Søg

Kategori

Hovedretter

Falafel af flækærter

Falafler eller frikadeller, det beror helt på hvordan du krydrer og måske også former dem. Her i indlægget har jeg lavet farsen stort set som når jeg laver falafel af kikærter og har formet dem som når jeg laver kofta (krydrede mellemøstlige deller). Og så har jeg tilsat gurkemeje, som jo er udråbt til at være det sundeste krydderi. Godt nok mest i frisk form, men udover sundhedsaspektet synes jeg det giver disse falafel af flækærter en smuk farve og en dejlig dyb smag der fremhæver ærternes sødme.

På billedet serverer jeg falaflerne på en spidskålssalat, da jeg øver mig i igen at spise langt mere groft, uforarbejdet og sundere. Jeg har nemlig fået konstateret slidgigt et par steder, og sammenlagt med de kroniske smerter jeg har i forvejen, så er det på tide at bekæmpe noget af al den inflammation jeg har i min krop.

Du kan selvsagt spise dem i et fladbrød eller pitabrød som man oftest gør med falafel.

Men hvorfor over hovedet bruge flækærter til at lave falafler af ? Indtil fornylig var flækærter, eller gule tørrede ærter, noget der hørte tidligere generationers søberet, gule ærter til og noget jeg aldrig har haft i mine køkkenskabe. Men så sneg der sig et par små poser ind med et par Aarstiderne kasser som jeg ikke erindrer hvad skulle bruges til. Og da jeg stødte på dem der i forrådskammeret en del gange, så tænkte jeg at de måtte kunne bruges i en slags fars. Nu har jeg efterhånden været flere forskellige metoder igennem og er kommet frem til den her virkelig simple.

Flækærter er en anelse billigere end kikærter, og hvad endnu bedre er, så kan de produceres på vores breddegrader og er dermed mere miljøvenlige. De har et højt proteinindhold og en lav fedtprocent.

Udover krydderierne, som sætter godt med smag på, så handler det også om at lade farsen trække. Så hav det in mente når du planlægger at lave disse falafel. Ligesom de skal udblødes min. 6-8 timer før brug.

Falafel af flækærter:

– ca. 16 stk.

200 g flækærter (gule og/eller grønne)

2 tsk spidskommen frø

1/2 tsk chiliflager

1 knivspids cayennepeber

1 tsk stødt gurkemeje

3-4 fed hvidløg

Et lille bundt frisk persille

Saften af 1 citron

Ca. 2 tsk flagesalt + frisk kværnet peber

Olivenolie, ca. 1/2 dl til farsen, måske mere alt efter hvor lind den bliver. + til at friturestege dem i.

_

Skyl flækærterne godt igennem i en sigte og udblød dem i vand natten over. Når de skal tilberedes, skylles de igen og vandet sigtes fra. Hæld dem i en skål eller direkte i foodprocessoren.

Rist spidskommenfrø af på en varm pande, vær over panden da de hurtigt brænder på. Kom dem i en morter sammen med de øvrige krydderier, hvidløg og persillen plukket i mindre stykker. Giv det hele nogle stød til frøene har åbnet sig, hvidløgene er maste og persillen er fin delt.

Kom lidt olie af gangen ned til flækærterne og tilsæt krydderiblandingen. Pres citronsaften over og kør til du får en ensartet masse. Jeg laver denne fars en anelse grov da jeg synes om at der er lidt struktur i dem.

Form nu falafler til kugler og varm olien op i en gryde, eller i en dyb pande og steg dem gyldne og sprøde lidt af gangen.

Du kan med fordel lave en større portion og fryse af dem. De kan også sagtens holde sig i en lufttæt bøtte på køl nogle dage.

Reklamer

Pasta Arrabiata

(*ANNONCE)

Selvom jeg prøver alle mulige retter af, her i mit lille cucina og er forholdsvis nysgerrig på at smage på nye smagskombinationer, så er der én ret jeg vender tilbage til igen og igen. Også med formatet pasta med tomatsauce eksperimenterer jeg, men det der altid er gældende når jeg laver det, er at de rene smage trænger tydeligt igennem. Og jeg må bare konstatere at det er den slags retter jeg synes bedst om. Måske er det fordi jeg har fået italiensk mad ind nærmest med modermælken, for er der ét køkken der dyrker og værner om at de enkelte smage skal stå frem i en ret, så er det efter min mening det italienske.

Udover at have fået en hel del italiensk mad serveret hjemme og i Italien, kom vi en hel del på en italiensk restaurant som også lå i min barndomsgade Skindergade, Piazza Navona, hvor ejeren godt nok var pæredansk men hans kokke var altid fra støvlelandet. Jeg var så hjemmevant på den lille restaurant i to etager, at jeg kom i køkkenet hvor jeg synes bedst om at være. Her var jeg fri for voksensnak, og her lærte jeg mere end jeg dengang var klar over. Her fik jeg lov til selv at kreere mine desserter, som slet ikke stod på menukortet. Her holdt jeg mit barne-italienske ordforråd lidt ved lige, og her blev pjattet og fortalt røverhistorier som jeg holdt meget af at lytte til. En aften synes en af kokkene, at jeg skulle stå for min mors bestilling, helt selv og jeg blev instrueret i at lave penne arrabiata. Jeg vil skyde på at jeg har været omkring 9-10 år gammel, og jeg kan huske jeg følte mig som ligeværdig med kokken og var stolt som bare pokker da tjeneren afslørede for min mor hvem kokken var.

Nu er arrabiata jo ikke nogen svær sauce at lave, men med den barndomserindring og med min smag for det simple, så står den ret som noget helt særlig for mig. Også selvom det for mine barndoms-smagsløg var en lidt stærk sauce med den friske chili i. Du bestemmer jo helt selv hvor stærk du vil have din arrabiata, men den er bedst når det blot bider lidt og man stadig sagtens kan smage tomaterne.

Når man læser om arrabiata og søger på opskrifter, så er det som om der er to skoler, hvor den ene sværger til at der skal koges pasta penne til, ligesom de gjorde på Piazza Navona, for som kokken der sagde, så suger de saucen bedst. Jeg koger lidt forskellige pasta typer til, og har her i denne opskrift valgt stringozzi som er en virkelig delikat pasta med bid i. Og som med alle andre retter er det jo afgørende hvilke råvarer og produkter man bruger, men især i forhold til de helt enkle retter synes jeg at kunne smage, når der er spenderet en smule på dem. Derfor har jeg forkælet denne tomat sauce med hjemmedyrkede chili, en anelse flagesalt og den lækreste  olivenolie jeg længe har smagt. Mindre kan selvfølgelig gøre det, men und dig selv at bruge det bedste du har råd til og gør denne for italienerne en forret, til den ypperste hovedret.

*Denne opskrift er udviklet i samarbejde med Det Italienske Køkken som er en online shop der sælger udvalgte italienske kvalitetsprodukter. Hvis du skulle blive fristet af nogle af lækkerierne i shoppen, så får du 15% rabat ved at bruge koden: lacucinanada !

Pasta Arrabiata:

4 personer

6 spsk olivenolie

3 fed hvidløg, pillede

1/2 – 1 frisk chili, efter styrke (jeg brugte 1/2 de Cayenne + 1/2 middel stærk Habanero)

390 g hakkede tomater fra dåse/karton

Ca. 100 g pasta efter eget valg pr. pers.

Et nip flagesalt + evt 1/2 tsk sukker

Sæt vandet over til pastaen og kog det sideløbende med at du laver saucen.

Udkern chilien og hak den fint.

Varm olien op i en sauterpande ved middel varme og svits nu hvidløgsfeddene samt chili heri til hvidløgene er brunede af. Pil hvidløgene op. Hold godt øje med panden, sådan at den hakkede chili og hvidløgene ikke branker.

Hæld nu de hakkede tomater på panden, og lad det simre ved svag varme. Smag til undervejs med salt og evt sukker hvis du synes den er for syrlig – sukkeret drysser du blot udover og lader smelte ned i saucen.

Monter saucen med en anelse olivenolie, hæld vandet fra pastaen og hæld pastaen i saucen. Det gør ikke spor at der hænger en lille smule af vandet ved pastaen når den kommer over i panden. Bland nu godt og lad blandingen få lidt højere varme et par minutter.

 

Per favore, Boun appetito!

Har du fået lyst til at bage flutes til pastaen?

Så se min opskrift på hjemmebagte sprøde flutes her.

Andebryst m.clementin sauce

Hvorfor er jeg ikke kommet på en sådan velsmagende let sauce til andebryst før? Det er virkelig lækkert! Det mørke kød i samspil med en sauce af let konsistens hvor smagene er diskrete og samtidig tydelige. Egentlig ville jeg lave andebrystet sådan a la orange, men da frugtkurven var fyldt med clementiner tænkte jeg at de med deres mindre markante smag ville være perfekte til denne sauce. Og det var de. Suppleret med de små både af let tilberedte clementin både i saucen fungerer det rigtig godt.

Retten er hurtig at lave og kræver stort set ingen forberedelse, og er dermed velegnet til hverdagsmad også. Med smagene får man også lidt præ-jul på tallerknen. Spis, som italienerne gør det, blot retten som den er, evt med en mættende salat som forret. Eller server f eks saltbagte kartofler til. Saucen kan også afkølet fungere som dressing, og andebrystet kan skiveskåret agere fyldet i en salat af finthakket grønkål – i fald du vælger den løsning, skal du nok bruge lidt større mængder til saucen.

Mængden afhænger af om du laver andebrystet til hovedret eller i f eks en salat. Man siger vist at 2 andebryster er nok til 3 personer og at et er lige rigeligt til én …

Andebryst m.clementinsauce:

1 andebryst

Groft salt og frisk kværnet peber

4 clementiner, 1 skrællet og pillet i både, saften af de 3 andre

1 spsk flydende honning

1 spsk æblecider eddike (alternativt hvidvins, eller lys sherryeddike)

1 lille kanelstang

2 stjerneanis

Dup andebrystet tørt og rids skindet i tern – skær ikke ned i kødet. Gnid nu en smule groft salt grundigt ind i skindet.

Steg andebrystet med skindsiden ned af på en kold pande til skindet er sprødt og gyldent. Vend andebrystet og steg andebrystet rosastegt ved middel varme i ca.5 min. Hæld evt lidt af fedtet fra panden undervejs.

Tag andebrystet af panden og hold det varmt.

Steg (deglaser) panden af med clementinsaften, og kom herefter honning, eddike og krydderierne ved. Når saucen er reduceret og tyknet, tages stjerneanis og kanelstang op, og clementinbådene kommes ved et par minutter. Smag til med salt og peber.

Server saucen udover andebrystet eller i en saucekande ved siden af.

Spansk inspireret rødvinsbraiserede svinekæber

Noget af det bedste ved denne årstid er lysten til gryde,- og simreretter. Ikke alene at indtage dem er lækkert, men for mig er det en sand fornøjelse, at nyde duften imens retten står og hygger sig på komfuret eller i ovnen. Så ved man der er noget virkelig godt i vente. En af de udskæringer jeg holder rigtig meget af til en simreret er svinekæber. Kødet bliver helt afsindigt mørt af nogle timers tilberedning og er i min bog det noget af det bedste på en gris.

Rigtig mange gange har jeg tilberedt svinekæber ved at lade dem braisere i øl, som ved en hurtig google-søgning da også ser ud til at være en af de mest foretrukne måder at lave dem på herhjemme. Og det ER også godt. Som i helt vildt godt. Men denne gang havde jeg lyst til at udvikle en opskrift som kigger mere sydpå, og jeg har ladet mig inspirere af det spanske tapas køkken. Kæberne bliver glaserede, eller let karamelliserede som man gør det med en bøf all´aceto balsamico i det italienske køkken, som er med til at give dem en lækker overflade, men også en dyb smag til saucen.

Det her er med sikkerhed en ret du kan glæde dine gæster med – dybden i saucen, det møreste kød du kan tænke dig og det røgede danner sammen en rigtig lækker gæste-servering eller weekend forkælelse, hvad enten du byder på den på tapas bordet eller som hovedret.

Retten kan serveres som små tapas serveringer, og alt efter hvad der ellers bliver budt på af småretter vil jeg mene at du skal beregne en kæbe pr.pers. I opskriften har jeg beregnet til 4 pers. svarende til en hovedret. Serverer du den som hovedret vil gnocchi eller frisk pasta passe rigtig godt til.

 

Spansk inspireret rødvinsbraiserede svinekæber:

Svinekæber, beregn 2-3 pr pers.

1 løg

1/2 bdt bladselleri

3 fed hvidløg

Ca. 3-4 stilke frisk timian

1 1/2 tsk røget paprika

1 tsk spidskommen frø

1 tsk brun farin el. muscovado sukker

250 g små blomme tomater, el. lign.

2-3 spsk salte sorte oliven

2 dl rødvin

75 g tomatpuré

4-5 spsk balsamico

Olivenolie til stegning + 20 g smør

 

Trancher svinekæberne, eller få slagteren til det.

Skyl bladselleri stænglerne og skær dem i fine skiver. Skær ligeledes løget i små tern. Hvidløgsfeddene gøres klar, og mases med fladen på en bred kniv og hakkes groft.

Tomaterne skylles og drypper nogenlunde tørre.

Varm smør og et par spsk olie op i stegegryden. Brun nu svinekæberne heri. Skur ned for varmen og hæld balsamico udover kæberne, de er klar når de har fået en fin stegeskorpe og er let karamelliserede/lysebrune. Tag kæberne op.

Brun nu løg, hvidløg, spidskommenfrø og bladselleri i gryden og tilsæt tomatpuréen. Rør godt rundt i det, og kom svinekæberne ved igen. Hæld vinen ved, og giv det hele et opkog. Krydr yderligere med røget paprika, salt og peber.

Skru ned på laveste blus og sæt låg på. Efter en time kommes tomater og oliven ved. Lad retten simre i 2 timer til svinekæberne er møre.

Serveres den med gnocci eller pasta, kog/varm det da efter anvisningen, og tag svinekæberne op og riv dem med et par gafler lidt fra hinanden, sådan at du får mundrette stykker. Bland saucen godt med pastaen eller gnoccien.

 

 

Grillet okselever m. jordskokpuré og ristede kantareller

 

Indmad er noget der deler vandene og noget der stort set ikke ender på vores middagstallerkner, men derimod indgår i dyrefoder eller bliver eksporteret til lande hvor det indgår som noget mere almindeligt. Mange har nærmest traumatiske oplevelser fra barnsben med mærkværdige serveringer med indmad eller decideret fejl-tilberedt lever, nyre, hjerte og så videre.

Tankevækkende er det at vi i disse tider med fokus på bæredygtighed og sundhed ikke giver indmaden en større rolle i vores køkken … Ligesom vi med vores store fokus på velsmag ikke bruger f eks lever som smagsgiver i simreretter og kødsauce.

I min bog er indmad nøjagtig lige så god en spise som alle de andre udskæringer fra dyret, selvom jeg har nogle jeg foretrækker mere frem for andre. Det handler i rigtig høj grad om kvaliteten og især om tilberedningen. Ligesom en skamstegt engelsk bøf overhovedet ikke er værd at sætte tænderne i, er en skive okselever der er stegt grå slet ikke en fornøjelig spise heller. I denne opskrift er skiverne skåret helt tyndt, det kan du evt få din slagter til at gøre som jeg fik det, og så er de marineret i citron. Citronsaften er med til at nedbryde fibrene i kødet som gør at de netop kan nøjes med lynstegning. Det er vigtigt at okse, – eller kalvelever er svagt rosa indeni, da gennemstegt lever får en væmmelig grynet og sej konsistens. Uanset om du marinerer leveren inden eller ej, skal det kun stege i kort tid da kirtelvævet i kødet hurtigt bliver hårdt og tørt.

Som barn fik jeg serveret stegt kalvelever en gang om ugen. Min Mor kunne slet ikke lide det, og spiste noget andet. Når hun skulle gøre leveren klar hørte jeg hende ofte væmmes højlydt, og da jeg blev ældre uddelegerede hun opgaven til mig. Som voksen har jeg tænkt at det ikke var synderlig pædagogisk, og at det er utroligt det ikke påvirkede mig til ikke at synes om det. Troligt igennem mange år fortsatte jeg med at spise indmad, særligt kalvelever, både for smagens og sundhedens skyld, men også fordi det var enorm billigt kød.

Desværre er det ikke så let at få fat i indmad længere, og udvalget er ofte ret begrænset. Selv hos slagterne oplever jeg, at de siger de ikke kan sælge det længere. Det synes jeg er synd og skam. Spørg hos din slagter om ikke de vil tage det hjem. Jeg køber udelukkende økologisk indmad, da den penicillin og alskens andet man giver dyrene i det konventionelle landbrug især går i organerne, ligesom hos os mennesker, og det synes jeg ikke spor om at skulle indtage. Selv her i hovedstaden kan jeg kun få det ganske få steder, til gengæld er service niveauet og kvaliteten helt i top hos slagtere som Cleaver´s Meat Market i Torvehallerne, Slagteren på Kultorvet og Gourmanderiet på Østerbro. Det var hos førstnævnte jeg købte leveren til denne ret, og den meget vidende slagter der foreslog mig det med marinaden, som han da så også lige gjorde klar for mig i en fin vakuumeret pakning, ligesom han skar hinden af og skar det i fine tynde skiver. Lettere kan det da ikke blive.

Vidste du at indmad gennemgående er magert og næringsrigt kød? Det har et højt indhold af B-vitamin, og især lever et højt indhold af A- og D-vitamin, ligesom indholdet af jern er højt.

Jeg har valgt at grille okselever skiverne på en grillpande fordi sprødstegt lever med grillstriber lige er en tand mere lækkert end pandestegt lever. Du kan sagtens stege dem på en almindelig pande og stadig få et godt resultat – f eks hvis du steger en masse løg med og laver flødesovs til, det er bare godt. Du kan også vælge at grille leveren på havegrillen.

Grillet okselever m. jordskokpuré og ristede kantareller

Opskriften er til 4 pers.

700 g okselever (eller kalvelever)

1 usprøjtet citron

1 bundt frisk timian

Et par stilke frisk esdragon

600 g jordskokker

30 g smør

Frisk kværnet peber + groft salt

Ca.3-400 g friske kantareller

Evt. lidt pyntegrønt: jeg brugte et par tallerkensmækker blade samt purløgsblomster

 * * * * *

Skær citronen i tynde både eller skiver. Skyl 3-4 stilke af timianen og dup dem tørre. Læg citron og timian ved leverskiverne og pak dem i en plastpose. Lad dem marinere natten over.

Skræl jordskokkerne og skær dem i grove tern. Kog dem i 20 min. til de er møre. Hæld det meste af kogevandet fra, men lad en smule blive ved og blend dem med stavblenderen til en grov puré. Kom ca.10 g smør ved og blend yderligere. Smag til med salt og peber.

Imens jordskokkerne koger, renses jord af kantarellerne med en børste. Skær evt det yderste af enderne og evt knap så pæne dele af svampene. Skær dem i ens størrelse, sådan at de ristes lige meget på panden. Hak et par stilke frisk timian, er det den grove timian, nulr da selve timian bladene af. Hak ligeledes esdragon groft. Varm en pande op med lidt smør ad gangen og rist svampene sammen med krydderurterne til de tager farve og bliver let sprøde udenpå. Krydr undervejs med peber og en smule salt.

Varm grillpanden op på fuld varme. Kom en smule smør på panden, og grill nu leverskiverne ved stærk varme i ca. 1,5 min. i alt. Vend dem undervejs.

Ved servering kan du anrette med en stor skefuld jordskokpuré på tallerknerne, lægge et par skiver af leveren opad puréen og toppe med de ristede kantareller. Pynt evt af.

 

Vegetarisk “bolognese”

Forleden serverede jeg pasta bolognese for nogle veninder, en bolognese som ikke var med hakket kød men med linser i stedet. De sagde i kor at de slet ikke savnede kødet og at de synes det var ret så lækkert, og hvis du spørger mig, så kan jeg faktisk bedre lide den udgave end den med det knap så velsmagende hakkede supermarkeds-kød. Hvis man savner umami smagen i saucen kan man tilføje svampe, velvidende at sådan nogle ikke hører til i en “rigtig” bolognese og nok snarere i den fordanskede udgave, kødsovsen. Men linser hører jo sådan set heller ikke til, og en traditionsbunden italiener ville nok korse sig hvis han fik serveret denne version af klassikeren.

Efter jeg delte billedet du ser øverst på  har flere spurgt mig om jeg ikke ville dele opskriften her på bloggen. Min første reaktion var, at det da er alt for simpel en opskrift at dele og at der da på ingen måde er noget nyt under solen med at sætte noget i stedet for kød. Sådan har jeg det nok med en del af den hverdagsmad jeg laver, men glemmer jo så, at det er det vi allesammen laver oftest og at vi alle har brug for inspiration til netop hverdagsmaden. Så tak for opfordringen fra flere kanter til at dele en simpel opskrift på en af danskernes foretrukne hverdagsretter, her i en vegetarisk udgave.

For mig handler det om at fravælge kød i højere og højere grad. Det gør det ud fra det bæredygtige aspekt i forhold til at kød er så meget dyrere at producere på miljø-kontoen. Desuden er min økonomi stram, og der er linser og bønner virkelig gode bud på alternativer; det mætter, det er sundt og så er det langt mere økonomisk – også på den bæredygtige måde.

Hvad der er vigtigt når man erstatter det hakkede kød med linser som her, er at sikre at der er god smag i saucen, da linser jo i sig selv ikke rigtig smager af noget. En anden væsentlig ting, er at de ikke må koge ud da konsistensen bliver melet og smattet. Indimellem laver jeg retten med både linser og bønner, du kan jo eventuelt prøve dig frem til din favorit udgave af vegetarisk bolognese.

Hvis du vil servere et sundere alternativ til saucen, eller hvis du er veganer, kan du prøve med pasta af tang, du kan lave grøntsagspasta af eks vis squash som du river på en spiralizer eller finde et af de efterhånden mange færdiglavede veganske pastatyper. Selv kommer jeg aldrig til at skifte den hvide pasta lavet på mel ud, fordi jeg simpelthen elsker den, men indimellem prøver jeg andre typer af og forsøger at fortælle mig selv det ikke er pasta jeg spiser, for så bliver jeg så grueligt skuffet.

En bolognese bliver langt bedre af at få lov til at simre et godt stykke tid, så lav evt en dobbelt portion på en fridag og frys ned til en anden dag, nu du alligevel tager dig tiden.

Vegetarisk bolognese:

*Opskriften svarer til 4 pers.*

50 g smør

2 spsk olivenolie

3-4 stængler bladselleri

2 løg

1-2 hvidløg

2 gulerødder

1 lille dåse tomatpure

2 dl passata/tomatsovs (tilsættes da linserne har brug for mere væde, end i en alm.bolognese)

+ evt vand

evt 1 squash

300 g grønne linser (du kan sagtens bruge røde linser i stedet)

*Krydderier

Groft salt og frisk kværnet peber

+ pasta efter eget valg, koges efter anvisning på pakken

Samt parmesan ved servering

* * * * *

Skyl bladselleri stænglerne og skær dem i tynde skiver, er stænglerne tykke kan du evt halvere dem sådan at stykkerne bliver små.

Skræl løgene og skær dem i fine tern. Skræl hvidløgene og mas dem med fladen på en større kniv, hak dem en smule.

Skræl gulerødderne og skær dem i små tern.

Kommer du en squash i, skyl den da og skær den i kvarte stænger, som du skærer yderligere i små tern.

Varm olie op i en større gryde og svits nu løg og hvidløg et par minutter. Tilsæt gulerødder, selleri og evt squash og lad det blive stegt hele vejen rundt. Lad det stå og små simre i ca. 10 minutter.

Kom nu tomatpure ved, og svits den med grøntsagerne. Fyld den tomme dåse fra pureen med koldt vand og tilsæt den saucen. Lad det simre en times tid under låg. Smag til undervejs med groft salt, frisk kværnet peber og krydderierne.

Hæld nu linserne i saucen og tilsæt passata, rør godt rundt i saucen. Tilsæt evt en smule vand undervejs hvis saucen tørrer ind. Lad linserne simre med i ca. 30 min. Husk at smag til inden servering.

Kog pastaen efter anvisning, hæld vandet fra og bland pastaen i saucen sådan at den hænger ved og suger smagen til sig. (Husk ikke at blande al saucen med pasta, hvis du laver en større portion til fryseren!)

Server med frisk revet parmesan.

*Faktisk krydrer man ikke rigtig en klassisk bolognese, men det gør jeg. Oftest med en eller flere friske krydderurter som basilikum, oregano og timian, der alle klæder retten godt. Hvis ikke du har friske krydderurter så er det også fint. Når jeg bruger tørrede krydderier i en bolognese kan jeg godt lide at svitse dem med min tricolore-blanding (selleri, løg og gulerod), da det giver endnu mere smag. De friske tilsætter jeg først når saucen har simret et godt stykke tid. Jeg river eller hakker dem groft. På billedet yderst til højre kan du se en anderledes krydderurt, nemlig svampeurt. Den tilføjer et snert af umami til saucen. Svampeurt skal hakkes ret fint.

Pasta m. bagte grøntsager

Faktisk er denne ret blevet til ud fra devisen: hvad grøntsagsskufferne gemmer på, og selvfølgelig hvordan man får størst velsmag ud af det. En ret jeg har lavet på forskellige måder i årevis, og en måde at tilberede pastasauce på jeg troede mange kendte til. Efter at have talt med flere om den, fandt jeg ud af at det måske er knap så udbredt en måde at lave pastasauce på, og efter opfordring deler jeg nu min opskrift med jer herunder.

Det er vigtigt at det ikke bliver sådan en skraldespands-sauce, forstået sådan, at selvom det er en genial måde at undgå madspild på, så skal grøntsagerne jo stadig gerne passe til hinanden, og alt for mange forskellige vil jeg heller ikke anbefale. Det ovnbagte grøntsager kan i forhold til når man steger og lader dem simre i gryde eller sauterpande eks vis, synes jeg er at de får mere dybde i smagen, og især nu hvor vi sommerens grønne sager bare smager af mere, bliver det en ret intens sauce. Krydder du med friske krydderurter, basilikum og oregano i rundhåndede mængder til en sauce m. bla ovnbagte tomater så får du altså en virkelig lækker sauce. Jeg har altid tomater med i min udgave, da de jo er med til at der dannes væde og man derved får en decideret sauce ud af det. Prøv også udelukkende med tomater og måske lidt frisk chili, det er også virkelig vanedannende.

I opskriften her bliver der til en lille bradepande fuld, ca.3-4 portioner. Saucen kan sagtens fryses, ligesom den kan spædes op eller suppleres med at stege et par skiver bacon som du drysser udover ved servering, eller du kan bruge den i din kødsovs. Så det kan betale sig at lave en større portion nu du alligevel er i gang med at skære grøntsager ud, og har sat gang i ovnen. Jeg anbefaler pasta penne, rigatoni eller conchiglie, som alle får saucen til at hænge bedre fast.

Pasta m. bagte grøntsager:

1 rød peberfrugt

1 squash

1 bk champignon el 2-3 portobellosvampe

4 forårsløg

1/2 løg

3-4 fed hvidløg

500 g friske tomater

Friske krydderurter, en stor håndfuld

Olivenolie

Middelhavssalt og frisk kværnet peber

Desuden:

100 g pasta pr pers. koges efter anvisning på posen

Frisk revet parmesan

Evt friske krydderurter ved servering

 

Varm ovnen på 200 grader.

Smør en bradepande m. en smule olivenolie.

Skyl alle grøntsagerne, på nær svampene og skær dem i mundrette stykker. Børst svampene fri for jord og skær dem i kvarte.

Pil løg og hvidløg, skær det øverste grønne af forårsløgene, og pil evt den yderste hinde af det hvide. Skær løg og forårsløg i tynde både.

Bland nu grøntsager og løg i bradepanden. Dryp olivenolie udover. Kom krydderurterne ved.

Krydr m. salt og peber, smag til undervejs. Kom evt en smule mere olie på undervejs hvis det tørrer lidt ind.

Bag grøntsagerne i ca.30-40 min. til de er møre, tomaterne er smattede og let gyldne.

Kog pastaen imens, og bland den færdigkogte pasta med grøntsagerne, evt imens bradepanden står på blusset på komfuret sådan at pastaen opsuger både væden og grøntsagerne.

Server med frisk revet parmesan og evt krydderurter på, eller stil det på bordet sådan at man selv kan dosere.

Svensk pølseret

Hvad er det med hverdagsmad, og den måde vi taler om den på? Som om den ikke er fin nok. Fin nok til hvad? Vis mig den hverdags-kok der dagligt eller ofte bruger timevis på at tilberede aftensmaden imens småungerne går sukkerkold i ulvetimen, teenageren er tvær og lektierne, madpakkerne, vasketøjet og hvad der nu ellers skal ordnes. Eller single køkkenskriveren der har været på farten hele dagen, og bare skal have noget i skrutten. JA, siger du nok højt, og tænker måske men hun er jo madblogger, og sådan nogle går da helt vildt op i hvad de spiser og hvordan de tilbereder det … og ja det gør jeg, og selvom jeg ikke har småfolk rendende rundt om benene og her faktisk er roligt og en hel del tid til at lave mad, så gider jeg bare ikke altid. Især her i sommerhalvåret hvor jeg tilbringer en del tid udendørs og hvor timerne ofte flyver af sted i min elskede urban have. Men fordi man ikke har tiden, eller gider bruge tiden på det med aftensmaden, så kan man jo godt vægte hæderlige råvarer og dermed få ret så god hverdagsmad ud af det. Som eks vis svensk pølseret som jeg lavede forleden, alene fordi jeg fandt nogle ok gode pølser som datovare, og havde lidt forskelligt af kartofler og dermed basis for den meget børnevenlige hverdagsret. Min version får røget paprika, som jeg synes giver det lige det ekstra pift og jeg udelader ketchup fordi jeg synes det bliver alt for sødt.

Faktisk er navnet på denne ret vel noget misvisende. Husker at have spurgt på mine barndomsferier i svenske hjem om retten, og forstod at den ret havde de da aldrig hørt om. Og måske har denne kilde ret, for det er jo sådan set en slags bikse,- eller restemad:

“Svensk pølseret er på trods af navnet ukendt i Sverige. Navnet menes at stamme fra danskere, der har været på lejrskole i Sverige, hvor man på en af de sidste dage har frembragt noget sammenkog af resterne: En ret med pølser i Sverige.” Turen går til Sydsverige, Politikens Forlag

Måske er den inspireret af svenskernes elskede Korv med mos, som også fås i en variant med pølser i stykker og en hulens masse ketchup på?

 

Svensk pølseret:

– 2 personer-

400 g kogte kolde kartofler skåret i tern

Ca. 375 g pølser

1 løg

70 g tomatpuré

1/4 l piskefløde

Et skvæt æblecider eddike (måske to, smag til)

1 1/2 tsk røget paprika

1/2 tsk groft salt

Frisk kværnet peber, smag til

Smør til at stege i

Pynt af med:

Hakket purløg + evt purløgsblomster uden knop

 

Skær løget i tern, skær, eller klip, pølserne i mundrette stykker.

Svits løgene i godt med smør til de er klare, de skal ikke brunes.

Kom pølserne ved og krydr med paprikaen. Tilsæt tomatpuréen når pølserne har fået lidt farve. Rør godt i det hele. Tilsæt kartoflerne, og smag nu til med æblecider eddike, salt og peber.

Hæld piskefløden ved og lad retten simre i 10-15 min. Smag til inden du serverer den.

Pynt af med purløg.

Pasta med ovnbagte svampe og creme fraiche

Det her er en virkelig lækker pastaret, og så er den helt vildt let at lave. Det meste foregår i et ovnfast fad, hvor godterne passer sig selv imens du rydder op i køkkenet, smører madpakker eller hvad du nu kan bruge små 45 minutter på. Jeg har i mange år lavet den hvor jeg stegte svampene af på panden, men fandt så en dag på at komme dem i ovnen i stedet hvor genvinsten er en langt dybere smag i saucen, men også at du rent faktisk får en slags *fond til en sauce en anden dag foræret oveni. Den slags madlavning er for mig ren win-win.

Se også min opskrift på svampefond som er en sand lækkerbisken til saucer der lige mangler det der ekstra, eller som skal have tilsat noget umami smag.

 

På billederne er det udelukkende champignon, da de kejserhatte jeg troede også skulle i, desværre ikke havde det så godt. Du kan altså med fordel blande forskellige svampe og få en mere varieret smag i retten (og fonden).

Pasta med ovnbagte svampe og creme fraiche:

– 2 portioner.

Vælg den type pasta du bedst synes om, gerne en der kan opsuge væden. Jeg har valgt pasta penne. Kog den efter anvisningen, sådan at den er klar når svampene er færdige. Hæld vandet fra.

Tænd ovnen på 200 grader.

Gør nu ca. 400-500 g svampe klar; skær enderne af hvis der er jord på, børst jorden af svampene. Skær dem i både.

Skær 1/2 løg/ 1 skalotteløg i både, og tag skallen af 3 fed hvidløg.

Strip et par rosmarin, – og timiankviste, og hak det groft.

Kom en sjat olivenolie i en bradepande, pensl hele bradepanden med olien.

Kom nu svampe, løg og hvidløg i bradepanden. Hæld yderligere olivenolie udover og krydr med middelhavssalt, frisk kværnet peber og 2 strøgne tsk røget paprika. Smag til til sidst, da parmesanen også er salt.

Stil bradepanden på rillen lige under midten af ovnen i 25-30 minutter. Si undervejs væden fra i en skål. Skru varmen op på 225 grader, og giv svampene yderligere 15-20 minutter til de er helt møre, brunede og let ristede. Ca. 45 min. i alt. Hæld evt overskydende væde fra i skålen. Gem væden/fonden i en tætsluttende bøtte på køl et par dage eller frys den.

Riv ca.50 g parmesan, eller anden fast tør ost fint.

Kom parmesanen ved svampene, og tilsæt et par spsk fulde creme fraiche (med top!), og bland det hele med pastaen – server med det samme.

– Lyder det ikke bare let?

*Alternativt kan du koge en del af fonden ind med piskefløde på en pande, og bruge det som sauce i stedet for creme fraichen. Det giver også en rigtig lækker sauce, blot en mere sødlig en af slagsen. Selv er jeg vild med den syrlighed creme fraichen tilfører sådan en ret som denne, men veksler også indimellem og laver den med fløde i stedet. Ellers brug den som sagt hvis du har en sauce der ikke smager af nok, i vegetarretter hvor du mangler det ekstra pift umami.

Blog på WordPress.com.

Up ↑