnu bedre er, så kan de produceres på vores breddegrader og er dermed mere miljøvenlige. De har et højt proteinindhold og en lav fedtprocent.

Udover krydderierne, som sætter godt med smag på, så handler det også om at lade farsen trække. Så hav det in mente når du planlægger at lave disse falafel. Ligesom de skal udblødes min. 6-8 timer før brug.

Falafel af flækærter:

– ca. 16 stk.

200 g flækærter (gule og/eller grønne)

2 tsk spidskommen frø

1/2 tsk chiliflager

1 knivspids cayennepeber

1 tsk stødt gurkemeje

3-4 fed hvidløg

Et lille bundt frisk persille

Saften af 1 citron

Ca. 2 tsk flagesalt + frisk kværnet peber

Olivenolie, ca. 1/2 dl til farsen, måske mere alt efter hvor lind den bliver. + til at friturestege dem i.

_

Skyl flækærterne godt igennem i en sigte og udblød dem i vand natten over. Når de skal tilberedes, skylles de igen og vandet sigtes fra. Hæld dem i en skål eller direkte i foodprocessoren.

Rist spidskommenfrø af på en varm pande, vær over panden da de hurtigt brænder på. Kom dem i en morter sammen med de øvrige krydderier, hvidløg og persillen plukket i mindre stykker. Giv det hele nogle stød til frøene har åbnet sig, hvidløgene er maste og persillen er fin delt.

Kom lidt olie af gangen ned til flækærterne og tilsæt krydderiblandingen. Pres citronsaften over og kør til du får en ensartet masse. Jeg laver denne fars en anelse grov da jeg synes om at der er lidt struktur i dem.

Form nu falafler til kugler og varm olien op i en gryde, eller i en dyb pande og steg dem gyldne og sprøde lidt af gangen.

Du kan med fordel lave en større portion og fryse af dem. De kan også sagtens holde sig i en lufttæt bøtte på køl nogle dage.

Pasta Arrabiata

(*ANNONCE)

Selvom jeg prøver alle mulige retter af, her i mit lille cucina og er forholdsvis nysgerrig på at smage på nye smagskombinationer, så er der én ret jeg vender tilbage til igen og igen. Også med formatet pasta med tomatsauce eksperimenterer jeg, men det der altid er gældende når jeg laver det, er at de rene smage trænger tydeligt igennem. Og jeg må bare konstatere at det er den slags retter jeg synes bedst om. Måske er det fordi jeg har fået italiensk mad ind nærmest med modermælken, for er der ét køkken der dyrker og værner om at de enkelte smage skal stå frem i en ret, så er det efter min mening det italienske.

Udover at have fået en hel del italiensk mad serveret hjemme og i Italien, kom vi en hel del på en italiensk restaurant som også lå i min barndomsgade Skindergade, Piazza Navona, hvor ejeren godt nok var pæredansk men hans kokke var altid fra støvlelandet. Jeg var så hjemmevant på den lille restaurant i to etager, at jeg kom i køkkenet hvor jeg synes bedst om at være. Her var jeg fri for voksensnak, og her lærte jeg mere end jeg dengang var klar over. Her fik jeg lov til selv at kreere mine desserter, som slet ikke stod på menukortet. Her holdt jeg mit barne-italienske ordforråd lidt ved lige, og her blev pjattet og fortalt røverhistorier som jeg holdt meget af at lytte til. En aften synes en af kokkene, at jeg skulle stå for min mors bestilling, helt selv og jeg blev instrueret i at lave penne arrabiata. Jeg vil skyde på at jeg har været omkring 9-10 år gammel, og jeg kan huske jeg følte mig som ligeværdig med kokken og var stolt som bare pokker da tjeneren afslørede for min mor hvem kokken var.

Nu er arrabiata jo ikke nogen svær sauce at lave, men med den barndomserindring og med min smag for det simple, så står den ret som noget helt særlig for mig. Også selvom det for mine barndoms-smagsløg var en lidt stærk sauce med den friske chili i. Du bestemmer jo helt selv hvor stærk du vil have din arrabiata, men den er bedst når det blot bider lidt og man stadig sagtens kan smage tomaterne.

Når man læser om arrabiata og søger på opskrifter, så er det som om der er to skoler, hvor den ene sværger til at der skal koges pasta penne til, ligesom de gjorde på Piazza Navona, for som kokken der sagde, så suger de saucen bedst. Jeg koger lidt forskellige pasta typer til, og har her i denne opskrift valgt stringozzi som er en virkelig delikat pasta med bid i. Og som med alle andre retter er det jo afgørende hvilke råvarer og produkter man bruger, men især i forhold til de helt enkle retter synes jeg at kunne smage, når der er spenderet en smule på dem. Derfor har jeg forkælet denne tomat sauce med hjemmedyrkede chili, en anelse flagesalt og den lækreste  olivenolie jeg længe har smagt. Mindre kan selvfølgelig gøre det, men und dig selv at bruge det bedste du har råd til og gør denne for italienerne en forret, til den ypperste hovedret.

*Denne opskrift er udviklet i samarbejde med Det Italienske Køkken som er en online shop der sælger udvalgte italienske kvalitetsprodukter. Hvis du skulle blive fristet af nogle af lækkerierne i shoppen, så får du 15% rabat ved at bruge koden: lacucinanada !

Pasta Arrabiata:

4 personer

6 spsk olivenolie

3 fed hvidløg, pillede

1/2 – 1 frisk chili, efter styrke (jeg brugte 1/2 de Cayenne + 1/2 middel stærk Habanero)

390 g hakkede tomater fra dåse/karton

Ca. 100 g pasta efter eget valg pr. pers.

Et nip flagesalt + evt 1/2 tsk sukker

Sæt vandet over til pastaen og kog det sideløbende med at du laver saucen.

Udkern chilien og hak den fint.

Varm olien op i en sauterpande ved middel varme og svits nu hvidløgsfeddene samt chili heri til hvidløgene er brunede af. Pil hvidløgene op. Hold godt øje med panden, sådan at den hakkede chili og hvidløgene ikke branker.

Hæld nu de hakkede tomater på panden, og lad det simre ved svag varme. Smag til undervejs med salt og evt sukker hvis du synes den er for syrlig – sukkeret drysser du blot udover og lader smelte ned i saucen.

Monter saucen med en anelse olivenolie, hæld vandet fra pastaen og hæld pastaen i saucen. Det gør ikke spor at der hænger en lille smule af vandet ved pastaen når den kommer over i panden. Bland nu godt og lad blandingen få lidt højere varme et par minutter.

 

Per favore, Boun appetito!

Har du fået lyst til at bage flutes til pastaen?

Så se min opskrift på hjemmebagte sprøde flutes her.

Andebryst m.clementin sauce

Hvorfor er jeg ikke kommet på en sådan velsmagende let sauce til andebryst før? Det er virkelig lækkert! Det mørke kød i samspil med en sauce af let konsistens hvor smagene er diskrete og samtidig tydelige. Egentlig ville jeg lave andebrystet sådan a la orange, men da frugtkurven var fyldt med clementiner tænkte jeg at de med deres mindre markante smag ville være perfekte til denne sauce. Og det var de. Suppleret med de små både af let tilberedte clementin både i saucen fungerer det rigtig godt.

Retten er hurtig at lave og kræver stort set ingen forberedelse, og er dermed velegnet til hverdagsmad også. Med smagene får man også lidt præ-jul på tallerknen. Spis, som italienerne gør det, blot retten som den er, evt med en mættende salat som forret. Eller server f eks saltbagte kartofler til. Saucen kan også afkølet fungere som dressing, og andebrystet kan skiveskåret agere fyldet i en salat af finthakket grønkål – i fald du vælger den løsning, skal du nok bruge lidt større mængder til saucen.

Mængden afhænger af om du laver andebrystet til hovedret eller i f eks en salat. Man siger vist at 2 andebryster er nok til 3 personer og at et er lige rigeligt til én …

Andebryst m.clementinsauce:

1 andebryst

Groft salt og frisk kværnet peber

4 clementiner, 1 skrællet og pillet i både, saften af de 3 andre

1 spsk flydende honning

1 spsk æblecider eddike (alternativt hvidvins, eller lys sherryeddike)

1 lille kanelstang

2 stjerneanis

Dup andebrystet tørt og rids skindet i tern – skær ikke ned i kødet. Gnid nu en smule groft salt grundigt ind i skindet.

Steg andebrystet med skindsiden ned af på en kold pande til skindet er sprødt og gyldent. Vend andebrystet og steg andebrystet rosastegt ved middel varme i ca.5 min. Hæld evt lidt af fedtet fra panden undervejs.

Tag andebrystet af panden og hold det varmt.

Steg (deglaser) panden af med clementinsaften, og kom herefter honning, eddike og krydderierne ved. Når saucen er reduceret og tyknet, tages stjerneanis og kanelstang op, og clementinbådene kommes ved et par minutter. Smag til med salt og peber.

Server saucen udover andebrystet eller i en saucekande ved siden af.

Spansk inspireret rødvinsbraiserede svinekæber

Noget af det bedste ved denne årstid er lysten til gryde,- og simreretter. Ikke alene at indtage dem er lækkert, men for mig er det en sand fornøjelse, at nyde duften imens retten står og hygger sig på komfuret eller i ovnen. Så ved man der er noget virkelig godt i vente. En af de udskæringer jeg holder rigtig meget af til en simreret er svinekæber. Kødet bliver helt afsindigt mørt af nogle timers tilberedning og er i min bog det noget af det bedste på en gris.

Rigtig mange gange har jeg tilberedt svinekæber ved at lade dem braisere i øl, som ved en hurtig google-søgning da også ser ud til at være en af de mest foretrukne måder at lave dem på herhjemme. Og det ER også godt. Som i helt vildt godt. Men denne gang havde jeg lyst til at udvikle en opskrift som kigger mere sydpå, og jeg har ladet mig inspirere af det spanske tapas køkken. Kæberne bliver glaserede, eller let karamelliserede som man gør det med en bøf all´aceto balsamico i det italienske køkken, som er med til at give dem en lækker overflade, men også en dyb smag til saucen.

Det her er med sikkerhed en ret du kan glæde dine gæster med – dybden i saucen, det møreste kød du kan tænke dig og det røgede danner sammen en rigtig lækker gæste-servering eller weekend forkælelse, hvad enten du byder på den på tapas bordet eller som hovedret.

Retten kan serveres som små tapas serveringer, og alt efter hvad der ellers bliver budt på af småretter vil jeg mene at du skal beregne en kæbe pr.pers. I opskriften har jeg beregnet til 4 pers. svarende til en hovedret. Serverer du den som hovedret vil gnocchi eller frisk pasta passe rigtig godt til.

 

Spansk inspireret rødvinsbraiserede svinekæber:

Svinekæber, beregn 2-3 pr pers.

1 løg

1/2 bdt bladselleri

3 fed hvidløg

Ca. 3-4 stilke frisk timian

1 1/2 tsk røget paprika

1 tsk spidskommen frø

1 tsk brun farin el. muscovado sukker

250 g små blomme tomater, el. lign.

2-3 spsk salte sorte oliven

2 dl rødvin

75 g tomatpuré

4-5 spsk balsamico

Olivenolie til stegning + 20 g smør

 

Trancher svinekæberne, eller få slagteren til det.

Skyl bladselleri stænglerne og skær dem i fine skiver. Skær ligeledes løget i små tern. Hvidløgsfeddene gøres klar, og mases med fladen på en bred kniv og hakkes groft.

Tomaterne skylles og drypper nogenlunde tørre.

Varm smør og et par spsk olie op i stegegryden. Brun nu svinekæberne heri. Skur ned for varmen og hæld balsamico udover kæberne, de er klar når de har fået en fin stegeskorpe og er let karamelliserede/lysebrune. Tag kæberne op.

Brun nu løg, hvidløg, spidskommenfrø og bladselleri i gryden og tilsæt tomatpuréen. Rør godt rundt i det, og kom svinekæberne ved igen. Hæld vinen ved, og giv det hele et opkog. Krydr yderligere med røget paprika, salt og peber.

Skru ned på laveste blus og sæt låg på. Efter en time kommes tomater og oliven ved. Lad retten simre i 2 timer til svinekæberne er møre.

Serveres den med gnocci eller pasta, kog/varm det da efter anvisningen, og tag svinekæberne op og riv dem med et par gafler lidt fra hinanden, sådan at du får mundrette stykker. Bland saucen godt med pastaen eller gnoccien.

 

 

Grillet okselever m. jordskokpuré og ristede kantareller

 

Indmad er noget der deler vandene og noget der stort set ikke ender på vores middagstallerkner, men derimod indgår i dyrefoder eller bliver eksporteret til lande hvor det indgår som noget mere almindeligt. Mange har nærmest traumatiske oplevelser fra barnsben med mærkværdige serveringer med indmad eller decideret fejl-tilberedt lever, nyre, hjerte og så videre.

Tankevækkende er det at vi i disse tider med fokus på bæredygtighed og sundhed ikke giver indmaden en større rolle i vores køkken … Ligesom vi med vores store fokus på velsmag ikke bruger f eks lever som smagsgiver i simreretter og kødsauce.

I min bog er indmad nøjagtig lige så god en spise som alle de andre udskæringer fra dyret, selvom jeg har nogle jeg foretrækker mere frem for andre. Det handler i rigtig høj grad om kvaliteten og især om tilberedningen. Ligesom en skamstegt engelsk bøf overhovedet ikke er værd at sætte tænderne i, er en skive okselever der er stegt grå slet ikke en fornøjelig spise heller. I denne opskrift er skiverne skåret helt tyndt, det kan du evt få din slagter til at gøre som jeg fik det, og så er de marineret i citron. Citronsaften er med til at nedbryde fibrene i kødet som gør at de netop kan nøjes med lynstegning. Det er vigtigt at okse, – eller kalvelever er svagt rosa indeni, da gennemstegt lever får en væmmelig grynet og sej konsistens. Uanset om du marinerer leveren inden eller ej, skal det kun stege i kort tid da kirtelvævet i kødet hurtigt bliver hårdt og tørt.

Som barn fik jeg serveret stegt kalvelever en gang om ugen. Min Mor kunne slet ikke lide det, og spiste noget andet. Når hun skulle gøre leveren klar hørte jeg hende ofte væmmes højlydt, og da jeg blev ældre uddelegerede hun opgaven til mig. Som voksen har jeg tænkt at det ikke var synderlig pædagogisk, og at det er utroligt det ikke påvirkede mig til ikke at synes om det. Troligt igennem mange år fortsatte jeg med at spise indmad, særligt kalvelever, både for smagens og sundhedens skyld, men også fordi det var enorm billigt kød.

Desværre er det ikke så let at få fat i indmad længere, og udvalget er ofte ret begrænset. Selv hos slagterne oplever jeg, at de siger de ikke kan sælge det længere. Det synes jeg er synd og skam. Spørg hos din slagter om ikke de vil tage det hjem. Jeg køber udelukkende økologisk indmad, da den penicillin og alskens andet man giver dyrene i det konventionelle landbrug især går i organerne, ligesom hos os mennesker, og det synes jeg ikke spor om at skulle indtage. Selv her i hovedstaden kan jeg kun få det ganske få steder, til gengæld er service niveauet og kvaliteten helt i top hos slagtere som Cleaver´s Meat Market i Torvehallerne, Slagteren på Kultorvet og Gourmanderiet på Østerbro. Det var hos førstnævnte jeg købte leveren til denne ret, og den meget vidende slagter der foreslog mig det med marinaden, som han da så også lige gjorde klar for mig i en fin vakuumeret pakning, ligesom han skar hinden af og skar det i fine tynde skiver. Lettere kan det da ikke blive.

Vidste du at indmad gennemgående er magert og næringsrigt kød? Det har et højt indhold af B-vitamin, og især lever et højt indhold af A- og D-vitamin, ligesom indholdet af jern er højt.

Jeg har valgt at grille okselever skiverne på en grillpande fordi sprødstegt lever med grillstriber lige er en tand mere lækkert end pandestegt lever. Du kan sagtens stege dem på en almindelig pande og stadig få et godt resultat – f eks hvis du steger en masse løg med og laver flødesovs til, det er bare godt. Du kan også vælge at grille leveren på havegrillen.

Grillet okselever m. jordskokpuré og ristede kantareller

Opskriften er til 4 pers.

700 g okselever (eller kalvelever)

1 usprøjtet citron

1 bundt frisk timian

Et par stilke frisk esdragon

600 g jordskokker

30 g smør

Frisk kværnet peber + groft salt

Ca.3-400 g friske kantareller

Evt. lidt pyntegrønt: jeg brugte et par tallerkensmækker blade samt purløgsblomster

 * * * * *

Skær citronen i tynde både eller skiver. Skyl 3-4 stilke af timianen og dup dem tørre. Læg citron og timian ved leverskiverne og pak dem i en plastpose. Lad dem marinere natten over.

Skræl jordskokkerne og skær dem i grove tern. Kog dem i 20 min. til de er møre. Hæld det meste af kogevandet fra, men lad en smule blive ved og blend dem med stavblenderen til en grov puré. Kom ca.10 g smør ved og blend yderligere. Smag til med salt og peber.

Imens jordskokkerne koger, renses jord af kantarellerne med en børste. Skær evt det yderste af enderne og evt knap så pæne dele af svampene. Skær dem i ens størrelse, sådan at de ristes lige meget på panden. Hak et par stilke frisk timian, er det den grove timian, nulr da selve timian bladene af. Hak ligeledes esdragon groft. Varm en pande op med lidt smør ad gangen og rist svampene sammen med krydderurterne til de tager farve og bliver let sprøde udenpå. Krydr undervejs med peber og en smule salt.

Varm grillpanden op på fuld varme. Kom en smule smør på panden, og grill nu leverskiverne ved stærk varme i ca. 1,5 min. i alt. Vend dem undervejs.

Ved servering kan du anrette med en stor skefuld jordskokpuré på tallerknerne, lægge et par skiver af leveren opad puréen og toppe med de ristede kantareller. Pynt evt af.