Søg

MadbloggerUdfordringen#13: Sommermenu

Denne gang er der lagt op til at samarbejdet er den reelle udfordring i MadbloggerUdfordringen, men for mig viste det sig at være det benspænd vi fik af Spis & Vis og Lykkes Lækkerier, nemlig mælkebøtte der gav mig de største kvaler …

Måske tænker du at den da ellers er let, især at finde men også at bruge i køkkenet. Og det er den måske også hvis man er haveejer eller bor på landet. Eller måske er den knap så udbredt alle vegne længere, for min makker Christina har også haft sine kvaler, og hun bor i hus og have. Jeg lagde ellers godt ud med at researche på mælkebøtten, og fik bla en idé til at jeg ville frittere selve blomsterne, ligesom man gør det med hyldeblomst skærme, blot ikke i en sød udgave, men som en krydret appetizer som skulle serveres til en aperitif. Det var i hvert fald sådan Noter fra køkkenet og haven og jeg havde planlagt det. Men den må du tænke dig til, for på min jagt efter mælkebøtter var de enten afblomstrede eller også stod de langs med gangstier hvor hundene besørger, og dem havde jeg ærlig talt ikke lyst til at komme i sanke-kurven. I det hele taget kan det være lidt af en udfordring sådan at fouragere i naturen, og jeg savnede da f eks også en stige da jeg bestemte mig for at samle hyldeblomster oppe ved Utterslevmose. Men mest af alt synes jeg det er en dejlig måde at komme ud i (by-) naturen på, og jeg finder enorm fred i krop og sind når jeg går der og spejder i trætoppe, krat og eng.

Med en uddannet kok, reklamefotograf, madstylist og opskriftsudvikler som makker, er der jo selvsagt forskel på vores billeder, men som makker kunne jeg ikke ønske mig bedre. Godt nok valgte vi ikke at mødes, Christina og jeg, da vi bor på hver vores ø og begge har været noget udfordrede på bla tid. Men vi har udvekslet mails i massevis, startende med brainstorms en masse som endte i noget ret konkret. En sjov proces for sådan nogle som os, der jo for det meste arbejder solo, i hvert fald når det kommer til indlæg på bloggen. Måske fordi vi ikke mødtes, og måske fordi vi som sådan har arbejdet hver især med elementer til den samlede menu, har vi overhovedet ikke været uenige eller haft svært ved at nærme os hinanden. Måske fordi vi har en ret ensartet tilgang til overskriften, og fordi vi hurtigt blev enige om at der skulle være et overflåd af spiselige blomster, urter og grønne sager i vores sommermenu da vi begge har adgang til en køkkenhave. Det havde selvfølgelig udfordret os det ekstra at mødes om selve madlavningen, men jeg synes vi har løst opgaven på bedste måde ud fra de vilkår og omstændigheder der har været. Personligt kunne jeg godt have valgt at udfordre mig selv i forhold til det tekniske, og det var egentlig også min oprindelige tanke. Men helbredet vil det ikke altid som jeg vil det, så jeg har trøstet mig selv undervejs med at en sommer menu vel heller ikke skal blive alt for avanceret i forhold til at de fleste skal kunne være med.

Vi har sammensat en menu som vi tænker vil være ideel (delvist) at tilberede under åben himmel og som vi ser for os indtaget på terassen eller i gårdhaven. Ligesom de af retterne der kræver forberedelse kan laves på en regnvejrsdag, eller når man får for meget af solen. Vi har valgt at arbejde med hovedingredienserne : makrel og stikkelsbær, og derudover mælkebøtte som vi som bekendt fik som benspænd. Mælkebøtten inspirerede os til at gå all in på spiselige blomster. Vi har leget med røg, nye spæde sager fra køkkenhaven, makrel som er i sæson, og som med dens fedme egner sig virkelig godt til at blive røget og det noget oversete bær: stikkelsbær, fordi vi synes det med dets syrlighed kan noget andet end de mere traditionelle bær.

En notesbog fra haven og køkkenet + La Cucina Nada´s SOMMERMENU lyder som følgende:

Aperitif:

Stikkelsbærsaft toppet med cremant m. hyldeblomst sukker på kanten af glasset

&

Hjemmelavet, mælkebøtterøget friskost med rugbrødssalt på vilde urter og spiselige blomster, samt kirsebærbalsamico

Hovedret:

Varmrøgede makreller og mormor-rødbedesalat med peberrods-dyner

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster

Kryddersalt m. tørrede spiselige blomster

Dessert:

Stikkelsbærgrød m. piskefløde

Aperitif: stikkelsbærsaft toppet med cremant m. hyldeblomst sukker på kanten af glasset & hjemmelavet, mælkebøtterøget friskost med rugbrødssalt på vilde urter og spiselige blomster, samt kirsebærbalsamico.

Stikkelsbærsaft toppet med cremant og med hyldeblomst sukker på kanten af glasset:

Hyldeblomst sukker:

Ca. 6 hyldeblomstskærme

Ca. 1 dl sukker

Se skærmene efter for insekter, og læg dem evt i en skål med vand. Lad skærmene dryppe tørre

Rib blomsterne af skærmene, undgå stilke da de hverken er kønne i sukkeret, men også gør det bittert. Bred dem ud på opsugende papir, eks vis avis og bland med sukkeret.

Du kan vælge at blende sukkeret fint, da smager hyldeblomsten kraftigere igennem, eller lade den være grov som på mine billeder. Jeg valgte mest den grove for syns skyld, sådan at man kan se blomsterne.

Sukkeret er med til at præservere blomsterne, så hvis den er tør når du kommer den på glas eller i skål med låg, så kan den i princippet holde evigt, men mister noget af smagen over tid.

Brug ellers hyldeblomst sukker på pandekager, over sommerens bær, på morgenmaden mv.

Umiddelbart inden servering breder du noget af sukkeret ud på en tallerken, på en anden tallerken fylder du en smule vand. Dyp nu glassene først i vandet, dernæst i sukkeret sådan at de får en fin lille sukkerkant.

Hæld dernæst 1/3, eller 1/4 stikkelsbærsaft i glassene og top med cremant.

Stil evt flaskerne på bordet, sådan at man kan lave sig en ekstra drink.

Har du stikkelsbærsaft tilovers, da kan du evt blande det op med vand og nyde som saftevand.

 

Hovedret: varmrøgede makreller og mormor-rødbedesalat med peberrods-dyner.

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster

Kryddersalt m. tørrede spiselige blomster

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster:

Lav kryddersaltet et par dage inden du bager brødet. Du laver det sådan her:

Pluk spiselige blomster, jeg valgte en blanding af røde roser, blå kornblomster, gule morgenfruer og mælkebøtter. Pluk blomsterbladene af og bred dem ud på en avis på f eks en bradepande eller lign. Stil den tørt et par dage til bladene er helt tørre. Alternativt kan du i velassorterede grønthandlere og hos Mill & Mortar (samt mange steder i syd europa)købe dig til tørrede spiselige blomster.

Bland nu de tørrede blomsterblade med flagesalt, og opbevar det i en bøtte med tætsluttende låg.

Vælg gerne flere forskellige slags krydderurter; timian, rosmarin, olivenurt eller nøjes med en slags. De plukkes blot enkeltvist af når de skal på brødet.

Fougasse er det provencalske svar på focaccia, og bages med forskellige toppings som friske eller tørrede tomater, fennikelfrø, oliven, friske krydderurter mv. Det er derudover kendt på sit udseende med huller, eller vinduer om du vil.

Fougasse:

– 1 stk.-

15 g gær

3 dl vand

500 g hvedemel type 00

1/2 spsk groft salt

3 spsk olivenolie + et par dryp på brødet inden bagning

Ca. en håndfuld kryddersalt m. tørrede blomster + en smule friske krydderurter

Opløs gæren i lunkent vand og hæld olien ved.

Tilsæt ca. halvdelen af melet, og rør dejen sammen. Kom salt ved, og ælt nu resten af melet ind i dejen. Ælt dejen til den er smidig, elastisk og blød.

Pensl en hæveskål med en smule olivenolie, rul dejen heri, sådan at den dækkes af olien, og lad den hæve heri i min. 1 time, gerne længere.

Når dejen skal bages tændes ovnen på 220 grader, og den stænkes med vand på alle siderne.

Dejen slås ned, og rulles eller strækkes ud til en elipseform. Dæk nu dejen med et fugtigt klæde, sådan at den mister sin elasticitet.

Læg den på en smurt bageplade, drysset let med mel, og klip huller – jeg klippede et par stykker på tværs og nogle lidt mindre der mødes på midten. Du kan også klippe på skrå sådan at det ligner et blad.

Kom nu kryddersalt og friske krydderurter på brødet, tryk blidt urterne ned i dejen.

Pensl evt brødet med en æggeblomme rørt op med en smule vand el.olivenolie.

Bag brødet i ca. 20-25 min. til det lyder hult, og er let gyldent. Stænk gerne med vand undervejs i bagningen.

Lad brødet køle en smule inden det serveres.

Måske den observante læser har bemærket at stikkelsbærsaften er rød, hvor grøden er grøn? Det skyldes såmænd blot at jeg kogte saften på røde stikkelsbær, desværre ikke af egen avl, men det var til gengæld de grønne stikkelsbær jeg kogte grøden på.

Dessert: stikkelsbærgrød m. piskefløde

Stikkelsbærgrød:

– En skål fuld, nok til ca. 4-6 pers.-

600 g stikkelsbær

2 dl vand

1/2 vaniljestang

3 dl sukker

Maizena

+ piskefløde v. servering

Nip bærrene og skær evt stilke og ender fra m en lille urtekniv. Kom dem i en gryde.

Skær vaniljestangen op på langs, og skrab kornene ud. Kom dem og stangen ved stikkelsbærrene sammen med sukker og vand. Giv det et opkog, skum af undervejs. Lad bærrene simre ved svag varme i 15 min.

Rør nu 2 spsk maizena op med 1/2 dl vand, og kom lidt af blandingen i grøden imens den småkoger til grøden tykner. Den tykner yderligere noget ved afkøling. Fisk vaniljestangen op, og hæld grøden i den skål du vil servere den i. Dæk med husholdningsfilm og lad den køle helt før servering.

Server med kold piskefløde, eller evt en kugle vaniljeis på.

Håber menuen må smage dig vel og at sommeren gør dig godt!

 

Fotos: La Cucina Nada og Noter fra køkkenet og haven.

Reklamer

Stikkelsbærsaft

Faktisk har jeg aldrig hverken smagt hjemmelavet eller lavet saft af stikkelsbær selv før. Nok mest af alt fordi jeg ikke tidligere har haft adgang til stikkelsbærbuske, og fordi det ikke er det letteste bær at få fat i i handlen. Hvorfor undrer jeg mig over. Jeg har flere gange spurgt både grønthandlere, i Torvehallerne og i de supermarkeder som tør have lidt anderledes i frugt og grøntafdelingen, og får svaret at det er et lidt gammeldags bær og at kunderne ikke ved hvad de skal stille op med det. Er det virkelig tilfældet?

Stikkelsbær er et af mine absolutte favorit bær med dets syrlighed og forholdsvis faste kød. Det egner sig fortrinligt i det salte køkken, og kan med lethed forvandles til saft, gele, grød og marmelade, ligesom det er virkelig godt i bagværk.

Denne saft blev til da jeg skulle kreere en aperitif til MadbloggerUdfordringen, der denne gang handler om at skabe en sommermenu og hvor stikkelsbær er en af de tre råvarer der er i sæson som vi byggede menuen op omkring. Drik den fortyndet med vand, eller brug den som smag og farve i glasur. Eller gør som her og top den med mousserende vin og få en sommerlig let syrlig og smuk velkomstdrink.

Stikkelsbærsaft:

– 1/2 l. –

500 g stikkelsbær

2 1/2 dl vand

200 g sukker

Nip stikkelsbærrene og skyl dem. Kom dem i en lille gryde, og hæld vandet ved.

Giv det et opkog, skum af og lad det simre i ca 15 min. Hæld nu saften i en fint klæde eller en tragt til saft med si eller klæde og lad saften dryppe af i min. en time. Pres evt på bærrene for at få al saften ud.

Hæld nu saften tilbage i gryden, og kom sukkeret ved. Giv igen saften et opkog, og lad den simre ved svag varme til sukkeret er opløst. Smag til, måske der skal en anelse mere sukker i. Men husk at stikkelsbær er sure, og at det er det vi går efter her.

Hæld saften på en ren skoldet flaske, skyl evt også flasken af med atamon eller vodka hvis den skal holde i lidt længere tid. Sæt saften på køl til dagen efter.

Guide til spiselige blomster: Hjulkrone

I føljetonen om spiselige blomster er turen nu kommet til Hjulkrone, en plante mange ikke rigtig kender og en plante mange i første omgang ikke tror på er spiselig. Men det er den skam. Ligesom den med sit lidt særprægede ur-agtige udseende faktisk er ret så pyntelig i haven, som den står der med sine nikkende blomster. Og bierne elsker den – et argument i sig selv for at så en hjulkrone eller to i haven, køkkenhaven, på altanen eller i gårdhaven.

Vi har haft den højt plante med de nikkende blomster og de behårede blade i Den Urbane Have fra det første år uden, at have større kendskab til den, end at jeg har set den rundt omkring i gamle haver. I år har vi f eks ikke sået en eneste, men har da fået selskab af hele 5 planter som jo så har selvsået sig fra sidste år.

Det er ikke kun os ByBønder der er flittige i haven for tiden, bierne summer om ørerne på os og er især vilde med nektar fra hjulkronen.

Kært barn har mange navne.

Herhjemme går den under navnet hjulkrone men hedder på latin Borago officinalis og på engelsk Borage. Officinalis hentyder til at planten har været brugt som medicinsk plante.

Den står så fint, nærmest majestætisk med sine nikkende 5-bladede blomster.

Sæson.

Den sås i det tidlige forår på det sted den skal vokse i ca 2,5 cm´s dybde og skal have rimelig stor afstand til naboplanter da den breder sig en del på det nederste stykke, ca 90 cm´s afstand. Den er hurtig til at skyde, og den spæde plante står fra tidligt på sæsonen. Alt efter hvor meget sol der er blomstrer den allerede fra juni måned. Hjulkrone har to blomstringer henover sæsonen. Ca 8 uger efter såning kan man begynde at høste de spæde blade. Hjulkrone bliver ca 1/2 meter høj.

For et par sæsoner siden indførte vi den hvide hjulkrone i haven, og var så begejstrede da den ikke fik lus og utøj, modsat den blå. I år lader det til at være omvendt …

Sorter.

Primært findes hjulkrone med blå blomster, som faktisk skifter farve til rødlig efter befrugtningen og ved høj syrepåvirkning. Lige nu har den ene af vores hjulkrone-planter nærmest pink blomster, måske pga de store mængder regn. Den findes også med hvide blomster, og bærer da navnet Borago alba.

Jeg har aldrig set planten til salg, og derfor må man ty til at så den selv. Hjulkrone frø fås på de fleste planteskoler, online samt i flere byggemarkeder med en haveafdeling.

Her en lille asiet med hjulkrone i selskab med kornblomster og tallerkensmækker.

Vækstbetingelser.

Hjulkrone trives med tør veldrænet jord, men trives også godt på lidt tungere jord i halvskygge. Hjulkrone selvsår sig og frøene er noget vanskelige at samle. Hjulkrone er en god naboplante til bælgplanter, kål, spinat og jordbær og efter sigende skulle tomater få bedre smag og være mindre modtagelig ifht skadedyr hvis den har hjulkrone som naboplante.

Vi har hjulkrone flere steder i plantekasserne, i år er den nabo til ærter og salater. Den kan sagtens stå i krukker også, ligesom den vil være nyttig at have på en altan. Særlig smart er det at hjulkronen med sin brede bladpragt forneden dækker for ukrudt og derfor er den ret velegnet i en køkkenhave, hvad end det er i plantekasser eller på friland.

En omelet bliver da langt mere festlig med både hakket spinat i æggemassen, og pyntet af med hjulkrone og morgenfrue.

Brug hjulkrone i …

Faktisk er både blade, frø og blomster spiselige. Selv er jeg først i år begyndt at eksperimentere med brugen af bladene i mit køkken, men er endnu ikke nået til at teste dem opvarmede – det siges ellers at de skulle være rigtig gode i supper. De spæde blade er rarest at tygge i, hvis du spørger mig og bidrager f eks til en frisk salat med en smag af østers – ja du læste helt rigtigt, østers. Frøene kan syltes, ligesom man kan udvinde en olie som skulle være helbredende. Den medicinske del vil jeg (endnu) slet ikke gå ind i, men er ved research til dette indlæg stødt på en del interessante artikler om gammalinolensyren som planten indholder og dens helbredende virkning. Jeg har ej heller forsøgt mig med at sylte frøene, men det må da afgjort prøves på et tidspunkt.

Planten dufter af agurk, og det er også det blomsterne smager af. Ligesom hele planten har en kølende effekt, og derfor synes jeg at blomsten særligt passer i en gin & tonic, særligt den hvor man kommer agurkeskiver i. Ligesom den passer i en del andre drinks, også pga dens størrelse.

Brug ellers blomsten i isterninger som bruges i drinks, kølende sommerdrikke eller til at pifte et glas vand op med.

Den er fristende at bruge i det søde køkken, den lille yndige blomst, men udover cheesecake kan jeg ikke umiddelbart komme på mange match hvor agurk passer ind i det søde køkken. Måske du selv kan komme på noget, og ellers prøv dig frem.

Jeg pynter især friske salater af med hjulkrone, smørrebrød og madder, ligesom den jo kan bruges til at pynte enhver varm og kold ret af hvor et snert af agurkesmag går an.

HUSK altid at se blomsterne efter for insekter, og skyl dem evt let inden brug.

G&T´s i gården med et par naboer, piftet op med et par hjulkrone i hver.

OBS: jeg er stødt på et par artikler hvori der står at bla hjulkrone er kræftfremkaldende og leverskadende. Selv er jeg overbevist om at i de små mængder jeg spiser den, så sker der ikke noget. Men det er jo op til den enkelte at afgøre.

 

Kilder: Den selvforsynende have, John Seymour, medicinurter.dk, Samvirke.dk, Arla.dk samt egen erfaring

Guide til spiselige blomster: Tallerkensmækker

Her er bønner kantet med tallerkensmækkere på den ene side og tagets på den anden. Begge spiselige blomster som stod så flot det første år i vores urbanehave.

Mange spørger mig om spiselige blomster – hvad kan de bruges til? hvilke er spiselige? hvordan dyrkes de? hvor køber jeg dem? osv. og det har fået mig til at lave en decideret guide til de skønne sager. En guide hvor jeg forsøger at komme hele vejen rundt om planten, uden at det bliver alt for gartner-agtigt. En guide der er brugbar for dig der bruger, eller gerne vil til at bruge spiselige blomster i din madlavning.

Selv var jeg ikke i tvivl da vi startede vores urbane have i gården op for nu fire år siden, den skulle have et overflåd af spiselige blomster, som dengang (også) var svære at købe sig til. Det er mange af dem stadig, og for sådan et by menneske som jeg, der ikke lige kender nogen med en have tæt på, så var der ikke andet for end at så dem selv. Og de er vitterlig lette at have med at gøre, de spiselige blomster. Som bonus tiltrækker de bier som enhver haveejer er afhængig af kommer forbi, og indtil flere af dem enten skræmmer skadedyr væk eller tiltrækker dem, sådan at de ikke går i andre spiselige planter. Og så er de jo bare smukke, velduftende og velsmagende!

Her ses hvor velvilligt tallerkensmækker kravler nedover plantekasserne i Den Urbane Have.

Kært barn har mange navne.

Egentlig hedder tallerkensmækkeren tropaeolum majus eller nasturtium på latin. Men kaldes pga de store flade blade, tallerkensmækker herhjemme. Den går også under navnet blomsterkarse, hvilket tilskrives dens karse-agtige pebrede smag især i bladene. Både blade og blomster er spiselige. De spæde blade er mindst kraftige i smagen.

Sæson.

Når den sås på friland skal frøene i jorden sidst i april måned når den værste nattefrost er ovre, alt afhængig af i hvilken jordhøjde den sås – desto mere beskyttet, jo tidligere kan den sås.

Den skyder kort tid efter, igen afhængig af varme, nedbør mv og man kan høste bladene allerede fra maj-juni måned. Tallerkensmækkeren sætter blomst i slut juni/start juli og blomstrer helt ind i oktober, eller til frosten sætter ind.

Planten er et-årig.

Den nye pige i klassen i år: den abrikos farvede tallerkensmækker.

Sorter.

Der findes en del forskellige sorter, og mange planteskoler samt webshops har efterhånden fået en del farver og sorter at vælge mellem når det kommer til frø.

Den Urbane Have har vi i år tre forskellige slags: en med abrikos farvet blomst som har lysegrønne blade, den mere klassiske med orange og gule blomster, som også har lysegrønne blade og så en med kirsebær farvede blomster som får et mere mørkt løv. Jeg har set den i hvid, lyserød, pink og flerfarvet også. ( Se f eks froebutikken.dk for forskellige sorter).

Gul tallerkensmækker m. orange mønster.

Vækstbetingelser.

Hvis du kender en der dyrker tallerkensmækkere, kan du måske få lov at høste frø fra den. Den begynder at smide frøene i august-september, og selvsår sig hvis ikke man fjerner frøene. Saml blot de frø planten selv har smidt op. Lad frøene tørre et tørt sted, og kom dem i frøpose el lign når de er helt tørre og lette.

Du kan være heldig at finde tallerkensmækkere som plante på planteskoler, hos velassorterede blomsterforretninger og supermarkeder. Men har du en altan, en have eller blot mulighed for at sætte et par krukker i en gård, så kan du med fordel så tallerkensmækker selv. Den passer stort set sig selv henover sommeren, men kan selvfølgelig godt lide at blive vandet i tørkeperioder. Bedst er det hvis den enten kan få lov at hænge – eks vis i en altankasse, eller hvis den har noget at vokse op ad, for den breder sig med lange stængler og tager rigtig fart henover højsommeren.

Tallerkensmækker kan godt tåle noget skygge, men for at blomstre skal den helst have sollys. Planten stikker ikke dybt og er nem at flytte eller fjerne. Den breder sig velvilligt. Desto mere gødet jord den vokser i, desto flere blade og færre blomster sætter den.

Du kan også så den i en krukke indendørs og f eks have den i et planteophæng eller stående højt sådan at den kan hænge nedad.

Generelt er der at sige om tallerkensmækkeren, at det er en virkelig let plante at have med at gøre og den er derfor en sikker begynder plante. Dog bliver en del af den angrebet af lus over sommeren, og kan man slet ikke holde dem ud, så nip det angrebne af eller sprøjt med en blanding af kærnemælk, citronsaft og vand på de angrebne steder, det får som oftest lusene til at forsvinde. Vi er ikke helt hysteriske i vores plantekasser, for når lusene går i nogle af tallerkensmækkerne, så går de tilsyneladende ikke i andre af vores spiselige afgrøder. Men se altid efter når du plukker både blomst og blade, og skyl inden brug – blomsterne tåler selvsagt ikke en hård vandstråle, så det bedste er at ligge dem i vandbad kortvarigt og lade dem lufttørre inden brug. Særlig gode nabo-planter er: ærter, bønner og bærfrugt, da tallerkensmækkeren er med til at holde skadedyrene fra disse planter væk.

En forkælet kartoffelmad med rygeost og tallerkensmækkere samt en røget laks pyntet af med tallerkensmækkerblade og en anden spiselig blomst: hjulkrone.

Brug tallerkensmækker i …

Umiddelbart er den mest oplagt at bruge i det salte køkken, da især bladene smager stærkt af karse, pebret og let sennepsagtig. Den klæder f eks røg-smag rigtig godt og spiller godt op af rygeost, røget fisk mv. Brug bladene i salater der trænger til et pift og pynt af med blomsterne. Pynt kartoffelmaden, æggekagen eller smørrebrødet af med de små spæde blade. Brug bladene rullet sammen om fyld, f eks en fiskesalat af en slags. Generelt matcher den noget med fedme.

Bladene kan også hakkes fint og tåler let opvarmning – dog mister de lidt af smagen når de varmes op. Desuden kan bladene hakkes og tørres og gemmes som et krydderi.

Både bladene og blomsterne har også et snert af sødme over sig, og kan derfor også bruges i det søde køkken i nogen udstrækning. Smag dig frem, sådan at smagen matcher.

På billedet herover er der brugt tallerkensmækkerblade i en frisk salat, som også er pyntet af med et par af de smukke blomster. Og på billedet herunder giver tallerkensmækker blade sammen med kørvelpesto de ferske hvide asparges et godt modspil.

TIP: lav en decideret krydderurte salat, f eks med persille, dild, purløg, basilikum, karse, mynte og blade af tallerkensmækkere. Rør en let vinaigrette og bland med alle urterne og pynt af med spiselige blomster.

De umodne frø kan også høstes før de falder af og syltes. De bruges som en slags kapers.

Blomsterne smager ikke nær så meget som bladene, men blomster fra samme plante kan variere i smagen.

Både blomst og stilke er også virkelig fine i en buket, her i en sensommer buket i farverne hvid, gul og orange.

Har du tips eller råd om tallerkensmækkere, så del endelig i kommentarsporet herunder.

 

Kilder: Den selvforsynende have, John Seymour, wikipedia, Arla samt egen erfaring.

Karse på friland

Her står karsen side om side med purløg, morgenfruer og blomsterkarse i en af plantekasserne i Den Urbane Have.

Okay nu er hun sgu da blevet helt skør, tænker du måske. Sådan at skrive et indlæg om at så karse … MEN jeg siger dig at du får en helt vild intens smagsoplevelse ved at så karse i jord og på friland!

Så har du en altankasse, en krukke, en plantekasse eller måske en køkkenhave, og er du vild med karsens pebrede kraftige smag, så kan jeg kun anbefale dig at så den ude. Du får en endnu stærkere smag, og en karse som især egner sig som frisk drys på asiatiske krydrede retter. Prøv den også på den røgede markel, den forkælede kartoffelmad eller i en frisk salat eller en dressing hvor du mangler lidt POW. Karsen udvikler efter få uger blomster som også er spiselige, og som har samme lette smag af både sennep og peber. Karse dyrket på friland er mere bitter, end den lille kimplante du kender fra den man dyrker på vat i vindueskarmen. Karse egner sig ikke til opvarmning, da den mister sin smag.

Det kræver ingen gartner-skills, du køber blot en pose karse frø og sår dem dækket af et fint lag jord i enten en række eller på et mindre areal. Faktisk er karse på friland en af de bedste begynder planter for dig som ikke har dyrket køkkenhave. Står de decideret på friland kræver de ikke meget ekstra vanding. Du kan så karse fra midt i april til langt ind i juli måned – den kan med fordel eftersås løbende som du plukker af den, sådan at du har karse til et stykke hen på sensommeren. Du har rigeligt i en pose karse til en sæson på friland. Pluk endelig af den på livet løs, desto højere den bliver og desto kraftigere bladene bliver, jo mere kraftig bliver smagen også. Og den udvikler sig snildt til, ja knæhøj karse. Du kan sagtens klippe karsen ned hvis du synes den har udviklet sig lige lovlig kraftigt, eller blot rive den op og så en ny omgang.

Friske krydderurter

Friske krydderurter der skal stå ude henover sommeren skal efter min erfaring som ByBonde med Den Urbane Have have en vis modstandskraft, da sommervejret jo byder på lidt af hvert på disse breddegrader. I vores køkkenhave, som er bygget op af plantekasser, en krydderurte-reol og efterhånden en hulens masse krukker i alskens størrelser, planter vi nu primært krydderurter i krukkerne. Det gør vi af flere årsager; flere af dem er ret så invasive, hvor f eks mynte og salvie har det med at overtage næringen og pladsen for de andre planter. De opfører sig forskelligt, forstået sådan at planter trives bedre med bestemte andre planter. Uden at skulle forklare det for gartner-teknisk, så skræmmer duften af nogle af dem utøj væk og de tiltrækker forskellige nyttedyr. Ligesom andre krydderurter egner sig godt til at stå på række, f eks persille, purløg og dild og derfor er gode at sætte i plantekasser hvor vi i hvert fald gerne vil kunne overskue hvilke planter der er i de enkelte plantekasser.

De allerbedste, og dermed stærkeste krydderurter får du ved enten at forspire dem selv eller købe dem på planteskolerne. Det betyder ikke at man ikke kan få de små krydderurter fra supermarkederne til at gro udendørs, men det kræver lidt tålmodighed og gode vækstbetingelser. Det man gør, er at prikle dem ud – f eks kan man med persille se hvordan de små kimplanter slås om den trange plads i den lille plastpotte, og her deler man de små planter lige så forsigtigt og sætter dem ud. Eller man potter dem om i flere mindre potter.

Man kan sige at det er som med andre valg, hvad man bestemmer sig for med sine krydderurter til altanen, haven, gårdhaven, køkkenhaven mv. Har man knap så meget tålmodighed, eller er man måske kommet lidt sent i gang, så vil jeg anbefale at man køber sine krydderurter på planteskole. For det kræver altså også plads til at forspire, og det tager selvsagt lidt tid for en plante at udvikle sig fra frø til en egentlig krydderurt. Men det er skægt at følge processen, og udvalget af frø, også til krydderurter, er langt større end udvalget af reelle krydderurter. I hvert fald på langt de fleste planteskoler. Så vil man gerne dyrke nogle lidt særlige sorter, eller en sort i en særlig variant, så er det oftest som frø man finder dem.

Denne sæson har vi det største udvalg af friske krydderurter vi har haft i de år vi nu har haft en fælles have i gården, og det er langt lettere at få vores naboer til at høste af dem, end det er med en del af grøntsagerne. Ligesom krydderurter også er en hel del lettere at passe end mange af grøntsagerne, så vil man lave en grøn spiselige have flere skal bruge, så vil jeg anbefale man starter med en krydderurtehave. Måske suppleret med forskellige spiselige blomster. Det er let at gå til, for selv den mest grøntsagsforskrækkede, for by mennesket der ikke kan kende forskel på en kartoffelplante og kruspersille og så giver de et langt større udbytte i forhold til den plads de kræver.

 

Krydderurterne flytter ind i Den Urbane Have.

En af årsagerne til at vi har så stort et udbud i år, er at vi har indgået et samarbejde med Growing Home hvor vi bla afprøver nogle af deres testplanter, sådan at de får noget feedback inden de kommer i handlen. Growing Home dyrker deres krydderurter og salater på friland, bla for at gøre planterne modstandsdygtige og de bruger ikke sprøjtegifte. Desuden kommer deres krydderurter i ret så store potter, hvilket også er med til at give dem saft og kraft. Growing Home har udover det klassiske udvalg, indtil flere lidt anderledes sorter, f eks Cola Malurt,  Perberurt og Vietnamesisk koriander. Du kan købe deres krydderurter, bærbuske og skønne salater på planteskoler og i Bauhaus, se listen over forhandlere her

Svampeurt.

En af de testplanter vi har i haven er en Svampeurt som er en helt vidunderlig krydderurt – den smager af ja, svampe og kan virkelig tilføre en varm ret noget umami, ligesom jeg har testet den finthakket i dressing hvor den fungerer rigtig godt. Udover den, har jeg kastet min kærlighed på deres Orange mynte, som tilfører et glas isvand smag så det siger spar to. Og så er der Olivenurten, som jeg har haft tidligere fra en anden producent, men som ikke smagte af nær så meget som den her. Den egner sig ikke umiddelbart til opvarmning, men er virkelig lækker finhakket der hvor du synes der skal tilsættes lidt olivensmag. Derudover har vi fået den smukkeste opstammede basilikum, som desværre ikke egner sig til at stå ude, men som ville være prægtig i et drivhus ! Den har fået plads i min windowfarm sammen med et par tomatplanter og en anden basilikum, og ligner næsten en stueplante. Growing Home arbejder på at den kommer i handlen næste år, også som en ikke-opstammet sådan at den kan komme ud i haver rundt om i landet.

Opstammet basilikum.

Der kommer uden tvivl en opskrift eller to her på bloggen med nogle af de mange velduftende og velsmagende krydderurter henover sommeren, så læs endelig med.

Indlægget her er udgivet i samarbejde med Growing Home.

Pavlova m. lavendel infuseret skum og rosmarin syltede abrikoser

 
For nylig bød bloggen her på en helt klassisk pavlova, men her er den i en lidt anden udgave, en dessert servering der kræver noget mere forberedelse. Til gengæld bliver man rigt belønnet med en smagfuld dessert der både byder på sprødt, sødt, blødt, cremet og florale toner.

Når du bager marengsbunde, så bag evt i lidt forskellige størrelser, sådan at du har til både portionsstørrelser og hele bunde. 

Idéen til desserten fik jeg da jeg så at lavendlerne var sprunget ud i gården, en blomst jeg slet ikke har leget nok med i køkkenet. Desværre afgiver den ikke sin smukke farve, men giver en behagelig let floral smag i flødeskummet. Man kan jo farve sin flødeskum med enten en spiselig naturfarve eller med lidt saft fra f eks brombærmarmelade hvis man synes. Jeg har valgt at lade den være naturlig, da det blandt andet giver en større sanselig oplevelse, at få en anden smagsoplevelse end forventet. De syltede abrikoser giver et frisk modspil, da det ikke er en alt for sød stenfrugt. Man kan selvfølgelig vælge en hvilken som helst (sten-)frugt at lave kompot af, eller blot servere den med frisk frugt eller bær.

Pavlova m. lavendel infuseret skum og rosmarin syltede abrikoser:

– 4 personer-

Marengsbunde:

3 æggehvider

150 g sukker

Pisk æggehviderne og sukker helt stive – en røremaskine er klart det bedste, da den skal piskes forholdsvis længe, men et elektrisk piskeris kan også gøre det.

Fordel marengsmassen med en større ske på en bageplade beklædt med bagepapir – lav fire cirkler med en omkreds på ca 8-10 cm. Lav en fordybning med bagsiden af skeen på hver af bundende.

Bag nu nederst i en 130 grader varm ovn i 30-45 minutter til den er fast. Lad bundene tørre natten over i den slukkede ovn. Opbevar bundene i en lufttæt kagedåse el lign hvis ikke den skal spises umiddelbart efter.

Lavendel infuseret skum:

2 spsk friske lavendelblomster

1/4 l piskefløde

Pluk lavendel blomsterne af stilkene, og skyl dem i en smule vand. Lad dem dryppe helt tørre.

Bring piskefløden med blomsterne i kog – rør konstant sådan at den ikke koger over. Så snart den har fået et opkog, tages den af varmen og hældes på en flaske eller lign. Lad den trække m blomster på køl i 20 minutters tid, og si så fløden igennem en meget fin sigte, eller et musselin klæde. Køl fløden igen, den skal være helt kold før den kan piskes.

Rosmarin syltede abrikoser:

400 g friske abrikoser, uden sten

2 stilke frisk rosmarin

200 g lys sukker

1/2 vaniljestang

En sjat vand

Skyl abrikoserne og skær dem i halve. Tag stenene ud.

Skær den halve vaniljestang over, skrab kornene ud og bland dem med sukkeret.

Kom abrikoserne i en lille gryde, og kom resten ved. Lad nu abrikoserne simre ved lav varme til de bliver bløde – det tager ca. 30 min. Hæld evt væde fra undervejs.

Kom abrikoserne i en lufttæt beholder til dagen derpå, og lad dem trække med både rosmarin og vaniljestang. Tag dagen derpå rosmarin og vaniljestang op.

Ved anretning:

Pisk lavendel piskefløden til en let flødeskum.

Sæt marengsbundene på en tallerken el lign. og fordel nu flødeskummet på bundene, top med abrikoserne.

Pynt evt af med spiselige blomster: lavendel, hjulkrone, stedmoderblomst eller rosenblade. Husk blot at de ikke må have været sprøjtede.

Server, og nyd.

 

La Cucina Nada´s radio-debut

Jo jo, i går eftermiddags kunne man skam høre mig dele 3 gode råd til at undgå madspild i udsendelsen Søren & Mette på P4. Temaet for søndagens program var MAD hvor du bla kan høre Andreas Nergaard professor i naturressourcer fortælle om hvordan vi kan sikre, at der er mad nok til klodens folk om 50 år uden at belaste miljøet alt for voldsomt. Et af hans væsentligste argumenter er kødløse dage, samt at vi smider langt mindre mængder mad ud. Og netop det giver jeg så et par forholdsvis lette tips til.

Lyt med – hele udsendelsen er faktisk værd at lytte til. Hvis du udelukkende vil lytte til mine tips, så spol frem til 01:42:15.

Vil du have endnu flere gode råd til at undgå madspild, så læs mine 10 smarte StopSpildAfMad-tips eller slå et smut forbi StopSpildAfMad bevægelsen og få tips i massevis.

Iskaffe 

Okay det her er altså virkelig godt og virkelig let – iskaffe m. kondenseret mælk. 

Måske lige lovlig fjollet at dele en “opskrift” på, men jeg har ikke selv prøvet det før i dag, og bliver nød til at dele min begejstring med dig der også er vild med iskaffe – her i en næsten dessert lignende udgave. Mums.

Iskaffe:

1 liter stærk færdigbygget kaffe

2/3-1 hel dåse kondenseret mælk

1,5-2 poser isterninger

Sæt kaffe og dåsen med kondenseret mælk på køl, eks vis dagen før.

Bland i en kande, rør godt rundt og top med isterninger.

Nyd kold.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑