I weekenden fik jeg trillet en smule konfekt ud fra devisen: hvad-har-jeg-i-køkkenskabene, og hvad mon smager godt sammen? Den ene slags, blev til denne lille pink lækkerbisken!
– Man behøver jo ikke vente til juledagene med at stille den på bordet …
Cherry love:
- Marcipan
- Syltede kirsebær, jeg brugte kirsebær fra en rest kirsebær sauce, vil anbefale syltede kirsebær af en god kvalitet, eks vis Amarena
- Appelsinsaft
- *Frysetørret kirsebær pulver (pulveret fås bla hos Specialkøbmanden og i Krydderiet i Torvehallerne)
Jeg har ikke angivet mængder, men det er altså ret så let at gå til.
Ælt lidt appelsinsaft ind i marcipanen. Fisk kirsebærene op af saucen og lad dem dryppe af. Tag en lille klump marcipan op i hånden, og tryk den flad. Læg kirsebærret i midten og fold marcipanen rundt om. Tril en kugle. Bred kirsebær pulveret ud på bagepapir og tril forsigtigt kulen heri.
*Denne type konfekt skal spises hurtigst muligt, da kirsebær pulveret “smelter” ved varme, og flyder ud hvis den bliver sat på køl. Lav evt det hele klar, og tril i pulveret lige inden servering.
Se med når 2. “låge” i adventskalenderen åbnes på søndag – der kan du nemlig vinde en Julebox fra Woodshade Organics!