Rabarber-jordbær kompot

Gæster til aftenkaffe på en temmelig varm sommeraften…hmm…jeg fandt på at servere små hjemmebagte pandekager med en god økologisk vanille is til og lavede en gang rabarber-jordbær kompot til. Rabarberne var jeg så heldig at få lov, at plukke i en venindes have, dem havde jeg rengjort, skåret i stykker og frosset. Kompot er virkelig nemt at lave og du kan variere det på alskens mulige måder!

  • 1 lille bdt rabarber
  • 2/3 dele af en bakke jordbær – lige nu fås de skønneste danske økologiske jordbær!
  • ½ vanillestang
  • Revet skal af 1/3 del økologisk citron samt saft af en 1/4 citron
  • Rørsukker
  • Evt en lille håndfuld friske mynteblade

Du kommer først rabarberne i en lille tykbundet gryde, dækker dem med rørsukker og giver dem et opkog. Lad det simre sammen med vanillestangen, citronskal + saft samt myntebladene. Skyl jordbærene og skær dem i kvarte. Kom dem i gryden og spæd op med lidt mere rørsukker. Kompotten skal nu simre til rabarber og jordbær begynder at splatte lidt ud og til væden tykner. Skal du bruge det samme dag, stil da på køl i en tætsluttende beholder. Holder min. en uges tid på køl.

Rabarber kompot

1 bundt økologiske vinrabarber

1 vanillestang (uden korn, du kan evt gemme kornene og lave hjemmelavet vanillesukker, eller har du brugt kornene på et andet tidspunkt, gem da endelig stangen – den giver rigelig smag til syltning eks vis.)

300-400 g økologisk rørsukker

Rens rabarberne og skær dem i ca 2 cm tykke skiver. Hæld dem i gryden sammen med den flækkede vanillestang, skåret i mindre stykker. Drys sukker over rabarberne og lad det hele trække i mindst 1 time.

Kog derefter langsomt op til rabarberne koger ud og der er dannet saft. Hold øje med det, og rør indimellem. Køl ned og hæld dernæst på kompotten på glas eller i en lufttæt beholder. Sæt den i køleskabet.

Kompotten kan anvendes til mange ting; som syltetøj til is, pandekager etc. Eller som et lag i en trifli eller en lagkage. Du kan også servere kompotten til middagsretter hvor en klat sødt vil passe til, eks vis grydestegt kylling m. agurkesalat.