Søg

Agurkeruller m. markelsalat

 

Påsken står for døren og traditionen byder på især en masse fisk på frokostbordet. Selv er jeg ret begejstret for at røre en fiske-salat, eller to, af en slags til at sætte på påskebordet og her gør især røget fisk sig godt. I denne udgave har jeg helt simpelt plukket en hel røget makrel og blot rørt den med en fed creme fraiche. Vil du have en mere smag i din udgave kan du jo tilsætte lige det du ønsker, f eks er kapers et fantastisk pift, men det kan også være frisk citronsaft og/eller friske krydderurter eller ramsløg. Her er det serveringen der er med til at sætte smagene, hvor den friske agurk, den skarpe purløg og den let syrlige skovsyre supplerer den fede fiskesalat på perfekt vis.

Prøv også med skiver af røget laks eller hellefisk i en agurkerulle. Det er et format der er til at lege med og derfor vil børn uden tvivl også synes det er sjovt at være med til at lave agurkerullerne.

Agurkerullerne her vil også kunne serveres som en forret eller til en aperitif, dog kræver de en tallerken og bestik da man bliver nasset på fingrene.

Af opskriften bliver der ca.7-8 ruller, som du kan gange op hvis du vil lave flere.

Agurkeruller m. markelsalat:

1 varmrøget makrel

1 agurk

2-3 spsk Creme fraiche

Frisk kværnet sort peber

1 bdt purløg

Frisk skovsyre

Tandstikkere

Skær hovedet af makrelen og åbn den på midten. Tag fiske kødet ud og kom det i en skål – husk at mærk og se efter for ben. Hak det i mindre stykker med en gaffel i skålen.

Rør nu creme fraiche i lidt af gangen, og smag til med peber. Salaten skal være ret fast i konsistensen for ikke at ryge ud når du laver rullerne.

Skyl agurken og tør den.

Skær den på langs på et mandolinjern, eller så tyndt og fint du kan med en kniv.

Læg nu en skive agurk af gangen på et skærebræt og kom makrelsalaten på med en teske – læg ikke på i enderne og kom ikke for meget på. Kommer du for meget på, kan det nemt fjernes undervejs med en smørekniv. Rul nu fra en ende til den anden. Hold rullerne sammen med en tandstik.

Hold dem på køl indtil de skal serveres, og server dem ikke iskolde. Ved servering pyntes de af med hakket purløg og skovsyre. (Eller måske med stedmoderblomster, frisk dild eller hvad du nu synes smager og passer til)

 

Reklamer

GIVE AWAY: 2 billetter til Lakridsfestival

Er du vild med L A K R I D S? Så får du her muligheden for at være med i lodtrækningen om 2 stk billetter til weekendens lakridsfestival. På festivalen kan du smage, snuse og lære om lakrids, måske ligefrem få nye idéer til brugen af lakrids i både det søde og det salte køkken.

Du kan se hele programmet her  – vær opmærksom på at billetterne er gældende nu på søndag, d.25.3.18 i tidsrummet 14.30-16.30. For at være med i lodtrækningen skal du skrive i kommentarfeltet hvordan du synes bedst om lakrids. Det skal du gøre senest i morgen midnat. Husk at angive din mailadresse, sådan at jeg kan få fat i vinderen.

Pasta Arrabiata

(*ANNONCE)

Selvom jeg prøver alle mulige retter af, her i mit lille cucina og er forholdsvis nysgerrig på at smage på nye smagskombinationer, så er der én ret jeg vender tilbage til igen og igen. Også med formatet pasta med tomatsauce eksperimenterer jeg, men det der altid er gældende når jeg laver det, er at de rene smage trænger tydeligt igennem. Og jeg må bare konstatere at det er den slags retter jeg synes bedst om. Måske er det fordi jeg har fået italiensk mad ind nærmest med modermælken, for er der ét køkken der dyrker og værner om at de enkelte smage skal stå frem i en ret, så er det efter min mening det italienske.

Udover at have fået en hel del italiensk mad serveret hjemme og i Italien, kom vi en hel del på en italiensk restaurant som også lå i min barndomsgade Skindergade, Piazza Navona, hvor ejeren godt nok var pæredansk men hans kokke var altid fra støvlelandet. Jeg var så hjemmevant på den lille restaurant i to etager, at jeg kom i køkkenet hvor jeg synes bedst om at være. Her var jeg fri for voksensnak, og her lærte jeg mere end jeg dengang var klar over. Her fik jeg lov til selv at kreere mine desserter, som slet ikke stod på menukortet. Her holdt jeg mit barne-italienske ordforråd lidt ved lige, og her blev pjattet og fortalt røverhistorier som jeg holdt meget af at lytte til. En aften synes en af kokkene, at jeg skulle stå for min mors bestilling, helt selv og jeg blev instrueret i at lave penne arrabiata. Jeg vil skyde på at jeg har været omkring 9-10 år gammel, og jeg kan huske jeg følte mig som ligeværdig med kokken og var stolt som bare pokker da tjeneren afslørede for min mor hvem kokken var.

Nu er arrabiata jo ikke nogen svær sauce at lave, men med den barndomserindring og med min smag for det simple, så står den ret som noget helt særlig for mig. Også selvom det for mine barndoms-smagsløg var en lidt stærk sauce med den friske chili i. Du bestemmer jo helt selv hvor stærk du vil have din arrabiata, men den er bedst når det blot bider lidt og man stadig sagtens kan smage tomaterne.

Når man læser om arrabiata og søger på opskrifter, så er det som om der er to skoler, hvor den ene sværger til at der skal koges pasta penne til, ligesom de gjorde på Piazza Navona, for som kokken der sagde, så suger de saucen bedst. Jeg koger lidt forskellige pasta typer til, og har her i denne opskrift valgt stringozzi som er en virkelig delikat pasta med bid i. Og som med alle andre retter er det jo afgørende hvilke råvarer og produkter man bruger, men især i forhold til de helt enkle retter synes jeg at kunne smage, når der er spenderet en smule på dem. Derfor har jeg forkælet denne tomat sauce med hjemmedyrkede chili, en anelse flagesalt og den lækreste  olivenolie jeg længe har smagt. Mindre kan selvfølgelig gøre det, men und dig selv at bruge det bedste du har råd til og gør denne for italienerne en forret, til den ypperste hovedret.

*Denne opskrift er udviklet i samarbejde med Det Italienske Køkken som er en online shop der sælger udvalgte italienske kvalitetsprodukter. Hvis du skulle blive fristet af nogle af lækkerierne i shoppen, så får du 15% rabat ved at bruge koden: lacucinanada !

Pasta Arrabiata:

4 personer

6 spsk olivenolie

3 fed hvidløg, pillede

1/2 – 1 frisk chili, efter styrke (jeg brugte 1/2 de Cayenne + 1/2 middel stærk Habanero)

390 g hakkede tomater fra dåse/karton

Ca. 100 g pasta efter eget valg pr. pers.

Et nip flagesalt + evt 1/2 tsk sukker

Sæt vandet over til pastaen og kog det sideløbende med at du laver saucen.

Udkern chilien og hak den fint.

Varm olien op i en sauterpande ved middel varme og svits nu hvidløgsfeddene samt chili heri til hvidløgene er brunede af. Pil hvidløgene op. Hold godt øje med panden, sådan at den hakkede chili og hvidløgene ikke branker.

Hæld nu de hakkede tomater på panden, og lad det simre ved svag varme. Smag til undervejs med salt og evt sukker hvis du synes den er for syrlig – sukkeret drysser du blot udover og lader smelte ned i saucen.

Monter saucen med en anelse olivenolie, hæld vandet fra pastaen og hæld pastaen i saucen. Det gør ikke spor at der hænger en lille smule af vandet ved pastaen når den kommer over i panden. Bland nu godt og lad blandingen få lidt højere varme et par minutter.

 

Per favore, Boun appetito!

Har du fået lyst til at bage flutes til pastaen?

Så se min opskrift på hjemmebagte sprøde flutes her.

Flutes

Når man sådan er bidt af at lave mad, så følger der jo igennem årene grej med til samlingen. Med begrænset plads i mit cucina dog knap så meget som jeg kunne ønske mig og drømmer om. Men en af de ting jeg har erhvervet mig for år tilbage, er en baguette-rist, som mange vil mene er undværlig og det er den måske også, men den giver bare et langt mere sprødt flutes eller baguette om man vil pga de perforerede huller. Desuden flader de ikke ud, som man risikerer når man bager dem på en bageplade, da buerne er med til at holde dem på plads. Så er du en der synes om at bage flutes så vil jeg anbefale dig en sådan rist.

Der findes rigtig meget godt flutes hos bagerne rundt omkring, men de er også ret bekostelige og så er der bare noget mega lækkert ved hjemmebag, ikke? Jeg har bagt både grove og lyse flutes, har fulgt opskrifter og improviseret igennem årene. Nu fik jeg lyst til at udvikle opskriften på klassisk lyst flutes bagt med type 00 mel, sprødt og luftigt ligesom sådan et skal være. Der er ikke mange ingredienser i, og det kræver ikke det store håndelag. Blot kræver det en smule forberedelse da de bages med en fordej og altså skal startes dagen før.

Flutes:

2 stk.

Dag 1.

100 g hvedemel type 00

1 dl koldt vand

2 g gær

Et dryp olivenolie

Bland alle ingredienserne i en større skål og dæk den til med husholdningsfilm. Lad den hæve natten over på køl.

Dag 2.

300 g hvedemel type 00

10 g groft salt

8 g gær

1,6 dl koldt vand

0,5 dl olivenolie

Kom ovenstående i fordejen og ælt grundigt og længe det hele sammen.

Kom en anelse olivenolie i skålen og læg dejen heri. Dæk den til og lad den efterhæve en times tid.

Kom lidt mel på bordet og del dejen i to. Ælt nu dejklumperne og form to flutes – husk at luk enderne til. Læg flutes i bageristen, eller på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve lunt og tildækket yderligere i 30 minutter.

Forvarm ovnen på 250 grader.

Sæt en bradepande med vand nederst i ovnen for at skabe damp – medmindre du har en dampovn og sæt nu bageristen ind på en rist midt i ovnen. Skær snit – ca.3 i hvert flutes med en skarp kniv. Skru ned på 220 grader varmluft og bag dem i ca. 15 min. til de let gyldne udenpå og lyder hult når du banker på dem.

Lad flutene køle af. Bræk af og nyd – ikke mindst den sprøde lyd.

Manitoba boller

Normalt sværger jeg til den helt simple metode når jeg bager boller, og oftest også brød. Metoden er den vel efterhånden nok så kendte no-knead, altså ingen æltning, ligesom jeg lader dejen langtidshæve natten over og former boller direkte over på bagepladen uden hævning. Den metode giver lækre seje boller og en god sprød skorpe. Og så er den helt vildt let, og kræver et minimum af oprydning. Nu har jeg så igennem et stykke tid bagt forskellige former for boller og brød med hvedemel-typen manitoba. Det har givet en anderledes krumme, en langt mere sprød skorpe og virkelig gode resultater. Nogle steder anbefales det, at man blander med andre meltyper da manitoba har en høj hæveevne, læs nedenfor, og jeg har nu efterhånden prøvet med lidt af hvert. Forleden brugte jeg udelukkende manitoba hvedemel og forenede mine bagemetoder om man så må sige; jeg æltede dejen på røremaskinen temmelig længe, lod den hæve natten over på køl og lod bollerne hæve lunt en times tid. Det gav et helt perfekt resultat. Noget mere kompakte boller end mine sædvanlige, men stadig meget luftige og lette, faktisk sådan i stil med dem man køber hos bageren. Og så får de den smukkeste gyldne og sprøde skorpe – helt uden pensling og damp!

Navnet Manitoba stammer fra regionen med samme navn i Canada, hvor man har dyrket denne type hvede længe. Manitoba hvedemel har et højt protein, – og glutenindhold hvilket giver det en god hæveevne samt en langt mere elastisk dej. Hvis du køber en fintsigtet udgave af melet får du de fineste skaldele og den sunde kim med og melet er derfor ikke helt hvidt, hvilket gør at dit bagværk bliver let gyldent.

 

De nærmest skriger på smør, de her skønne boller – perfekte på morgenbordet, men også velegnede som kuvertbrød.

 ____________________________________________________

Manitoba boller:

-10 stk.-

10 g gær

4 dl koldt vand

500 g manitoba mel

2 tsk groft salt, strøgne

Opløs gær i en smule af vandet. Kom det og resten af vandet i røremaskinen, og start ved langsom hastighed, tilsæt melet lidt ad gangen. Sæt hastigheden op, tilsæt salt og rør nu dejen i ca.10 min. til den er elastisk og har samlet sig.

Pensl en stor skål med en smule olie og kom dejen heri. Dæk med husholdningsfilm og lad den hæve i køleskabet natten over.

Kom bagepapir på en bageplade og form nu 10 boller – mål enten dejen op i 10 lige store stykker eller tag på øjemål en klump af gangen. Lad dem hæve tildækket et lunt sted en god times tid.

Varm ovnen på 230 grader og sæt bollerne lige under den midterste rille i ovnen. Bag til de er lysebrune, sprøde udenpå og lyder hult når du banker på dem, ca.15-20 min. alt efter din ovn.

Lad bollerne køle af på en bagerist.

Anmeldelse: madkursus i KBH Madhus

*REKLAME

Er du træt af den samme rokade af hverdagsretter som de fleste danskere gør sig i – Rugbrød m. pålæg, suppe, kylling med kartofler/grøntsager, pizza, koteletter, schnitzler, mørbradbøf, pastaret, frikadeller og hakkebøf – og så nærmest forfra igen ? Så er det måske en god idé at tage på madkursus? En aften væk fra hverdagen, en aften i selskab med andre nysgerrige på at lære nyt og forhåbentlig en indkøbskurv fuld af inspiration til kommende måltider med hjem. Og selvsagt med en dygtig formidler som underviser.

Det er noget af det Københavns Madhus byder på, udover at have professionelle faciliteter og hyggelige rammer. Kursus udbuddet byder på forskellige emner, hvor der også er specifikke kurser for børn. Og det er en ret så god idé at udnytte lokalerne i aftentimerne og weekends også, selvom det mestendels benyttes til at uddanne fagfolk og andre køkken professionelle.

I forbindelse med en give away af et fermenteringskursus her på bloggen, blev jeg også selv inviteret med på kurset og måtte tage en ven med. Det kunne jeg jo ikke takke nej til og det selvom fermentering egentlig ikke rigtig er bidt an på mig. Men man kan jo altid dygtiggøre sig og lære nyt, ikke?

Min foodie-ven og jeg blev hjertelig modtaget ved ankomst og der var gjort klar til os kursister på fin og hyggelig vis. Underviseren viste sig hurtigt at brænde helt vildt for emnet og gik, som han selv sagde flere gange, ligefrem i selvsving på den nørdede del af fermentering. Det synes jeg ret godt om. En der brænder for sit emne er en langt bedre formidler end en der ikke gør. Desværre missede vi nogle af anvisningerne, og desværre stod de ikke klart på de papirer vi fik med hjem, hvilket er lidt ærgerligt nu man bruger en aften, råvarer og tankevirksomhed på det. Men til gengæld fik jeg det med mig hjem, at fermentering slet ikke er så svært og kompliceret som jeg hidtil har gjort det til. Og jeg har nu fået mod på at starte lidt i det små herhjemme med at fermentere især kål, som afgjort også er det jeg synes bedst om at spise.

Og så er der flyttet en eddike-mor ind i mit køkken, sådan en de trendy madører bruger til at lave kambucha, men som jeg vil forsøge at lave min egen eddike af. Alt i alt vil jeg sige at det var en god og lærerig aften, en aften hvor der var rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs da vi ikke var så mange på kurset. KBH Madhus vægter at der på kurserne er omkring 16 deltagere, sådan at det netop gør dialogen mulig. Det synes jeg er en god prioritering.

En anden ting jeg fik ud af kurset, og som underviseren lagde tryk på flere gange, er at han bruger sine fermenterede grøntsager som base og supplere med friske. Det fik vi selv smag for ved middagen som vi indtog hen mod slutningen af aftenen. Her havde vi snittet en masse ekstra frisk spidskål, kinakål og gulerødder som vi selv blandede med nogle af de kimchi og andre fermenterede sager underviseren havde medbragt. Det fungerede ret godt sammen med det langtidsstegte svinekød han også havde forberedt.

Det er nyt at madhuset udbyder kurser til private og i dette forår har de udover kurset i fermentering kurser med overskrifter som Fristende flexitarretter, flere kurser for børn og et kursus med fisk som nu er udsolgt. Du kan se oversigten og priserne på kurserne i linket længere oppe og ellers holde øje med madhusets udbud senere hen.

Jeg har tidligere været på kursus i Københavns Madhus – et kursus for fagfolk i mellemmåltider og med oplevelsen forleden oveni, vil jeg varmt anbefale kurserne for private også.

*Indlægget her er som sådan ikke skrevet på bestilling fra KBH MADHUS, og holdningerne er alene mine. Dog skal det bemærkes at jeg blev inviteret med på kurset for deres regning.

GIVE AWAY: Juice De Luxe/Louisa Lorang

Med en tredje opskriftsbog om juice har Louisa Lorang denne gang inddraget opskrifter på blends og bowls også – en verden af flydende sunde sager. Det hele er stylet utrolig lækkert med smukke glas, skåle og en masse blomster, sådan lidt a la et luksus hotel med et eksotisk præg. For sådan en som mig, der hverken juicer eller blender mine grøntsager og ej heller er hoppet med på dillen om at blende bær, frugt, frø, grønt og krydderier til en morgenmads, – eller snackskål virker hele universet i bogen tillokkende.

Juicer du? Eller kunne du godt tænke dig at blive skubbet i gang? Savner du nye opskrifter til dine flydende lækkerier? Måske du gerne vil i gang med at blende dig til drikke og bowls, men mangler idéer til hvad du skal komme i blenderen? Så læs herunder hvordan Juice De Luxe blive din!

For at være med i konkurrencen om et eksemplar af Juice De Luxe skal du skrive en kommentar om hvorfor bogen skal blive din. Det skal du gøre senest tirsdag d.23.1.18. Husk at angiv tydelig mailadresse sådan at jeg kan få fat i vinderen.

OBS: Vinderen er fundet, tillykke til Anne-Dorthe Nesgaard !

Juice De Luxe er netop udkommet på Lindhardt og Ringhof og har en vejl. pris på 199,95 kr. Billederne er stylet af Louisa selv og er taget af fotografen Chris Tonnesen.

Indlægget er blevet til i samarbejde med forlaget.

 

Lyt til mad – 3 gode podcasts om MAD

Efter en længere periode med podcasts i mysterie, – og krimigenren, har jeg nu vendt mine ører mod et emne der jo interesserer mig (og sikkert også DIG): MAD.

Derfor får du her 3 tips til forskellige af slagsen:

Den nok mest seriøse, og yderst interessante af dem er bestyret af Lars Bjerregaard, madanmelder på bla Politiken der på Heartbeats under overskriften Før vi spiser behandler måltidet fra forskellige vinkler. Lyt f eks til hans snak med Madhistoriker Svend Overgaard om måltidets ritualer sat i et madhistorisk perspektiv: Før vi spiser: Gæst Svend Overgaard, Madhistoriker  

På Radio 24syv har Morten Lindberg programmet Croque Monsieur som er for den ægte frankofile. Her behandles aktuelle forskellige emner fra Frankrig, og maden behandles bla sammen med buddingedronningen og madøret Marie Holm. Stemningen er dejlig søndagsagtig – eneste fare for at lytte med, er at man virkelig får lyst til franske lækkerier og måske en tur til byernes by.

En lidt anderledes podcast serie er Madøret som journalist og radioproducent Susanna Sommer og Hanne Holm Kogebogsforfatter, kogekone og madmor i Bisquitfabrikken står bag. I hver af udsendelserne laves en ret hvor ingredienserne og processen gennemgåes, godt garneret med historier – eks vis i den første her hvor Hanne Holm fortæller om at vokse op i et pensionat i nordsjælland sammen med sin mor og sin thailandske far. En podcast jeg især hygger mig med at lytte til imens jeg selv er i køkkenet.

LYT dig til din favorit – og tip gerne i kommentarsporet hvis du kender til gode podcasts om MAD.

Blondie m.blåbær, mandler og pistacienødder

En klæg kage med sødme, syre og knas, det er hvad min version af browniens lyse pendant byder på. Typisk er der blot chunky chokoladestykker og nødder i en blondie. Det bliver lige lovlig sødt til mine smagsløg. Og tungt, for en blondie, ligesom en brownie, er ikke en let kage, men det opvejer blåbærrene på fineste vis med deres lette syrlighed og den marmelade-agtige konsistens de jo får ved bagning.

Man kan vælge at bruge en kvalitets chokolade til formålet, men her har jeg bagt den med den billige slags fra supermarkedet og det smages på ingen måde i kagen.

Opskriften svarer til en firkantet springform med målene 26 x 26.

Blondie m.blåbær, mandler og pistacienødder:

300 g hvid chokolade – 200 g smeltes, 100 g hakkes groft

100 g smør

3 æg

100 g sukker

Kornene fra 1/2 vaniljestang

250 g cremefraiche, min. 18 %

130 g hvedemel

200 g blåbær

60 g mandler, smuttede

40 g usaltede pistacienødder

Skallen af 1 økologisk lime

* * * * *

Varm ovnen på 180 grader.

Skær smørret i grove tern, knæk 200 g af chokoladen og smelt det sammen i en kasserolle under svag varme. Tag det af varmen og lad det køle af.

Hak nødderne groft.

Skyl limefrugten og dup den tør. Riv skallen, uden at få det hvide med – der sidder bitterstofferne som ikke smager godt i en kage.

Hak de sidste 100 g chokolade groft.

Pisk æg med sukker og vaniljekorn til en luftig masse i en større skål. Kom den smeltede chokolade ved, tilsæt cremefraiche og rør melet i lidt ad gangen.

Vend nu, med let hånd, den hakkede chokolade, limeskallen og nødderne i. Igen med let hånd, vend blåbærrene i kagedejen.

Beklæd springformen (eller en lille bradepande) med bagepapir, og hæld dejen heri.

Bag kagen i 35 min. midt i ovnen. En blondie er en anelse underbagt, og det skal den være. Men den sætter sig noget og bliver mere fast. Især hvis du kan holde dig fra den til dagen efter, hvilket den bliver meget bedre af.

Når kagen er helt afkølet skæres den ud i ønsket størrelse. Den holder sig saftig i dagevis.

 

 

Blog på WordPress.com.

Up ↑