Søg

Emneord

anmeldelse

Anmeldelse: 100 myter om mad/FADL´s forlag

//REKLAME – Indlægget er blevet til i samarbejde med FADL´s forlag//

100 myter om mad er seneste skud på stammen af en bog-serie FADL´s Forlag udgiver og som alle har overskriften 100 myter om … Bag denne står Marianne Zangenberg Lynggaard der har en kandidatgrad i Human ernæring og Sara Juul Østergaard der har en kandidatgrad i Molekylær Ernæring og Fødevareteknologi, begge er lektorer på Ernæring og Sundhedsuddannelsen. De udvalgte myter om fødevarer og tilberedning mv har de søgt svar på i ret bredt omfang hos forskere, styrelser, institutter osv. Bogen er inddelt i emner som frugt og grønt, animalske fødevarer, tilberedning og smag og kommer ret vidt omkring.

Det med myter om mad er som forfatterne er inde på i indledningen, opstår som oftest ved at de går i arv fra f eks mor til datter og måske har tiderne, teknologien og viden ændret måden vi behandler en fødevare på, så myten ikke er gældende længere. Og så er der selvfølgelig myter som er decideret forkerte eller misforståede. Men de opstår og lever i massevis og vi tager dem nok ret ubevidst med os når vi køber ind, laver mad og har med råvarer at gøre.

Er du frisk på at teste din viden om 5 myter?

  1. Du skal koge frosne bær, før du spiser dem.

  2. Stegen bliver mør og saftig af at hvile efter stegning.

  3. Gamle æg er lettere at pille end nylagte æg.

  4. Der skal salt i kogevandet, når du koger æg.

  5. Til kartoffelmos skal der ikke salt i kogevandet.

(Du finder svarene nederst i indlægget)

Bogen er svær at slå op i, hvis man tænker den skulle kunne fungere ved siden af kogebogen på køkkenbordet, men det er bestemt interessant og lærerig læsning. Selv har jeg nappet et par myter af gangen hvor flere af dem har fremkaldt et smil på læben, eller et “nå for dén, det vidste jeg ikke”. Den er udgivet på FADL´s forlag og koster 229,95 kr.

GIVE AWAY

100 myter om mad kan blive din – Hop over på Instagram og deltag i konkurrencen !

 

Svar: 1) Sandt, 2) Falsk, 3) Sandt, 4) Sandt, 5) Falsk

Reklamer

Anmeldelse + GIVE AWAY: Vild med bønner og alverdens bælgfrugter/Marie Melchior

Indlægget er blevet til i samarbejde med Muusmann forlag og Marie Melchior.

Marie Melchior har skrevet kogebogen som jeg har tænkt på i årevis! Eller i hvert fald med nogenlunde samme overskrift for jeg er SÅ enig med Marie i at bønner, bælgfrugter og linser for mange er en ukendt størrelse i køkkenet. Mange forbinder bønner og bælgfrugter med 60´ernes hippie-kost eller som noget der bruges i mere eksotiske køkkener. Det synes jeg er synd og skam. Der er mange fordele ved at bruge bønner og bælgfrugter i sin madlavning, og netop det skriver Marie Melchior også i forordet i sin fine kogebog:

“Der er mange gode grunde til at kaste sig over bønner og bælgfrug- ter. De mætter godt, og de indeholder masser af kostfibre, vitaminer og mineraler. Bønner og bælgfrugter er en supergod proteinkilde. De udråbes også til at være en bæredygtig og miljøvenlig fødevare, da de er med til at forbedre jordens frugtbarhed. De er billige og nemme at opbevare i dit køkkenlager, da de har lang holdbarhed. Og endelig: De kan smage fantastisk, hvis blot man bruger dem rigtigt!”

Netop det sundhedsmæssige aspekt er en af årsagerne til at jeg selv har brugt dem i mit køkken, siden jeg som helt ung boede på indre Nørrebro og dermed havde let adgang til et stort udvalg i de mange grønthandlere der ligger der. Et andet argument er prisen. Når man sammenligner hvor mæt man bliver af f eks sorte bønner eller linser, set i forhold til mere klassisk stivelseholdig tilbehør sat op imod kiloprisen, ja så var valget let dengang jeg var på SU og er det sådan set stadig i dag. Derudover er der hele spørgsmålet om miljøvenlige fødevarer og der er bønner og bælgfrugter bare langt mere favorable at dyrke end eks vis kød.

Selv spiser jeg kød og der er ikke den fødevare der kan skifte mit kød decideret ud, men jeg strækker kødet om man så må sige, ved f eks at bruge den halve mængde kød af hvad der blev brugt i mit barndomshjem og som de fleste af os er (har været) vant til. I stedet tilsætter jeg eks vis linser i gryderetter, bønner i min gullasch, linser eller f eks kikærter i min kødfars. Ofte laver jeg også hele vegetariske retter, hvor jeg sørger for at få godt med umami smag og fylde i maden, og i mange tilfælde er jeg blevet mere glad for dem end de klassiske varianter. Men det er ikke madskribent Marie Melchiors mission, at gøre sine læsere til vegetarer og det er ret så befriende i denne bølge af sundheds-kogebøger. Nej hun ønsker at komme med idéer til hvordan du også kan bruge bønner og bælgfrugter i din madlavning.

Kogebogen er inddelt i afsnit hvor kikærter, linser, bønner, friske ærter, friske bønner og kakaobønner er overskrifterne. Indledningsvist er der fakta om de enkelte, hvordan de anvendes, tilberedes og opbevares. De sider er klart noget af det der er med til at gøre bogen meget anvendelig.

Nogle opskrifter er genkendelige, såsom hummus, falafel, dhal og chili con carne, mens andre er nytænkende og ret så inspirerende – f eks finder du en opskrift på lammekølle med chokoladesovs og kager bagt med enten bønner eller linser. Det gør nu ikke spor at der er opskrifter mange af os kender, og mange nok laver indimellem, for med sådan en kogebog her kan man jo free style og tilsætte det man nu synes. Det ville have klædt bogen, at der var små tips under opskrifterne.

Billederne i bogen er lækre, ikke for stylede og får klart mig lyst til at lege endnu mere med brugen af bønner, linser, ærter mv. De er taget af Betina Hastoft som også regelmæssigt leverer billeder og opskrifter sammen med Marie Melchior til bla Alt for Damerne, Hendes Verden, Isabellas mv.

“Vild med bønner og alverdens bælgfrugter” er til dig der ønsker at få idéer til at bruge de små næringsholdige sager i dit køkken, dig der gerne vil nedsætte mængderne af kød forbruget og dig som savner opskrifter til hvordan du får dem til at smage af noget. Bogen er udkommet på forlaget Muusmann og koster 199,95 kr.

 

GIVE AWAY

Er du tændt på at læse mere om bønner og bælgfrugter? Så smid en kommentar i kommentarfeltet herunder og vær med i lodtrækningen om et eksemplar af kogebogen ! Kommentaren skal lande på bloggen senest søndag d.14.10.18. Husk at angive mailadresse, sådan at jeg kan få fat i vinderen.

Konkurrencen er slut – vinderen blev Mai-Britt der skrev flg. kommentar: “Jeg tænker at ny inspiration altid er godt! De gamle “bønnebøger” ku godt trænge til lidt foryngelse.
Vi øver os stadig på de kødfri dage” – Stort tillykke og god fornøjelse med de kødfri bønnerige dage !

Vil du have dobbelt så stor chance for at vinde, så smut over på Instagram  og deltag der også !

 

Anmeldelse: Husmor i en rationeringstid – køkkenliv under besættelsen/Dorthe Chakravarty

//Indlægget er blevet til i samarbejde med Gyldendal//

Denne bog er lidt anderledes end de bøger der udelukkende er kogebøger, som jeg normalt anmelder her på bloggen. Jeg synes simpelthen den er så interessant, at jeg vil dele min begejstring over Dorthe Chakravartys seneste udgivelse med jer læsere. Og lur mig, om ikke der er en del af jer, der netop er interesseret i mad-historie, der også vil finde glæde over fortællinger om den snarrådighed der fandt sted blandt husmødre, kogekoner og madskribenter under besættelsestiden i Danmark.

Dorthe Chakravarty er historiker og journalist, og har med denne bog gjort det jeg kender hende for – trukket paralleller fra fortiden til den tid vi lever i nu. Med hendes første udgivelse  , som er en slags gør-det-selv husmor bog, skriver hun flere steder om at det jo ikke er noget vi har opfundet i nyere tid, det med at anlægge små byhaver, reparere tøjet når der går hul i eller præservere frugt, bær og grønt. Og netop det går igen på disse 288 siders beretninger om livet som husmor under anden verdenskrig.

Bogen er suppleret med opskrifter, både dem folk sendte hinanden i breve under krigen,  fra hæfter om f eks hvordan man kunne bruge den gratis mad der vokser vildt og fra forskellige kogebøger. Og kogebøger var noget der solgte godt i de år, da mange af især de yngre husmødre ikke var vant til at henkoge, partere, salte kød osv og derfor søgte råd og vejledning til husholdningen. Der var ligeledes stor forskel på by og land, da man på landet kunne holde slagtedyr og dyrke grønt selv, hvilket nogle af de private breve Dorthe Chakravarty har uddrag af i bogen.

For mig er det her en spændende side af hverdagslivet under krigen, en del af historien man ikke får fortalt i historietimerne og som ej heller er beskrevet særlig indgående i historiebøgerne. For med Dorthes egne ord, så var det kvinderne i de små og store hjem og i folkekøkkenerne der fik hverdagen til at fungere:

»Skulle nationen overleve i en krisetid, handlede det ikke kun om store mænds store gerninger og verdenspolitikkens udvikling, det handlede også om livet på hjemmefronten, hvor den tapre husmor uden at kny tog sin tørn for husholdningen og fædrelandet.«

Kilde: Berlingske – Kultur

Som sekretariatsleder i Kvinderådet og med sin interesse for hverdags-historie, får Dorthe Chakravarty fortalt om kvindernes rolle under krigen på yderst interessant vis. Men det er ikke det eneste omdrejningspunkt i bogen, det er netop også vinklerne om bæredygtighed, madspild, selvforsyning og foragering som hun på fin vis beretter om fra en tid med nød. At vi i dag, generelt set, derimod lever i en tid med overflod, og samtidig har så stor fokus på disse emner, er måske en reaktion på at vi gerne vil tilbage til det simple, det der er sund fornuft. Det kan vi bla lære af de danske husmødre og kogekoner under besættelsen, mener Dorthe Chakravarty.

Nogle af de underfundige historier i bogen, er hvordan madskribenter forsøgte sig med at sætte kaninen, kødløse dage og sågar mågen på middagsbordene i de danske hjem. Nogle af disse idéer vandt indpas, andre, som mågen fik vist aldrig rigtig tag i danskerne. Interessant er det også at læse, at der på middagsbordene dengang som oftest var to retter til hverdag. Noget der blev svært i de trange år, bla pga sukkermangel, men som så affødte stor opfindsomhed. Ligesom erstatningsvarer fandt vej til butikkernes hylder og hjemmebrænderierne leverede alskens frugtvine, som gik under navnet pullimut, da de var langt fra sydens vine.

Husmor i en rationeringstid – køkkenliv under besættelsen, er bogen til dig der gerne vil læse om hverdagen under besættelsen, dig der er interesseret i madens historie, de yngre for hvem meget af læsningen uden tvivl er ny og forhåbentlig en bog, man vil læse uddrag af i både folkeskolen og gymnasiet. Nu har jeg ikke for vane at rate de bøger jeg anmelder, men skulle jeg give denne stjerner, ville den få top karakter.

Husmor i en rationeringstid – køkkenliv under besættelsen af Dorthe Chakravarty er udkommet på Gyldendal og koster 299,95 kr.

Anmeldelse: Grøntsagsglæde – salater og grønt tilbehør/ Emma Martiny

Med på bølgen af en række kogebøger hvor grøntsagen spiller hovedrollen, er Emma Martiny klar med Grøntsagsglæde – salater og grønt tilbehør, som udkommer i dag. Emma Martiny, som er livsstilsblogger og madskribent, hvor hun bla har faste madsider i Femina, deler begejstret hvordan hun selv tænker en ret og om det siger hun:

“Når jeg sammensætter et måltid, følger jeg ingen særlig tallerkenmodel. Jeg starter ikke med at vælge, om aftensmaden skal byde på oksekøs, kylling eller tofu, eller om den skal serveres med kartofler, ris eller quinoa. I stedet tænker jeg over smag, konsistens, anretning, mæthed og næring”

Faktisk tror jeg hun rammer hovedet på sømmet i forhold til hvordan mange af os støder panden mod muren i forhold til, at få langt flere grøntsager på vores tallerkner. Vi har i høj grad fået en madkultur med os, hvor vi tænker i kødet først når middagsmaden skal planlægges. Jeg skal da i hvert fald ofte tage mig selv i netop dét, og jeg synes det er noget jeg skal være decideret bevidst om når jeg køber ind og ikke har gennemtænkt hjemmefra hvordan min aftensmad skal tage sig ud. Men jeg øver mig og synes især her i forårs, – og sommersæsonen at det er langt lettere at tænke i grøntsager som hoved elementerne eller eneste spiller i min mad. Her kan Emma klart være med til at inspirere mig i min videre færd, for også jeg har en stor glæde af at spise grøntsager i massevis.

Sommerskål med krebsehaler. Foto: Winnie Methmann

I kogebogen her starter det ud med et afsnit som kaldes en værktøjskasse, hvor der findes opskrifter på dressinger, dips og drys, og idéen med brugen af denne, er at du kan mikse på kryds og tværs. Under en hel del af opskrifterne gives der et bud på hvilken af disse der vil passe godt til den enkelte opskrift. Egentlig ret smart. Noget andet der er smart, er at bogen er inddelt i årstider, sådan at man får det bedste ud af smagsoplevelsen og det bliver lettere at følge årets gang.

På nogle måder er flere af opskrifterne set før, især hvis man som jeg følger en del grøntsagsglade IG´ere og madbloggere, imens der på andre overraskes med tilberedninger jeg i hvert fald ikke selv sådan lige var kommet på. Et eksempel på det er en opskrift på en bygkernesalat med bagte auberginer og bagt radiser – sidstnævnte har aldrig fundet vej ind i min ovn i hvert fald. Men det skal den da klart nu.

Der er få knap så kendte ingredienser med i kogebogen, men umiddelbart vil jeg mene de kan købes i større velassorterede supermarkeder. Du får 100 opskrifter, virkelig fine fotos og en pæn opsat kogebog ved køb af denne.

Grøntsagsglæde – salater og grønt tilbehør, Emma Martiny. Fotograf: Winnie Methmann. Udgivet på Fadl´s Forlag 4.5.2018. Pris 349,95 kr.

Lige nu kan du ovre på Instagram være med i lodtrækningen om dit hele eget eksemplar af Grøntsagsglæde !

Socca med haydari & ristede grøntsager. Foto: Winnie Methmann

Anmeldelsen er blevet til i samarbejde med Fadl´s Forlag.

Anmeldelse: Sæson/Helle Brønnum Carlsen + Louise Beck Brønnum

Sæson

Du kan bladre lidt i kogebogen her

Er der en jeg beundrer indenfor formidling af mad og madkultur, så er det Helle Brønnum Carlsen. Hun skriver artikler så man rent faktisk bliver klogere på emnet, hun skærer ind til kernen og står ikke tilbage for at give sin mening til kende heller. Helles glæde over maden har tydeligvis smittet af på datteren, som også er gået den vej uddannelsesmæssigt og som er medforfatter på bogen, Sæson.

Sæson er en god og præcis titel på denne kogebog, for det er de to damer vil med den, minde os om at lave mad med råvarer der er i sæson. Derfor er den også opbygget i årstiderne med poetiske overskrifter som Forårsfristelser, Sommerens sødme, Efterårets ellevilde elementer og Vinterens velvære. Langt de fleste opskrifter er lette at forstå, ligesom råvarerne for de flestes vedkommende er velkendte, men der bydes også på østers med kalvetatar, kapers og røde løg, summerbuk med hyldeblomst og empanadas med jomfruhummer og ost. Damerne Brønnum bevæger sig om ikke i verdenskøkkenet, men så i hvert fald rundt i både dansk inspirerede opskrifter samt adskillige med inspiration fra det asiatiske og andre fjerne køkkener. Med andre ord, en moderne kogebog.

Hver råvare har en indledende side med informationer og viden som gør kogebogen ekstra anvendelig, og måske især vil være god til den knap så køkkenkyndige. Der er flere argumenter for at spise det som er i sæson, og nogle af dem jeg selv efterlever er, at de oftest er billigst, men især også at de bare smager bedst.

Denne kogebog vil uden tvivl minde dig om at følge årets gang i køkkenet noget mere, og samtidig inspirere til gode måltider med det som netop er i sæson.

Sæson, Helle Brønnum Carlsen og Louise Beck Brønnum. Udgivet d.20.4.2018 på Fadls forlag. Pris: 299,95 kr.

Anmeldelse: Meget mere grønt fra River Cottage

 

Men da jeg begyndte at dyrke flere grøntsager i haven ved River Cottage og eksperimenterede i en lidt mere eksotisk retning (ofte asiatisk inspireret), gik det samtidig op for mig, at jeg i den grad havde undervurderet grønsagernes potentiale til at gøre både mig og min familie sund og glad.

Sådan skriver Hugh Fearnley-Whittingstall bla i sin indledning i kogebogen Meget mere grønt, og forklarer efterfølgende at hans eksperiment med at leve som vegetar i et år, der mundede ud i Grøn hverdagsmad fra River Cottage kogebogen og tv-serien, gav ham lyst til at lege videre med grønsagerne. Det er blevet til 180 opskrifter – ikke alene kødfri, men også fri for både animalske produkter, mælkeprodukter, pasta og brød. Ikke for at være hellig, slår han på, men for at alle, også veganere kan være med.

Der pointeres at man ikke nødvendigvis skal følge opskrifterne slavisk, og at det på ingen måde skal fra holde en fra at lave en af retterne blot fordi man ikke lige har en af grønsagerne. Det er jo sådan set meget rart at blive mindet om, men efterlader alligevel mig med den tanke, at rigtig mange af opskrifterne er temmelig anderledes for en carnivor eller flexitar som jeg selv, og om bogen dermed alligevel bliver for de få?

Ikke at Meget mere grønt ikke inspirerer og at der ikke er mange lækre opskrifter, for det er der. Og noget jeg er begejstret for er noten “Byt ud” under opskrifterne som netop sporer læseren ind på at tænke i andre baner. Ligeså glædes jeg over brugen af mange forskelligartede smagstilsætninger i form af krydderier, krydderurter, eddiker, rosenvand, spiselige (smagfulde) blomster mv, da min erfaring med det vegetariske køkken er at det lige skal krydres/smagstilsættes det ekstra. Noget det med fordel kan bære, og noget der gør at man kan lege med grønsagerne i det uendelige.

Du skal være vild med grønsager for at holde af den her kogebog. Det uanset om du måske i højere grad vælger at bruge den til at hente opskrifter på tilbehør til kød og fisk eller til de vegetarretter du laver indimellem. Til gengæld er jeg sikker på at den vil få de fleste til at prøve nye retter, og især at eksperimentere med ingredienser som vi ikke klassisk bruger på de måder som han gør, især inspireret af det veganske køkken. Måske tror jeg det efter gennemlæsning er noget af det jeg i første omgang tager med mig ud i køkkenet, det at tænke i eks vis nødder som andet end det sprøde og smagfulde tilbehør, men også som noget der giver fyldighed og cremethed. Jeg har da også sat hak ved indtil flere af opskrifterne som skal afprøves, og særligt er jeg meget spændt på at prøve nøddegratin med porre og forårskål, hvor udblødte cashewnødder sammen med bouillon, bløde løg og sennep bliver blendet til en creme der hældes udover grønsagerne. Ser det ikke bare lækkert ud?

Du får opskrifter på alt fra mættende salater, ovnbagte grønsager og supper til et afsnit om rå grønsags serveringer, lidt fermentering og morgenmad. Kogebogen er inddelt i disse kategorier. Selv havde jeg nok gjort mere ud af at nævne eller supplere med noget om årstidens grønsager, især når vi taler om en mand der rent faktisk selv har køkkenhave, og jeg undres noget over at der i en kogebog med så stort et bæredygtigheds-aftryk er vinter, – og sommergrønt blandet i en del af retterne.

Nuvel, du får en virkelig masse spændende opskrifter og som sagt bliver de fleste nok rykket noget i forhold til den vante måde at lave mad på ved at bruge denne kogebog. Uanset om du er kødspiser eller ej. Og sej er han jo ham Hugh, med hans mission om at få os alle sammen til at spise meget mere grønt.

Meget mere grønt fra River Cottage af Hugh Fearnley-Whittingstall er udgivet af Strandberg Publishing og koster 299,95 kr. Fotos: Simon Wheeler.

Anmeldelse: 100 Sydfranske Fristelser – à la Provencale

Jeg vil være ærlig og sige at jeg ved modtagelsen af denne kogebog i første omgang tænkte “ej ikke endnu en kogebog med opskrifter fra det franske køkken, og hvad kan denne her som de andre ikke kan?” Men efter at have læst den igennem, nydt de skønne billeder og nu også afprøvet flere af opskrifterne, må jeg bare sige at Emilie Horn Andersen formår at dele sin kærlighed til det provencalske køkken. Hun skriver selv i forordet:

“De simple menukort og enkle retter, jeg har mødt i Provence, har lært mig at sætte pris på det provencalske køkken med dets få ingredienser og intense smage”

Ligesom hun begejstres over den indflydelse det nordafrikanske, italienske og det øvrige franske køkken har haft på egnens retter. Samme begejstring har jeg fået ved at snuse godt og grundigt i Emilies debut kogebog, da jeg stadig har til gode at besøge det sydlige Frankrig.

Bogen er delt ind i retter og byder på alt fra Hors d´Oeuvres og forretter til fisk & skaldyr og pizza & pasta. Opskrifterne er lette at forstå, og ingrediens listen sjældent særlig lang. Det eneste jeg savner er et afsnit om oste og tilbehør til disse og et par desserter. Det havde været en fin finale i en bog der emmer af livs nydelse fra en egn der dyrker de lange måltider der oftest afsluttes med enten ost (og) eller dessert.

For at nævne et par opskrifter byder kogebogen på en virkelig lækker bruchetta m. mozzarella og peberfrugtdip, ikke alene bagte figner, men også bagte blommer m. parmaskinke (den skal så meget prøves netop nu hvor blommerne er i sæson!) og grillede gambas marineret i honning og grape. Emilie har også et par opskrifter i den lette afdeling med indmad i form af kaninlever og kyllingelever, noget vi stort set ikke spiser herhjemme desværre. Hvis jeg kan opdrive kaninlever et sted, så skal jeg klart prøve at lave hendes kaninlevermousse m.druemarmelade, for det lyder bare som en hapser for mig. I afsnittet med pizza,- og pastaopskrifter skiller særligt løgpizza m.oliven sig ud og siger netop noget om egnen der er så berømt for sin pissaladière, og sjovt nok minder mig om den alsaciske tarte flambee.

Det mest interessante ved kogebogen er vel nok afsnittet med omeletter. De kommer i variationer jeg aldrig har smagt, endda aldrig tænkt på, og der er indtil flere af dem der kommer til at komme på mit frokostbord regelmæssigt – f eks omelet m. hvidløg, courgette og revet muskatnød. Omeletterne smager af sol, sommer og sydlige himmelstrøg, ligesom hele kogebogen gør det.

100 sydfranske fristelser – à la provencale af Emilie Horn Andersen udkom d.14.august på Fadl´s forlag og koster ca. 315 kr. Måske lige i den dyre ende, men til gengæld har den potentiale til at ende på kogebogs-hylden som en af klassikerne.

Fotos: Jesper Glyrskov/FADL´s Forlag

Anmeldelse: Tribeca Ugly Duck

Udover barn, – og ungdomsårene i indre by, så er Københavns Nordvest kvarter det område i byen jeg har boet længst tid i. Og jeg er vild med det. På godt og ondt, men mest på godt. Her summer af kreativitet, sammenhold, mangfoldighed og iværksætterlyst, og selvom hipstere og andet godtfolk indtager bydelen lige så stille, så hører jeg dem sige det samme jeg: må det ikke ende som i andre bydele, Vesterbro f eks, hvor den gamle arbejder, de socialt udsatte, de “almindelige”, de knap så velhavende og de små service orienterede virksomheder forsvinder. Ligesom vi her i kvarteret værner om vores forholdsvis mange grønne områder og heller, så værner vi også om det skæve.

Midt i alt dette i en nedlagt industribygning midt i et beboelseskvarter med primært socialt boligbyggeri ligger Tribeca, som en rå, cool, urban restaurant med den skønneste gårdhave. Et sted der afgjort er værd at besøge for dets italiensk inspirerede New Yorkgastronomi køkken, som ejerne er så begejstrede for. I år har Tribeca 10-års jubilæum, og det fejres ved at de i går åbnede en lillebror, det de selv kalder et gastronomisk laboratorium. Tribeca Ugly Duck er en fusion mellem et spisested primært med pizze på kortet, og øl i hanerne. Øllet står fynske Ugly Duck for og de har skabt forskellige signatur øl til stedet, bla fadlagret surtøl, white IPA lagret på sauternes fad, imperial kaffe vanilje porter lagret på tequila fad og en barley wine lagret på sherryfad.

Og øl klæder bare pizza. Tribeca Ugly Duck er gået skridtet videre, og har med deres specialdesignede stenovn, hjemmemalet hvedemel fra Bornholm og gode råvarer skabt pizze af gourmet kvalitet, hvor deres Estiva pizza m. scamorsa, pesto, valnødder, balsamico og rucola eller deres Mela m. mozzarella, pancetta, æble og balsamico faktisk går temmelig godt i spænd med de mørke, lidt tunge og let sødlige øl. Det er selvsagt ægte italienere der står bag pizzabagningen, og de er fuldstændig som en pizza skal være, og lidt til.

På anbefaling fra den ene af brygmestrene smagte jeg bla på denne New England IPA på 7 %, Ugly Duck Undertoad. Den er ufiltreret, decideret uklar og brygget på en gær hentet i Vermont. Det er noget af det bedste IPA jeg har smagt.

Det er tydeligt at se kærligheden til Little Italy i N.Y i hele etablissementet, men jeg synes det er lykkedes at blande det med det nordiske urbane look på fineste vis. Det er social dining ved langborde, der er et par borde ud til selve Bisiddervej i en slags forhave – som godt kunne kæles lidt mere for, sådan at den fine stemning fra gårdehaven ved Tribeca gik igen, men som afgjort har potentiale. Der er ikke irriterende tingeltangel og pynt, her er det maden og øllet der er i fokus, og det synes jeg vældig godt om.

Du kan mod pant købe 2 liter valgfri øl med dig ud af huset også. Ligesom de har et mindre udvalg af øl på flaske, samt lidt specialiteter til madlavningen.

Tribeca Ugly Duck er stedet man tager hen med kollegerne efter arbejde, det er her man kan hænge ud og det er stedet man kommer i snak med nye mennesker. Jeg vender afgjort tilbage. Og jeg tager en flok venner med mig, og møder måske nye.

 

Er du mere til cocktails, så byder Tribeca Ugly Ducks også på et par stykker af dem.

 

La Cucina Nada var inviteret med til åbningsreceptionen for pressen og gastronomi interesserede.

 

 

 

 

Anmeldelse: Hverdags favoritter

Endnu engang udgiver et forlag en kogebog, hvor madbloggere står bag opskrifterne. Denne gang er der tale om Stinna.dk og JulieBruun.com – et par bloggere jeg ærligt må indrømme jeg slet ikke kendte til, og det på trods af deres tilsyneladende temmelig mange følgere og læsere. Men det skal jo heller ikke være en hemmelighed, at mit omdrejningspunkt på bloggen her ikke er sundhed, sådan som det er det med de to unge damer.

Jeg er heller ikke just målgruppen for deres debut kogebog Hverdags favoritter, som er udkommet på FADL´s forlag d.21.4.2017 og som står i 329,95 kr. Det er jo ikke fordi jeg som sådan ikke spiser sundt, og ikke deler sunde alternativer, sunde retter mv på bloggen, men mine retter har en anden opbygning og jeg en anden tilgang til mine opskrifter. Jeg kan også sige det anderledes: med denne kogebog rammer de ned i en meget stor trend lige nu, hvor retterne ikke alene skal være sunde, de skal også se sunde ud på den virkelig fotogene måde. Instagram mad, om man vil. Og det er ret pænt, ligesom de to unge damer er det. Men hvem er så deres målgruppe? Selv skriver de i bogen at de henvender sig til børnefamilier og folk med en travl hverdag, der gerne vil have sundere mad i deres hverdag, med overskuelige opskrifter. Det får man også med kogebogen her, da opskrifterne virker til at være ret så ligetil. Hvad man ikke får er tips til at skifte ingredienser ud med andre, eller måske ændre på tilberedningen eller andre gode supplerende oplysninger, som jeg synes en gedigen kogebog skal rumme.

Der er ca. 100 opskrifter i bogen, begyndende med morgenmad og afsluttende med sundere søde sager. Et super godt træk, er at de i afsnittet med morgenmad har indtil flere kompot opskrifter med, til at toppe diverse morgenmad med, det glæder en aldrende madblogger som jeg at se, for der er sikkert mange som ikke ved hvor let det er selv at lave.

Der er også et afsnit med dips, snacks og tilbehør med alt fra knækbrød til syltede rødløg med i bogen, som jeg tror kommer især den yngre generation til gavn. Der er som sådan ikke noget nyt, men det er tilbehør som fungerer og som passer til flere af deres øvrige opskrifter. Lige det kunne de med fordel faktisk godt have kommet med en note omkring – hvilket tilbehør er især godt til hvilke opskrifter.

Det er tydeligt at inspirationen bogen igennem kommer fra de mange sundhedsbølger som raw-køkkenet, veganer og vegetar verdenen mv., hvad der er knap så tydeligt er de “to forskellige takes på hverdagsretterne” som forlaget skriver i pressemeddelelsen. Nemlig det at den ene er vegetar, og den anden ikke. I en opskrift ses det tydeligt, og her har de på fineste vis linet to burgere op, en med vegetarbøf og en med en bøf af kød. Jeg havde nok forventet mig mere af den slags, sådan at det især for den kødspisende læser havde været let at finde på et vegetarisk alternativ til sin kødfri(e) dag(e).

Hverdagsmad er hvad du får opskrifter på, og det ses at de på befriende vis ikke forsøger at skabe et anderledes forfinet billede, f eks på billedet af pizzaen, som også ses på forsiden. Den ligner sådan en pizza de fleste får lavet derhjemme, som ikke har hverken en stenovn eller skills på højde med en professionel pizzabager, men som sikkert smager godt alligevel og begejstrer måske især de små i familien.

Selvom jeg indledningsvis skrev, at jeg ikke lige er målgruppen, så har jeg da noteret et par sager jeg skal prøve af, og det er bla cashewspread, som jeg tror kunne være mega flabet i en sandwich f eks samt deres opskrift på daddelcreme som er deres bud på en sundere karamel. Ligesom deres iskaffe opskrift med mandelmælk, minder mig om at det har jeg endnu ikke fået afprøvet. For som med iskaffen er rigtig mange af retterne og opskrifterne som sådan ikke nye, hvis du følger lidt med i madblog-land, på Instagram og i den kogebogsbølge jeg omtalte tidligere. Men det skal ikke hindre den unge børnefamilie, folk med interesse i at skifte nogle af ingredienserne ud med sundere alternativer, hende eller ham, der trænger til ny inspiration mv til at gå ned og købe Hverdags favoritter af Stinna Guldmann Marker og Julie Bruun. Tillykke med debuten, de damer (hvis I altså kender til min blog, og læser med her).

Fotos: Hverdags favoritter/ Stinna Guldmann Marker og Julie Bruun

Blog på WordPress.com.

Up ↑