Æbleringe i beignetdej m.kanelsukker

Skal der noget lækkert på bordet til eftermiddagstheen på sådan en kølig efterårsdag ? Så er det her et rigtig godt bud for både børn og barnlige sjæle.

Æbleringe i beignetdej m.kanelsukker:

3 mellemstore sødlige æbler

1,5 dl hvedemel

Et nip salt

1/4 tsk bagepulver

2 spsk sukker

1/2 tsk stødt kardemomme

1 æg M/L

1,5 dl pilsner

Smagsneutral olie til friturestegning

Kanelsukker: bland 2-3 tsk kanel med ca.5-6 spsk sukker. Hæld kanelsukker på en tallerken.

Skyl æblerne og tør dem. Skær dem i skiver, ca 1-1,5 cm i tykkelse. Skær det midterste fri.

Beignetdej: Bland mel, sukker, bagepulver, kardemomme, æg og øl i en skål og pisk til en lind dej uden klumper.

Hæld olien i en sauterpande og varm den op til den bobler en smule – test evt med en tandstik, når det syder rundt om den så er olien klar til friturestegning.

Dyp æbleringene i dejen med en gaffel en af gangen og læg dem forsigtigt ned i olien. Steg max 4-5 skiver af gangen og vend dem undervejs til de er gyldne og sprøde.

– Tag eventuelt eventuelle dejklumper op fra olien med en hulske undervejs.

Tag dem af og læg dem på en rist med bagepapir.

Vend dem i kanelsukker og læg dem tilbage på risten.

Æbleringene smager bedst lune, f eks med en kugle vaniljeis, men kan også sagtens spises kolde.

Müslibarer

MB1

Ikke siden gymnasietiden har jeg kørt så meget med offentlig trafik som nu, i hvert fald når man regner i rejsetid. Det meste sådan i kommunalt regi, og når jeg skal rejse videre, foregår nemlig i og fra Vordingborg og busturen dertil tager ca.40 min. Af en eller anden grund så sker det ofte over middagstid og jeg glemmer alt om at tage en madpakke eller snacks med hjemmefra. Konsekvensen er at jeg enten bliver meget sulten (sådan rigtig hangry), eller ender med at bruge dumme penge på noget at snacke. Det har jeg nu bestemt mig for skal være slut.

MB3

Der er jo et hav af muligheder for hvad man sådan kan tage med på farten, også i den rigtig sunde afdeling. Her er det et knap så sundt bud på en medbragt snack, som i mit tilfælde også tager trangen til noget af det søde, fede og slet ikke sunde, nemlig müslibaren. Charmen ved at lave dem selv, er at man ved hvad der er i, at man styre udenom de sager man ikke bryder sig om og at de er langt billigere end dem man kan købe sig til. Da de næppe er decideret slankende, skal man jo nok tænke sig lidt om i forhold til hvor ofte man indtager sådan én, men uanset, så er de sundere end dem med et hav af uidentificerbare e-numre og alternativerne (slik, chokoladebarer mv).

MB2

Denne müslibar har en krydret og varm smag og det føles nærmest som om man spiser kage. Whats not to like ?

Müslibarer:

Ca.24 STK

500 g havregryn

200 g smør

150 g brun farin

2 spsk honning

150 g dadler

100 g mørk chokolade

100 g hasselnødder

2 tsk stødt kanel

Varm ovnen på 180 grader.

Rist hasselnødderne i ovnen på 150 grader indtil du kan fnulre skallen af. Hak dem groft.

Smelt smør, brun farin og honning over middel varme og rør til det blandes helt. Tag af varmen.

Skær dadlerne i halve, og fjern stenene, klip eller skær dem i mindre stykker.

Hak chokoladen groft.

Bland nu havregryn, dadler, nødder, chokolade og tilsæt kanel. Hæld smørblandingen over og bland godt så alle havregrynene er vædet.

Beklæd en bradepande med bagepapir og hæld massen heri. Brug en form efter hvor høje du ønsker dine müslibarer, bred massen godt og jævnt ud i bradepanden.

Sæt nu bradepanden midt i ovnen og bag i ca.25 min. Hold øje med at det ikke branker i overfladen.

Tag bradepanden ud af ovnen og lad den køle helt af før du skærer den ud i barer.

Skær barer i ønsket størrelse, pak dem evt i madpakke, – eller bagepapir, så er de klar til at komme med på tur. Opbevar dem i en kagedåse.

Hvis de opbevares under tætsluttende låg kan de holde i ugevis – hvis du altså kan holde nallerne fra dem.

MB4

Kalvelever i sødlig kaperssauce

Jeg har delt opskrifter med indmad før, og jeg gør det igen for at slå på tromme for noget af det sundeste kød man spise. Selv spiser jeg det regelmæssigt, fordi jeg godt kan lide smagen, så længe det er tilberedt ordentligt. Som kalveleveren her, den skal i min bog være rosa indeni og have en god stegeskorpe udenpå. Noget der faktisk kan være lidt svært, da kalvelever ofte er skåret i meget tynde skiver, hvis man køber det skiveskåret. Til gengæld er de helt tynde skiver klart det lækreste, og med opskriften her er det svært at komme galt afsted, da kødet simpelthen tilberedes færdig i saucen.

Saucen tilfører den dybe smag i leveren noget virkelig godt – den er sødlig, let parfumeret og samtidig salt, primært pga kapersne. Det er ikke en særlig fotogen ret, sådan fifty shades of brown, men lad dig ikke narre af det, den er brun på den gode måde. Man kan jo servere grønt til, f eks ville dampede grønne bønner være ret lækkert til, måske lige vendt med olivenolie, flagesalt og presset hvidløg. Og så er kartofler ret så godt til, fordi de suger saucen på bedste vis.

Se også opskrift på grillet okselever m.jordskokkepuré og ristede kantareller en rigtig lækker efterårsret !

Kalvelever i sødlig kaperssauce:

Opskriften er til 2 pers.

4 skiver kalvelever, tyndskåret

1 1/2 tsk sukker

2 spsk olivenolie

2 spsk smør i tern + 1/2 spsk til stegning

1 skalotteløg, skåret i tynde både

4 fed hvidløg, skåret i skiver

4 spsk rødvinseddike

3 stilke frisk rosmarin, hiv nålene af stilken

2 spsk kapers

 

Dup leverskiverne tørre, og krydr dem med salt og en 1/2 spsk sukker.

Varm 1 spsk olie samt en smule smør op på en pande, og brun leverskiverne på hver side ved middel varme. Tag dem af panden og læg dem på et skærebræt hvor de kan dryppe af.

Kom den resterende olie på panden og brun løg og hvidløg – rør regelmæssigt.

Tilføj rødvinseddike og resten af sukkeret. Ryst panden med jævne mellemrum til eddiken er reduceret og fordampet, ca. 2 min.

Tilsæt rosmarin, kapers og en 1/2 dl vand og lad saucen simre ved svag varme et minuts tid. Smag til med salt og peber.

Saml nu saucen med smørternene, ryst panden jævnligt til saucen er jævn og glat.

Kom leverskiverne på panden i et par minutter, og server straks.

Rabarbertærte med Ruby ganache

I går fyldte jeg år og havde inviteret et lille sluttet selskab til mad og der skulle jo en slags fødselsdagskage til. Idéerne til den har været mange, for længe var jeg fast besluttet på at der skulle være noget med den smukke Ruby chokolade. Jeg er pjattet med at man har udviklet sådan en lyserød, eller rosa chokolade. Ikke kun pga farven, som er helt naturlig, men også pga dens frugtige og let syrlige smag. Netop syren ville jeg gerne fremhæve og derfor blev det til en tærte med rabarber. Tærtens lag giver den perfekte blanding af sprødt, blødt, noget sart parfumeret, syrligt og sødt.

Allerede med invitationen havde jeg slået farven lyserød an, og således blev den ført lidt ind i middagen også hvor gæsterne blev budt på en lyserød velkomstdrink. Den bestod af 1 dl rabarberlikør, saften af 1 lime, isterninger og blev toppet med danskvand. Jeg skal hilse og sige at den smagte drøn godt.  Jeg fik ikke taget billeder af velkomstdrinken sammen med de snacks jeg serverede, men traditionen tro, fik jeg taget en selfie med drinken i hånden som du kan se ovre på Instagram. Selve maden var der ikke meget lyserødt over, men det var der til gengæld ved efterretten som var en dessert-tærte. Eller gammelrosa, for det er den farve Ruby chokoladen får når den laves til en ganache. Således blev der slået en ende på både rabarber og farven rosa.

Tærten skal laves i god tid og den tager lidt tid at lave. Til gengæld er man jo så forberedt og skal ikke stå med andet end afpyntning lige inden servering. Det synes jeg selv rigtig godt om når jeg har gæster, sådan at jeg kan være nærværende.

Tærten er bagt i en aflang tærteform, på billedet har jeg blot skåret stykker af den.

Rabarbertærte med Ruby ganache

Mørdej:

125 g hvedemel

50 g finthakkede mandler

50 g flormelis

75 g smør

Knap 1 lille æg

1 knivspids salt

Smut mandlerne og hak dem fint.

Sigt melet og bland det med mandler, salt og flormelis i en skål.

Skær smør i mindre stykker og saml dejen med smørret og det meste af ægget, uden at bruge for meget håndvarme.

Sæt dejen på køl 10 min.

Rul den derefter ud mellem to stykker bagepapir.

Smør tærteformen med en smule smør, og kom dejen i formen. Pres den forsigtigt ned i hjørnerne og skær overskydende dej af langs kanten.

Lad dejen hvile på køl en times tid.

Prik med en gaffel huller 3-4 steder i dejen, og bag den ved 175 grader i 15 min.

 

Mandelknas:

50 g sukker

50 g mandler

75 g hvid chokolade

1 nip salt

Smut mandlerne og hak dem groft.

Smelt sukker til karamel.

Hæld karamellen over mandelstykkerne og hæld dem ud på et stykke bagepapir. Lad det køle.

Smelt chokoladen over vandbad.

Fløden, med et nip et salt bringes til kogepunktet og hældes over chokoladen.

Hak de karameliserede mandler og rør dem i ganachen.

Hæld ganachen udover den bagte mørdej og stil tærten på køl i min.et par timer, gerne natten over.

Rabarberkompot:

1 bdt rabarber, ca.250 g

100 g sukker

2-3 tsk rosenvand (fåes i velassorterede grønthandlere bla)

Skær rabarberne i ca. 1 cm stykker, kom dem i en tykbundet gryde med sukker.

Giv det et opkog, og skru derefter ned og lad det simre til det får konsistens af kompot, og stykkerne er smattede ud.

Kom rosenvand i, og smag til. Husk at det får noget mere smag når kompotten trækker.

Sæt på køl.

Hæld rabarberkompotten i en sigte og stil sigten over en skål. Lad væden dryppe af, mos evt lidt undervejs i kompotten.

(Gem evt saften og kog den til en sirup, eller brug den som den er.)

Når rabarberkompotten er dryppet af og er helt kold, bredes den ud ovenpå størknede mandelknas. Sæt tærten på køl igen.

 

Ruby ganache:

200 g Ruby chokoladeknapper (fåes i specialforretninger, web-shops med bageartikler mv)

1 dl piskefløde

20 g glukosesirup

Bring piskefløde og glukosesirup til kogepunktet og hæld den over chokoladen.

Rør ganachen lind og fin.

Hæld ganachen ovenpå rabarberkompotten og glat den evt ud med en dejskraber eller fladen af en kniv.

Stil tærten på køl til ganachen har sat sig helt og er størknet, ca.3-4 timer.

 

Pynt:

Friske hindbær

Friske vulkansurkløver (rød skovsyre) blade

 

Fettuccine con pollo al limone

Jeg tror bestemt ikke jeg er den eneste der døjer lidt med appetitten når det er meget varmt udenfor. Dels orker jeg ikke rigtig at stå ved komfuret og blive udsat for mere varme, og så er det i hvert fald ikke de tungere retter jeg lyster. Her kommer pastaen som sendt fra himmelen (gør den egentlig ikke altid det?), da man kan lave nogle virkelig lette pastaretter. Én af dem er pasta al limone, som vist helt oprindeligt laves med spaghetti. Saucen er vildt let at lave og den friske smag er lige hvad man har lyst til på en hed sommeraften. Den går utrolig godt sammen med et glas tør koldt hvidvin, jeg siger det bare. Her har jeg udvidet opskriften med kylling, som tilføjer retten både smag og fylde, men som sådan ikke er nødvendig. Hvis du ønsker at lave retten på klassisk vis, så udelader du blot kyllingen.

Fettuccine con pollo al limone

Opskriften er til 1 pers.

125-150 g frisk fettuccine

1 kyllingebryst, fileteret

1,5 spsk smør

1/2 citron

1 fed hvidløg

20 g frisk revet parmesan

Groft salt og frisk kværnet peber

Evt frisk persille

FREMGANGSMÅDE

Sæt vand over til at koge pastaen. Når pastaen er kogt færdig, så gem en smule af kogevandet til senere brug.

Dup kyllingbrystet tørt, og skær det i mundrette stykker. Giv det først lidt stegeskorpe i en sauterpande i en smule olivenolie, det tager et minuts tid. Steg stykkerne færdige i et par minutter. Tag kyllingestykkerne op, og læg dem på en tallerken. Hæld det meste af stegeskyen fra panden, men lad endelig “stege-snasket” blive på panden, da det er med til at give retten smag.

Smelt smørret i sauterpanden ved lav varme, det må ikke brune men skal være skummende og klart.

Tilsæt fintrevet citronskal og fint hakket hvidløg og lad det simre ved svag varme et par minutter.

Kom pastaen ved, sammen med et par skefulde af kogevandet og bland godt til saucen hænger fast på pastaen.  Her kan der kommes lidt af den fintrevne parmesan ved saucen, det er ikke den autoriserede måde, men jeg synes det giver saucen noget fylde.

Sluk for varmen, og tilsæt saften af den halve citron og smag til med salt og peber.

Server evt med parmesan og frisk persille.

Velbekomme!

 

Nordiske oliven: umodne mirabeller i saltlage

Mirabeller er en af de mest udbredte vilde spise man kan finde i det ganske land i sensommermånederne. Træerne står langs markskel, kyster og sågar ved parkeringspladser og i parker. I foråret står de i yndefuldt flor og sidenhen blærer de sig med frugt i kilovis, ikke til at stå for, selvom jeg ved at en del haveejere slet ikke ønsker dem på matriklen.

Den lille stenfrugt har jeg plukket i en del år, også da jeg boede inde på stenbroen, men sidste år da jeg flyttede til Møn tog det vist nærmest overhånd – for de står allevegne. Nuvel det blev til en del glas marmelade som jeg har nydt over vinteren og har kunne forære væk af og den skønneste saft som jeg klart skal lave meget mere af i år. Der er en del arbejde med de små blommer, hvis man tilbereder dem uden blommer i, men hvis man sætter sin yndlingsskive på grammofonen og god tid af, så kan det gå hen og blive helt meditativt.

I år har jeg ville udvide mit mirabelle-repetoire, og forsøge mig med de umodne af slagsen. De små faste grønne mirabeller kan nemlig præserveres på forskellig vis, som en slags nordiske oliven. Jeg har skelet til forskellige opskrifter, og er nået frem til at jeg i første omgang skulle komme dem i saltlage. Flere skriver at de ved denne metode bliver ret så salte, så når de har trukket nogle måneder vil jeg gøre som Snilde.dk anbefaler sidst i hendes opskrift. Jeg har smagt umodne fermenterede mirabeller en enkelt gang, og forestiller mig at smagen her bliver derhen af, men kender faktisk ikke resultatet da de jo skal trække. Men da det er NU de hænger der så flotte, faste, grønne og umodne på træerne, så deler jeg opskriften i fald du selv skulle få lyst til at prøve.

Nordiske oliven: umodne mirabeller i saltlage

Syltetøjs, – og/eller henkogningsglas. Eller i condibøtte.

Umodne mirabeller
Salt uden jod
Vand

FREMGANGSMÅDE:

Vask syltetøjsglas og hav dem klar – de skal ikke, som ved syltning have hverken atamon eller alkohol, da det vil slå de sunde bakterier man bruger ved netop fermentering ihjel.

Skyl mirabellerne, se dem efter for småkryb og tag stilke af. Stik dem med en gaffel, sådan at saltlagen trænger ind i kødet.

Lav saltlage efter flg. mål: 5 g salt pr.dl vand.

Kom mirabellerne på glassene og hæld lagen over.

Stil glassene på en tallerken og let på trykket en gang dagligt den første uge. Stil dem derefter mørkt og køligt i min. 3 måneder.

Smag efter 3 måneder på dem, og synes du de er for salte, så kom dem i olivenolie, evt tilsat hvidløg og krydderier som det foreslås i link over opskriften.

Rabarberchutney

Nu har jeg en hel del gange fortalt om rabarberchutney´ens fortræffeligheder, og så forleden går det op for mig, at der slet ikke er en opskrift på én sådan på bloggen ! Så med de flotteste rabarber i hus, som jeg fik lov til at høste i en have ikke så langt fra hvor jeg bor, skulle der rodes bod på det. Rabarberchutney har en let syrlighed og med de smage der er tilsat her i opskriften, får den både en dybde og varme. Den passer rigtig godt nok især til indiske stærke retter, men også som det lille pift til svinekød, kylling og diverse ris, – og nudelretter. Selv bruger jeg det til alt mulig, senest til mørbradbøffer i går aftes.

Opskriften svarer til 3 halvliters syltetøjsglas.

Rabarberchutney

750 g rabarber

1 æble

3 fed hvidløg

0,5 dl æblecidereddike

150 g sukker

1 dl korender, eller lyse rosiner

1/2 chili, alt efter styrke med eller uden kerner

Ca. 1 cm frisk ingefær

Saften af en 1/2 appelsin

1 tsk spidskommenfrø

1 stk hel kanel

1 tsk fennikelfrø

FREMGANGSMÅDE

Skyl rabarberne og skær dem i skiver. Skær det allernederste hvide fra på skrå.

Skræl æblet og skær det i tern.

Skær chilien i skiver, skræl ingefær stykket og skær det i mindre stykker og tag skallen af hvidløgsfedene. Hak det hele sammen i små stykker.

Kom alle ingredienserne i en gryde, og giv det et opkog. Skru ned med det samme og lad det simre ved svag varme en times tid.

Vask syltetøjsglassene, og skold dem med kogende vand. Lad dem dryppe af på et rent viskestykke imens chutneyen simrer.

Hæld den færdige chutney på glas med det samme og luk dem til.

Opbevar glassene mørkt og køligt.

Chutneyen kan spises med det samme, men smager bedre efter den har stået nogle dage. Den kan holde sig forholdsvis længe.

Blommegrød

When life gives you Plums … i går blev jeg ca. et kilo blommer rigere og de blev i dag omsat til den skønneste blommegrød. Sådan en helt klassisk én af slagsen, uden dikkedarer og som bare smager af sommer.

Blommegrød:

1 kg blommer

175 g sukker

2 dl vand

+

1 spsk kartoffelmel

1,5 spsk vand

Skyl blommerne og skær dem i kvarte.

Kom dem i gryden med sukker og giv et opkog. Skru ned og rør grundigt så sukkeret blandes godt og hæld vandet ved.

Lad det simre til blommerne bliver kogt ud.

Bland kartoffelmel med vand og pisk det sammen, rør det i gryden lige så stille til grøden begynder at tykne og får den rette konsistens. Grøden vil tykne noget yderligere når den har været på køl.

Hæld grøden i en ren skål og dæk den til og kom den på køl. Det tager nogle timer før grøden er kold.

Server den kold. Her har jeg nydt den helt old School med piskefløde på, sådan som jeg bedst synes om det.

Syltet fennikel

Der skal surt til sommerens grillede pølser, hvis du spørger mig. Det er den lille hvide knold aldeles fortrinlig til, fordi den også bidrager med en sprød tekstur og dens milde anissmag. Her har jeg i syltelagen tilsat et par stjerneanis, for at fremhæve lakridssmagen yderligere. Du kan vælge at skære fennikel på et mandolinjern og få silkeklare tynde skiver – det er f eks ret lækkert ovenpå en hotdog eller i en burger. Her har jeg skåret den i kvarte. Uanset hvordan du skærer den, så tager det ikke mange minutter at sylte fennikel og det er noget så lækkert at have på lager. Hvis du skærer dem silketyndt, så kan de spises kort tid efter, ellers har de godt af at trække nogle dage.

Lakrids og svinekød går særdeles godt i spænd – server f eks syltet fennikel på skiver af lufttørret skinke på crackers, som en lille pre-dinner snack. Eller brug den i en salat som herunder:

Syltet fennikel:

1 fennikel

2 dl eddike (hvis du ønsker smagen mindre skarp, brug da 1 dl eddike og 1 dl vand i stedet)

1 dl sukker

1 tsk groft salt

2 stjerneanis

En lille håndfuld peberkorn

FREMGANGSMÅDE:

Skær eller fjern evt grimme pletter eller yderste grove blade af. Skær toppen af (brug gerne som grønt drys over f eks en salat), og skær knolden i kvarte. Skyl dem i en sigte og lad dryppe af imens du koger lagen.

Kom eddike, salt og sukker i en kasserolle, og kog op til sukkeret opløses. Kom peberkorn og stjerneanis i, og sluk for blusset. Lad lagen trække imens du rengør sylteglasset.

Vask glasset med varmt vand og opvaskemiddel, også evt gummiring. Skold glasset med kogende vand, og tør af udenpå.

Pak nu glasset med fennikel og hæld syltelagen over. Luk med det samme og stil glasset mørkt og køligt.

Møn Guide: Bogø Brød

I Bogø havn (af alle steder !) bliver man mødt af duften af brændeovn, frisk bagte pizze, brød og indimellem kage. En italiener ved navn Christian Scanagatta har kastet sin kærlighed på øen for år tilbage, og har nu i år åbnet Bogø Brød. Her i det lille bageri, som er en skønsom blanding af en café og et pizzeria, kan man få god kaffe, Møn is, sandwich, diverse vand og frisk bagte lækkerier som pizza, brød og indimellem kage.

Indretningen indendørs er finurlig, og efter min æstetiske sans noget rodet, men fortæller samtidig noget om stedets ejer. Christian slår mig som en sprælsk mand, en sand italiener med let til smil, grin og med mange fagter. Man kan sidde ved borde og bænke både indendørs og udendørs – ude sidder man på et dæk med udsigt over den lille lystbådehavn. Da jeg var der sidst, så jeg en havørn dykke ned og fange en fisk, den slags oplevelse gør stedet unikt.

 

Noget andet der er med til at skabe stemning i den lille havn, er færgen Ida som i sommerhalvåret sejler til Stubbekøbing. Når passagerene står af færgen bliver de mødt af de skønne dufte, og mange ser ud til at blive fristet. Og det forstår jeg så ganske udmærket. Som eksil Københavner er der udover de venner jeg har derinde, ikke meget jeg savner i storbyen, men én af de ting jeg savner er en ordentlig pizza. Jeg bestilte jeg en pizza margherita, ud fra devisen om at nailer en pizzabager dén, så kan han lave rigtig italienske pizze. Den sad lige i skabet: tynd surdejs pizzabund, som smagte rent og var perfekt sprød i kanten.

På kaffefronten udmærker de sig også i den lille biks, og hvad angår brødet, så har jeg kun købt lyst brød der en gang. Det var noget skuffende i konsistensen, lidt tungt, men smagen var god og skorpen fantastisk. Det skal med rette bemærkes at Christian hele tiden udvikler på sine opskrifter, og at jeg kender flere der decideret kører efter hans brød.

Jeg vil klart anbefale et besøg i Bogø Brød, det er et godt sted at stille sin pizza-craving og nyde udsigten imens, det er i sandhed en lille perle på egnen hernede. Det fremgår måske ikke på bedste vis via flere af mine billeder – de er taget på to forskellige dage, og mange af dem lidt i skyndingen. Men snyd ikke dig selv for et besøg, når du er på disse kanter.

Bogø Brød

Adresse: Grønsundvej 595, 4793 Bogø havn

Åbningstider: 11.30 – 20.00
Prisniveau: pizza fra 80 kr og op. Rimelige priser ifht kvaliteten.