Søg

Strikkede karklude: Perlerib

perlerib

Når man som jeg strikker karklude nærmest hele tiden, så får man lyst til at veksle lidt mellem mønstrene, og det seneste skud på stammen er i perlerib. Jeg synes det giver et rigtig fint mønster, og ser det for mig i et lille håndklæde og som grydelapper også.

Karkluden på billedet er strikket i en gul jeg simpelthen ikke kunne stå for, og som jeg fandt i Søstrene Grene der har en del forskellige farver at vælge mellem i bomuldsgarn. Ellers køber jeg ret trofast mit garn i online butikken Hobbii.dk, som har billige priser, især på deres garnpakker eller hvis du køber i større mængder.

Karklud i perlerib:

Pinde i str.3

Bomuldsgarn, ca. 1/2 nøgle a 50 gram

Slå 60 masker op.

Strik de første 4 pinde ret. Slut ligeledes de sidste 3 pinde i ret, og strik den sidste pind du lukker strikketøjet af med i ret også.

Dernæst starter du hver pind med 5 masker ret, ligesom du slutter pinden af med 5 masker ret. På den måde får du en pæn kant hele vejen rundt.

Fra maske 6 og frem på vrangsiden strikker du skriftevis ret og vrang – altså hver anden pind på den måde, indtil du slutter pinden af med 5 ret masker.

På forsiden strikker du udelukkende ret.

Du slutter af når kluden har nået den ønskede størrelse, jeg tæller ikke pindene da jeg efterhånden kan det på øjemål, men slutter af når de måler ca.25×25 cm.

Advertisements

Strikkede karklude: Perlestrik

img_20170128_133303_906

På denne karklud i perlestrik, har jeg strikket en kant i en anden farve de første 4-5 pinde. Det kan man jo evt bruge en rest garn til. Jeg synes det giver en fin kontrast, og mulighederne er jo endeløse.

Som du kan læse i indlægget her så foretrækker jeg at strikke mine karklude selv. Ja faktisk er jeg nærmest blevet besat af det, og strikker nu på livet løs. Jeg er ikke god til at læse mønstre sådan som de normalt står beskrevet i strikkeopskrifter, og det hører jeg mange sige. Så derfor deler jeg nu endnu et af de mønstre jeg strikker mine karklude i, nemlig perlestrik. Det giver kluden en god fasthed, og så er de ret så pæne.

imag3387

Karklud i perlestrik:

Pinde i str.3 (eller 2 1/2)

1 bomuldsgarn nøgle

Slå 50 masker op (55 hvis du strikker på pind 2 1/2)

Strik nu skiftevis en maske ret og en maske vrang. På pinden efter strikker du ret over en vrang maske, og omvendt vrang over en ret maske. Sådan bliver du ved.

Luk strikketøjet af når kluden har nået den ønskede størrelse, og hæft ende.

Du kan også give din karklud i perlestrik en kant hele vejen rundt, det gør du ved at:

Strik de første 4 pinde ret.

Start hver pind med 5 masker ret, ligesom du slutter pinden af med 5 masker ret.

Slut af med 4 pinde ret.

Luk strikketøjet og hæft enderne.

Du slutter af når kluden har nået den ønskede størrelse, jeg tæller ikke pindene da jeg efterhånden kan det på øjemål, men slutter af når de måler ca.25×25 cm.

imag3374

Fastelavnsboller a´la cucina Nada

fastelavnsboller a`la cucina Nada

Inspireret af diverse tråde, debatter og konkurrencer på de sociale medier om FASTELAVNSBOLLEN, satte jeg mig for, at komponere den i en udgave med ALT det jeg synes er det bedste. Det er blevet til en fusions-fastelavnsbolle, kan man vel kalde den. Selve bollen er det svenske svar på en fastelavnsbolle, nemlig en Semla. En luftig brød-bolle der får dens sødme af kardemomme. Fyldet er det som jeg synes skal være i en klassisk dansk fastelavnsbolle, sveskekompot, konditorcreme og flødeskum. Ikke alt mulig hindbærskum, glasur ovenpå, og krymmel-spektakkel. Når man køber en creme fastelavnsbolle hos bageren, er den oftest af wienerdej, som i sig selv er virkelig godt, men faktisk synes jeg det bliver for smør fedt når den fyldes med alskens cremer og skum. Ligesom jeg i Semlor savner noget modspil det traditionelle marcipan, og måske mandelfyld, og flødeskummet. Det er jo en smagssag hvordan man foretrækker sin fastelavnsbolle, men efter jeg nu har kreeret den her, så kandiderer den klart til at indtage pladsen som min foretrukne fastelavnsbolle, og derfor har den fået navnet: Fastelavnsboller a´la cucina Nada.

Det er ikke en hurtig omgang at lave det her. Og jeg anbefaler dig at lave sveskekompotten og konditorcremen dagen før, både i forhold til tidsforbrug, men også for at de kan trække smag, nå at sætte sig og køle helt. Så hvis du vil have dem på bordet i morgen, på selve fastelavnssøndag, så lav indkøbene, kompot og creme i dag, eller gå tidligt tilværks i morgen.

Udover nedenstående skal du bruge en smule flormelis, en halv liter piskefløde og evt spiselige blomster.

fastelavnsboller a´la cucina Nada oppefra

Konditorcreme:

1/2 vaniljestang

2 1/2 dl sødmælk

3 æggeblommer

75 g sukker

2 spsk Maizena

Hæld mælken i en tykbundet gryde. Skrab kornene ud af vaniljestangen, kom dem og den tomme vaniljestang ved mælken. Varm mælken op til kogepunktet. Tag gryden af varmen og lad den stå og trække med vaniljen.

Pisk æggeblommerne med sukker til det er luftigt og hvidt. Pisk Maizena i.

Tag vaniljestangen op af mælken, og hæld den over de piskede æggeblommer.

Pisk cremen luftig og til der ikke er flere klumper i.

Kom den tilbage i gryden, som skal stå på lavt blus. Pisk konstant i cremen til den tykner og når kogepunktet. Giv den et lynhurtigt opkog, og tag den af varmen. Pisk cremen inden du kommer den i en skål og stiller den tildækket på køl.

Sveskekompot:

175 g svesker uden sten

50-75 g sukker (hvis du kan få fat i kokossukker, så giver det en virkelig god smag til sveskerne)

1/2 kop vand

1/2 vaniljestang

Klip sveskerne i mindre stykker og kom dem i en tykbundet gryde.

Kom sukker, vaniljestang og vand ved og giv det et opkog.

Derefter skrues helt ned for blusset, og kompotten simrer til sveskerne er ret udblødte og det begynder at ligne en marmelade. Lad kompotten afkøle helt, og tag vaniljestangen op. Giv den evt et par vroom med stavblenderen.

Har du sveskekompot i overskud, så brug den til ost, som fyld i andet bagværk eller server den til simreretter. Er du til den virkelig voksne udgave af sveskekompot, så læg dem i blød i portvin aftenen før du koger kompotten. Det er bare godt, især til kraftige oste eller mørkt kød.

Semlor:

  • 7 store eller 10 mindre

2 dl sødmælk

50 g smør

25 g gær

1 æg

1 knivspids salt

50 g sukker

2 tsk stødt kardemomme

Ca. 400 g hvedemel (prøv f eks Hvid hvede)

Lun mælken til den er fingervarm, skær smørret i mindre tern og tag mælken af varmen og kom smørret heri og lad den smelte.

Findel gæren i en stor røreskål, og hæld mælkeblandingen over. Rør til gæren er helt opløst.

Kom kardemomme, salt, sukker og ægget ved, og rør til dejen er sammenhængende.

Hæld nu melet i, lidt ad gangen og ælt dejen til den er smidig og blød. Lad den hæve i skålen, med en smule mel i bunden, tildækket i en time, eller til den er dobbelt størrelse.

Form og tril nu boller af dejen, og lad dem efterhæve på en bradepande med bagepapir i ca.20 min.

Pisk et æg sammen, og pensl bollerne. Bag dem på rillen lige over midten i en 200 grader varm ovn, skru evt ovnen ned på 175 grader undervejs når de er blevet pænt gyldne på toppen. De er færdige når de lyder hult og er flot lysebrune, ca.20 min.

Lad bollerne køle helt på en bagerist.

Hvis du er til den traditionelle Semla, så finder du bla en opskrift på dem ovre på With love and sugar

Sådan samler du fastelavnsbollerne:

Når bollerne skal samles, skæres et låg af bollen, og en del af dejen skrabes ud af bollen sådan at der dannes et hulrum hvor fyldet skal i. Det er lettest med et par fingre, sådan at man ikke risikerer at ødelægge bollen.

Kom en-halvanden tsk med top af sveskekompotten i hver bolle.

Kom et par tsk konditorcreme ovenpå.

Pisk piskefløden til en blød skum, kom den i en sprøjtepose med en stjernetylle (et trick er at have posen i et højt glas el lign. sådan at man kan styre det undervejs), og sprøjt skummen fra midten af ovenpå konditorcremen og ud. Afslut med en kant, og læg bolle låget på.

Kom flormelis i en sigte, og drys udover bollen.

Pynt evt af med en spiselig blomst, jeg valgte en fin hvid viol.

Anmeldelse: Louisas Madplan

3g2a2671

30 dage, 30 opskrifter, 30 minutter.

Det er i al sin enkelhed det Louisas nye kogebog byder på og lover læseren hvis du følger planen og anvisningen. Louisa har ernæringsberegnet alle retterne, sådan at den opbagte sovs f eks er knap så fed, og har, som det hun er så god til og kendt for, sneget grøntsager ind nær sagt alle vegne. Eksempler på det er half-and-half af nudler og squash kørt igennem en spiralizer, sådan at de ligner nudler/spaghetti i en opskrift med lynstegt svinekød, i en tacos opskrift hvor taco´en er et butternut græskar,  en del forskellige supper samt en gang stegte ris med gulerødder,forårsløg og kinakål. Sidstnævnte er en ret jeg meget snart skal prøve af i Louisas udgave, og en ret der i øvrigt er ret god som reste-ret da man kan få brugt lidt forskelligt grønt. Se bare hvor lækkert en så simpel ret kan tage sig ud, med alt det topping. Mums.

gostart_christonnesen_1330

En anden ret jeg virkelig får lyst til at lave, er Artig fish & chips, en udgave hvor fisken paneres i corn flakes og tilberedes i ovnen og serveres med søde kartoffelfritter, avocadomayo og frisk grønt til. Jeg er jo nød til at købe corn flakes, ene og alene pga den ret nu.

gostart_christonnesen_2429

Retterne i kogebogen er primært vinterretter, men med en udskiftning af tilbehøret f eks kan mange af dem snildt bruges resten af året også. Ligesom rigtig mange af retterne har et pift eller indtil flere elementer fra det asiatiske køkken, uden at være en asiatisk kogebog. For det Louisa gør er at lade sig inspirere af smagene, og blande køkkenerne sådan at de fungerer for den travle (børne-)familie.

louisas-madplan_webEfter et par gennemlæsninger er jeg ikke blevet helt klog på selve idéen med en madplan, men som jeg forstår budskabet, så undgår du f eks madspild hvis du følger madplanen i de 30 dage. Det er så bare ikke helt tydeligt at læse i alle opskrifterne. Men nu er det nok også sådan at de aller fleste vælger at bruge en kogebog som inspiration til maden konkrete dage. Idéen er jo ellers rigtig god, og det er sådan det foregår i min husholdning, ikke på 30 dages basis, men f eks som i kogebogen hvor der på dag 1 er en opskrift på kyllingebryster, og dag 2 på kyllingelår og efterfølgende en opskrift på hjemmelavet hønsebouillon. Her får man brugt en hel kylling, eftersom at opskrifterne i bogen er til 2 personer. Og det er jo smart.

Den oplagte læser er de travle småbørnsforældre, de der ikke vil bruge al for lang tid i køkkenet på at lave sund hverdagsmad og nybegynderen ud i madlavning som får med sig hvordan man kan købe smart ind og bruge ingredienserne i flere retter.

Billederne i bogen er taget af den dygtige Chris Tonnesen, og hans stil fornægter sig ikke og ses f eks ret tydeligt i billedet af Louisa med skålen i hånden. Bogen er udgivet af Lindhardt og Ringhof d.17.februar og har en vejl. udsalgspris på 199,95 kr.

Spaghetti m. jordskoksauce og friterede jordskokker

I vinterhalvåret er det her en pastaret jeg vender tilbage til igen og igen, simpelthen fordi den smager s…. hamrende godt. Opskriften på saucen har jeg udviklet på igennem årene, og den har faktisk ligget her på bloggen en del år nu. Men det oprindelige foto faldt for mit nuværende kritiske blik, og opskriften har jeg gjort endnu bedre, og derfor relancerer jeg den i denne udgave bla med et lille frækt pift i form af friterede jordskokker som sprød topping.

Saucen er cremet, kraftig og mild på én og samme tid. Smagsnoterne af det nøddeagtige og vinens let røgede toner træder igennem, og gør mine smagsløg nærmest lykkelige. Du kan i princippet bruge en hvilken som helst hvidvin i saucen, men Pinot Gris´en jeg har valgt her, spiller virkelig godt op til jordskokkernes nøddeagtige smag med dens noter af svampe, skov og dybe frugtige toner. Bevares det er nørdet, og selv er jeg ikke særlig velbevandret i vinenes terroir og det øvrige sprogbrug, men øver mig i at vælge rette vine i og til maden. Det kan ret meget, og selvom alkoholen fordamper i saucen, så forsvinder de mange smage og aromaer ikke, og det kan man med fordel bruge for at fremhæve præcis det man gerne vil. Jeg har brugt en AOC Alsace Pinot Gris fra Joseph Cattin.

Retten er ikke kompliceret at tilberede, men er en smule tidskrævende, men så kan du jo med fordel nyde et glas eller to imens du kokkererer.

Spaghetti m. jordskoksauce og friterede jordskokker:

— 2 pers.

500 g jordskokker (tag 1 stor til fritering fra)

1/2 løg

1/4 piskefløde

2 dl Pinot Gris

Frisk kværnet peber + groft salt

Smør

Smagsneutral olie til fritering

150 g spaghetti

Gnid jordrester af jordskokkerne, og læg dem i en bradepande i en 180 grader varm ovn. Bag dem til de er møre og du kan trykke kødet ud af skrællen. Det tager ca.30-40 min.

Skræl den ene jordskok, og skær den papirstyndt på et mandolinjern. Varm olien op i en lille kasserolle til den syder omkring en tandstik. Kom et enkelt lag jordskokke-skiver i ad gangen, og friter til de er let gyldne. Læg skiverne på fedtsugende papir efterhånden som de er klar, godt bredt ud.

Køl jordskokkerne en smule, og mas nu kødet ud af jordskokkerne, hold evt et klæde om dem da de er ret varme. Tag evt en teske/ske i brug.

Skær løget i fine tern. Varm smørret op til det er klaret, og kom løgene ved. De skal ikke brunes, blot vendes med smørret et minuts tid. Kom jordskokke kødet ved, og svits det let.

Hæld vinen ved, og giv det et opkog, sådan at alkoholen fordamper og væden reduceres til ca. halv mængde. Vær over gryden sådan at det ikke koger over, og rør jævnligt i den. Krydr undervejs, især skal der en del peber til.

Spæd op med piskefløden, og giv igen saucen et opkog til saucen tykner.

Blend med stavblenderen, sådan at løg og de største stykker jordskokker findeles. Hvis du vil have saucen helt uden klumper, kan du si den.

Kog spaghettien efter anvisning imens. Bland spaghettien i saucen, og lad den stå på eftervarmen et minuts tid.

Anret nu spaghettien med de friterede jordskokker på, og server.

Du kan evt fritere flere jordskokker nu du er i gang, salte dem når du ligger dem på fedtsugende papir og dermed lave dig en portion sunde chips.

 

 

Bagte portobellosvampe m.gedeost

 

Et par af mine veninder har igennem et par år forsøgt at få mig til at se glæden ved Gewurtztraminer, den kraftige lyse vin fra Alsace området, en vin jeg i mange år decideret ikke har brudt mig om. Men det er jo med vine, som med alt mulig andet, at når de ikke bliver parret rigtigt, så træder deres særkende ikke ordentlig frem, og man oplever derfor vinen forkert. Nu har jeg mødt Gewurtztramineren og en del af dens søstre, og er klart begyndt at kunne smage fidusen ved den. Det er en vin med rigtig meget fedme, en intens gul farve og smagsnoter af smæk på citrussmagen, eksotiske frugter, endog også nærmest overmodne frugter, og mørke dybe krydderier. Mange af smagene og vinens fedme har fået mig til fejlagtigt udelukkende at kategorisere den som en sød vin. I forhold til den oplevelse, spiller temperaturen også en stor rolle, og Gewurtztraminer udvikler sig virkelig meget desto varmere den bliver serveret. Man anbefaler at servere vinen som apéritif, til foie gras, til eksotiske retter, stærke og sødlige oste samt til desserter. Her serverer jeg den sammen med en appetizer, som godt nok ikke egner sig til det stående selskab, da man skal have bestik til at indtage den lille ret.

Vinen komplimenterer gedeostens fedme og sødme, honningen nærmest fremhæver vinen, og svampens umami smag samt det parfumerede fra rosmarinen giver den et frækt modspil. Med andre ord, så har jeg fundet det helt rette at servere for mine Gewurtztraminer-begejstrede veninder næste gang de kommer til middag.

Du kender uden tvivl Chèvre Chaud, varm gedeost, serveret på et stykke lyst brød på samme måde som her, men ved at lægge gedeosten i en portobellosvamp får man et sundere, og langt mere mættende alternativ med smæk på umami-smagen. Serveringen er også velegnet på buffet,- eller ostebordet.

Bagte portobellosvampe m.gedeost:

Beregn 1 stk pr pers.

1 portobellosvamp

1 skive gedeost

1 tsk flydende honning

Et par stilke frisk rosmarin

Et nip groft salt + frisk kværnet peber

Børst jord og snavs af svampen. Skær stokken ud.

Skær en skive af gedeosten, og læg den i hulrummet på svampen.

Læg svampen i et ovnfast fad på et stykke bagepapir.

Dryp honningen over osten, krydr med salt og peber.

Top med rosmarin, og bag ved 200° i 5-8 minutter, til osten er smeltet og er let lysebrun.

Server varme og med et godt glas (eller to) *Gewurtztraminer til.

*Her valgte jeg en AOC Alsace Gewurtztraminer fra Familie Helfrich, som bla fås i Føtex.

 

 

 

Too Good To go – StopSpildAfMad App

Har du hørt om App´en Too Good To go ?

Mindre Madspild for alle parter, og stadig noget fortjeneste for virksomhederne samt billigere mad eller brød til dig som forbruger går hånd i hånd, og er det såre simple konceptet handler om: det der er for godt til at blive smidt ud, kan sælges til en billig pris.

Du henter App´en, søger efter spisestedets, restaurantens eller bagerens navn, eller også browser du ud fra postnummer og ser hvad der byder sig i dit nærområde, eller måske på vej hjem fra arbejde. Ved køb klikker du blot køb, betaler via betalingskort og afhenter din mad. Tidsrummet hvorpå du kan afhente maden eller posen med brød er angivet af den enkelte udbyder, og priserne varierer – i mit nærområde fra 25 – 40 kr. Du kan selvsagt ikke vide hvad du får i din Magic Box eller Magic Bag, og du er f eks ikke garanteret at der er kage(r) med i din pose fra bageren.

I dag satte jeg mig for at teste en Magic Bag, og jomfruturen gik til et lokalt bageri her i Københavns Nordvest kvarter. Jeg kunne allerede ml 15.50-16.00 afhente min pose, selvom butikken først lukker senere, og det betød at jeg selv fik lov at vælge hvilket brød jeg ville have, da der stadig var en del at vælge imellem. Udover brødet fik jeg alt det du ser på billedet herover for 30 kr. Altså normalvis spiser jeg jo ikke rundstykker om aftenen, men det gør jeg så i dag. Ligesom det bliver til en croissant til dessert. Brød, bløde boller og tebirkes kan jo snildt fryses, og dermed er der brød til en del dage. En tur på brødristeren med morgenbrødet, og så går det også fint. Jeg er bestemt ikke afskrækket, og har klart mod på at prøve igen. Måske oven i købet også en Magic Box fra en af restauranterne? Dog tror jeg, at jeg holder mig fra dem hvor maden er pakket fra en buffet da jeg er noget loren ifht bakterier.
Ved en hurtig tur ned gennem “find mad”-listen i App´en, ser jeg kendte bagerier som Emmerys, Meyers, Reinh van Hauen, en del lokale samt flere Kvickly bagerier. Det beror nok på hvilket område du bor i, så tag et kig selv.

Anmeldelse: Neurogastronomi

neurogastronomi_bogomslag

Foto: Neurogastronomi.com

Er du sådan nørdet omkring madlavning eller ønsker du at få større viden omkring neurogastronomiens værktøjer, så er dette altså bogen for dig. Bogen er skrevet af kokken Rasmus Bredahl og journalist Nikolaj Buchardt, begge Foodies med stort F og mange års erfaring med formidling og konsulentvirksomhed indenfor fødevarer mv. Sprogbruget er let, detaljerigdommen stor, men ikke på den der tørre måde og de 129 sider der gennemgår sensorik – altså sanserne og de fem grundsmage, adfærdspsykologi og rundes af med et afsnit om nudging, næring og neurogastronomi som løftestang til sundere kost, er spændende læsning. En del er viden jeg har i forvejen, men noget af det sat i ny kontekst, og en del er ny viden for sådan en foodie, med lidt mindre f, som jeg.

Neurogastronomi handler i bund og grund om at manipulere hjernen til at opleve et måltid med andre sanser end smags- og lugtesansen.

Bogens sidste del er lidt over 100 sider med opskrifter, hvor Rasmus Bredahl deler ud af tips, viden og erfaring udover selve opskrifterne. Et eksempel er måltidets anatomi hvor han på et par sider viser to forskellige måder at servere samme ret på – en simreret serveret blot med ris, hvor pointen er at der indtager man mest kød, samme simreret, men hvor man kun serverer halvdelen og serverer bagt aubergine samt en appelsinsalat til, og dermed automatisk kommer til at spise mest grønt. Selvsagt grønne retter tilberedt så der er smæk på umami-smagen, og anrettet lækkert. Eksperimenterne er lige til at gøre efter hjemme, både i hverdagen og ved gæstebud. Et afsnit under opskrifts-delen jeg synes er særlig interessant er Værktøjskassen hvor læseren får tips til smagsboostere, vinaigretter og krydderier der alle pirrer sanserne og dermed øger smagsoplevelsen. Meget håndgribeligt når læseren selv skal lege ude i køkkenet.

Man kan sammenligne umami med bassen i et stykke musik. Bassen lægger en dyb bund for de andre instrumenter, og uden den lyder musikken tynd og usammenhængende.

Men for mit vedkommende er det del 1-3 i bogen der er mest interessant, og det ville være på baggrund af de afsnit at jeg ville skaffe mig bogen selv. Det eksemplar jeg har læst og nørdet mig ned i er lånt på biblioteket – noget jeg gerne vil slå et slag for, da mange af os har rækker af kogebøger som vi reelt aldrig bruger, og derfor kan bruge de lånte bøger til at vurdere om de egentlig er noget for os, eller blot til inspiration imens man har bogen hjemme. Særligt er det ret interessant at de sætter læren om adfærdspsykologi ind i en forståelse omkring menneskets måde at opleve måltidet på, spændende fra udseende, duft, tekstur, lyd til omgivelser, rammer, borddækning, service osv. En del ved man måske i forvejen, men ved at gennemgå viden om hvordan mennesket opfatter maden anrettet på den store tallerken i forhold til den mindre, den taktile oplevelse når restuationsgæsten rører ved keramik tallerknen og hvordan lys og lyd påvirker os under en middag, bliver det for mig en samlet viden og på den måde interessant.

Den neurogastronomiske ide minder lidt om alkymien – man forsøger at opfinde guldet ved at prøve sig frem og blande forskellige ingredienser i nøje afmålte mængder, indtil man står med det skinnende ædelmetal i hånden. Men alkymisterne har haft deres storhedstid. De lykkedes ikke, og videnskaben har måttet erkende, at guld ikke kan laves i et laboratorium.

Bogen er til dig der gerne vil dykke lidt ned i aspekterne omkring måltidet og som finder neurogastronomi med dens mange facetter interessante.

Citaterne er alle fra bogen. Indlægget er ikke sponsoreret.

Neurogastronomi – hemmeligheden bag det perfekte måltid, Rasmus Bredahl og Nikolaj Buchardt, udgivet af Fadl´s forlag 2016, fotos af Line Falck, kan købes bla her

Løgblomster

Naar luften er fugtig og lyset er graat

og drægtige skyer drær,

saa rejser jeg ud til mit ét-kammer slot

og hygger mig indendørs dær.

Jeg sidder og sér, hvor det driver af vaadt

paa græs og paa dryppende træer.

Er der mon egentligt noget saa godt

som det saakaldte daarlige vejr.

Kumbel beskriver med denne lille Gruk, hvordan jeg i skrivende stund tænker om det sjaskede snevejr udenfor. For jeg har været ude og ordne et par ærinder og indkøb, men nu har jeg brygget mig en tår kaffe, tændt lys og sat mig til tastaturet, og så kan sne, sjask, sjap og kulde være hvad det er.

Jeg har aldrig brudt mig om denne årstid, da jeg var yngre havde jeg det hver vinter som om jeg var født i det forkerte land, og kæmpede blandt andet med mørke mismod. Det gør jeg ikke længere, men jeg lærer aldrig at holde af sjap, som sne jo desværre lynhurtigt bliver til i en storby som København. Nuvel, man kan jo gøre ét og andet for at muntre humøret og noget af det der gør mig allermest glad, er blomster.
På denne årstid er der ikke noget stort udvalg af blomster produceret herhjemme eller sådan nogenlunde i nærheden af, og derfor har jeg tradition for at have løgblomster helt fra november og frem til og med påske. De fås i alskens former og farver, og dermed er der en forårs-løgblomst for en hver smag. Tilmed er de langtidsholdbare, de små der bebuder forår.

Og hvad endnu bedre er, så er de genanvendelige. Løgene kan holde sig år efter år, særligt hvis du graver dem ned i jorden udendørs, og på den måde kan man få glæde af dem igen og igen. Det er bedst at sætte løg i jorden i det tidlige efterår inden frosten kommer. I mellemtiden gemmer man dem blot ved at børste det meste af evt jord af dem, og lade dem tørre ind med stilke og blade og alting et køligt, men frostsikret sted. Gerne i en kurv eller andet hvor de får luft, ellers kan man risikere at de rådner. Når det er tid til at sætte dem ud, kan man blot tage det mest visne af og grave dem ned der hvor man ønsker dem, sådan at de står dækket af jord. Men man kan også drive dem frem indendørs, enten ved at stille løget i et glas el lign. hvor kun rødderne når jorden og løget hviler på kanten, sådan som et klassisk hyacintglas fungerer. Men man kan også vælge at plante dem i jord, hver for sig i små urtepotter eller lign. eller evt sammen i flok eller måske blandet.

Her har jeg sågar sat tulipanløg, som vil vokse sig for store til potterne, men kan pottes om eller skæres af og nydes.

Vi modtager løbende løgblomster fra naboer, og leverer selv en del i gårdudvalget her i ejendommen jeg bor i. I efteråret satte vi i massevis, både af dem, men også af en masse indkøbte til formålet da vi ønsker fuldt flor hvert forår i blomstertønder, staudebede, plantekasser mv. Af dem vi har samlet ind var der en del tilbage som vi ikke fik sat, og da jeg opdagede at de nu var begyndt at spire, på trods af at de lå og rodede i en spand, tog jeg dem op og har nu pustet nyt liv i dem. Det er en skønsom blanding af perlehyacinter, dufttazetter og blomsterløg jeg ikke kan genkende, så det bliver lidt af en overraskelse at se hvad der spirer frem af blomster.

Et godt tip er at toppe jorden med lidt frisk mos, da det er med til at holde på fugtigheden. Fint ser det jo også ud med mos.

Min opfordring er derfor, at du ikke smider løgene ud når dine hyacinter, påskeliljer eller hvad du nu har, eller får af løgblomster ud. Også selvom du som jeg, bor i lejlighed. Gem dem i dit kølige kælderrum f eks og tag dem frem til næste år. Har du altan, kan du sætte løgene lidt dybt i altankasserne (eller andre krukker), og sagtens plante henover dem. Når sensommerblomsterne er visnet hen, og foråret kommer, vil de skyde op over jorden og du har på den måde fine løgblomster og dermed liv på altanen. Giv dem til en husejer eller grav dem ned et sted du synes der mangler en forårsbebuder eller to.

Der er da ikke nogen der ikke bliver glad af at se på sådan et sæt her, vel?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Blog på WordPress.com.

Up ↑