Butterdejssnegle m.pesto, pinjekerner og parmesan

Skrevet den af LaCucinaNada

I sommer så jeg en annonce med en opskrift på butterdejssnegle med pesto, og skrev mig kombinationen bag øret, for jeg glemte at notere den. Men da den ikke krævede de store køkken-skills, bestemte jeg mig for at lave dem som jeg mente de ville smage bedst.  Selv er jeg ikke sådan ovenud begejstret for pesto, og synes det i en periode blev brugt i nær sagt hvad som helst, og sådan kan man jo hurtigt få for meget. Men her tænkte jeg at det kunne gå ret godt, og det gjorde det!

Jeg serverede de små snegle på et fad med hjemmelavede bruschetta, oliven, nogle små rosmarin grissini kiks og salte mandler, til en velkomstdrink til min fødselsdag i mandags. Og jeg må bare sige, at de forsvandt ret så hurtigt blandt mine gæster – faktisk nåede jeg selv kun at smage én.

Som aperitif til snacksene serverede jeg et glas tør Cava blandet med 1/3 af denne mirabellesaft , det blev en lækker sød-syrlig og frisk drink som passede perfekt til en sensommer velkomstdrink – på billedet nedenunder ser du mig skåle med et glas.

De er HELT vildt nemme at lave, og den slags kan jo være rigtig smart hvis man ikke har så meget tid eller hvis man synes køkkenskriverierne nemt kan tage overhånd. Du får min opskrift herunder – jeg valgte en klassisk pesto Genovese, men du kan jo vælge lige den pesto du har på lager eller synes bedst om. Jeg kom ikke parmesan på sneglene inden bagning, det gør jeg klart en anden gang, da jeg tænker det lige giver dem dét ekstra pift.

Butterdejssnegle m.pesto og pinjekerner:

– Ca.10-12 stk.-

1 rulle butterdej

Ca. 1/2 glas pesto

En stor håndfuld pinjekerner

Ca. 75 g parmesan + evt mere til at drysse på sneglene inden bagning

  • Varm ovnen på 180 grader
  • Rul butterdejen ud på et større skærebræt
  • Smør pesto på i et tyndere lag, ikke helt ud til kanten
  • Drys pinjekerner udover
  • Riv parmesan udover i et jævnt lag
  • Rul nu rullen til en lang roulade, ikke stramt, men så stramt at den holder formen
  • Skær nu ud i stykker på ca. 3-4 cm
  • Sæt stykkerne med skærefladen opad på en bradepande beklædt med bagepapir
  • Tryk sneglene let flade, og stik evt butterdejs-flipperne ind under sneglene sådan at de ikke går op under bagningen
  • Bag dem i ca.10-12 min. hold øje undervejs

 

3 perfekte vine til sommerens aperitif

Skrevet den af LaCucinaNada

Her i starten af sommeren blev jeg inviteret på indtil flere vin-relaterede arrangementer og det fik mig til at indlede jagten på vine som jeg synes er helt oplagt til en aperitif før maden. Velvidende at jeg på ingen måde er professionel på feltet, synes jeg efterhånden at kunne matche vine sådan nogenlunde med de retter jeg serverer. Ikke på den der helt vildt nørdede måde, men sådan mere smagen og følen mig frem til vinens noter, duft, tyngde, friskhed, dybde osv og parre det med ingredienserne i maden. Men så er der de der vine vi drikker på terassen, “for sjov”, uden mad til eller måske blot med lidt snacks til, og dem synes jeg skal kunne noget andet.

Når det kommer til aperitif, som kommer af fransk apéritif, afledning af latin aperire ‘åbne, begynde’, handler det jo om at sætte gang i appetitten, stimulere smagsløgene og duftesansen, og derfor er det andet, de vine skal kunne netop dette. Her kommer jeg med 3 ret forskellige bud og får man dem matchet med det rette tilbehør, så vil jeg mene at de alle er et bud på den perfekte aperitif til sommerens gæstebud eller de dage man blot har lyst til at starte med at nyde et glas før maden.

Hengst, Pinot Gris:

Producent: Domaine Stentz Buecher, Alsace, Frankrig

Drue: 100 % Pinot Gris, 13.5 % alc.

Forhandler: Kan købes i Super Brugsen, Kvickly, Coop.dk og Dagli Brugsen

Pris: 145,75 kr.

Igennem de seneste måneder har jeg smagt en del Pinot Gris, og jeg vil gerne være hudløs ærlig og sige at jeg ikke forstod dem til at begynde med … jeg hæftede mig udelukkende ved sødmen, og har jo nu i årevis bildt mig selv ind at jeg var til de tørre lyse vine. Men efterhånden som jeg har fået smagt mig igennem både Pinot Gris, men også Gewürtztraminer vine, må jeg sige at det altså virkelig kan noget.

Især en Pinot Gris som denne der har fuld smæk på smagen af frugter som pærer, søde æbler, abrikos, stenfrugter og er rundet af honning har en stor frugtsødme. Derfor passer den rigtig godt til f eks asiatisk mad, lette pastaretter der ikke er baseret på tomatsauce og skaldyr.

Ellers server vinen afkølet, men ikke alt for kold, til f eks hapsere af ristet brød m. skaldyr, skiver af fed melon m. lufttørret skinke eller f eks lagret fed havarti skåret i mundrette stykker. Men også “blot for sjov” en lun sommerdag i skyggen, kan man snildt nyde et glas eller to af denne smagskomplekse hvidvin, som samtidig er så let at drikke uden noget til.

Casual Rosado:

Producent: Tanden Navarra, Spanien

Drue: Garnache og graciano, 14 % alc.

Forhandler: Winetraveller.dk / sanne@winetraveller.dk

Pris: ca. 119/129 kr.

Ingen aperitif anbefalinger herfra uden en rosé, eller som spanierne siger: rosado. Casual´en her har en smuk nærmest bleg pink farve og en tydelig duft af roser og røde frugter. Denne rosado har fået sit navn efter det latinske Casualis, som betyder ved et uheld, fordi den kvindelige vinsmager faktisk skabte den, ja lidt ved et uheld. Men den smager ikke spor af et uheld, tværtimod er den virkelig lækker og meget let at drikke.

Hvis den parres med mad, vil jeg sige at skaldyr vil være det bedste match, men også en frisk salat uden for kraftigt smagende grønne sager i og endelig ikke noget bittert, vil være en ret god smagsmakker til denne rosado.

Som aperitif ville den også være lækker at servere sammen med nogle af de tørre spanske oste som manchego´en, med flydende honning over. Og faktisk, uden at det bliver alt for klichéfyldt, så vil mange tapas serveringer passe rigtig godt med denne vin – dog ikke de alt for smagstunge, hvor indmad bliver stegt i sherry, hvor tomat er for dominerende eller dem der bliver alt for salte. Faktisk fik jeg et glas af denne rosévin til modne jordbær, og dét match var også bare sommer lækkert.

OBS: På billedet har jeg skænket roséen i et champagneglas, normalvist ville jeg skænke den i et hvidvinsglas eller et mindre rødvinsglas.

Jolé, Raboso:

Producent: Sutto, Venezia, Italien

Drue: Raboso, 11 % alc.

Forhandler: Winetraveller.dk / sanne@winetraveller.dk

Pris: ca.129 kr.

Jolé´en her er en vino frizzante, en ung mousserende rødvin, med den smukkeste rubinrøde farve jeg længe har set skabt på druen raboso. Den serveres afkølet, og gerne i champagneglas. Den er afsindig lækker, og jeg der ellers ikke drikker meget vin længere kunne let have drukket et par flasker af denne vin. Den har både tydelig smag og duft af kirsebær og modne blommer, ligesom druen dufter igennem også. Den er blød at få på ganen, perlende og let syrlig af ribs.

Det gør Jolé velegnet til grillet kød, og den kan sagtens gå med noget krydret eller marineret, og ikke blot til lyst til kød. Faktisk vil den også være lidt blæret at servere efter maden til ost – oste med sødme, let tørre faste oste og hvidskimmeloste.

Som aperitif ville jeg servere et udbud af modne sommerbær til. Eller forskellige salamier, skinke og oliven. Antipasti m. artiskokcreme, grillede grøntsager og carpaccio vil også være gode match til denne vin.

 

Sponsoreret.

Dette indlæg er blevet til i samarbejde med Winetraveller Groupe Grand Chais de France og Sopexa

 

MadbloggerUdfordringen#13: Sommermenu

Skrevet den af LaCucinaNada

Denne gang er der lagt op til at samarbejdet er den reelle udfordring i MadbloggerUdfordringen, men for mig viste det sig at være det benspænd vi fik af Spis & Vis og Lykkes Lækkerier, nemlig mælkebøtte der gav mig de største kvaler …

Måske tænker du at den da ellers er let, især at finde men også at bruge i køkkenet. Og det er den måske også hvis man er haveejer eller bor på landet. Eller måske er den knap så udbredt alle vegne længere, for min makker Christina har også haft sine kvaler, og hun bor i hus og have. Jeg lagde ellers godt ud med at researche på mælkebøtten, og fik bla en idé til at jeg ville frittere selve blomsterne, ligesom man gør det med hyldeblomst skærme, blot ikke i en sød udgave, men som en krydret appetizer som skulle serveres til en aperitif. Det var i hvert fald sådan Noter fra køkkenet og haven og jeg havde planlagt det. Men den må du tænke dig til, for på min jagt efter mælkebøtter var de enten afblomstrede eller også stod de langs med gangstier hvor hundene besørger, og dem havde jeg ærlig talt ikke lyst til at komme i sanke-kurven. I det hele taget kan det være lidt af en udfordring sådan at fouragere i naturen, og jeg savnede da f eks også en stige da jeg bestemte mig for at samle hyldeblomster oppe ved Utterslevmose. Men mest af alt synes jeg det er en dejlig måde at komme ud i (by-) naturen på, og jeg finder enorm fred i krop og sind når jeg går der og spejder i trætoppe, krat og eng.

Med en uddannet kok, reklamefotograf, madstylist og opskriftsudvikler som makker, er der jo selvsagt forskel på vores billeder, men som makker kunne jeg ikke ønske mig bedre. Godt nok valgte vi ikke at mødes, Christina og jeg, da vi bor på hver vores ø og begge har været noget udfordrede på bla tid. Men vi har udvekslet mails i massevis, startende med brainstorms en masse som endte i noget ret konkret. En sjov proces for sådan nogle som os, der jo for det meste arbejder solo, i hvert fald når det kommer til indlæg på bloggen. Måske fordi vi ikke mødtes, og måske fordi vi som sådan har arbejdet hver især med elementer til den samlede menu, har vi overhovedet ikke været uenige eller haft svært ved at nærme os hinanden. Måske fordi vi har en ret ensartet tilgang til overskriften, og fordi vi hurtigt blev enige om at der skulle være et overflåd af spiselige blomster, urter og grønne sager i vores sommermenu da vi begge har adgang til en køkkenhave. Det havde selvfølgelig udfordret os det ekstra at mødes om selve madlavningen, men jeg synes vi har løst opgaven på bedste måde ud fra de vilkår og omstændigheder der har været. Personligt kunne jeg godt have valgt at udfordre mig selv i forhold til det tekniske, og det var egentlig også min oprindelige tanke. Men helbredet vil det ikke altid som jeg vil det, så jeg har trøstet mig selv undervejs med at en sommer menu vel heller ikke skal blive alt for avanceret i forhold til at de fleste skal kunne være med.

Vi har sammensat en menu som vi tænker vil være ideel (delvist) at tilberede under åben himmel og som vi ser for os indtaget på terassen eller i gårdhaven. Ligesom de af retterne der kræver forberedelse kan laves på en regnvejrsdag, eller når man får for meget af solen. Vi har valgt at arbejde med hovedingredienserne : makrel og stikkelsbær, og derudover mælkebøtte som vi som bekendt fik som benspænd. Mælkebøtten inspirerede os til at gå all in på spiselige blomster. Vi har leget med røg, nye spæde sager fra køkkenhaven, makrel som er i sæson, og som med dens fedme egner sig virkelig godt til at blive røget og det noget oversete bær: stikkelsbær, fordi vi synes det med dets syrlighed kan noget andet end de mere traditionelle bær.

En notesbog fra haven og køkkenet + La Cucina Nada´s SOMMERMENU lyder som følgende:

Aperitif:

Stikkelsbærsaft toppet med cremant m. hyldeblomst sukker på kanten af glasset

&

Hjemmelavet, mælkebøtterøget friskost med rugbrødssalt på vilde urter og spiselige blomster, samt kirsebærbalsamico

Hovedret:

Varmrøgede makreller og mormor-rødbedesalat med peberrods-dyner

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster

Kryddersalt m. tørrede spiselige blomster

Dessert:

Stikkelsbærgrød m. piskefløde

Aperitif: stikkelsbærsaft toppet med cremant m. hyldeblomst sukker på kanten af glasset & hjemmelavet, mælkebøtterøget friskost med rugbrødssalt på vilde urter og spiselige blomster, samt kirsebærbalsamico.

Stikkelsbærsaft toppet med cremant og med hyldeblomst sukker på kanten af glasset:

Hyldeblomst sukker:

Ca. 6 hyldeblomstskærme

Ca. 1 dl sukker

Se skærmene efter for insekter, og læg dem evt i en skål med vand. Lad skærmene dryppe tørre

Rib blomsterne af skærmene, undgå stilke da de hverken er kønne i sukkeret, men også gør det bittert. Bred dem ud på opsugende papir, eks vis avis og bland med sukkeret.

Du kan vælge at blende sukkeret fint, da smager hyldeblomsten kraftigere igennem, eller lade den være grov som på mine billeder. Jeg valgte mest den grove for syns skyld, sådan at man kan se blomsterne.

Sukkeret er med til at præservere blomsterne, så hvis den er tør når du kommer den på glas eller i skål med låg, så kan den i princippet holde evigt, men mister noget af smagen over tid.

Brug ellers hyldeblomst sukker på pandekager, over sommerens bær, på morgenmaden mv.

Umiddelbart inden servering breder du noget af sukkeret ud på en tallerken, på en anden tallerken fylder du en smule vand. Dyp nu glassene først i vandet, dernæst i sukkeret sådan at de får en fin lille sukkerkant.

Hæld dernæst 1/3, eller 1/4 stikkelsbærsaft i glassene og top med cremant.

Stil evt flaskerne på bordet, sådan at man kan lave sig en ekstra drink.

Har du stikkelsbærsaft tilovers, da kan du evt blande det op med vand og nyde som saftevand.

 

Hovedret: varmrøgede makreller og mormor-rødbedesalat med peberrods-dyner.

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster

Kryddersalt m. tørrede spiselige blomster

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster:

Lav kryddersaltet et par dage inden du bager brødet. Du laver det sådan her:

Pluk spiselige blomster, jeg valgte en blanding af røde roser, blå kornblomster, gule morgenfruer og mælkebøtter. Pluk blomsterbladene af og bred dem ud på en avis på f eks en bradepande eller lign. Stil den tørt et par dage til bladene er helt tørre. Alternativt kan du i velassorterede grønthandlere og hos Mill & Mortar (samt mange steder i syd europa)købe dig til tørrede spiselige blomster.

Bland nu de tørrede blomsterblade med flagesalt, og opbevar det i en bøtte med tætsluttende låg.

Vælg gerne flere forskellige slags krydderurter; timian, rosmarin, olivenurt eller nøjes med en slags. De plukkes blot enkeltvist af når de skal på brødet.

Fougasse er det provencalske svar på focaccia, og bages med forskellige toppings som friske eller tørrede tomater, fennikelfrø, oliven, friske krydderurter mv. Det er derudover kendt på sit udseende med huller, eller vinduer om du vil.

Fougasse:

– 1 stk.-

15 g gær

3 dl vand

500 g hvedemel type 00

1/2 spsk groft salt

3 spsk olivenolie + et par dryp på brødet inden bagning

Ca. en håndfuld kryddersalt m. tørrede blomster + en smule friske krydderurter

Opløs gæren i lunkent vand og hæld olien ved.

Tilsæt ca. halvdelen af melet, og rør dejen sammen. Kom salt ved, og ælt nu resten af melet ind i dejen. Ælt dejen til den er smidig, elastisk og blød.

Pensl en hæveskål med en smule olivenolie, rul dejen heri, sådan at den dækkes af olien, og lad den hæve heri i min. 1 time, gerne længere.

Når dejen skal bages tændes ovnen på 220 grader, og den stænkes med vand på alle siderne.

Dejen slås ned, og rulles eller strækkes ud til en elipseform. Dæk nu dejen med et fugtigt klæde, sådan at den mister sin elasticitet.

Læg den på en smurt bageplade, drysset let med mel, og klip huller – jeg klippede et par stykker på tværs og nogle lidt mindre der mødes på midten. Du kan også klippe på skrå sådan at det ligner et blad.

Kom nu kryddersalt og friske krydderurter på brødet, tryk blidt urterne ned i dejen.

Pensl evt brødet med en æggeblomme rørt op med en smule vand el.olivenolie.

Bag brødet i ca. 20-25 min. til det lyder hult, og er let gyldent. Stænk gerne med vand undervejs i bagningen.

Lad brødet køle en smule inden det serveres.

Måske den observante læser har bemærket at stikkelsbærsaften er rød, hvor grøden er grøn? Det skyldes såmænd blot at jeg kogte saften på røde stikkelsbær, desværre ikke af egen avl, men det var til gengæld de grønne stikkelsbær jeg kogte grøden på.

Dessert: stikkelsbærgrød m. piskefløde

Stikkelsbærgrød:

– En skål fuld, nok til ca. 4-6 pers.-

600 g stikkelsbær

2 dl vand

1/2 vaniljestang

3 dl sukker

Maizena

+ piskefløde v. servering

Nip bærrene og skær evt stilke og ender fra m en lille urtekniv. Kom dem i en gryde.

Skær vaniljestangen op på langs, og skrab kornene ud. Kom dem og stangen ved stikkelsbærrene sammen med sukker og vand. Giv det et opkog, skum af undervejs. Lad bærrene simre ved svag varme i 15 min.

Rør nu 2 spsk maizena op med 1/2 dl vand, og kom lidt af blandingen i grøden imens den småkoger til grøden tykner. Den tykner yderligere noget ved afkøling. Fisk vaniljestangen op, og hæld grøden i den skål du vil servere den i. Dæk med husholdningsfilm og lad den køle helt før servering.

Server med kold piskefløde, eller evt en kugle vaniljeis på.

Håber menuen må smage dig vel og at sommeren gør dig godt!

 

Fotos: La Cucina Nada og Noter fra køkkenet og haven.

Stikkelsbærsaft

Skrevet den af LaCucinaNada

Faktisk har jeg aldrig hverken smagt hjemmelavet eller lavet saft af stikkelsbær selv før. Nok mest af alt fordi jeg ikke tidligere har haft adgang til stikkelsbærbuske, og fordi det ikke er det letteste bær at få fat i i handlen. Hvorfor undrer jeg mig over. Jeg har flere gange spurgt både grønthandlere, i Torvehallerne og i de supermarkeder som tør have lidt anderledes i frugt og grøntafdelingen, og får svaret at det er et lidt gammeldags bær og at kunderne ikke ved hvad de skal stille op med det. Er det virkelig tilfældet?

Stikkelsbær er et af mine absolutte favorit bær med dets syrlighed og forholdsvis faste kød. Det egner sig fortrinligt i det salte køkken, og kan med lethed forvandles til saft, gele, grød og marmelade, ligesom det er virkelig godt i bagværk.

Denne saft blev til da jeg skulle kreere en aperitif til MadbloggerUdfordringen, der denne gang handler om at skabe en sommermenu og hvor stikkelsbær er en af de tre råvarer der er i sæson som vi byggede menuen op omkring. Drik den fortyndet med vand, eller brug den som smag og farve i glasur. Eller gør som her og top den med mousserende vin og få en sommerlig let syrlig og smuk velkomstdrink.

Stikkelsbærsaft:

– 1/2 l. –

500 g stikkelsbær

2 1/2 dl vand

200 g sukker

Nip stikkelsbærrene og skyl dem. Kom dem i en lille gryde, og hæld vandet ved.

Giv det et opkog, skum af og lad det simre i ca 15 min. Hæld nu saften i en fint klæde eller en tragt til saft med si eller klæde og lad saften dryppe af i min. en time. Pres evt på bærrene for at få al saften ud.

Hæld nu saften tilbage i gryden, og kom sukkeret ved. Giv igen saften et opkog, og lad den simre ved svag varme til sukkeret er opløst. Smag til, måske der skal en anelse mere sukker i. Men husk at stikkelsbær er sure, og at det er det vi går efter her.

Hæld saften på en ren skoldet flaske, skyl evt også flasken af med atamon eller vodka hvis den skal holde i lidt længere tid. Sæt saften på køl til dagen efter.

Lidt Frankofil er man vel altid – On se voit pour un apero?

Skrevet den af LaCucinaNada

Indrømmet: Je suis très francophile! Alene sproget er nok det mest forførende og forfinede. Finkulturen blandt verdens ypperste. Vinene og andre alkoholiske drikke sublime. Og køkkenet et af de mest efterabede og eftertragtede. Hvis du deler min begejstring for især den læskende og mættende del, så er der i København og rundt om i landet French Dining Week hvor du for 250 kr får serveret et glas Crémant d´Alsace og en tre-retters fransk inspireret middag.

Som optakt til ugen er der i Torvehallerne Apéritif à la francaise, hvor du kan smage på et utal af Apéritifs samt smage på forskellige franske lækkerier. Det foregår sådan at du for 100 kr får et smageglas samt 4 poletter og derefter kan gå fra stade til stade og smage dig frem, og måske finde din favorit Apéritif, eller finde inspiration til hvad du skal servere for dine gæster imens de venter på at maden serveres. Der vil sågar være en pop-up Petanquebane (hvor sejt er det lige?). Du køber poletterne ved indgangen, og arrangementet finder sted fredag d.9.juni og lørdag d.10.juni.

Og hvad er det nu en Apéritif er?
I Frankrig taler man om apéritif eller apéro i folkemunde, som man taler om tapas i Spanien eller aperitivo i Milano, altså noget der serveres FØR et måltid for at åbne op for appetitten. I middelhavslandene er det oftest en lidt uformel måde at mødes på – man får et glas og lidt forskellige snacks til, og går så enten hver til sit eller ud og spiser et decideret måltid bagefter. I både Frankrig og i Milano har de unge gjort til en egentlig måltidsoplevelse, og i Frankrig kaldes det så apéritif dînatoire.
I princippet kan der være hvad som helst i glasset, det være sig hedvin, vin, mousserende vin eller decideret alkoholiske drikke.

Selv er jeg inviteret til det lille franske marked og vil være at se til Apéritif i Torvehallerne fredag eftermiddag – Vous voir?

 

Indlægget er ikke sponsoreret, dog samarbejder jeg fra tid til anden med arrangøren. Billede: Sopexa.com, kilde: La Cucina Nada, Sopexa.com, Torvehallerne og Dining Week.

Bagte portobellosvampe m.gedeost

Skrevet den af LaCucinaNada

 

Et par af mine veninder har igennem et par år forsøgt at få mig til at se glæden ved Gewurtztraminer, den kraftige lyse vin fra Alsace området, en vin jeg i mange år decideret ikke har brudt mig om. Men det er jo med vine, som med alt mulig andet, at når de ikke bliver parret rigtigt, så træder deres særkende ikke ordentlig frem, og man oplever derfor vinen forkert. Nu har jeg mødt Gewurtztramineren og en del af dens søstre, og er klart begyndt at kunne smage fidusen ved den. Det er en vin med rigtig meget fedme, en intens gul farve og smagsnoter af smæk på citrussmagen, eksotiske frugter, endog også nærmest overmodne frugter, og mørke dybe krydderier. Mange af smagene og vinens fedme har fået mig til fejlagtigt udelukkende at kategorisere den som en sød vin. I forhold til den oplevelse, spiller temperaturen også en stor rolle, og Gewurtztraminer udvikler sig virkelig meget desto varmere den bliver serveret. Man anbefaler at servere vinen som apéritif, til foie gras, til eksotiske retter, stærke og sødlige oste samt til desserter. Her serverer jeg den sammen med en appetizer, som godt nok ikke egner sig til det stående selskab, da man skal have bestik til at indtage den lille ret.

Vinen komplimenterer gedeostens fedme og sødme, honningen nærmest fremhæver vinen, og svampens umami smag samt det parfumerede fra rosmarinen giver den et frækt modspil. Med andre ord, så har jeg fundet det helt rette at servere for mine Gewurtztraminer-begejstrede veninder næste gang de kommer til middag.

Du kender uden tvivl Chèvre Chaud, varm gedeost, serveret på et stykke lyst brød på samme måde som her, men ved at lægge gedeosten i en portobellosvamp får man et sundere, og langt mere mættende alternativ med smæk på umami-smagen. Serveringen er også velegnet på buffet,- eller ostebordet.

Bagte portobellosvampe m.gedeost:

Beregn 1 stk pr pers.

1 portobellosvamp

1 skive gedeost

1 tsk flydende honning

Et par stilke frisk rosmarin

Et nip groft salt + frisk kværnet peber

Børst jord og snavs af svampen. Skær stokken ud.

Skær en skive af gedeosten, og læg den i hulrummet på svampen.

Læg svampen i et ovnfast fad på et stykke bagepapir.

Dryp honningen over osten, krydr med salt og peber.

Top med rosmarin, og bag ved 200° i 5-8 minutter, til osten er smeltet og er let lysebrun.

Server varme og med et godt glas (eller to) *Gewurtztraminer til.

*Her valgte jeg en AOC Alsace Gewurtztraminer fra Familie Helfrich, som bla fås i Føtex.

 

 

 

G&T

Skrevet den af LaCucinaNada

G&T/LaCucinaNada

Er der en drink jeg vender tilbage til igen og igen, så er det en G&T. Det være sig når jeg har gæster som en aperitif inden maden, på en varm sommerdag blot for nydelsens skyld og når indtaget af tunge vine eller mættende øl bare bliver for meget. Faktisk nyder jeg også indimellem en gin & tonic når jeg går og pusler i køkkenet. Og så er der jo fænomenet #tuesdayGT som de kære Gastro-drenge har født, et hastag som gin glade mad,- og drikkebloggere holder liv i på bla Instagram. Med en sådan opfordring, så nyder undertegnede jo selvsagt også ofte favorit drikken på en del tirsdage.

At mikse en G&T er jo ikke ligefrem raketvidenskab, men alligevel deler den vandene når det handler om hvilke gin der skal i, i stigende grad også hvilken tonicvand og især om man nyder den med en skive citron/lime i, eller med agurkeskiver i. Eller hvilke andre sager der kan fremhæve den enkelte gins smagsnuancer, det være sig røde peberkorn, rosmarin, appelsinskal osv osv. På en bar i Hamborg fornylig diskuterede jeg  med bartenderen om hvad der var den rette mængde isterninger i en G&T, og det skiller tilsyneladende også inkarnerede gin & tonic drikkere.

Jeg kan snildt smage forskel på kvalitets gin, og det billige sprøjt, men holder mig på ingen måde for fin til at ty det billige af slagsen hvis den indtages af i forvejen berusede venner. Hvis du er nysgerrig på at læse mere om de efterhånden mange typer gin, så besøg en virkelig gin-nørd, eller slå vejen forbi et par blogs med spændende gin-cocktails: Sjønnes barskab og Raavare.

Som med så meget andet, er der rent faktisk også ret stor forskel på tonic vand – både hvad angår sødme og syrlighed, men også i forhold til mængden af kulsyre. Og så er det jo afhængigt af hvilken gin man mikser den med. Ja se, så blev det måske til lidt af en videnskab alligevel. Men det behøver det jo ikke at være, mit bedste råd er at smage sig frem, for det er jo immervæk også den mest festlige måde, ikk´? Jeg vil nu alligevel fremhæve mine favoritter: den tysk producerede Thomas Henry tonic, Fentiman´s tonic Water og Naturfrisks bud på en tonic – sidstnævnte synes jeg klæder gin i mellemklassen som bla Tanqueray og bombay sapphire, de to andre skal forkæle gin med langt mere smag, efter min mening.

Jeg har mange gin til gode, ligesom jeg slet ikke har smagt nok forskellige tonics, bla fordi udvalget herhjemme er ret så ringe. Man kan dog være heldig at finde lidt forskelligt i nogle Irma, i Mad&Vin samt i velassorterede spiritushandlere.

Hvis du som jeg godt kan lide at nyde din G&T med agurkeskiver, så får du lige et fif her – et fif der virkelig fremhæver agurkesmagen, og samtidig pynter så festligt:

G&TagurkeisterningerLaCucinaNada

Lav isterninger af agurkesaft ! Det gør du ved at rive en agurk på den grove side af et rivejern, komme de revne agurker i et klæde som du binder sammen, og så ellers bare vride saften ned i en skål. Herefter fylder du saften i en isterningebakke, og fryser dem. (NB: agurken kan du jo passende bruge i en tzatiki!) Og riv så et par skiver agurk på et mandolinjern meget tyndt på den lange side, og kom dem i glasset sammen med et par små agurke-isterninger, gin og tonic. Agurkesmagen bliver gradvist stærkere, efterhånden som isterningerne smelter. Ret så lækkert.

G&TOddkaVodkaLaCucinaNada

Har du prøvet at mikse vodka og gin i en G&T? Prøv f eks med Oddka Vodka with fresh cut grass – en noget syntetisk smag når den drikkes alene, men netop sammen med tonic, gin og agurk, så bliver det til en alle tiders tørstslukker på en varm sommerdag. Du blander lige dele af vodkaen og ginnen. Og topper selvsagt med de tynde agurkeskiver og agurkeisterningerne.Try it.