Søg

Anmeldelse: Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer/Kirsten Skaarup

 

//Anmeldelsen er blevet til i samarbejde med Rosinante //

Med denne ny-udgivelse har Kirsten Skaarup nu udgivet hele 30 kogebøger (!!), hvor af langt de fleste kræser om det grønne køkken. For Skaarup er bidt af grøntsager, linser, ærter, frø, skaller – ja alt der kan dyrkes, og her i kogebogen, med den knap så mundrette titel: Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer, er samtlige opskrifter 100 % plantebaseret.

Hvis du er bekendt med Kirsten Skaarup og hendes opskrifter, så vil du vide at hun var med på trenden med at spise vegansk længe inden den bølge egentlig ramte landet. Selv har jeg fulgt hende i en hel del år, og hendes opskrifter er meget inspirerende for mig. Ikke at jeg hverken er vegetar eller veganer, ej heller sværger jeg til bestemte retninger i mit køkken, men fordi jeg som Kirsten Skaarup jagter den gode smag. Noget jeg for en del år siden, synes var ret så svært når det kom til tilberedte grønne retter, men som jeg efterhånden er ved at have ret godt styr på. Dermed ikke sagt at man ikke kan lade sig inspirere.

Inspirationen kommer for mit vedkommende ikke kun via selve Kirstens opskrifter, men også i f eks de afsnit i denne kogebog hun har kommet indimellem opskrifterne. Der er emner som madspild – idéer til hvordan man kan undgå madspild, der er faktuelle oplysninger om klimakrisen, med hvilke madvarer du får umami smag og så er der indtil flere små tekster og citater, som f eks dette:

Et lands storhed kan bedømmes på den måde, man behandler dyrene på.

Gandhi

 

Mange vil måske rynke på næsen over at erstatte deres kødfulde frikadelle med en plantebaseret, og selv har jeg haft svært ved især det veganske køkkens måde at søge at erstatte noget velkendt fra det kødspisende køkken, eks vis frikadellen, squashetti osv. Men så læser jeg Kirstens forklaring på hvorfor hun udvikler netop den slags opskrifter: fordi det er velkendt og lig med tryghed, og så giver det pludselig meget mere mening for mig. Kirsten Skaarup mener at der en bevægelse i gang og at vi i fremtiden vil spise langt mere plantebaseret, den tese er hun jo bestemt ikke ene om at have.

Den rige mands ko spiser den fattige mands mad.

Gandhi

Selv synes jeg at vittighederne og den afstand der var til vegetarer for få år siden har foretaget sig. At den så går udover veganerne nu, er måske et spørgsmål om tid, eller at det alligevel er for stort et skridt for den brede del af befolkningen. Uanset, så mener jeg at tallene taler deres tydelige sprog, når det kommer til hvor stor en belastning produktion af især kød og mejeriprodukter er for klimaet. For min egen del har jeg gjort op, at jeg langt hellere vil opgive kødet end mejeriprodukter, men har også valgt ikke at udelukke nogen fødevarekilde i min kost, men forsøger at købe ind og tilberede maden langt mere klimabevidst.

Jeg tager klart babysteps når det kommer til at erstatte animalske mejeriprodukter med noget andet, og jeg ved ærlig talt ikke om jeg kan vænne mig til smagen af f eks planteføde i en klassisk brun sovs. Derimod er jeg meget begejstret for grønstagsbaserede sovse og dressing lavet på eks vis nødder og begge dele er der en hel del opskrifter på i bogen – jeg nævner her i flæng: blomkålssovs, urte-tomatsovs, mandel-senneps dressing, birkes dressing mv.

Men tilbage til det kogebogen primært handler om, de fars baserede retter. På ovenstående foto ses det Kirsten så fint kalder en leve(r)postej, som hun har et par opskrifter med på. En har en anden humoristisk titel: Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej som er baseret på linser og valnødder og smagt til med bladselleri, løg, tamari, salvie mv. Selv har jeg et par gange lavet nogle af hendes postejer, som jeg har spist med stort velbehag og som jeg synes holder overraskende længe. Opskrifterne på dem, har jeg fundet på hendes blog eller er blevet fristet af på hendes Instagram profil. Det er klart Kirsten der i sin tid satte mig på sporet af at tilberede vegetariske bøffer, noget jeg faktisk holder væsentligt mere af end den klassiske bøf af hakket oksekød, som jeg synes har det med at lande for tungt i maven.

Jeg selv har endnu tilgode at lave langt mere rent plantebaseret af den slags, og det er der rig mulighed for at finde inspiration, tips og opskrifter på i den meget appetitlige kogebog.

De farverige og smukke billeder står Kirsten Skaarup selv bag og bogen er udgivet af forlaget Rosinante, den koster 249,95 kr.

Citaterne er fra bogen, fotos: Kirsten Skaarup.

Reklamer

Citronkage

Det her er verdens bedste citronkage. Ikke noget med i al beskedenhed, det er den bedste citronkage. Basta.

Der er ikke mange dikkedarer ved opskriften, ej heller en alenlang liste af ingredienser og i min bog er det ofte der, der kommer det bedste ud af det. Måske lidt som med livet, ikke så meget palaver, ikke en søgen i alle mulige retninger, men blot det der ligger lige for.

Om du vælger den lommefilosofiske tilgang når du går i køkkenet eller ej, det er helt op til dig, men jeg vil anbefale dig at tage dine sanser i brug og være lige dér i nuet imens du river, rører og skaber en kage der samtidig er mega saftig indeni og sprød på toppen. Helt perfekt at indtage til en kop varm the på sådan en råkold eftermiddag som i dag.

Opskriften her svarer til en lille springform på 18 cm i Ø. Har du flere citroner i nettet og måske flere lækkersultne munde til kage, så bruger du blot 100 g mere af hver ingrediens, ét æg + én citron yderligere og nok 1 hel teske bagepulver.

Citronkage:

150 g smør, blødt

150 g sukker

150 g marcipan

2 æg, medium

125 g hvedemel

1/2 tsk bagepulver

Skallen, fintrevet, samt saften af 1 usprøjtet citron

Varm ovnen på 170 grader.

Rør smør og sukker blødt på røremaskinen, eller med en elpisker.

Riv marcipanen groft og kom den i.

Pisk ét æg af gangen ordentligt ind i dejen.

Riv citronskallen fint, uden at få det hvide med. Halver den og pres saften af citronen. Tilsæt både saft og skal til dejen.

Kom tilsidst mel og bagepulver i dejen og rør den glat og sammenhængende.

Beklæd springformen med bagepapir og hæld dejen her i.

Bag kagen midt i ovnen i ca.50 min. Stik forsigtigt i kagen med en strikkepind – hænger der dej ved, skal den have noget mere tid. Stil evt kagen en ribbe ned i ovnen.

Madspild – hvad du (og jeg) kan gøre.

ssl-logo1

Logo: Stop Spild Lokalt

Med den netop overståede højtid bag os, har en følelse været dominerende hos mig og det er følelsen af, at jeg sjældent har beskæftiget mig med noget så meningsfyldt som at være med til at dele overskudsmad ud. Til jer der ikke ved det, så er jeg blevet frivillig i den stadigt voksende bevægelse Stop Spild Lokalt, som også har en afdeling her i Stege på Møn. Her har vi åbent 4 dage om ugen hvor de frivillige i egen bil og for egen regning kører så langt som til Præstø for at hente overskudsvarer fra supermarkeder, som vi så deler ud i vores lånte lokale. Formålet med bevægelsen er primært at hjælpe socialt udsatte og økonomisk trængte familier, men er samtidig også en kamp mod det enorme madspild der er i detailhandlen. Alt arbejdet foregår på frivillig basis, og jeg fascineres af de mange kræfter der dag efter dag tager kontakt til nye samarbejdspartnere, møder op med et smil og forbereder, deler ud og gør rent samt kører kilometervis for at indsamle madvarerne.

Til jul og nytår delte vi ekstraordinært ud, da en del butikker holder lukket i forbindelse med højtiderne og dermed har mange ekstra varer hvor datoen er udløbet eller er tæt på at udløbe. Det var et stort arbejde at få stablet på benene, og det tærede noget på min fysiske formåen, men det var samtidig det hele værd ! At kunne glæde og hjælpe andre med det vel nok mest basale, mad, gjorde mig lykkelig helt ind i hjertekulen.

ssam

Kilde: Stop Spild Af Mad

Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 ton, heraf 163.000 ton fra detailhandlen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter og 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton.
Kilde: Stop Spild af Mad

Selv er jeg ret ferm til at få brugt både mine rester, men også hele varen, f eks broccoli hvor jeg selvsagt også bruger stokken, ligesom der skal en del til før jeg erklærer f eks et rynket æble for uspiseligt. Det har dels Stop Spild af Mad bevægelsen en stor del af æren for og dels ser jeg mig “tvunget” til at tænke mig om både når jeg køber ind, når jeg laver mad og når jeg står med en slatten grøntsag, et daggammelt brød eller hvad det nu måtte være. For jeg hører med i statistikken over økonomisk trængte i dette land, efter jeg for nogle år tilbage kom på ressourceforløbsydelse.

En anden statistik jeg er en del af, er den her under hvor en husstand med 1 person smider svimlende 98,8 kilo mad ud pr år! Det tal giver mig lyst til at veje af inden jeg smider i bio-spanden, for det kan da simpelthen ikke passe. Gisp.

Årligt madspild per person i forhold til husstandens størrelse:
Husstand med 1 person: 98,8 kilo
Husstand med 2 personer: 65 kilo
Husstand med 3 personer: 67,6 kilo
Husstand med 4 personer: 57,2 kilo
Husstand med 5 personer: 46,8 kilo
Husstand med 6 personer og derudover: 52 kilo

Kilde: Stop Spild af Mad

Det er på mange måder sværere at få brugt det hele når man er en single-husstand, ligesom det er en udfordring at købe ind når man blot er én. Men her bruger jeg et par huskeregler:

  • Tjek køleskab og køkkenskabe inden indkøb, og ryd jævnligt op begge steder
  • Skriv en indkøbsseddel
  • Køb ikke store mængder, hvis du ved du ikke får dem brugt
  • Frys ned: del pakning af kød f eks op og frys det ned du ikke tilbereder
  • Planlæg brugen af evt rester af tilberedt mad

Og hvad vil jeg så med dette indlæg? Pudse glorien? Give dig dårlig samvittighed? Nej, jeg ønsker at vi allesammen bliver langt mere bevidste, på trods af at især de private forbrugere har reduceret madspild en hel del, for der er stadig lang vej endnu. Og alt det her peger i en retning: så længe forbrugerne forventer bugnende hylder, at der aldrig må være udsolgt og har de indkøbsvaner som flertallet har med store pakninger og mængde rabatter, ja så bliver producenterne jo ved med at producere. Altså er det dig og mig der som kritiske og bevidste forbrugere der kan påvirke udviklingen, f eks ved at tale med den lokale brugsuddeler, købe varer tæt på udløbsdatoen, nappe den pose kartofler der måske har 2 kartofler der er begyndt at spire osv osv.

Jeg kunne helt klar også ønske mig, at man på et højere lovgivningsmæssigt niveau satte meget mere ind. Eksempelvis at der kom et forbud mod at smide madvarer ud, som supermarkederne gør i ekstrem stor stil – jeg er sikker på du ville rystes hvis du kiggede ned i containeren ved dit lokale supermarked. Selv har jeg kun skraldet få gange, men tænker jævnligt at jeg skal trodse min angst for at kravle ind i en container for der bliver ikke alene smidt mad ud, men også tøj, julepynt, slik og alt mulig andet. Heldigvis er der en del aktivister som også gør opmærksom på det store problem, at vi samtidig med har børnefamilier som ikke har økonomi til at give deres børn en sund og alsidig kost, smider tonsvis af mad og varer ud der intet fejler. En af dem er kokken Fabian Vennekilde som her efter nytår har fået taletid i forskellige medier, bla her i BT. Du kan følge ham og hans mange videoer på Facebook hvor han regelmæssigt gør chokerende fund.

En anden måde du kan hjælpe til med at bekæmpe madspild, er ved at give noget af din tid. Stop Spild Lokalt er i rigtig mange byer, og der kan man som frivillig hjælpe til på ugentlig basis, ved at afhente madvarer fra de butikker og supermarkeder vi samarbejder med eller indimellem til de særlige uddelinger vi har omkring højtiderne. Du skriver blot bynavn efter SSL, og så er jeg sikker på der er også er en afdeling tæt på dig.

I aften er jeg en del af holdet igen, og ser frem til at dele overskudsvarer ud endnu engang.

Bananbrød m. dadler og valnødder

Da jeg var yngre synes jeg at det at have vaner var noget død-kedeligt noget, hvor jeg i dag føler at mange af mine vaner giver mig en ro. Det forholdsvis forudsigelige gør at mine tanker får en pause. Ligesom at jeg skal bruge mindre energi, som ofte udløser mere, eller en mere positiv, energi til nye gøremål. Man kan næsten tænke vaner som en slags opsparing. Måske du kan nikke til det jeg fabulerer over.

En af de vaner jeg har haft i en årrække er, at jeg lørdag formiddag lytter til Mads & Monopolet, hvis jeg er hjemme. I de tre formiddagstimer programmet varer får jeg, vanen tro, ordnet noget af det huslige arbejde og ofte også forberedt indkøb og madlavning. Efter jeg er flyttet til Møn, har de lørdags-formiddage mange gange også stået på bagning af en slags. Og i skrivende stund dufter her h i m m e l s k, så jeg glæder mig til at sætte tænderne i et stykke efter min travetur og indkøb.

Der er tilsat dadler for sødmen og teksturen, ligesom valnødderne også giver det noget sprødt. Begge dele er rester fra julen og på den måde får man jo brugt lidt af de rester. Du kan bruge tørrede figner i stedet, eller udelade den tørrede frugt helt.

Bananbrød m.dadler og valnødder:

2 modne bananer, gerne overmodne

150 g sukker

2 æg

1/2 dl kærnemælk

1 spsk vanillesukker

1 tsk bagepulver

200 g hvedemel

10 tørrede dadler uden sten

2 håndfulde valnødder uden skal

Varm ovnen på 200 grader.

✴ ✴ ✴

Mos bananerne, rør sukker og vanillesukker i bananmosen.

Bland nu alle de andre ingredienser, på nær dadler og valnødder i mosen. Pisk dejen med en el pisker til en ensartet masse.

Halvér dadlerne og tag stenene ud, klip dem i mindre stykker. Hak valnødderne groft. Kom nødder og dadler i dejen, vend dem rundt.

Kom bagepapir i en rugbrødsform og hæld dejen heri.

Bag brødet i 20-30 min. til det er lysebrunt – tjek evt med en strikke pind, når dejen slipper er det færdigt.

Brødet holder sig friskt længe pga fugten fra bananerne. Opbevares bedst i klæde eller papirspose.

Kylling i yoghurt m.ris pilaf

Der må godt komme lidt ekstra smag og styrke på maden her i den kolde tid, synes jeg, og hvis du endnu ikke har prøvet at marinere og/eller tilberede en kylling i yoghurt, så har du altså virkelig noget til gode ! Ikke alene får du en sauce forærende, du får også det møreste kød. Og her hvor der er smæk på krydderierne og smagene, er yoghurten også med til at dæmpe de kraftige smage.

Selv parterer jeg en hel kylling og trækker skindet af den, for at få mest mulig smag og fordi det er en væsentlig billigere kilopris, men du kan også tilberede retten med kyllingefilter, den skal så blot tilberedes i kortere tid. Retten egner sig fortrinligt til at blive frosset ned, hvis du som jeg bor i en single-husstand.

Server den som her, eller server yderligere let dampede grøntsager til. Raita, kold yoghurt dressing med agurk og frisk mynte, vil også klæde retten. Man kan “nøjes” med helt almindelige kogte ris til, det fungerer også rigtig fint, men personligt er jeg ret begejstret for tilsmagte ris af en slags. Ris pilaf kan man lave på et hav af måder – i nogle dele af det persiske køkken rister man risene af i olie eller smør inden kogning og traditionerne for hvilke krydderier, grøntsager og fonder man koger med er vidt forskellige.

Hvis du tilbereder en hel kylling, må man antage at der er nok til 4 personer.

Kylling i yoghurt:

1 hel kylling

1/2 l yoghurt naturel

Ca. 2 cm frisk ingefær

4 fed hvidløg

1 hel frisk chili

1 tsk stødt spidskommen

2 tsk stødt gurkemeje

2 tsk sød paprika

1-2 tsk groft salt + peber (smag til)

Saft af 1 lime eller 1/2 citron

Evt cashewnødder ved servering

Skræl ingefær og skær den i fine stykker.

Del chilien og skrab de fleste kerner ud, alt efter hvor stærk du ønsker retten.

Mas hvidløgsfeddene.

Kom ingefær, chili, hvidløg og krydderierne sammen med yoghurt i en skål og blend. Smag til med salt, peber og citrussaft.

Varm ovnen på 175 grader.

Parter kyllingen og træk skindet af den.

Fordel stykkerne i et ovnfast fad og hæld 2/3 af yoghurtsaucen over.

Tilbered i ca. en time, suppler med ekstra sauce undervejs og øs fra fadet over kyllingestykkerne.

Ris pilaf:

Ris til 4 pers., eller den mængde du skal bruge. Jeg vælger som regel basmati eller jasmin ris.

1 rød peberfrugt

1 lille løg

2 spsk kyllingefond eller det der svarer til 1 bouillonterning, hvis du bruger bouillon.

Skyl peberfrugten og skær den i fine tern, skær det hvide fra.

Skræl løget og skær det ligeledes i meget fine tern.

Kog vandet op med fond eller bouillon. Kom risene ved og tilbered som anvist på pakken.

Kom peberfrugt og løg ved risene når vandet koger.

Lad endelig risene trække – uanset hvad der står på pakken.

(Nu der er gurkemeje i yoghurtsaucen har jeg ikke tilsat det til risene, men de gør jeg som regel når jeg tilbereder dem a´la pilaf, det giver sådan en smuk farve)

Server risene til kyllingen, eller anret det hele på et fad og hæld den overskydende sauce over. Drys grofthakkede cashewnødder over.

Gaffelkakor

Gaffelkakor

Mangler du at få bagt jule-småkager? Så er her en ret så nem én af slagsen, både hvad angår ingredienser og tidsforbrug.

Vores nordiske nabolande har tradition for at bage gaffelkakor, faktisk ikke kun til jul, men sådan til at have i småkagedåsen til at nyde til en tår eftermiddagskaffe. Jeg har forsøgt at finde ud af dens oprindelse, men uden held. Selv gætter jeg på at dens udseende er opstået ud fra et ønske om at tilføre den lille småkage noget ekstra, og eftersom at en gaffel var et køkkenværktøj man havde ved hånden, så kunne man let give den et mønster på toppen. Om det er ren gætteri, ved jeg ikke, men den er hyggelig at lave, især også hvis man har småfolk med i køkkenet.

For ja, den hedder sådan fordi man laver et aftryk og flader kagen ud, med en gaffel. Udover det, er der virkelig ikke meget hokus pokus ved den. Altså udover at kartoffelmelet giver dem en helt særlig konsistens, sådan at de nærmest smuldrer i munden. Man kan jo lege med formatet og selv har jeg tænkt at man kunne tilføje appelsin, – eller citronskal i dejen eller finthakkede nødder måske. Nuvel, her den helt simple variation.

Gaffelkakor:

Ca.60 stk

3 dl hvedemel

3 dl kartoffelmel

1,5 dl sukker

1 spsk vanillesukker

Evt en sjat vand

200 g stuetempereret smør + 10-15 g til pensling

Strøsukker

 

Varm ovnen på 175 grader.

Bland de tørre ingredienser i røreskålen, og tilsæt smør i mindre stykker.

Kør den til en samlet dej, tilsæt evt en sjat vand, sådan at den får hjælp til at samle sig.

Sæt dejen på køl imens du gør 3 bradepander klar med bagepapir, smelter smør til pensling og hælder strøsukker i en skål.

Tril nu små kugler og sæt dem med afstand på bagepladerne.

Tryk dem let med en gaffel – træk gaflen i stedet for at løfte den af.

Pensl kagerne med smeltet smør og drys med strøsuker.

Bag kagerne i ca.15-20 min. til de er let gyldne.

Lad dem køle helt af inden du kommer dem i kagedåser.

Nøddemarengs m. nougatmousse

Med et par stjernekastere i vil den da være ret så fin at servere til nytår også ? Der har man måske også rester af nougat fra julen, som passende kan bruges til denne lækre mousse.

Det er ikke mange julekager der har fundet vej her til bloggen over årene, og det synes jeg var på tide at lave om på. Og da jeg fik en pakke med nougat (og marcipan) fra Summerbird af to veninder, uafhængigt af hinanden, så fik jeg idéen til at lave en mere julet udgave af en gammel kending som jeg vender tilbage til igen og igen, simpelthen fordi den smager så drøn hamrende godt ! Den der er tale om er nøddebunden, en slags nøddemarengs som jeg har brugt som bund i både en laber lille sommer dessertkage med koldskålsganache og jordbær, samt her hvor den har fået en flødecreme m.rabarberkompot og friske jordbær på. Altså en bund der kan bruges i alle mulige sammenhænge og bages med forskellige nødder. Her i juleudgaven har jeg brugt hasselnødder som dels er lig jul for mig, og dels går igen i nougaten.

Hvis du skal servere kagen for gæster, så bag bunden dagen før eller om morgenen samme dag som den skal spises. For den har godt af at sætte sig lidt, især når moussen kommer på. Det her er en kage der virkelig fortjener en knald god espresso eller anden stærk kaffe til, så slå kaffen og desserten sammen eller server den til eftermiddagshyggen.

Jeg øver mig i langt mere finesse når det kommer til kager som f eks denne med mousse, for jeg vil så gerne have de står langt skarpere. Altså jeg kandiderer ikke til at være deltager i Den store kagedyst, men alligevel … Nuvel, det er jo smagen det kommer an på og den fejler absolut intet her.

Nøddebund:

– Lille springform, 18 cm i omkreds.

150 g hasselnødder

2 store æg

100 g sukker

50 g muscovado sukker (eller brun farin)

Varm ovnen på 175 grader.
Hak nødderne til mel, det gør ikke noget der er nogle semi-store stykker imellem.
Pisk æg og sukker til det er skummende og tykt.
Slå muscovado sukker ved med en dejskraber, sådan at du ikke slår luften ud af dejen.
Kom massen i en smurt springform og bag den midt i ovnen i ca.40-45 min.
Lad den køle helt af på en bagerist.

Nougatmousse:

100 g nougat

3 dl piskefløde

Evt spiselig guldstøv eller anden pynt

Skær nougat i mindre stykker og smelt den over vandbad.
Pisk fløden til en blød skum.
Hæld den smeltede nougat i flødskummet og vend forsigtigt med en dejskraber til den er helt fordelt i skummet. Sæt den på køl.

Når nøddebunden er helt kold, sætter du kagefolie rundt i kanten ned til et stykke over nøddebundens top og fordeler så nougatmoussen ovenpå. Glat evt overfladen med en spatel og sæt den på køl til den har sat sig.

Når kagen har sat sig, tager du den forsigtigt ud af springformen og fjerner kagefolien. Og så kan den pyntes lige som du har lyst til. Jeg har drysset spiselig guldstøv på, sådan helt enkelt.

Kagen holder sig fint et par dage på køl, men er I ikke så mange til at spise den, så brug en lille springform som opskriften er til.

 

Jeg udfordrer dig til at sætte vegetarisk mad på gæstemenuen!

 

Hver morgen skimter jeg lige diverse nyheds-sites, og i dag var der særligt en artikel som ikke kan forlade mig helt, nemlig den her på DR.dk. Alene overskriften “Kødproduktionen slår rekord” er jo ret uhyggelig, nu vi ved det vi ved om netop hvor meget kødproduktionen belaster miljøet.

Jorden kan simpelthen ikke holde til det, siger Katherine Richardson, professor på Københavns Universitet og medlem af den ekspertkomité, der er i gang med at skrive FN’s næste bæredygtighedsrapport.
Lige nu bruger vi et areal, der svarer til Nord- og Sydamerika tilsammen på at producere kød eller lave mad til at fodre kreaturer med. Hvis vi bliver ved med at lave mere og mere kød, skal vi bruge mere areal. Og det kan du ikke gøre uden at fælde skov, som naturen har behov for og som også hjælper os med at bekæmpe klimaforandringer. 
Kilde: DR.dk

Eller det er jeg sikker og vis på at alle i dagens Danmark egentlig godt ved. Og hvordan hænger det sammen med den stødt voksende andel af vegetarer, flexitarer og veganere ? Min tese er at det primært er et (stor-) by fænomen samt en mindre gruppe af meget bevidste forbrugere rundt om i landet. En samlet gruppe der har overskud til at omstille sin kost og som tør bryde med det vante. For det handler jo rigtig meget om vane, det der med at der skal kød på tallerknen – vi er jo vokset op med at man bygger retten op omkring kødet, og det er svært at ændre sådan over night. Selv gjorde jeg det, at jeg skar ned på både mængden af kød og samtidig købte kød af bedre kvalitet til at starte med. Efterhånden blev det en sjov udfordring at finde på retter og finde opskrifter der dækkede de fleste smage som man gerne vil have i en ret, og jeg skar flere og flere dage ud med kødet på min middagstallerken. Jeg tager stadig mig selv i at tænke kødet først, men så udfordrer jeg min tænkning, ikke hver gang, men ofte. Et eksempel på dét kunne være, at jeg får lyst til en simreret nu her hvor kulden har gjort sit indtog, I ved sådan én med noget lækkert oksekød f eks. Udover teksturen, er det jo lysten til umami der gør at jeg får lyst til sådan en ret og så gør jeg ét ud af to muligheder: bruger en langt mindre mængde af oksekød end tidligere og strækker retten ved at tilsætte bønner, bælgfrugter eller linser. Nogle gange alle delene. Et andet fif er at komme kartofler i selve retten, som koger ud på herlig vis og giver saucen en naturlig tykkelse pga stivelsen i kartoflerne. En anden variation er simpelthen at udelade kødet helt. Her ville jeg komme svampe i retten, da de tilfører umami smag til retten.

Og hvor vil jeg så hen med dette? Jo det skal jeg sige dig, jeg vil UDFORDRE dig. Udfordre dig til at tilberede og servere ren vegetarisk mad til dine gæster de næste 2-3 gange du inviterer til middag. Måske ikke lige juleaften, men ellers. Gør dig umage og så er jeg sikker på det vil smitte som ringe i vandet og få flere og flere til at indføre kødfrie dage på hjemme-menuen. Udfordringen har ikke noget med madbloggerudfordringen at gøre, du vinder ikke noget og der er ingen indblanding fra min side. Tør du?

Det kan være svært at tænke sådan en hel menu uden kød og derfor kan inspiration være vejen frem. Selv har jeg nogle favorit blogs som jeg følger og søger på. Du får min top 3 her:

  • Kirsten Skaarup er i min bog mesteren indenfor feltet herhjemme og hun inspirerer mig dagligt til postejer, varme retter og brugen af grøntsager på nye måder. Tag et kig på hendes blog hvor jeg er sikker på du bliver inspireret.
  • Ditte Ingemann kan særligt noget med smukke, velsmagende og mættende salater, og så er hun ikke spor bange for at bruge krydderier, hvilket er omend endnu vigtigere i det vegetariske køkken, hvis du spørger mig. Bloggen er ikke en vegetarblog, men der er mange kødfri opskrifter at finde.
  • Den sidste blog står en svensk kvinde bag, og da jeg i sin tid stødte på Landleys Kök var det faktisk medvirkende til at få mig til at spise langt mere vegetarisk. Opskrifterne er lette at gå til og de er tydeligt inspirerede af verdenskøkkenet og dermed herligt smagfulde.

Nu er det op til dig at tage imod udfordringen – tør du hoppe ud i det, så skriv meget gerne en kommentar om hvordan det er gået og hvor du har fundet inspiration undervejs. Spred meget gerne budskabet og giv dine venner og familie samme udfordring !

Tag med til kåringen af: Danmarks bedste osteret 2018 !

Foto: Signe Bay/Ost & ko

//REKLAME//

Er du også vild med ost? Så tag med til urpremieren på kåringen af Danmarks bedste osteret ! Det hele foregår i Kødbyen i København, og for en billetpris på 150 kr får du lækkerier som vin, kaffe, østers, fri ølbar og ja, selvfølgelig ost. Du kan læse mere om det på Facebook og her. 

Det flotte program kan du læse mere om på Ost & ko´s site, hvor du også kan se hvad tid kokkene præsenterer deres ret. Kokkene kommer fra disse 10 restauranter: Falsled Kro, Restaurant Hærværk, Kiin Kiin, Søllerød Kro, Jordnær, Trio, MeMu, Restaurant Kanalen, formel B og Restaurant Wilhelm, hvilket jo kun lover godt. Som en særlig twist får kokke-teamsene hver især en ost som skal spille hovedretten i deres ret.

Kan man heppe på en ost? I så fald bliver jeg nok lokal-patriot den dag, da jeg er vildt spændt på hvad Jeppe Foldager og Christian Helbo får ud af Camembert osten fra Hårbølle Mejeri, som jo ligger her på Møn. Uanset hvem der vinder, så er jeg sikker og vis på at det bliver en dag med nye smage, godter i både glas og på tallerken og mødet med en masse andre oste-gale.

Ses vi ?

Hvis du er blevet oste-lækkersulten af at læse med, så slå et smut forbi de mange spændende opskrifter og se om ikke der er mindst en ret du har lyst til at gøre efter !

 

Indlægget er blevet til i samarbejde med Ost & ko og Mejeriforeningen.

Blog på WordPress.com.

Up ↑