ByBonde

Præservering: Purløgs-infuseret eddike

Skrevet den 1. juni 20181. juni 2018 af LaCucinaNada

Så smuk rosa er eddiken blevet på blot 2 dage, og smagen er allerede skøn.

Infuseret eddike kan ret meget, udover at få de mest fantastiske farver. Det at et emne får lov at trække smag gør eddiken smagskoncentreret og yderst oplagt til især at bruge i dressing. På den måde får sommerens salater et pift både visuelt og vigtigst, smags-mæssigt.

– Forestiller mig at også en hjemmerørt mayonnaise med denne eddike bliver et af sommerens store hit i det lille hjem … kan du smage det?

Forleden blev jeg på Instagram inspireret til at lave mig en eddike infuseret med purløgsblomster. Og nu de blomstrer på livet løs i vores urbanehave i gården, så var der jo ikke andet for end at prøve. Der er egentlig ikke nogen opskrift, for det er så såre simpelt: pluk purløgsblomster, skyl dem og se dem efter for diverse krible-krable væsen og lad dem dryppe af. Kom en god håndfuld blomster i et sylte, – eller henkogningsglas, eller i en flaske med låg, hvis halsen er bred nok til at få blomsterne ned i. Husk at glassene skal være rene. Hæld klar lagereddike på til det dækker blomsterne og luk. Lad nu eddiken trække et par dage eller 5, si blomsterne fra. Lad eddiken stå mørkt. Brug løs af den, og hvis du får lavet et glas ekstra kan du jo forære det væk.

Se også opskriften på Roseneddike !

Guide til spiselige blomster: Tallerkensmækker

Skrevet den 4. juli 201719. november 2018 af LaCucinaNada

Her er bønner kantet med tallerkensmækkere på den ene side og tagets på den anden. Begge spiselige blomster som stod så flot det første år i vores urbanehave.

Mange spørger mig om spiselige blomster – hvad kan de bruges til? hvilke er spiselige? hvordan dyrkes de? hvor køber jeg dem? osv. og det har fået mig til at lave en decideret guide til de skønne sager. En guide hvor jeg forsøger at komme hele vejen rundt om planten, uden at det bliver alt for gartner-agtigt. En guide der er brugbar for dig der bruger, eller gerne vil til at bruge spiselige blomster i din madlavning.

Selv var jeg ikke i tvivl da vi startede vores urbane have i gården op for nu fire år siden, den skulle have et overflåd af spiselige blomster, som dengang (også) var svære at købe sig til. Det er mange af dem stadig, og for sådan et by menneske som jeg, der ikke lige kender nogen med en have tæt på, så var der ikke andet for end at så dem selv. Og de er vitterlig lette at have med at gøre, de spiselige blomster. Som bonus tiltrækker de bier som enhver haveejer er afhængig af kommer forbi, og indtil flere af dem enten skræmmer skadedyr væk eller tiltrækker dem, sådan at de ikke går i andre spiselige planter. Og så er de jo bare smukke, velduftende og velsmagende!

Her ses hvor velvilligt tallerkensmækker kravler nedover plantekasserne i Den Urbane Have.

Kært barn har mange navne.

Egentlig hedder tallerkensmækkeren tropaeolum majus eller nasturtium på latin. Men kaldes pga de store flade blade, tallerkensmækker herhjemme. Den går også under navnet blomsterkarse, hvilket tilskrives dens karse-agtige pebrede smag især i bladene. Både blade og blomster er spiselige. De spæde blade er mindst kraftige i smagen.

Sæson.

Når den sås på friland skal frøene i jorden sidst i april måned når den værste nattefrost er ovre, alt afhængig af i hvilken jordhøjde den sås – desto mere beskyttet, jo tidligere kan den sås.

Den skyder kort tid efter, igen afhængig af varme, nedbør mv og man kan høste bladene allerede fra maj-juni måned. Tallerkensmækkeren sætter blomst i slut juni/start juli og blomstrer helt ind i oktober, eller til frosten sætter ind.

Planten er et-årig.

Den nye pige i klassen i år: den abrikos farvede tallerkensmækker.

Sorter.

Der findes en del forskellige sorter, og mange planteskoler samt webshops har efterhånden fået en del farver og sorter at vælge mellem når det kommer til frø.

I Den Urbane Have har vi i år tre forskellige slags: en med abrikos farvet blomst som har lysegrønne blade, den mere klassiske med orange og gule blomster, som også har lysegrønne blade og så en med kirsebær farvede blomster som får et mere mørkt løv. Jeg har set den i hvid, lyserød, pink og flerfarvet også. ( Se f eks froebutikken.dk for forskellige sorter).

Gul tallerkensmækker m. orange mønster.

Vækstbetingelser.

Hvis du kender en der dyrker tallerkensmækkere, kan du måske få lov at høste frø fra den. Den begynder at smide frøene i august-september, og selvsår sig hvis ikke man fjerner frøene. Saml blot de frø planten selv har smidt op. Lad frøene tørre et tørt sted, og kom dem i frøpose el lign når de er helt tørre og lette.

Du kan være heldig at finde tallerkensmækkere som plante på planteskoler, hos velassorterede blomsterforretninger og supermarkeder. Men har du en altan, en have eller blot mulighed for at sætte et par krukker i en gård, så kan du med fordel så tallerkensmækker selv. Den passer stort set sig selv henover sommeren, men kan selvfølgelig godt lide at blive vandet i tørkeperioder. Bedst er det hvis den enten kan få lov at hænge – eks vis i en altankasse, eller hvis den har noget at vokse op ad, for den breder sig med lange stængler og tager rigtig fart henover højsommeren.

Tallerkensmækker kan godt tåle noget skygge, men for at blomstre skal den helst have sollys. Planten stikker ikke dybt og er nem at flytte eller fjerne. Den breder sig velvilligt. Desto mere gødet jord den vokser i, desto flere blade og færre blomster sætter den.

Du kan også så den i en krukke indendørs og f eks have den i et planteophæng eller stående højt sådan at den kan hænge nedad.

Generelt er der at sige om tallerkensmækkeren, at det er en virkelig let plante at have med at gøre og den er derfor en sikker begynder plante. Dog bliver en del af den angrebet af lus over sommeren, og kan man slet ikke holde dem ud, så nip det angrebne af eller sprøjt med en blanding af kærnemælk, citronsaft og vand på de angrebne steder, det får som oftest lusene til at forsvinde. Vi er ikke helt hysteriske i vores plantekasser, for når lusene går i nogle af tallerkensmækkerne, så går de tilsyneladende ikke i andre af vores spiselige afgrøder. Men se altid efter når du plukker både blomst og blade, og skyl inden brug – blomsterne tåler selvsagt ikke en hård vandstråle, så det bedste er at ligge dem i vandbad kortvarigt og lade dem lufttørre inden brug. Særlig gode nabo-planter er: ærter, bønner og bærfrugt, da tallerkensmækkeren er med til at holde skadedyrene fra disse planter væk.

En forkælet kartoffelmad med rygeost og tallerkensmækkere samt en røget laks pyntet af med tallerkensmækkerblade og en anden spiselig blomst: hjulkrone.

Brug tallerkensmækker i …

Umiddelbart er den mest oplagt at bruge i det salte køkken, da især bladene smager stærkt af karse, pebret og let sennepsagtig. Den klæder f eks røg-smag rigtig godt og spiller godt op af rygeost, røget fisk mv. Brug bladene i salater der trænger til et pift og pynt af med blomsterne. Pynt kartoffelmaden, æggekagen eller smørrebrødet af med de små spæde blade. Brug bladene rullet sammen om fyld, f eks en fiskesalat af en slags. Generelt matcher den noget med fedme.

Bladene kan også hakkes fint og tåler let opvarmning – dog mister de lidt af smagen når de varmes op. Desuden kan bladene hakkes og tørres og gemmes som et krydderi.

Både bladene og blomsterne har også et snert af sødme over sig, og kan derfor også bruges i det søde køkken i nogen udstrækning. Smag dig frem, sådan at smagen matcher.

På billedet herover er der brugt tallerkensmækkerblade i en frisk salat, som også er pyntet af med et par af de smukke blomster. Og på billedet herunder giver tallerkensmækker blade sammen med kørvelpesto de ferske hvide asparges et godt modspil.

TIP: lav en decideret krydderurte salat, f eks med persille, dild, purløg, basilikum, karse, mynte og blade af tallerkensmækkere. Rør en let vinaigrette og bland med alle urterne og pynt af med spiselige blomster.

De umodne frø kan også høstes før de falder af og syltes. De bruges som en slags kapers.

Blomsterne smager ikke nær så meget som bladene, men blomster fra samme plante kan variere i smagen.

Både blomst og stilke er også virkelig fine i en buket, her i en sensommer buket i farverne hvid, gul og orange.

Har du tips eller råd om tallerkensmækkere, så del endelig i kommentarsporet herunder.

Kilder: Den selvforsynende have, John Seymour, wikipedia, Arla samt egen erfaring.

Se Fødevarestyrelsens liste over spiselige planter.

MadbloggerUdfordringen #6: Dyrk og spis lokalt

Skrevet den 10. januar 201510. januar 2015 af LaCucinaNada

Nu blev det MadbloggerUdfordringens tur til at blive udfordret, og det af Forbrugerrådet Tænk, som gerne vil inddrage madbloggere i debatten om lokalt producerede råvarer og produkter. I kommentarsporet til indlægget der er linket til længere oppe, kan du læse indlæg fra med-bloggere, ligesom du kan hente undersøgelser, gode råd og se lister over gårdbutikker mv i links nederst i samme indlæg.

I de undersøgelser Forbrugerrådet Tænk har fået lavet, viser et ikke overraskende mønster, at os der bor i Hovedstaden er de der køber færrest lokalt producerede råvarer og produkter. For det er en udfordring når ens transportmiddel er en cykel, ens fødevarer pusher er et supermarked og når udbuddet i de supermarkeder enten er ikke-eksisterende, når det drejer sig om lokale varer, eller generelt meget lille. Mit overblik siger mig at Brugsen er den kæde med størst fokus på SpisLokalt, og i mit nærområde er Brugsen på Nørrebrogade ret langt fremme på den front. Men bedst til at føre et udvalg af lokale varer synes jeg at online butikker er, og heldigvis stiger andelen af gårdbutikker mv der sælger deres varer via internettet.

Selv gør jeg mig slet ikke umage nok med at komme lokalt produceret kød i kurven, og med vinterens komme sidste år, måtte jeg igen på jagt efter lokalt dyrkede frugter og grøntsager, eller i hvert fald de danske af dem. Og dét i sig selv er problematisk, selv hos de supermarkedskæder der sælger sig på andre værdier end prisen, kan jeg eks vis knap nok finde danske æbler. At jeg køber økologisk, gør bestemt ikke udfordringen mindre, hvilket jeg finder meget mærkværdigt, da Danmark ligger i front på økologien.

Man kan jo diskutere supermarkedets kvalitets udbud, ligesom friskheds spørgsmålet af alle friske råvarer, men faktum er at de allerfleste af os køber ind i et supermarked. Måske køber de fleste nok også al deres mad i et af disse madmekkaer? Selv køber jeg alle basisvarer i supermarkedet, suppleret med varer fra et stigende antal andre steder: min lokale fiskehandler, som forsøger at få så mange lokalt fangede fisk som muligt, slagteren i Guldbergsgade på Nørrebro samt slagteren ved Kultorvet, som begge er økologiske og/eller sælger frilandskød. Efter dialog om lokalt fersk kød hos begge slagtere, kunne de oplyse mig om at der er en stigende efterspørgsel og at de i forvejen har fokus på det. Men jo, der ryger også en del kød ned i min e-kurv når jeg bestiller varer hos enten nemlig.com, og hos Aarstiderne.com, her vælger jeg dansk .kød. Når vi taler om alle kolonialvarerne, så afhænger det meget af hvilke varer der er tale om, hvis der skal stå lokalt produceret på etiketten før det kommer ind på mine køkkenhylder – for oliven, olier, ris, pasta, balsamico og en masse andre sager, ja de er som oftest produceret syd for Ejderen, og sådan er det. Derimod har jeg som oftest et udvalg af marmelader, geléer mv som er fundet på fødevaremarkeder, i lokale butikker mv, hvis altså ikke de er hjemmelavede, hvilket de som oftest er i mit køkken. Og så er vender vi tilbage til det jeg indtager mest af: frugt og grønt.

I mange år fik jeg mine rationer leveret i en kasse fra Aarstiderne, men de er slet ikke gode nok til at komme danske varer ned blandt deres ellers lækre og brede udvalg, og derfor vælger jeg det ikke særlig ofte længere. De har en kasse i sortimentet med udelukkende danske varer, og da det i den er årstidens grønt er den et ret godt tilvalg når tiden er knap til grøntsagsjagt, og når man endnu en gang møder supermarkedernes ensformige grønthylder. Ellers henter jeg mine grønne, sprøde, friske og vitaminrige sager hos Omegn i Torvehallerne, som fører an i netop udvalget af lokalt producerede grøntsager og frugter. Noget de også gør det i, er at hente nye eller glemte sorter hjem, og det i alskens farver, størrelser og smage. Afgjort et af de mest inspirerende sted at købe frugt og grønt i København. Hvis ikke hverdagen stod på fuldtidsjob, kroniske smerter og seks måneder med mørke, ja så tog jeg gerne turen ind forbi hallerne flere gange ugentligt, men hverdagen kalder jo på én, og derfor skal det også være let tilgængeligt.

I frustration over at det ikke er det, og af ren kærlighed over at kunne bestemme hvilke sorter jeg ønsker at tilberede og gnaske i mig, ja så valgte jeg sidste år at etablere en Urban Have i min gård.

Denne urbane have gav mig, og mine naboer, frisk grønt i månedsvis henover foråret, sommeren og langt ind i efteråret. Jeg har slet ikke ord nok for hvor stor en glæde de plantekasser har bragt ind i mit liv … Det er nok det bedste jeg nogensinde har skabt med egne hænder. Hvis du har fulgt mine ord og billeder om livet som ByBonde, så har du nok fanget mit budskab: DO IT. Ja det kræver noget arbejde, men lønnen er så ubeskrivelig stor, at det lønner sig fuldt ud. Og det er egentlig mit bidrag i debatten om SpisLokalt som by-bo, en opfordring til at berige dit udvalg af krydderurter, grøntsager, bær og måske ligefrem frugt, ved at anlægge en urban have. Det kan jo gøres i større eller mindre skala – sæt eks vis en kaplilærkasse med tomatplanter på taget af cykelskuret i gården, en krukke med flere forskellige krydderurter ved døren til bagtrappen eller plant en enkelt kasse til med et udvalg af salater i en palle. Eller gå hele vejen som vi er ved at gøre det i vores gård, og få naboerne med på den. Jeg lover dig at både børn og voksne vil glædes over initiativet. Og hvem ved, måske det ligefrem fører et øget fællesskab med sig? Og det er jo ikke sådan at foragte i vores fortravlede storby hverdag. Husk at man kan dyrke virkelig mange ting i sin vindueskarm eller i sin altankasse også!

En anden måde jeg skaffer lokale lækkerier på, er ved at tage ud i det blå på sanketure, hvor jeg fouragerer alt fra hyldeblomster, hyldebær, blommer, brombær, hindbær og æbler, til ramsløg, strand timian, vilde hvidløg mv. Meget af det 5 minutter fra min bopæl, andet når jeg er i det danske sommerland hvor strandeng, skov, kanten ved markerne og især min venindes sommerhus i Marielyst, som har til huse på en nedlagt frugtplantage, er mine jagtmarker. Man bliver overrasket over hvor meget byens natur egentlig byder på af spiselige sager! Selvfølgelig skal man være opmærksom på bil os, forurenede områder og særligt om der luftes hunde i nærheden af det der vokser lavt, og så skal man huske ikke at gå for hårdt til naturen – både for dens skyld, men også for den næste som vil plukke af de gratis glæder. Så pluk det du skal bruge, pluk spredt og ødelæg ikke grene, bevoksning mv. Hvis du har mod på at finde bær, frugt og grønt i naturområder tæt på dig selv, så hent ByHøst appen og se hvor andre har fundet plukkesteder – bidrag også selv med dine finde-steder, så alle får glæde af guldet. Der findes også et par gode bøger om emnet, desværre ikke i lommeformat, men som er rigt illustreret og giver dig viden om sorter du måske ikke kender i forvejen.

Her i de mørke vintermåneder er urban haven jo selvsagt gået i dvale, eller dvs ikke helt, for faktisk har jeg sået vintersalater som er så hårdføre at sne og frost ikke slår dem omkuld, og jeg savner VILDT at kunne stikke i mine Birkenstock og løbe ned ad køkkentrappen for at hente grønt af egen avl. Men så bruges tiden til at planlægge hvad vi skal så og dyrke når foråret kommer igen. Og i år skal køkkenhaven udvides med flere plantekasser, grovere grøntsager samt et mindre udvalg af bærbuske. For vi har formuleret en erklæring i gårdudvalget, hver gang vi skal plante noget nyt i gården, eller hver gang en prydbusk går ud, så skal der plantes noget spiseligt. Alle de spiselige sager er jo også enorm prydelige, og pirrer sanserne om end i endnu højere grad end de grønne og de der blomstrer, så det kan kun gå hen og blive en gevinst for de 149 ejere vi er i ejerforeningen. Og på den måde bliver vi, om ikke selvforsynende, for det er ikke målet, men får mulighed for at kunne øge mængden af lokalt producerede sager i ret mange måneder af året. Se det er da #SpisLokalt i mine øjne.