Søg

Emneord

Bæredygtighed

Madspild – hvad du (og jeg) kan gøre.

ssl-logo1

Logo: Stop Spild Lokalt

Med den netop overståede højtid bag os, har en følelse været dominerende hos mig og det er følelsen af, at jeg sjældent har beskæftiget mig med noget så meningsfyldt som at være med til at dele overskudsmad ud. Til jer der ikke ved det, så er jeg blevet frivillig i den stadigt voksende bevægelse Stop Spild Lokalt, som også har en afdeling her i Stege på Møn. Her har vi åbent 4 dage om ugen hvor de frivillige i egen bil og for egen regning kører så langt som til Præstø for at hente overskudsvarer fra supermarkeder, som vi så deler ud i vores lånte lokale. Formålet med bevægelsen er primært at hjælpe socialt udsatte og økonomisk trængte familier, men er samtidig også en kamp mod det enorme madspild der er i detailhandlen. Alt arbejdet foregår på frivillig basis, og jeg fascineres af de mange kræfter der dag efter dag tager kontakt til nye samarbejdspartnere, møder op med et smil og forbereder, deler ud og gør rent samt kører kilometervis for at indsamle madvarerne.

Til jul og nytår delte vi ekstraordinært ud, da en del butikker holder lukket i forbindelse med højtiderne og dermed har mange ekstra varer hvor datoen er udløbet eller er tæt på at udløbe. Det var et stort arbejde at få stablet på benene, og det tærede noget på min fysiske formåen, men det var samtidig det hele værd ! At kunne glæde og hjælpe andre med det vel nok mest basale, mad, gjorde mig lykkelig helt ind i hjertekulen.

ssam

Kilde: Stop Spild Af Mad

Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 ton, heraf 163.000 ton fra detailhandlen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter og 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton.
Kilde: Stop Spild af Mad

Selv er jeg ret ferm til at få brugt både mine rester, men også hele varen, f eks broccoli hvor jeg selvsagt også bruger stokken, ligesom der skal en del til før jeg erklærer f eks et rynket æble for uspiseligt. Det har dels Stop Spild af Mad bevægelsen en stor del af æren for og dels ser jeg mig “tvunget” til at tænke mig om både når jeg køber ind, når jeg laver mad og når jeg står med en slatten grøntsag, et daggammelt brød eller hvad det nu måtte være. For jeg hører med i statistikken over økonomisk trængte i dette land, efter jeg for nogle år tilbage kom på ressourceforløbsydelse.

En anden statistik jeg er en del af, er den her under hvor en husstand med 1 person smider svimlende 98,8 kilo mad ud pr år! Det tal giver mig lyst til at veje af inden jeg smider i bio-spanden, for det kan da simpelthen ikke passe. Gisp.

Årligt madspild per person i forhold til husstandens størrelse:
Husstand med 1 person: 98,8 kilo
Husstand med 2 personer: 65 kilo
Husstand med 3 personer: 67,6 kilo
Husstand med 4 personer: 57,2 kilo
Husstand med 5 personer: 46,8 kilo
Husstand med 6 personer og derudover: 52 kilo

Kilde: Stop Spild af Mad

Det er på mange måder sværere at få brugt det hele når man er en single-husstand, ligesom det er en udfordring at købe ind når man blot er én. Men her bruger jeg et par huskeregler:

  • Tjek køleskab og køkkenskabe inden indkøb, og ryd jævnligt op begge steder
  • Skriv en indkøbsseddel
  • Køb ikke store mængder, hvis du ved du ikke får dem brugt
  • Frys ned: del pakning af kød f eks op og frys det ned du ikke tilbereder
  • Planlæg brugen af evt rester af tilberedt mad

Og hvad vil jeg så med dette indlæg? Pudse glorien? Give dig dårlig samvittighed? Nej, jeg ønsker at vi allesammen bliver langt mere bevidste, på trods af at især de private forbrugere har reduceret madspild en hel del, for der er stadig lang vej endnu. Og alt det her peger i en retning: så længe forbrugerne forventer bugnende hylder, at der aldrig må være udsolgt og har de indkøbsvaner som flertallet har med store pakninger og mængde rabatter, ja så bliver producenterne jo ved med at producere. Altså er det dig og mig der som kritiske og bevidste forbrugere der kan påvirke udviklingen, f eks ved at tale med den lokale brugsuddeler, købe varer tæt på udløbsdatoen, nappe den pose kartofler der måske har 2 kartofler der er begyndt at spire osv osv.

Jeg kunne helt klar også ønske mig, at man på et højere lovgivningsmæssigt niveau satte meget mere ind. Eksempelvis at der kom et forbud mod at smide madvarer ud, som supermarkederne gør i ekstrem stor stil – jeg er sikker på du ville rystes hvis du kiggede ned i containeren ved dit lokale supermarked. Selv har jeg kun skraldet få gange, men tænker jævnligt at jeg skal trodse min angst for at kravle ind i en container for der bliver ikke alene smidt mad ud, men også tøj, julepynt, slik og alt mulig andet. Heldigvis er der en del aktivister som også gør opmærksom på det store problem, at vi samtidig med har børnefamilier som ikke har økonomi til at give deres børn en sund og alsidig kost, smider tonsvis af mad og varer ud der intet fejler. En af dem er kokken Fabian Vennekilde som her efter nytår har fået taletid i forskellige medier, bla her i BT. Du kan følge ham og hans mange videoer på Facebook hvor han regelmæssigt gør chokerende fund.

En anden måde du kan hjælpe til med at bekæmpe madspild, er ved at give noget af din tid. Stop Spild Lokalt er i rigtig mange byer, og der kan man som frivillig hjælpe til på ugentlig basis, ved at afhente madvarer fra de butikker og supermarkeder vi samarbejder med eller indimellem til de særlige uddelinger vi har omkring højtiderne. Du skriver blot bynavn efter SSL, og så er jeg sikker på der er også er en afdeling tæt på dig.

I aften er jeg en del af holdet igen, og ser frem til at dele overskudsvarer ud endnu engang.

Reklamer

Vegetarisk “bolognese”

Forleden serverede jeg pasta bolognese for nogle veninder, en bolognese som ikke var med hakket kød men med linser i stedet. De sagde i kor at de slet ikke savnede kødet og at de synes det var ret så lækkert, og hvis du spørger mig, så kan jeg faktisk bedre lide den udgave end den med det knap så velsmagende hakkede supermarkeds-kød. Hvis man savner umami smagen i saucen kan man tilføje svampe, velvidende at sådan nogle ikke hører til i en “rigtig” bolognese og nok snarere i den fordanskede udgave, kødsovsen. Men linser hører jo sådan set heller ikke til, og en traditionsbunden italiener ville nok korse sig hvis han fik serveret denne version af klassikeren.

Efter jeg delte billedet du ser øverst på  har flere spurgt mig om jeg ikke ville dele opskriften her på bloggen. Min første reaktion var, at det da er alt for simpel en opskrift at dele og at der da på ingen måde er noget nyt under solen med at sætte noget i stedet for kød. Sådan har jeg det nok med en del af den hverdagsmad jeg laver, men glemmer jo så, at det er det vi allesammen laver oftest og at vi alle har brug for inspiration til netop hverdagsmaden. Så tak for opfordringen fra flere kanter til at dele en simpel opskrift på en af danskernes foretrukne hverdagsretter, her i en vegetarisk udgave.

For mig handler det om at fravælge kød i højere og højere grad. Det gør det ud fra det bæredygtige aspekt i forhold til at kød er så meget dyrere at producere på miljø-kontoen. Desuden er min økonomi stram, og der er linser og bønner virkelig gode bud på alternativer; det mætter, det er sundt og så er det langt mere økonomisk – også på den bæredygtige måde.

Hvad der er vigtigt når man erstatter det hakkede kød med linser som her, er at sikre at der er god smag i saucen, da linser jo i sig selv ikke rigtig smager af noget. En anden væsentlig ting, er at de ikke må koge ud da konsistensen bliver melet og smattet. Indimellem laver jeg retten med både linser og bønner, du kan jo eventuelt prøve dig frem til din favorit udgave af vegetarisk bolognese.

Hvis du vil servere et sundere alternativ til saucen, eller hvis du er veganer, kan du prøve med pasta af tang, du kan lave grøntsagspasta af eks vis squash som du river på en spiralizer eller finde et af de efterhånden mange færdiglavede veganske pastatyper. Selv kommer jeg aldrig til at skifte den hvide pasta lavet på mel ud, fordi jeg simpelthen elsker den, men indimellem prøver jeg andre typer af og forsøger at fortælle mig selv det ikke er pasta jeg spiser, for så bliver jeg så grueligt skuffet.

En bolognese bliver langt bedre af at få lov til at simre et godt stykke tid, så lav evt en dobbelt portion på en fridag og frys ned til en anden dag, nu du alligevel tager dig tiden.

Vegetarisk bolognese:

*Opskriften svarer til 4 pers.*

50 g smør

2 spsk olivenolie

3-4 stængler bladselleri

2 løg

1-2 hvidløg

2 gulerødder

1 lille dåse tomatpure

2 dl passata/tomatsovs (tilsættes da linserne har brug for mere væde, end i en alm.bolognese)

+ evt vand

evt 1 squash

300 g grønne linser (du kan sagtens bruge røde linser i stedet)

*Krydderier

Groft salt og frisk kværnet peber

+ pasta efter eget valg, koges efter anvisning på pakken

Samt parmesan ved servering

* * * * *

Skyl bladselleri stænglerne og skær dem i tynde skiver, er stænglerne tykke kan du evt halvere dem sådan at stykkerne bliver små.

Skræl løgene og skær dem i fine tern. Skræl hvidløgene og mas dem med fladen på en større kniv, hak dem en smule.

Skræl gulerødderne og skær dem i små tern.

Kommer du en squash i, skyl den da og skær den i kvarte stænger, som du skærer yderligere i små tern.

Varm olie op i en større gryde og svits nu løg og hvidløg et par minutter. Tilsæt gulerødder, selleri og evt squash og lad det blive stegt hele vejen rundt. Lad det stå og små simre i ca. 10 minutter.

Kom nu tomatpure ved, og svits den med grøntsagerne. Fyld den tomme dåse fra pureen med koldt vand og tilsæt den saucen. Lad det simre en times tid under låg. Smag til undervejs med groft salt, frisk kværnet peber og krydderierne.

Hæld nu linserne i saucen og tilsæt passata, rør godt rundt i saucen. Tilsæt evt en smule vand undervejs hvis saucen tørrer ind. Lad linserne simre med i ca. 30 min. Husk at smag til inden servering.

Kog pastaen efter anvisning, hæld vandet fra og bland pastaen i saucen sådan at den hænger ved og suger smagen til sig. (Husk ikke at blande al saucen med pasta, hvis du laver en større portion til fryseren!)

Server med frisk revet parmesan.

*Faktisk krydrer man ikke rigtig en klassisk bolognese, men det gør jeg. Oftest med en eller flere friske krydderurter som basilikum, oregano og timian, der alle klæder retten godt. Hvis ikke du har friske krydderurter så er det også fint. Når jeg bruger tørrede krydderier i en bolognese kan jeg godt lide at svitse dem med min tricolore-blanding (selleri, løg og gulerod), da det giver endnu mere smag. De friske tilsætter jeg først når saucen har simret et godt stykke tid. Jeg river eller hakker dem groft. På billedet yderst til højre kan du se en anderledes krydderurt, nemlig svampeurt. Den tilføjer et snert af umami til saucen. Svampeurt skal hakkes ret fint.

Strikkede karklude: skure-klud

Nu rabler det da fuldstændig for hende, tænker du måske. Men hør lige her, de der skuresvampe i friske farver man køber i nærmest metermål, de er ikke synderlig miljøvenlige, fordi de afgiver mikroplast ved brug, produktion og forbrænding. Holdningerne til om det overhovedet batter noget at skifte de små ting ud i hverdagen er ret forskellige, for jo, der er langt større syndere end dine karklude og skuresvampe, men man kan jo også vælge at anskue det ud fra “flere bække små”-princippet og sige at lidt har også ret. Det vælger jeg at tro på. Og hverken du eller jeg kan jo ændre hele klodens miljømæssige udfordringer alene alligevel, og derfor har jeg det i hvert fald godt med at gøre lidt.

Se også mine opskrifter på hjemmestrikkede karklude, f eks bliver den ret så fin i perlerib eller i perlestrik   .

Selv har jeg eksperimenteret med lidt forskellige alternativer, bla en stor loofah svamp som jeg har klippet i mindre stykker og det fungerer ret godt til eks vis at skure gryder med. Det jeg savner ved dem er den mere plane overflade til når jeg f eks skal afkalke mine badeværelsesfliser, gøre mine håndvaske rene og fjerne genstridige pletter fra overflader. Det var her idéen kom til at strikke mig en skure-klud. Og jeg vil bare sige, mikroplast eller ej, så er jeg vildt begejstret og blot ked af at jeg ikke har gjort det noget før.

Jeg har valgt at strikke kluden af jutegarn, som har en grov tekstur uden at være alt for grov, sådan at den ikke ridser de overflader jeg skal rengøre – dog vil jeg ikke anbefale at du bruger den på tefal. Jutegarn/snor kan du købe i Søstrene Grenes, byggemarkeder og hobbyforretninger, hvis du da ikke allerede har en rulle stående ude i skuret. Selve kluden er syet sammen, sådan at den er tykkere og man har noget at holde i. Man kan evt sy en strop af noget af garnet fast i kluden hvis man vil have den hængende. Skure-kluden kan vaskes ligesom dine karklude.

Du kan selvsagt strikke din skureklud i lige den facon og det mønster du synes, jeg har valgt denne facon da den ligger godt i min hånd og da ret strik giver en god skrubbe-tekstur. Du får min opskrift herunder.

Skure-klud:

1 rulle jutegarn, strikkepinde str.3

Slå 40 masker op.

Strik ret masker til kluden måler 12 cm.

Hæft ende, og fold nu kluden på bredden og sy de øvrige 3 sider sammen med jutegarn. Husk at sæt knuden på indersiden sådan at den ikke syner.

TIP: Skure-kluden kan også bruges som skrubbe klud til krop og ansigt, fuldstændig ligesom sådan en skrubbehandske.

Læg skure-kluden i blød i en eddike-vand opløsning en nats tid inden brug, derved opnår du en højere sugeevne.

 

Tagliatelle seaweed m. spinatsauce

Man kan spise bæredygtigt på mange måder, og én af dem er ved at spise tang. Jo du læste helt rigtigt, tang. Altså jeg har mødt forskellige entusiaster der selv samler tang, og bruger det på forskellig vis i køkkenet, hvilket måske er lidt sværere for by-mennesket der ikke lige har adgang til tang, eller måske ikke lige ved hvilket og hvordan og hvorledes i forhold til forurening mv. Her kommer en producent som Seamorefood bla på banen og tilbyder indtil nu to produkter, det ene kalder de for Tagliatelle, altså en slags pasta, og det andet Seaweed Bacon.

Tangen er samlet i Frankrig og Irland og er ifølge producenten økologisk ubearbejdet tørret tang når det når kunden. Det som tang kan, er at det rent ernæringsmæssigt stort set ikke indeholder kalorier, har et højt fiber indhold, er rig på jern, jod, kalium og Omega3 og lavt kulhydratmængde. Hvad der er nok så væsentligt er at det dyrkes yderst bæredygtigt, og da det samtidig er så sund en ernæringskilde, har det med den kombination mulighed for at blive en væsentlig bestanddel i et forsøg på at finde nye fødevarer til at mætte den stødt stigende befolkning på kloden.

Jeg har nu testet begge produkter, og finder især “pastaen” interessant. Det der trigger mig, ligesom med de der sqashgetti, er at man forsøger sælge noget som et produkt det ikke er. Her er tale om tørret tang. Ikke Tagliatelle eller andre former for pasta. Når min hjerne hører det nævnt, så forventer den en anden velkendt konsistens og smag. Men når det så er sagt, så er konsistensen overraskende rar, hvor smagen er decideret kedelig. Får man smækket en pokkers god sauce sammen, med smæk på smagene og krydderierne, så fungerer det faktisk helt ok. På firmaets hjemmeside finder man opskrifter hvor Tagliatelle-tangen indgår i retter på lige med grøntsager eller som fyld i stedet for at bruges som en pasta, det har jeg ikke forsøgt, men forestiller mig at det sagtens kan fungere. De “advarer” på hjemmesiden om at det kan komme til at dufte ret meget af havvand når man koger den, og tipper om at man kan komme eddike, citron eller frisk ingefær i vandet hvis man ikke synes om duften. Jeg kom ikke noget i kogevandet, og synes faktisk at duften er noget af det charmerende ved dette produkt.

Samme duft-oplevelse får man ikke med bacon produktet der skal steges i en del olie. Og bacon, det er det altså ikke. Noget umami smag har det, men jeg vil nok mere kalde det en anderledes sprød tang topping, hvis jeg skulle sælge det.

På det øverste billede ses den ret jeg lavede med Tagliatelle-tangen og opskriften får du her under (man kan også snildt koge alm.pasta til, eller evt half and half):

Jeg har brugt blåskimmelost som smagsgiver i saucen, er du ikke til den smag så prøv f eks med et par ansjoser i stedet. Saucen bliver i sig selv meget fad uden et spark salt og umami. Creme fraiche giver en anden let syrlig smag end fløde, men den skiller noget ved opvarmning, men bare rolig, det gør ikke spor ved smagen.

Tagliatelle seaweed m. spinatsauce:

  • 1 pers.

20 g Tagliatelle seaweed

4-5 kugler frossen spinat

1 tsk grøntsagsbouillon pulver (+en sjat vand)

2 fed hvidløg

1/2 løg

2-3 spsk creme fraiche

1 spsk blåskimmelost

Frisk kværnet peber + middelhavssalt

Olivenolie til stegning

 * * * * *

Tilbered Tagliatelle seaweed ved at følge anvisningerne på pakken.

Skræl løget, og skær det i små tern. Skræl hvidløgsfeddene og mas dem flade, og hak dem let.

Svits løg og hvidløg i en smule olie til løgene klarer, men ikke bruner i en sauterpande.

Kom spinaten ved, drys bouillon over og kom en sjat vand ved. Sæt låg på, ikke tætsluttende. Lad det simre let til spinaten er løsnet.

Kværn godt med peber på, og en smule salt. Smag yderligere til til sidst.

Rør godt rundt i spinaten, og kom creme fraiche og ost ved. Pisk let sådan at det hænger sammen, og lad det igen simre ved lav varme med låget næsten på panden.

Alt afhængig af hvilken blåskimmelost du bruger, vil den tilføre saucen salt og en del smag. Men smag til som du synes, spinat kan klare en hel del, da det i sig selv ikke smager så kraftigt.

Når Tagliatelle seaweed er klar, hælder du kogevandet fra og blander det med saucen, giv det et hurtigt opkog og server med det samme – tangen bliver hurtig kold.

 * * * * *

Indlægget her er sponsoreret i den forstand at jeg har fået produkterne til test. Hvis du er blevet nysgerrig på hvor du kan købe dem, så se listen herunder, eller hold øje på firmaets hjemmeside for opdatering af salgssteder:

Butikker:
Naturpoteket, Teglgårdsstræde 6, 1452 København K
Namaste Helsehuset, Lyngby Torv 5, 2800 Kongens Lyngby
Sundhedskost, Frederiksallé 49, 8000 Århus C
CONKØB, Østervold 28, 8900 Randers C
Inco, Kødbyen
Irma, Axeltorv 3
Online:
http://www.med24.dk
http://www.Helseudsalg.dk

Crowdfarm: crowdfunding af bæredygtige fødevarer

braendholtbjerg

Foto: Naturkalv

Det spirer i det danske land med produktionen af bæredygtige fødevarer, og det med en diversitet der spænder fra muslinger til kalvekød. Mange har brug for kapital, for at føre deres drøm om produktionen af lige deres produkt ud i virkeligheden. Her kommer bla Crowdfarm ind i billedet, der med afsæt i at DU som forbruger kan vælge at støtte lige det bæredygtige projekt du synes om via crowdfunding. De skriver sådan her om sig selv på deres hjemmeside:

Crowdfarm.dk er Nordens første specialiserede crowdfunding platform for bæredygtige fødevarer. Vi vil gøre det nemt for forbrugere I Norden at involvere sig, støtte og investere i en ny generation af bæredygtige fødevareproducenter og landbrug.

 

Nogle af de bæredygtige fødevarer der er tale om, er f eks produktionen af kalvekød – kalve der er hentet fra malkekvægsbesætninger, fordi de ikke kan bruges til malkning. Et projekt som Naturkalv giver ikke alene mening i forhold til at forbrugeren får noget virkelig godt kød, men også i forhold til den naturlige måde kalvene græsser på, og derved er medvirkende til at sikre en stor biodiversitet. Desuden er der hele dyrevelfærdsaspektet, kalvene er ikke længere et spild-produkt blot fordi de er født som det forkerte køn, og får et temmelig godt og naturligt liv.

Høstet

Foto: Høstet

Et andet projekt du kan funde er produktionen af økologiske havtorn hos Høstet på Bornholm. Konkret støtter du at de kan få sat flere stiklinger i jorden, og som med alle de andre crowdfunding projekter hos Crowdfarm, så får du som tak enten produkter eller oplevelser som tak for din økonomiske støtte. F eks hvis du støtter Emiliano´s Cacao kan du ved en af funding-mulighederne få dem ud med deres cacao-cykel til en børnefødselsdag, en firmafest eller hvor du nu synes det kunne være skægt med varm cacao. Klik selv ind på de forskellige projekter, og læs om ægte ildsjæle, hvad pengene går til og hvad du får retur her

Er du selv producent af et bæredygtigt fødevareprodukt, eller går du med tanker om at starte en produktion op, kan du rejse midler gennem Crowdfarm.

Indlægget her er ikke sponsoreret, det er ene og alene skrevet fordi jeg personligt synes jeg vildt godt om hele tanken bag Crowdfarm. Jeg har derfor også valgt at indgå i et ulønnet samarbejde med dem. Det kommer du til både at læse mere om, og se mere til her på bloggen og på diverse sociale medier.

Strikkede karklude: Perlerib

perlerib

Når man som jeg strikker karklude nærmest hele tiden, så får man lyst til at veksle lidt mellem mønstrene, og det seneste skud på stammen er i perlerib. Jeg synes det giver et rigtig fint mønster, og ser det for mig i et lille håndklæde og som grydelapper også.

Karkluden på billedet er strikket i en gul jeg simpelthen ikke kunne stå for, og som jeg fandt i Søstrene Grene der har en del forskellige farver at vælge mellem i bomuldsgarn. Ellers køber jeg ret trofast mit garn i online butikken Hobbii.dk, som har billige priser, især på deres garnpakker eller hvis du køber i større mængder.

Karklud i perlerib:

Pinde i str.3

Bomuldsgarn, ca. 1/2 nøgle a 50 gram

Slå 60 masker op.

Strik de første 4 pinde ret. Slut ligeledes de sidste 3 pinde i ret, og strik den sidste pind du lukker strikketøjet af med i ret også.

Dernæst starter du hver pind med 5 masker ret, ligesom du slutter pinden af med 5 masker ret. På den måde får du en pæn kant hele vejen rundt.

Fra maske 6 og frem på vrangsiden strikker du skriftevis ret og vrang – altså hver anden pind på den måde, indtil du slutter pinden af med 5 ret masker.

På forsiden strikker du udelukkende ret.

Du slutter af når kluden har nået den ønskede størrelse, jeg tæller ikke pindene da jeg efterhånden kan det på øjemål, men slutter af når de måler ca.25×25 cm.

Strikkede karklude: Perlestrik

img_20170128_133303_906

På denne karklud i perlestrik, har jeg strikket en kant i en anden farve de første 4-5 pinde. Det kan man jo evt bruge en rest garn til. Jeg synes det giver en fin kontrast, og mulighederne er jo endeløse.

Som du kan læse i indlægget her så foretrækker jeg at strikke mine karklude selv. Ja faktisk er jeg nærmest blevet besat af det, og strikker nu på livet løs. Jeg er ikke god til at læse mønstre sådan som de normalt står beskrevet i strikkeopskrifter, og det hører jeg mange sige. Så derfor deler jeg nu endnu et af de mønstre jeg strikker mine karklude i, nemlig perlestrik. Det giver kluden en god fasthed, og så er de ret så pæne.

imag3387

Karklud i perlestrik:

Pinde i str.3 (eller 2 1/2)

1 bomuldsgarn nøgle

Slå 50 masker op (55 hvis du strikker på pind 2 1/2)

Strik nu skiftevis en maske ret og en maske vrang. På pinden efter strikker du ret over en vrang maske, og omvendt vrang over en ret maske. Sådan bliver du ved.

Luk strikketøjet af når kluden har nået den ønskede størrelse, og hæft ende.

Du kan også give din karklud i perlestrik en kant hele vejen rundt, det gør du ved at:

Strik de første 4 pinde ret.

Start hver pind med 5 masker ret, ligesom du slutter pinden af med 5 masker ret.

Slut af med 4 pinde ret.

Luk strikketøjet og hæft enderne.

Du slutter af når kluden har nået den ønskede størrelse, jeg tæller ikke pindene da jeg efterhånden kan det på øjemål, men slutter af når de måler ca.25×25 cm.

imag3374

Too Good To go – StopSpildAfMad App

Har du hørt om App´en Too Good To go ?

Mindre Madspild for alle parter, og stadig noget fortjeneste for virksomhederne samt billigere mad eller brød til dig som forbruger går hånd i hånd, og er det såre simple konceptet handler om: det der er for godt til at blive smidt ud, kan sælges til en billig pris.

Du henter App´en, søger efter spisestedets, restaurantens eller bagerens navn, eller også browser du ud fra postnummer og ser hvad der byder sig i dit nærområde, eller måske på vej hjem fra arbejde. Ved køb klikker du blot køb, betaler via betalingskort og afhenter din mad. Tidsrummet hvorpå du kan afhente maden eller posen med brød er angivet af den enkelte udbyder, og priserne varierer – i mit nærområde fra 25 – 40 kr. Du kan selvsagt ikke vide hvad du får i din Magic Box eller Magic Bag, og du er f eks ikke garanteret at der er kage(r) med i din pose fra bageren.

I dag satte jeg mig for at teste en Magic Bag, og jomfruturen gik til et lokalt bageri her i Københavns Nordvest kvarter. Jeg kunne allerede ml 15.50-16.00 afhente min pose, selvom butikken først lukker senere, og det betød at jeg selv fik lov at vælge hvilket brød jeg ville have, da der stadig var en del at vælge imellem. Udover brødet fik jeg alt det du ser på billedet herover for 30 kr. Altså normalvis spiser jeg jo ikke rundstykker om aftenen, men det gør jeg så i dag. Ligesom det bliver til en croissant til dessert. Brød, bløde boller og tebirkes kan jo snildt fryses, og dermed er der brød til en del dage. En tur på brødristeren med morgenbrødet, og så går det også fint. Jeg er bestemt ikke afskrækket, og har klart mod på at prøve igen. Måske oven i købet også en Magic Box fra en af restauranterne? Dog tror jeg, at jeg holder mig fra dem hvor maden er pakket fra en buffet da jeg er noget loren ifht bakterier.
Ved en hurtig tur ned gennem “find mad”-listen i App´en, ser jeg kendte bagerier som Emmerys, Meyers, Reinh van Hauen, en del lokale samt flere Kvickly bagerier. Det beror nok på hvilket område du bor i, så tag et kig selv.

Løgblomster

Naar luften er fugtig og lyset er graat

og drægtige skyer drær,

saa rejser jeg ud til mit ét-kammer slot

og hygger mig indendørs dær.

Jeg sidder og sér, hvor det driver af vaadt

paa græs og paa dryppende træer.

Er der mon egentligt noget saa godt

som det saakaldte daarlige vejr.

Kumbel beskriver med denne lille Gruk, hvordan jeg i skrivende stund tænker om det sjaskede snevejr udenfor. For jeg har været ude og ordne et par ærinder og indkøb, men nu har jeg brygget mig en tår kaffe, tændt lys og sat mig til tastaturet, og så kan sne, sjask, sjap og kulde være hvad det er.

Jeg har aldrig brudt mig om denne årstid, da jeg var yngre havde jeg det hver vinter som om jeg var født i det forkerte land, og kæmpede blandt andet med mørke mismod. Det gør jeg ikke længere, men jeg lærer aldrig at holde af sjap, som sne jo desværre lynhurtigt bliver til i en storby som København. Nuvel, man kan jo gøre ét og andet for at muntre humøret og noget af det der gør mig allermest glad, er blomster.
På denne årstid er der ikke noget stort udvalg af blomster produceret herhjemme eller sådan nogenlunde i nærheden af, og derfor har jeg tradition for at have løgblomster helt fra november og frem til og med påske. De fås i alskens former og farver, og dermed er der en forårs-løgblomst for en hver smag. Tilmed er de langtidsholdbare, de små der bebuder forår.

Og hvad endnu bedre er, så er de genanvendelige. Løgene kan holde sig år efter år, særligt hvis du graver dem ned i jorden udendørs, og på den måde kan man få glæde af dem igen og igen. Det er bedst at sætte løg i jorden i det tidlige efterår inden frosten kommer. I mellemtiden gemmer man dem blot ved at børste det meste af evt jord af dem, og lade dem tørre ind med stilke og blade og alting et køligt, men frostsikret sted. Gerne i en kurv eller andet hvor de får luft, ellers kan man risikere at de rådner. Når det er tid til at sætte dem ud, kan man blot tage det mest visne af og grave dem ned der hvor man ønsker dem, sådan at de står dækket af jord. Men man kan også drive dem frem indendørs, enten ved at stille løget i et glas el lign. hvor kun rødderne når jorden og løget hviler på kanten, sådan som et klassisk hyacintglas fungerer. Men man kan også vælge at plante dem i jord, hver for sig i små urtepotter eller lign. eller evt sammen i flok eller måske blandet.

Her har jeg sågar sat tulipanløg, som vil vokse sig for store til potterne, men kan pottes om eller skæres af og nydes.

Vi modtager løbende løgblomster fra naboer, og leverer selv en del i gårdudvalget her i ejendommen jeg bor i. I efteråret satte vi i massevis, både af dem, men også af en masse indkøbte til formålet da vi ønsker fuldt flor hvert forår i blomstertønder, staudebede, plantekasser mv. Af dem vi har samlet ind var der en del tilbage som vi ikke fik sat, og da jeg opdagede at de nu var begyndt at spire, på trods af at de lå og rodede i en spand, tog jeg dem op og har nu pustet nyt liv i dem. Det er en skønsom blanding af perlehyacinter, dufttazetter og blomsterløg jeg ikke kan genkende, så det bliver lidt af en overraskelse at se hvad der spirer frem af blomster.

Et godt tip er at toppe jorden med lidt frisk mos, da det er med til at holde på fugtigheden. Fint ser det jo også ud med mos.

Min opfordring er derfor, at du ikke smider løgene ud når dine hyacinter, påskeliljer eller hvad du nu har, eller får af løgblomster ud. Også selvom du som jeg, bor i lejlighed. Gem dem i dit kølige kælderrum f eks og tag dem frem til næste år. Har du altan, kan du sætte løgene lidt dybt i altankasserne (eller andre krukker), og sagtens plante henover dem. Når sensommerblomsterne er visnet hen, og foråret kommer, vil de skyde op over jorden og du har på den måde fine løgblomster og dermed liv på altanen. Giv dem til en husejer eller grav dem ned et sted du synes der mangler en forårsbebuder eller to.

Der er da ikke nogen der ikke bliver glad af at se på sådan et sæt her, vel?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Blog på WordPress.com.

Up ↑