Søg

Anmeldelse: Øl & Mad

“Sanserne pirres i mødet med mad og drikke. For os skal mad og drikke vække sanserne; vi bliver til i mødet med smagen. Den skal både behage og provokere, så vi ikke glemmer, at vi er levende kroppe … Vi har ladet vores sanser bestemme, smagt efter og dvælet ved smagen. Øl handler også om pausen og glæden ved, at tiden står stille”

Sådan skriver de to kokke, skribenten og brygmesteren der sammen står bag kogebogen Øl & Mad i forordet. En kogebog med sort forside, grå ryg og skrift i kobber. En kogebog hvor Colombus Leth står bag de meget smukke billeder og hvor hele den grafiske linje har et maskulint udtryk. En kogebog der virker velkendt uden helt at være det.

Opskrifterne er ikke vanskelige at gå til, og det bliver hurtigt klart for en, at det er hverdagsmad og rar gæstemad der er tale om. Der indgår langt fra øl i selve tilberedningen i alle opskrifterne, og der hvor øllet ikke figurerer på ingrediens listen, ligger det implicit at det er den øl type som opskriften findes under der anbefales til, eller der står noget om matchet i en tekstboks. Sidstnævnte synes jeg fungerer bedst. Det med øl til maden er desværre ikke særlig overbevisende i bogen, og jeg kunne have ønsket mig noget mere om hvorfor lige det match. Ligesom jeg gerne ville være blevet mere overrasket, måske ligefrem provokeret som de selv er inde på i forordet og have tænkt i matches jeg ikke selv allerede gør. Måske er det nyere viden for den som ikke er så vant til at servere øl til maden. I bogen gøres det ved en kort forklaring eller et tip suppleret til de fleste af opskrifterne, og befriende nok ikke i en længere introduktion til selve opskriften som længe har været formen i kogebøger.

En anden rigtig fin ting ved bogen er selve opbygningen, den er simpelthen delt ind efter øl typer, 7 overordnede i alt, som alle indledes med noget om øl typerne, hvilke primære smage øllet har og lidt historik. Det gør selvfølgelig at du finder bage,- og kageopskrifter side om side med simre retter mv, men når øllet er omdrejningspunktet som den er i denne kogebog så giver det rigtig god mening at det er øl typen man slår op under.

Der er i starten et længere afsnit om øl ligesom bogen sluttes af med et kort afsnit om ølbrygning. Alt efter hvor meget læseren i forvejen ved om emnet, er disse mere eller mindre nyttige og interessante. Udover det er der igennem kogebogen det de kalder Min yndlingsøl – en tekst i jeg-form om personens yndlingsøl og særligt i hvilken sammenhæng den drikkes. De indslag forstår jeg ærlig talt ikke …  Måske er det Trine Hahnemann, Stig Jensen, Tore Jørgensen og Bo Jørgensens ønske om at give bogen et personligt præg? Man ved så ikke hvem jeg er, men det er nu også mindre vigtigt.

Det kogebogs skribenterne gerne vil, er at vi ikke blot tænker øllet på frokostbordet, til den amerikanske burger og den vi drikker uden mad til. Ej heller at øl i mad blot er et eller andet kødstykke langtidsbraiseret i øl eller den øl vi bruger til rugbrødsbagning, og det selvom der både er opskrifter med på surdejs rugbrød m.pilsner og braiseret oksekæbe i mørk øl. Men det gør nu ikke spor, for begge dele er jo godt. Og det lykkes dem sådan set ret overbevisende.

Så overbevisende at jeg da har sat stickers ved indtil flere opskrifter og har noteret mig, at jeg bla skal prøve at lave en marinade med juleøl til andelår, koge sveskegrød med en sød øl til trifli, at røre en glasur med enten stout eller trappist øl til en mørk chokoladekage, lave risotto på en frugtøl, eller måske en sur øl, næste gang.

Kogebogen er en oplagt julegave til far (eller mor), der er glad for øl til og i mad. Den er alt i alt ret så fin med tydeligt gennemprøvede opskrifter. Opskrifter der bestemt også inspirerer, men i dem hvor øllet indgår savner jeg at de i højere grad havde bevæget sig længere væk end det klassiske europæiske, primært danske køkken.

Øl & Mad er udgivet af FADL´s forlag og koster 350 kr.

Reklamer

Strikkede karklude: skure-klud

Nu rabler det da fuldstændig for hende, tænker du måske. Men hør lige her, de der skuresvampe i friske farver man køber i nærmest metermål, de er ikke synderlig miljøvenlige, fordi de afgiver mikroplast ved brug, produktion og forbrænding. Holdningerne til om det overhovedet batter noget at skifte de små ting ud i hverdagen er ret forskellige, for jo, der er langt større syndere end dine karklude og skuresvampe, men man kan jo også vælge at anskue det ud fra “flere bække små”-princippet og sige at lidt har også ret. Det vælger jeg at tro på. Og hverken du eller jeg kan jo ændre hele klodens miljømæssige udfordringer alene alligevel, og derfor har jeg det i hvert fald godt med at gøre lidt.

Se også mine opskrifter på hjemmestrikkede karklude, f eks bliver den ret så fin i perlerib eller i perlestrik   .

Selv har jeg eksperimenteret med lidt forskellige alternativer, bla en stor loofah svamp som jeg har klippet i mindre stykker og det fungerer ret godt til eks vis at skure gryder med. Det jeg savner ved dem er den mere plane overflade til når jeg f eks skal afkalke mine badeværelsesfliser, gøre mine håndvaske rene og fjerne genstridige pletter fra overflader. Det var her idéen kom til at strikke mig en skure-klud. Og jeg vil bare sige, mikroplast eller ej, så er jeg vildt begejstret og blot ked af at jeg ikke har gjort det noget før.

Jeg har valgt at strikke kluden af jutegarn, som har en grov tekstur uden at være alt for grov, sådan at den ikke ridser de overflader jeg skal rengøre – dog vil jeg ikke anbefale at du bruger den på tefal. Jutegarn/snor kan du købe i Søstrene Grenes, byggemarkeder og hobbyforretninger, hvis du da ikke allerede har en rulle stående ude i skuret. Selve kluden er syet sammen, sådan at den er tykkere og man har noget at holde i. Man kan evt sy en strop af noget af garnet fast i kluden hvis man vil have den hængende. Skure-kluden kan vaskes ligesom dine karklude.

Du kan selvsagt strikke din skureklud i lige den facon og det mønster du synes, jeg har valgt denne facon da den ligger godt i min hånd og da ret strik giver en god skrubbe-tekstur. Du får min opskrift herunder.

Skure-klud:

1 rulle jutegarn, strikkepinde str.3

Slå 40 masker op.

Strik ret masker til kluden måler 12 cm.

Hæft ende, og fold nu kluden på bredden og sy de øvrige 3 sider sammen med jutegarn. Husk at sæt knuden på indersiden sådan at den ikke syner.

TIP: Skure-kluden kan også bruges som skrubbe klud til krop og ansigt, fuldstændig ligesom sådan en skrubbehandske.

Læg skure-kluden i blød i en eddike-vand opløsning en nats tid inden brug, derved opnår du en højere sugeevne.

 

Hvidvinsmarinerede vindruer

Senest delte jeg en opskrift på figner der er i sæson netop nu, og vi fortsætter lidt i samme spor i dagens indlæg. Her har jeg marineret vindruer i hvidvin, da jeg havde temmelig mange af de skønne druer der også er i sæson netop nu. Det er super let at lave, også selvom du ikke er sådan en sylte-mormor som jeg.

Vindruerne skal spises forholdsvis hurtigt efter de er kommet på glas, dog skal de have lov at trække og mørne i ca. et døgn. Desto hurtigere de spises efter at være kommet i marinaden, desto mere bid er der i dem. De bliver dog ikke ligesom syltede druer, og har en skøn tekstur. Server druerne til is eller en dessert hvor du synes vindruer passer til. Eller til ost hvor de giver et sødligt og let kraftigt mod,- og medspil til ostene. Brug også gerne lidt af marinaden, eks vis udover en tør fast modnet ost, mums.

Lettest er det at vælge vindruer uden sten, men gå også efter smagen – jeg brugte søde druer, og vil tro at alt for syrlige druer ville skure mod hvidvinens syre. Af hvidvin brugte jeg en rest af en let tør “frikadellevin” som giveren kaldte den, altså ikke nogen luksus vin. Hedvin kan også sagtens bruges, og vil blot give druerne en anden smag. I øvrigt er det en god måde at få brugt en rest vin på, hvis du altså har en sådan.

Hvidvinsmarinerede vindruer:

Der bliver til et 1/2 l glas.

500 g vindruer

2 dl hvidvin

1 dl sukker

+ en sjat klar spiritus eller atamon til at sterilisere syltetøjsglasset/opbevaringsbøtten

Skyl vindruerne og lad dem dryppe tørre.

Halver dem, og skær evt sten ud. (Ja det er et værre pillearbejde, men betragt det som gratis mindfulness og nyd nuet)

Vask syltetøjsglasset grundigt, hæld kogende vand i, luk til og ryst. Hæld vandet ud, og kom en sjat klar spiritus i, luk til og ryst. Hæld spiritussen ud.

Pak nu glasset med de halve druer.

Hæld hvidvinen i en kasserolle og tilsæt sukkeret. Giv et opkog, og lad derefter simre til sukkeret er opløst. Hæld hvidvinslagen over druerne helt til kanten og luk glasset til.

Lad dem som sagt trække i ca.24 timer eller noget længere.

HUSK: tager du af druerne, brug da en helt ren ske, sådan at de resterende ikke mugner.

Råsyltede figner i rom

Det bugner med friske figner lige nu i de mange grønthandlere på mine breddegrader. Ja selv i Netto hvor man ugen ud kan købe 4 stk for 6 kr (hvordan kan det hænge sammen med emballage og alle omkostningerne for fragten fra Tyrkiet??). Nuvel, om du har eget figentræ i haven eller om du køber dig til dem, så er det lige nu de smager allerbedst.

Selv er jeg helt pjattet med de smukke frugter, og det både som marmelade, syltede, tørrede eller friske – afgjort helt forskellige smage, men hver især lækre til noget forskelligt. Her kommer de råsyltede, hvor de (helst) skal serveres indenfor et par dage da de bevarer deres bid. En konsistens der er vældig velegnet at servere til ost, eller til at indgå i dessert: klassisk til en god vaniljeis, serveret med råcreme til eller måske på pandekager? Af oste ville jeg vælge blåskimmeloste, kraftige tørre oste og faste oste med krystaller i.

Jeg har valgt at lave en lille portion, da jeg blot skal bruge det. Du kan altid gange op hvis du har brug for det. Af denne mængde bliver der til et almindeligt syltetøjsglas, laver du en større portion kan du evt måle væskemængden af inden og bruge en nogenlunde tilsvarende mængde rom.

Råsyltede figner i rom:

3 friske figner

1 dl klar rom

1 kanelstang

1 dl sukker

Skyl fignerne og lad dem dryppe tørre.

Vask syltetøjsglasset, skold det og hæld derefter en sjat rom i og skru låget på – ryst grundigt. Hæld rommen ud.

Kog rom op i en kasserolle med sukker til sukkeret er smeltet. Lad det simre på helt lav varme med kanelstangen imens du ordner resten.

Skær evt knaster af på det yderste af “stilken”. Skær dem i kvarte. Pak syltetøjsglasset tæt med fignerne og kanelstangen, hæld rom-lagen over og skru låget på med det samme.

Opbevar glasset på køl indtil det skal nydes.

Langtidsbagte grønne tomater

Som tomatdyrker ved du hvad jeg taler om, når jeg taler om temmelig mange umodne tomater på denne årstid. Sådan var det i vores urbane køkkenhave forrige år, en smule sidste år og nu igen. De hænger der på stilkene nok så fine, men solen glimrer ved sit konstante fravær og de modnes bare ikke. De sidste af dem altså, for nok har vi høstet tomater, men man vil jo også gerne have noget ud af de sidste. Så i opskriften her er der ikke tale om de sorter der udelukkende forbliver grønne, men altså umodne tomater der ikke får sol nok på sensommeren til at modne.

Grønne tomater indeholder alfa-tomatin ligesom andre grøntsager i natskyggefamilien, og er et stof man ifølge fødevarestyrelsen ikke skal indtage i alt for store mængder. Mine smagsløg siger mig også at de er lige lovlig syrlige til at jeg har lyst til det. Men samtidig kan man med fordel bruge denne syrlighed i sin madlavning, eller konservere de grønne tomater og nyde dem som tilbehør hvor det syrlige giver det perfekte modspil. Således har jeg langtidsbagt en omgang forskellige grønne tomater, alle på cherry tomat-størrelse, hvilket er vigtigt, det med størrelsen sådan at de får lige lang tid i ovnen. Har du flere forskellige størrelser, så bag dem i hver deres bradepande, da meget små selvsagt ikke indeholder lige så meget væske som de større.

I princippet kan du bruge lige de friske krydderurter du måtte have lyst, her har jeg valgt lakrids tagetes og esdragon. Det har jeg dels fordi vi har rigtig meget af begge dele i haven, og dels fordi jeg synes det er smage der spiller godt op imod det syrlige. Eks vis forestiller jeg mig at servere dem som tilbehør til en god gang bøf bearnaise, ovnstegt krydret kylling eller der hvor jeg ville servere surt til. Ligeledes vil de være gode i salater sammen med f eks modne tomater.

Hvis du har lyst til at gå den søde vej med dine grønne tomater, så skulle du prøve at grøn tomatmarmelade. Det er en af de marmelader jeg har lavet, der har fået hurtigst ben at gå på.

Langtidsbagte grønne tomater:

Grønne tomater

Olivenolie

Groft salt/middelhavssalt

Et par stængler friske krydderurter

Et par fed hvidløg – desto flere tomater, desto flere hvidløg

Et par sylte,- eller henkogningsglas

_ _ _ _ _

Skyl tomaterne og lad dem dryppe tørre.

Skær dem i halve, og bred dem ud på en bageplade m. bagepapir med skærefladen op ad.

Drys salt og olivenolie udover.

Skyl krydderurterne, og pluk dem i mindre bundter og fordel dem udover tomaterne hist og pist.

Kom dem i en 130 grader varm ovn på rillen lige under midten, og bag dem i ca 2,5-3 timer. Tomaterne er færdige når de er krøllede i kanterne og stort set al saften er ude af dem, sådan næsten som lufttørrede tomater.

Lad dem køle en smule, og kom dem herefter på rengjorte og skoldede sylte,- eller henkogningsglas. Pak dem tæt. Hæld olivenolie over så det dækker tomaterne helt og luk til. Kom ikke hvidløgene og krydderurterne ved – dog gør det ikke spor at lidt af dem hænger ved nogle af tomaterne.

Opbevar dem på køl, eller mørkt og køligt.

Du kan få de umodne tomater til at modne noget mere ved at plukke dem og lægge dem sammen med f eks et par æbler på et fad. Dog bliver smagen slet ikke lige så kraftig som tomater dyrket på friland eller i drivhus. Husk at vend dem indimellem og hold øje med om de rådner.

Anmeldelse: 100 Sydfranske Fristelser – à la Provencale

Jeg vil være ærlig og sige at jeg ved modtagelsen af denne kogebog i første omgang tænkte “ej ikke endnu en kogebog med opskrifter fra det franske køkken, og hvad kan denne her som de andre ikke kan?” Men efter at have læst den igennem, nydt de skønne billeder og nu også afprøvet flere af opskrifterne, må jeg bare sige at Emilie Horn Andersen formår at dele sin kærlighed til det provencalske køkken. Hun skriver selv i forordet:

“De simple menukort og enkle retter, jeg har mødt i Provence, har lært mig at sætte pris på det provencalske køkken med dets få ingredienser og intense smage”

Ligesom hun begejstres over den indflydelse det nordafrikanske, italienske og det øvrige franske køkken har haft på egnens retter. Samme begejstring har jeg fået ved at snuse godt og grundigt i Emilies debut kogebog, da jeg stadig har til gode at besøge det sydlige Frankrig.

Bogen er delt ind i retter og byder på alt fra Hors d´Oeuvres og forretter til fisk & skaldyr og pizza & pasta. Opskrifterne er lette at forstå, og ingrediens listen sjældent særlig lang. Det eneste jeg savner er et afsnit om oste og tilbehør til disse og et par desserter. Det havde været en fin finale i en bog der emmer af livs nydelse fra en egn der dyrker de lange måltider der oftest afsluttes med enten ost (og) eller dessert.

For at nævne et par opskrifter byder kogebogen på en virkelig lækker bruchetta m. mozzarella og peberfrugtdip, ikke alene bagte figner, men også bagte blommer m. parmaskinke (den skal så meget prøves netop nu hvor blommerne er i sæson!) og grillede gambas marineret i honning og grape. Emilie har også et par opskrifter i den lette afdeling med indmad i form af kaninlever og kyllingelever, noget vi stort set ikke spiser herhjemme desværre. Hvis jeg kan opdrive kaninlever et sted, så skal jeg klart prøve at lave hendes kaninlevermousse m.druemarmelade, for det lyder bare som en hapser for mig. I afsnittet med pizza,- og pastaopskrifter skiller særligt løgpizza m.oliven sig ud og siger netop noget om egnen der er så berømt for sin pissaladière, og sjovt nok minder mig om den alsaciske tarte flambee.

Det mest interessante ved kogebogen er vel nok afsnittet med omeletter. De kommer i variationer jeg aldrig har smagt, endda aldrig tænkt på, og der er indtil flere af dem der kommer til at komme på mit frokostbord regelmæssigt – f eks omelet m. hvidløg, courgette og revet muskatnød. Omeletterne smager af sol, sommer og sydlige himmelstrøg, ligesom hele kogebogen gør det.

100 sydfranske fristelser – à la provencale af Emilie Horn Andersen udkom d.14.august på Fadl´s forlag og koster ca. 315 kr. Måske lige i den dyre ende, men til gengæld har den potentiale til at ende på kogebogs-hylden som en af klassikerne.

Fotos: Jesper Glyrskov/FADL´s Forlag

Råsyltet agurkesalat

Der er altså nærmest ingen undskyldninger for ikke at lave sin egen agurkesalat, når det er SÅ let som i denne metode. Agurkerne er på sit højeste lige nu ligesom dilden stod i skærm da jeg for et par uger siden arbejdede mig frem til denne opskrift, så se du at få fat i sådan nogle og lav dig et glas. Måske står dilden ikke længere i skærm, det gør den i hvert fald ikke i vores køkkenhave i gåden, men så lav en omgang næste år, for jeg vil sige at den ikke kan undværes da den giver helt vild meget (og virkelig god) smag til agurkerne.

Selv har jeg indtil nu kun lavet agurkesalat ved at koge en syltelage op, men da jeg så de flotte dildkroner i Den Urbane Have tænkte jeg, at jeg da måtte kunne råsylte agurker, ligesom jeg før har råsyltet både pærer og blommer mv. Her er det jo så også en eddikelage der sammen med salt og sukker sørger for selve konserveringen, ligesom den kogte udgave, men processen sker langsomt og skulle være mere nænsom. Råsyltningen bevarer biddet i det man sylter, og jeg er VILD med at agurkerne stadig har bid ved denne præserveringsmetode. Og seriøst, alle kan være med her, det kræver ikke hverken kokke,- eller mormor-skills, alt du skal bruge er:

Et sylte,- eller henkogningsglas, på 1/2 l.

2 1/2 alm. agurker

1/2 l klar eddike

En håndfuld peberkorn

1 tsk fennikelfrø (eller mere klassisk, sennepsfrø)

3-5 dildkroner

300 g sukker

1 spsk fint salt

*Vodka, atamon eller natriumbensoat til at sterilisere sylteglasset

+ et konserveringsmiddel, f eks natriumbensoat

Og alt du skal gøre, er:

Hæld eddike i en skål med sukker og salt, og rør godt rundt og lad stå til sukkeret er opløst.

Rengør sylteglasset, skyl det af med kogende vand og steriliser det gerne *yderligere, luk det til og ryst det godt og hæld væsken ud. Hold glasset lukket til indtil du kommer agurker mv i.

Skyl agurkerne og skær dem i tynde skiver. Skyl dildkroner, og se dem efter for insekter.

Pak nu sylteglasset med skiftevis agurker og de hele dildkroner.

Kom peberkorn og fennikelfrø ved.

Tilsæt konserveringsmidlet, gør som anført på pakken – det smarte ved natriumbensoat er at det blot skal udrøres i en smule varmt vand.

Hæld nu eddikelagen over og luk til med det samme.

Tør glasset af – især rundt ved lukningen, med en ren skoldet karklud.

Lad nu agurkesalaten trække i et par uger, før du spiser af dem.

HUSK altid at tage agurker op af glasset med en ren gaffel eller ske, sådan at der ikke dannes bakterier i glasset !

 

Ost – til fest: Vol-au-vents m.blåskimmelcreme og romsyltede kirsebær + mini-tærter m. Høost, rømme og øl-syltede pærer

Ost & ko har i denne runde af opskriftskonkurrencerne budt op til fest med flg. ordlyd:

‘Ost – til fest’ Skal du til fest som gæst eller have gæst til fest, så skal der ost på bordet! Og præcis som silden går hånd-i-hånd med snapsen, skal osten heller ikke snydes for en partner-in-crime. Under temaet “Ost – til fest” inviteres du derfor til at skabe en festlig ret med ost i oplagt selskab med øl.

Ost som appetizer, jo den er god nok.

Mange vil nok tænke at ost da er noget man serverer enten som en del af en hovedret, oftest en smagsgiver, eller efter maden, men hvorfor ikke byde på herlighederne lige når gæsterne ankommer? Stil et lille udvalg af øl op på havebordet, eller hvor du nu byder dine gæster velkommen og server appetizers MED ost for dem.

Jeg har leget med en af årstidens frugter, nemlig pære og skønne modne kirsebær, både fordi de er i sæson, men også fordi de hver især passer så ualmindelig godt til de oste jeg har sat dem sammen med. Og så har jeg “snydt” lidt og købt mig til mini Vol-au-vents samt mini tærte-skaller, simpelthen fordi det ikke skal blive alt for omfattende at tilberede de små hapsere. Se efter dem i et velassorteret supermarked, de fås i lidt forskellige udformninger, og skal blot lunes let inden man fylder i dem og serverer dem. Udover de to appetizers lagde jeg små hapsere af en røget gouda som min ostedame havde, du kan evt vælge et mindre udvalg og supplere med på dit velkomst fad, husk blot at de skal være i mundrette stykker, eller let kunne nippes af.

Ost, ost, ost.

Jeg har valgt to af mine favorit oste, to som begge kan fås i supermarkedet. Den ene er Høost fra Naturmælk som er en fast modnet ost med en virkelig lækker nøddeagtig smag, ligesom de urter køerne fodres med smager igennem i denne ost. I appetizeren med denne ost, serveres osten som den er. Den anden er den bedste blåskimmelost man kan købe i et dansk supermarked, nemlig Blue Ocean fra Thise. Den er i familie med Danablue og er forholdsvis fast i det, men stadig cremet og dermed egnet til at røre til en creme. Giv mig et stykke Ocean Blue, og behold din slikskål for dig selv … det er bare en lækker ost.

Øl er ikke bare øl.

Mange synes at vine er ostens bedste match, og det kan den i nogle tilfælde også være, men jeg synes at øl er helt oplagt til ost, fordi de med hver deres særkende både kan fremhæve smage i ostene og de øvrige ingredienser, men også give dem et modspil. Følgelig har jeg valgt et par mørke, sødlige og tungt krydrede til appetizeren med blåskimmelost hvor kirsebærrene er råsyltede i mørk rom. En krydret øl som er tilsmagt med hyben, malurt, enebær og rønnebær blev valgt til den tørre faste ost, hvor pæren også er syltet i samme øl. Især den viste sig at være et ovenud godt valg.

Du kan selvsagt vælge lige de øl typer du synes om, men tænk overordnet i at øl med sødme, kraftige dybe smage som f eks Barley wines, kloster øl, maltholdige øl og Brown ales klæder stærke salte oste som især blåskimmelosten rigtig godt. Lyse lette øl, knap så kraftige oste og syrlige eller f eks India Pale ales klæder frugtige komplekse tørre oste.

Som tidligere medlem af Danske Ølentusiaster og med en stor forkærlighed for Belgiske øl og dansk mikrobryg har jeg smagt en hel del forskellige øl igennem årene. Det bliver man dels noget kræsen af, men mine forventninger er også ofte måske lige for høje. Men denne Faddersbøl fra Thisted Bryghus som jeg fandt i Meny, var altså en virkelig spændende øl. De kalder den selv en Ny Nordisk øl og den er på 5,8% og kommer i halv liters flaske. Den egnede sig ekstrem godt til at sylte pærerne i og det er afgjort en øl jeg vil lege mere med.

Opskrifterne svarer til ca. 4 personer.

Vol-au-vents m.blåskimmelcreme og rom syltede kirsebær:

8 mini Vol-au-vents

100 g mascarpone

100 g blåskimmelost, vælg en ikke alt for hård type

Ca. 3 spsk piskefløde

+ 1 dl mørk rom (+ lidt til at sterilisere sylteglasset med)

1 dl sukker

Ca. 10-15 kirsebær (så har du lidt ekstra til enten at stille på fadet, eller til en dessert el lign.)

Evt et lille sylteglas eller en bøtte med lufttæt låg

Skyl kirsebærrene, halvér dem og skær stenen forsigtigt ud. Kom dem i sylteglasset.

Kom rom og sukker i en gryde, og giv det et opkog. Skru ned og lad stå til sukkeret er opløst.

Hæld syltelagen over kirsebærrene og luk glasset. Lad evt trække et par dage for mere smag.

Pisk mascarpone med blåskimmelosten, og tilsæt piskefløden efterhånden sådan at du får en ensartet lind creme.

Lige inden servering kommer du en smule blåskimmelcreme i hver af skallerne, og topper med et let afdryppet halvt kirsebær på hver.

Server evt de resterende kirsebær ved siden af.

Mini-tærter m. Høost, rømme og øl-syltede pærer:

8 mini tærter (tartlets)

1 dl øl

7-10 g frisk ingefær, skrællet

1/4 citron

50 g sukker

3 små pærer

Ca. 1 dl Rømme, 38 %

Et lille stykke Høost

Skyl pærerne og skær dem i kvarte, skær kernehuset fra. Skær 1,5 i yderligere tynde både, og 1,5 i små firkanter der passer i bunden af mini-tærterne.

Skær citron og ingefær i skiver.

Kom øl og sukker i en kasserolle, og tilsæt ingefær og citron. Giv det et opkog. Skru ned og lad det simre i ca. 10-15 min. eller til sukkeret er helt opløst.

Kom nu pærerne ved, og lad dem simre i et par minutter. Hæld de syltede pærer i et sylteglas el lign. Lad evt trække et par dage for kraftigere smag.

Lige før servering lunes skallerne let, og samles ved at komme et stykke af de firkantede stykker pære i hver. Tag med en teske og ske rømme op i et lille æg og læg på hver, gerne ude i siden, sådan at du ligger ost ved siden af og sætter en pærebåd i midten.

 

Pynt evt af med spiselige blomster – måske kornblomst på appetizeren med Høost og hjulkrone på den med blåskimmelosten, eller andet som du synes passer til. Jeg havde desværre ikke lige min urbane have lige for hånden, og pyntede derfor ikke af denne gang.

Husk når du sylter at holde hygiejnen sådan at det ikke mugner – du gør det let ved at skolde glas og udstyr, samt ved at sterilisere de glas det syltede skal ned i. Gør du det ordentligt kan det i og for sig holde sig temmelig længe, også uden at du tilsætter deciderede sylte-produkter.

Frugttærte m. mascarponecreme

FT3.jpg

Denne tærte er perfekt når man har lyst til lidt sødt til eftermiddagskaffen, lidt sødt som ikke skal være alt for kompliceret hverken at tilberede eller i smagen. Tærten består af en mørdej med groft hakkede mandler i, og så ellers blot frugterne. Ikke nogen creme, ingen mazarinmasse. Frugterne bliver ved bagningen møre, og deres saft danner sådan set en slags creme. I princippet kan man frit vælge fra frugtkurven, men særligt stenfrugter samt æbler og pærer egner sig rigtig godt til sådan en tærte. Man kan også bruge bær i stedet, de skal dog ikke have nær så lang tid, og da er det en fordel at forbage tærtedejen. Her har jeg valgt blommer, nektariner og pærer – dels fordi de klæder hinanden godt, og dels fordi det var hvad jeg havde.

Man kan forberede tærten ved at lave mørdejen i god tid, og man kan med fordel lave en dobbelt portion af dejen nu man er i gang og have den i fryseren til en anden gang. Allerbedst synes jeg om tærten lun, hvor den kolde mascarponecreme lige giver den det ekstra pift.

Frugttærte m. mascarponecreme:

Mørdej:

150 g smør

100 g flormelis

100 g smuttede mandler

1 æg m/l

200 g hvedemel

Hak mandlerne semi-groft.

Bland det bløde smør med flormelis, og sigt melet heri. Kom mandlerne ved. Slå ægget ud i dejen, og saml den. Arbejd så lidt som muligt med dejen. Tilsæt evt minimalt med koldt vand, hvis ikke dejen samles helt. Sæt dejen på køl min. en times tid.

Fyld:

2 pærer

4-5 blommer, alt efter str.

3-4 nektariner

En smule flormelis til pynt

Skyl frugterne, og halver dem. Befri dem for sten, kernehus mv.

Bagning:

Varm ovnen på 185 grader.

Smør tærteformen med en smule smør, og rul dejen ud på et let meldrysset bord. Kom dejen i tærteformen, og tryk dejen fast i kanten.

Fordel frugterne, sørg for at bland dem, sådan at man får lidt af hvert i en skive ved servering. Læg dem med bunden nedad.

Bag nu tærten i ca 30 min. Hold øje med den undervejs.

Lad tærten køle en smule, og drys nu flormelis igennem en sigte over tærten.

 

Mascarponecreme:

100-150 g mascarpone

1 dl piskefløde

Kornene af 1/2 vanillestang

2 spsk flormelis

Pisk fløden til en let skum.

Rør vaniljekornene ud i flormelissen og rør den i mascarponen sådan at sukkeret fordeles. Bland nu med let hånd den skum og mascarpone. Sæt på køl indtil den skal serveres.

Prøv også min opskrift på Efterårs frugttærte som er med friske figner og sirup. Eller Nektarintærte som er med marcipan i en let krydret mørdej.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑