Guide til spiselige blomster: Tallerkensmækker

Her er bønner kantet med tallerkensmækkere på den ene side og tagets på den anden. Begge spiselige blomster som stod så flot det første år i vores urbanehave.

Mange spørger mig om spiselige blomster – hvad kan de bruges til? hvilke er spiselige? hvordan dyrkes de? hvor køber jeg dem? osv. og det har fået mig til at lave en decideret guide til de skønne sager. En guide hvor jeg forsøger at komme hele vejen rundt om planten, uden at det bliver alt for gartner-agtigt. En guide der er brugbar for dig der bruger, eller gerne vil til at bruge spiselige blomster i din madlavning.

Selv var jeg ikke i tvivl da vi startede vores urbane have i gården op for nu fire år siden, den skulle have et overflåd af spiselige blomster, som dengang (også) var svære at købe sig til. Det er mange af dem stadig, og for sådan et by menneske som jeg, der ikke lige kender nogen med en have tæt på, så var der ikke andet for end at så dem selv. Og de er vitterlig lette at have med at gøre, de spiselige blomster. Som bonus tiltrækker de bier som enhver haveejer er afhængig af kommer forbi, og indtil flere af dem enten skræmmer skadedyr væk eller tiltrækker dem, sådan at de ikke går i andre spiselige planter. Og så er de jo bare smukke, velduftende og velsmagende!

Her ses hvor velvilligt tallerkensmækker kravler nedover plantekasserne i Den Urbane Have.

Kært barn har mange navne.

Egentlig hedder tallerkensmækkeren tropaeolum majus eller nasturtium på latin. Men kaldes pga de store flade blade, tallerkensmækker herhjemme. Den går også under navnet blomsterkarse, hvilket tilskrives dens karse-agtige pebrede smag især i bladene. Både blade og blomster er spiselige. De spæde blade er mindst kraftige i smagen.

Sæson.

Når den sås på friland skal frøene i jorden sidst i april måned når den værste nattefrost er ovre, alt afhængig af i hvilken jordhøjde den sås – desto mere beskyttet, jo tidligere kan den sås.

Den skyder kort tid efter, igen afhængig af varme, nedbør mv og man kan høste bladene allerede fra maj-juni måned. Tallerkensmækkeren sætter blomst i slut juni/start juli og blomstrer helt ind i oktober, eller til frosten sætter ind.

Planten er et-årig.

Den nye pige i klassen i år: den abrikos farvede tallerkensmækker.

Sorter.

Der findes en del forskellige sorter, og mange planteskoler samt webshops har efterhånden fået en del farver og sorter at vælge mellem når det kommer til frø.

Den Urbane Have har vi i år tre forskellige slags: en med abrikos farvet blomst som har lysegrønne blade, den mere klassiske med orange og gule blomster, som også har lysegrønne blade og så en med kirsebær farvede blomster som får et mere mørkt løv. Jeg har set den i hvid, lyserød, pink og flerfarvet også. ( Se f eks froebutikken.dk for forskellige sorter).

Gul tallerkensmækker m. orange mønster.

Vækstbetingelser.

Hvis du kender en der dyrker tallerkensmækkere, kan du måske få lov at høste frø fra den. Den begynder at smide frøene i august-september, og selvsår sig hvis ikke man fjerner frøene. Saml blot de frø planten selv har smidt op. Lad frøene tørre et tørt sted, og kom dem i frøpose el lign når de er helt tørre og lette.

Du kan være heldig at finde tallerkensmækkere som plante på planteskoler, hos velassorterede blomsterforretninger og supermarkeder. Men har du en altan, en have eller blot mulighed for at sætte et par krukker i en gård, så kan du med fordel så tallerkensmækker selv. Den passer stort set sig selv henover sommeren, men kan selvfølgelig godt lide at blive vandet i tørkeperioder. Bedst er det hvis den enten kan få lov at hænge – eks vis i en altankasse, eller hvis den har noget at vokse op ad, for den breder sig med lange stængler og tager rigtig fart henover højsommeren.

Tallerkensmækker kan godt tåle noget skygge, men for at blomstre skal den helst have sollys. Planten stikker ikke dybt og er nem at flytte eller fjerne. Den breder sig velvilligt. Desto mere gødet jord den vokser i, desto flere blade og færre blomster sætter den.

Du kan også så den i en krukke indendørs og f eks have den i et planteophæng eller stående højt sådan at den kan hænge nedad.

Generelt er der at sige om tallerkensmækkeren, at det er en virkelig let plante at have med at gøre og den er derfor en sikker begynder plante. Dog bliver en del af den angrebet af lus over sommeren, og kan man slet ikke holde dem ud, så nip det angrebne af eller sprøjt med en blanding af kærnemælk, citronsaft og vand på de angrebne steder, det får som oftest lusene til at forsvinde. Vi er ikke helt hysteriske i vores plantekasser, for når lusene går i nogle af tallerkensmækkerne, så går de tilsyneladende ikke i andre af vores spiselige afgrøder. Men se altid efter når du plukker både blomst og blade, og skyl inden brug – blomsterne tåler selvsagt ikke en hård vandstråle, så det bedste er at ligge dem i vandbad kortvarigt og lade dem lufttørre inden brug. Særlig gode nabo-planter er: ærter, bønner og bærfrugt, da tallerkensmækkeren er med til at holde skadedyrene fra disse planter væk.

En forkælet kartoffelmad med rygeost og tallerkensmækkere samt en røget laks pyntet af med tallerkensmækkerblade og en anden spiselig blomst: hjulkrone.

Brug tallerkensmækker i …

Umiddelbart er den mest oplagt at bruge i det salte køkken, da især bladene smager stærkt af karse, pebret og let sennepsagtig. Den klæder f eks røg-smag rigtig godt og spiller godt op af rygeost, røget fisk mv. Brug bladene i salater der trænger til et pift og pynt af med blomsterne. Pynt kartoffelmaden, æggekagen eller smørrebrødet af med de små spæde blade. Brug bladene rullet sammen om fyld, f eks en fiskesalat af en slags. Generelt matcher den noget med fedme.

Bladene kan også hakkes fint og tåler let opvarmning – dog mister de lidt af smagen når de varmes op. Desuden kan bladene hakkes og tørres og gemmes som et krydderi.

Både bladene og blomsterne har også et snert af sødme over sig, og kan derfor også bruges i det søde køkken i nogen udstrækning. Smag dig frem, sådan at smagen matcher.

På billedet herover er der brugt tallerkensmækkerblade i en frisk salat, som også er pyntet af med et par af de smukke blomster. Og på billedet herunder giver tallerkensmækker blade sammen med kørvelpesto de ferske hvide asparges et godt modspil.

TIP: lav en decideret krydderurte salat, f eks med persille, dild, purløg, basilikum, karse, mynte og blade af tallerkensmækkere. Rør en let vinaigrette og bland med alle urterne og pynt af med spiselige blomster.

De umodne frø kan også høstes før de falder af og syltes. De bruges som en slags kapers.

Blomsterne smager ikke nær så meget som bladene, men blomster fra samme plante kan variere i smagen.

Både blomst og stilke er også virkelig fine i en buket, her i en sensommer buket i farverne hvid, gul og orange.

Har du tips eller råd om tallerkensmækkere, så del endelig i kommentarsporet herunder.

 

Kilder: Den selvforsynende have, John Seymour, wikipedia, Arla samt egen erfaring.

Se Fødevarestyrelsens liste over spiselige planter.

Reklamer

MabloggerUdfordringen3: Svineskank m. ribs-relish og stegt spidskål

MadbloggerUdfordringen3/LaCucinaNada

Når jeg søsætter endnu en omgang af Madblogger Udfordringen begynder hjernen straks at køre: “Hvad skal jeg dog selv finde på?”, “Kan jeg mon bruge det og det til min ret?”, “Hvad nu hvis … ?”. Og jeg er VILD med processen.

Ligesom jeg er fuldstændig tosset med at alle de madbloggere gider lege med igen og igen, og at nye tør tage udfordringen op! TUSIND TAK til jer alle.

Hvis du vil se hvad mine med-madbloggere har fundet på, alt fra snacks til komplicerede hovedretter til festlige og sirlige desserter, så se med her: https://www.facebook.com/MadbloggerUdfordringen eller se #madbloggerudfordringen3 på Instagram.

Denne gang går udfordringen i al sin enkelthed ud på, at lave Sommermad! og man vælger om man vil skabe et bidrag til det salte køkken, eller om man hellere vil over i det søde og lege. Det står skam også én frit for at lave en ret i begge kategorier, det har jeg selv valgt at gøre.

Min første ret er i det salte køkken, og her var udfordringen bundet af at skulle indeholde tre råvarer; svin, bær og bladgrønt. De tre ingredienser valgte jeg at omsætte til; svineskank, ribs og spidskål. Svineskank vil mange måske mene mest er en vinterret, da tilberedningstiden er lang, men jeg synes det er så afsindig godt et stykke kød at det fortjener at blive spist hele året. Jeg har stegt skanken her i ovnen, men du kan sagtens grille den det sidste stykke tid hvis du er til den slags. Svineskank er et billigt stykke kød, og lad dig ikke skræmme af dets oprindelse – du får simpelthen det møreste og saftigste svinekød. Og som bonus, får du rigtig meget svær, og det er jo ikke sådan at kimse ad.

Spidskål er en af mine absolutte favorit spise om sommeren – i rå tilstand, stuvet, i yoghurt, smørdampet, i salater, som slaw osv osv. Søg på “spidskål” i søgefeltet her på bloggen, og find en del opskrifter med spidskål. En anderledes måde at spise spidskål på, er at stege det. Faktisk så steges det ikke kun, det dampes også med væde af en slags, og her har jeg valgt en tør æblecider som giver en utrolig lækker smag. Du kan sagtens bruge en ufiltreret æblemost i stedet.

Det var svært at vælge et bær, for jeg ELSKER simpelthen alle slags bær – søde som sure. Og apropos det syrlige, det var faktisk det jeg synes var det bedste match til svinekødet, og derfor faldt valget på ribs. Ribs som hænger i fine klaser, og som oftest bliver brugt til gele eller i det søde køkken. Jeg valgte at splejse ribsene med rødløg, som viste sig at være et ganske fortrinligt makkerpar. Den relish-agtige ting jeg har lavet som tilbehør her, vil gå rigtig godt til mange andre sommerretter også.

MadbloggerUdfordringen3/LaCucinaNada

Og så har jeg valgt at blære mig lidt med nogle af alle mine spiselige sager fra min Urbane Have, de fleste af dem kan du få i specialforretninger, Irma eller i Torvehallerne. Eller hvis du er heldig at kende en køkkenhave ejer, så spørg om du må gå på rov.

– Vær obs på at svineskanken kræver tid at lave!

* * * * *

Opskrifterne er, på nær svineskanken, til 1 person:

Svineskank:

En svineskank fra en glad gris, jeg lavede en på 1.2 kg og har kød til en del dage.

Groft salt.

Skær fedtlaget af bunden af skanken, og rids i sværen ca.1 cm dybt på tværs, sådan at det danner tern. Gnid salt på og imellem sværen.

Sæt skanken på en rist med en bradepande under. Kom en smule vand i bradepanden.

Steg skanken ved 140 grader i 3 timer, skru op på 200 grader de sidste 20 minutters tid, sådan at sværen bliver sprød – hold øje med den.

Server skanken skåret i mindre stykker med svær på, eller hvis du serverer den for flere, så sæt den blot på et skærebræt med en god kniv ved siden, så kan den skæres af ved bordet.

Stegt spidskål:

1/2 spidskål, et grønt går sagtens an, men se om ikke du kan finde et lilla, som matcher relishen på fineste vis, og giver kolorit på tallerknen.

Smør til stegning

1 dl tør æblecider

samt

Ærter fra ca. 4-5 friske bælge

Et par friske ærteskud. Du kan dels købe ærteskud, og ellers nippe af ærteplanten, hvis altså det er en der ikke bliver sprøjtet.

Frisk revet citronskal

Spiselige blomster, ikke blot som lir, men også som smags supplement! Jeg har brugt blomster fra blomsterkarse, også kaldet tallerkensmækker. Blomsten har en lidt pebret smag. Vælg en spiselig blomst du kan få adgang til, og som du synes passer til. Alternativt vælg en frisk krydderurt.

Læs mere om spiselige blomster her: http://denurbanehave.com/2014/04/27/spiselige-blomster/

Skær spidskålen over, lad endelig stokken blive siddende, det er den der holder sammen på bladene. Skær evt det nederste af. Tag evt de yderste blade af.

Kom smør i en sauterpande, og lad det brune let. Læg nu spidskålen med skæresiden ned ad, og brun kålen et par minutter. Hæld cider ved, og lad det simre til det reduceres næsten helt.

– Det er her du skal bruge væden til at stege løgene af i!

Ved anretning rives citronskal med et juliennejern udover kålen.

Damp ærterne let, eller server dem rå til. Drys dem udover kålen. Pynt nu kålen med ærteskud og spiselige blomster.

Rør nedenstående vinaigrette til, og hæld den over ved servering.

Stikkelsbær-vinaigrette til spidskål:

2 tsk stærk sennep

et nip flagesalt og frisk kværnet peber

1 spsk jordbær eddike, eller anden sød eddike

1 spsk god olivenolie

2 spsk stikkelsbærsirup ( køb den hos http://www.vibegaard.dk/, og brug den f eks på pandekager eller desserter også, den er hamrende god!)

Bland olie og sirup, og pisk sennep ud heri. Krydr, og pisk eddiken i til den tykner. Hæld vinaigretten over spidskålen ved servering.

Ribsrelish:

Pil ribs af en god håndfuld klaser

1/2 rødløg

Et par stilke frisk timian

Spæde blomsterkarse blade + et par spiselige blomster, jeg brugte et par ananas salvie blomster.

Skær det halve løg i meget tynde både. Kom løgene i en skål og dæk med iskoldt vand. Dette gør at den bitre smag i løgene aftager en smule.

Når du har stegt spidskålen til der kun er en smule af cideren tilbage i panden, tager du kålen af, og slukker for varmen. Smid nu løg og timian på, og rør godt rundt. Lad det stå og trække imens du anretter resten af retten. Lige inden servering smider du ribsene på, sådan at de trækker en smule varme.

Anret ved siden af kødet, eller i en lille skål, og pynt med blomsterkarse bladene og evt spiselige blomster.