byhave

Guide til spiselige planter: Vulkansurkløver (rød skovsyre)

Skrevet den 29. marts 201819. november 2018 af LaCucinaNada

I guiden til spiselige blomster og planter er vi nu nået til en af de nok mest eksponerede, nemlig den der i folkemunde kaldes rød skovsyre. I grunden hedder den ikke sådan, men derimod vulkansurkløver, Oxalis vulcanicola på latin. Vulkansurkløver hører til surkløverfamilien, Oxalidaceae og navnet Oxalis hentyder til som navnet antyder, oxalsyre – ligesom i rabarber. Som du nok ved er oxalsyre er giftigt i store mængder, men den slags mængder indtager man jo slet ikke når man pynter af med henholdsvis bladene og blomsterne fra vulkansurkløveren eller bruger den i små mængder – i store mængder smager den slet ikke godt.

Vulkansurkløver er oprindelig en plante fra syd, – og mellem Amerika, og hører ikke til i vores flora som den vildtvoksende skovsyre Oxalis acetosella. Den har mørkerøde blade, nærmest lilla på bagsiden og får gule blomster. Blomsterne springer ud i solskin, og derfor trives planten bedst lyst. Der findes efterhånden et par varianter af spiselig Oxalis, f eks en sort hvor bladene er nærmest gyldne og blomsterne hvide. Spørg efter dem på planteskolen eller hos en gartner der dyrker krydderurter. Eller spørg om du må få et par stiklinger hos venner og bekendte.

Faktisk er Vulkansurkløver en flerårig plante, men så skal den stå frostfrit om vinteren. Af den årsag, samt fordi den formerer sig ved hjælp af underjordiske stængler, og kan blive afsindig stor kan det være en fordel at sætte den i krukker. I Den Urbane Have har vi nu haft den i plantekasserne ude i enderne, sådan at den kan falde ned over kanten og pynte med sin pragt og har blot gravet dem op i efteråret, hvorpå vi har sat nye i foråret. Mest af alt fordi vi ikke har plads til særlig mange overvintrende planter. Til gengæld har vi hver gang taget afstikkere og på den måde lavet nye planter, hvilket er helt vildt nemt – enten kan du klippe stiklinger af og sætte dem i vand, hvor den så forholdsvist hurtigt sætter rødder, eller du kan blot stikke stiklinger i jorden. Hvis du gør det sidste skal du være meget opmærksom på om planten er fugtig nok.

Senest har jeg brugt vulkansurkløver blade til at pynte af med på disse agurkeruller m.makrelsalat og samtidig med at det ser fint ud, så giver de lige det syrlige pift.

Selv pynter jeg ofte mad af med især bladene som har en dejlig let syrlighed, og det være sig i både det søde og det salte køkken, blot at syren passer til i smagen. I løbet af sommeren hvor vulkansurkløveren sætter en masse af de små fine blomster bruger jeg også løs af dem. De smager af knap så meget som bladende og passer derfor ind lidt flere steder.

Her et eksempel på hvor fint og enkelt de små gule vulkansurkløver blomster kan være med til at pynte en lille anretning med hvide asparges af.

Årsagen til at jeg deler dette indlæg på denne årstid, er at det er et helt perfekt tidspunkt at få trimmet sin vulkansurkløver lidt, nu den skyder helt nede fra med friske skud. Det man klipper af, kan man jo så oplagt bruge til at lave stiklinger af til nye planter. Sidste år havde vi ikke vulkansurkløver i vores by-køkkenhave, noget jeg ærgrede mig over og har bestemt mig for at vi skal have i år. Så nu er jeg ved at stiklinge-formere den noget forhutlede vulkansurkløver jeg har stående i min windowfarm.

På billedet ovenover ses Vulkansurkløveren i plantereolen vi har i Den Urbane Have. Vi havde blot taget et par afstikkere fra moderplanten og så sørgede de selv for at slå rødder i deres nye bolig. Har du ingen have, så fortvivl ej, vulkansurkløver trives rigtig fint indendøre, ligesom den vil gøre det på de aller fleste altaner.

Se Fødevarestyrelsens oversigt over planter ifht spiselig brug.

Gen-dyrk bladselleri

Skrevet den 29. marts 2018 af LaCucinaNada

Ved mit forsøg på at fotografere urtepotten, synes min ene kat at hun da skulle være med på billedet, så det fik hun lov til, den lille linselus.

Nu har jeg gennem nogle år gendyrket grøntsager af forskellig slags og har fundet nogle favoritter som jeg er særlig vild med at dyrke. En af dem er rødbede, som giver de skønne rødbedeblade til salater, en anden er bladselleri som især giver toppene, men faktisk også reelt gendyrker sig. Det er en flippet tanke at man kan plante en grøntsag igen, blot man har den del af den som sætter rødder tilbage, men samtidig er det jo sund fornuft. Fænomenet er sikkert opstået i krigstid eller anden periode med økonomisk nedgang og med mangel på ressourcer. I hvert fald kan man læse om det i forbindelse med Victory Gardens, som nok har været forgængeren for kolonihaven, hvor byboere fik mulighed for at dyrke jorden i, eller tæt på byerne.

Jeg får ret forskellige reaktioner når jeg enten deler billeder af gen-dyrk eller folk ser mine gendyrknings-projekter herhjemme. Mange er overraskede over at man overhovedet kan, og det siger jo nok noget om vores manglende basale viden om dyrkning af grøntsager, især yngre generationer og bymennesker har jo nærmest aldrig set hvordan en grøntsag dyrkes. Nuvel, det emne skal vi ikke ind på i dette indlæg.

Det skal derimod handle om gen-dyrk af bladselleri, en grøntsag de fleste af os nok ikke bruger vildt ofte og sjældent også et helt bundt af gangen. Selv gør jeg det, at jeg skærer stænglerne af et par cm over bunden, skyller dem alle, tager den mængde fra jeg skal bruge og så skærer jeg resten i skiver og fryser dem i mindre portioner. Bunden sætter jeg så over et glas med vand, sådan at den kun lige rører vandet. Jeg skifter vandet regelmæssigt indtil den har slået en del rødder, og så planter jeg den i en potte med jord. Her skyder den afsindig hurtigt friske skud, som jeg klipper af løbende og drysser på f eks bolognese og simreretter og ellers lader jeg blot planten vokse sig stor og frodig til den efterhånden har sæt nye stængler jeg kan spise af. I år vil jeg grave planten her ned i en af plantekasserne i vores by-køkkenhave i gården hvor bladselleri virkelig har mulighed for at vokse sig stor og frodig.

TIP: har du ikke et glas eller andet der passer helt i forhold til at bladsellerien kun må få tæerne i vand, sæt da tandstikkere ind i den og lad dem hvile på glassets kant.

På billedet ses også et par porrer sammen med bladsellerien, for man kan jo lige så godt udnytte pladsen, når man som jeg har meget lidt vindueskarmplads. Porrer sætter kun friske toppe og gendyrker ikke sig selv som en egentlig porre. Toppene bruger jeg til alt det man bruger purløg på, da smagen er ret ens, eller der hvor jeg synes der mangler et lille friskt pift løgsmag. F eks har jeg forsøgt mig med finthakkede porretoppe i en mayonnaise til en sandwich, hvilket blev ret så godt. I dette tilfælde skal porrerne også plantes ned i haven i gården, men med det formål at lade dem gå i stok og dermed blomstre med de smukkeste Allium blomster.

Jeg lover dig at det er virkelig let at gendyrke en bladselleri, og jeg vil varmt anbefale dig at prøve næste gang du har et! Har du en gnaver boende er de som oftest også meget begejstrede for de friske skud.

Har du husket at få sat hvidløg?

Skrevet den 22. oktober 2017 af LaCucinaNada

På billedet ser du mig med en tredjedel af de hvidløg vi høstede sidste år.

Sidste år glemte vi det. Simpelthen. Hvilket ærgrede min ByBonde-makker og jeg noget så gevaldigt, for sjældent har en afgrøde været så let at have med at gøre, og samtidig givet så meget på så lidt plads. Så i år satte vi i september, som er den anbefalelsesværdige tid at gøre det på, en masse hvidløgsfed i Den Urbane Have. Hvidløg skal sættes inden frosten slår til, og står i månedsvis inden man hen imod slutningen af sommeren høster dem. Planten når at vokse sig til i efteråret inden frosten rammer, og ved netop at få frost og tid danner den ud fra et enkelt fed hele hvidløg. Men fortvivl ikke, hvis du ikke nåede at sætte hvidløg i august-september, med det milde efterår vi har kan du nå det lidt endnu.

Her står hvidløg næsten klar til at blive høstet side om side med jordbær.

Man behøver altså ikke at have en decideret køkkenhave, ej heller storproduktion af afgrøder, for at dyrke hvidløg. De fylder det der svarer til et helt hvidløg under jorden, og kigger op over overfladen med høje stængler, og tager derfor ikke særlig meget plads. Sæt dem i en krukke sammen med et par jordbærplanter på altanen, terassen eller i den lille have. Eller som vi gør det, mellem afgrøderne i plantekasser.

Sorter:

Udover det store udbytte, er en af fordelene ved at dyrke hvidløg selv, at man kan få nogle sorter som ikke er sådan ligetil at købe sig til. Det første år vi dyrkede hvidløg, havde jeg købt mig til nogle lækre forskellige sorter hos Hvidløg & Vin som jeg mødte på Foodfestivalen i Århus, og det var lækkert med så stor en variation. Se på nettet efter særlige typer, eller besøg et velassorteret plantemarked for større udbud. Men ellers så kan man faktisk sagtens sætte fed fra et hvidløg man synes godt om, større hokus pokus behøver det ikke at være. Man kan dog risikere at få fat i et hvidløg fra grøntafdelingen der er præpareret mod spiring.

Hvidløg blomstrer med de mest finurlige yngleløg henover sommeren. De er også spiselige og ret så dekorative at pynte maden med. Yngleløgene kan også plantes og udvikle sig til nye hvidløg – det har vi til gode at forsøge os med. Ligesom de spæde grønne skud som kigger op af jorden allerede i det tidlige forår, er til at klippe af og nyde som en slags hvidløgs-purløg.

En fin lille duft-buket med bla hvidløgsblomster, duftsalvie, lavendel, lathyrus og løvmund som fyld.

Plantning:

Når de skal i jorden, deles de i fed og sættes i 5-7 cm dybde, sådan at der er ca.4 cm jord over feddet. Når man læser i havebøger skriver de at der skal være fra min.25 – 30 cm mellem rækkerne, og ca. 10 cm mellem feddene, men da vi ikke har plads til den slags i vores plantekasser, så sætter vi dem altså væsentlig tættere. Det er overhovedet ikke noget problem. Husk at sæt skilte der hvor du har sat feddene, sådan at du i foråret ikke kommer til at grave ned i dem når du skal plante og så bedene eller kasserne til.

Sædskifte og gødning:

En god makker til hvidløgene er jordbær, og vi har i år flyttet nogle af jordbærplanterne, sådan at hvidløgene har kunne sættes i nye plantekasser, da de skal sættes et sted der ikke har vokset planter af løgfamilien i 3-4 år.

Hvidløg bryder sig ikke om at blive sat i jord hvor gødningen ikke er omsat, så sørg for at gøde jorden inden de sættes. Eller man kan tilføre omsat muld i det tidlige forår. Dæk også gerne hvidløgene til med halm eller et ekstra jordlag inden vinteren tager for alvor fat.

Høst:

Alt efter hvor gavmild sommeren har været, høstes hvidløg i juli-august. De er klar til høst når toppene begynder at visne, og når man tydeligt kan mærke at hvidløgene løsner let når man trækker blidt i planten. Opbevar de høstede hvidløg mørkt og køligt.

Guide til spiselige blomster: Tallerkensmækker

Skrevet den 4. juli 201719. november 2018 af LaCucinaNada

Her er bønner kantet med tallerkensmækkere på den ene side og tagets på den anden. Begge spiselige blomster som stod så flot det første år i vores urbanehave.

Mange spørger mig om spiselige blomster – hvad kan de bruges til? hvilke er spiselige? hvordan dyrkes de? hvor køber jeg dem? osv. og det har fået mig til at lave en decideret guide til de skønne sager. En guide hvor jeg forsøger at komme hele vejen rundt om planten, uden at det bliver alt for gartner-agtigt. En guide der er brugbar for dig der bruger, eller gerne vil til at bruge spiselige blomster i din madlavning.

Selv var jeg ikke i tvivl da vi startede vores urbane have i gården op for nu fire år siden, den skulle have et overflåd af spiselige blomster, som dengang (også) var svære at købe sig til. Det er mange af dem stadig, og for sådan et by menneske som jeg, der ikke lige kender nogen med en have tæt på, så var der ikke andet for end at så dem selv. Og de er vitterlig lette at have med at gøre, de spiselige blomster. Som bonus tiltrækker de bier som enhver haveejer er afhængig af kommer forbi, og indtil flere af dem enten skræmmer skadedyr væk eller tiltrækker dem, sådan at de ikke går i andre spiselige planter. Og så er de jo bare smukke, velduftende og velsmagende!

Her ses hvor velvilligt tallerkensmækker kravler nedover plantekasserne i Den Urbane Have.

Kært barn har mange navne.

Egentlig hedder tallerkensmækkeren tropaeolum majus eller nasturtium på latin. Men kaldes pga de store flade blade, tallerkensmækker herhjemme. Den går også under navnet blomsterkarse, hvilket tilskrives dens karse-agtige pebrede smag især i bladene. Både blade og blomster er spiselige. De spæde blade er mindst kraftige i smagen.

Sæson.

Når den sås på friland skal frøene i jorden sidst i april måned når den værste nattefrost er ovre, alt afhængig af i hvilken jordhøjde den sås – desto mere beskyttet, jo tidligere kan den sås.

Den skyder kort tid efter, igen afhængig af varme, nedbør mv og man kan høste bladene allerede fra maj-juni måned. Tallerkensmækkeren sætter blomst i slut juni/start juli og blomstrer helt ind i oktober, eller til frosten sætter ind.

Planten er et-årig.

Den nye pige i klassen i år: den abrikos farvede tallerkensmækker.

Sorter.

Der findes en del forskellige sorter, og mange planteskoler samt webshops har efterhånden fået en del farver og sorter at vælge mellem når det kommer til frø.

I Den Urbane Have har vi i år tre forskellige slags: en med abrikos farvet blomst som har lysegrønne blade, den mere klassiske med orange og gule blomster, som også har lysegrønne blade og så en med kirsebær farvede blomster som får et mere mørkt løv. Jeg har set den i hvid, lyserød, pink og flerfarvet også. ( Se f eks froebutikken.dk for forskellige sorter).

Gul tallerkensmækker m. orange mønster.

Vækstbetingelser.

Hvis du kender en der dyrker tallerkensmækkere, kan du måske få lov at høste frø fra den. Den begynder at smide frøene i august-september, og selvsår sig hvis ikke man fjerner frøene. Saml blot de frø planten selv har smidt op. Lad frøene tørre et tørt sted, og kom dem i frøpose el lign når de er helt tørre og lette.

Du kan være heldig at finde tallerkensmækkere som plante på planteskoler, hos velassorterede blomsterforretninger og supermarkeder. Men har du en altan, en have eller blot mulighed for at sætte et par krukker i en gård, så kan du med fordel så tallerkensmækker selv. Den passer stort set sig selv henover sommeren, men kan selvfølgelig godt lide at blive vandet i tørkeperioder. Bedst er det hvis den enten kan få lov at hænge – eks vis i en altankasse, eller hvis den har noget at vokse op ad, for den breder sig med lange stængler og tager rigtig fart henover højsommeren.

Tallerkensmækker kan godt tåle noget skygge, men for at blomstre skal den helst have sollys. Planten stikker ikke dybt og er nem at flytte eller fjerne. Den breder sig velvilligt. Desto mere gødet jord den vokser i, desto flere blade og færre blomster sætter den.

Du kan også så den i en krukke indendørs og f eks have den i et planteophæng eller stående højt sådan at den kan hænge nedad.

Generelt er der at sige om tallerkensmækkeren, at det er en virkelig let plante at have med at gøre og den er derfor en sikker begynder plante. Dog bliver en del af den angrebet af lus over sommeren, og kan man slet ikke holde dem ud, så nip det angrebne af eller sprøjt med en blanding af kærnemælk, citronsaft og vand på de angrebne steder, det får som oftest lusene til at forsvinde. Vi er ikke helt hysteriske i vores plantekasser, for når lusene går i nogle af tallerkensmækkerne, så går de tilsyneladende ikke i andre af vores spiselige afgrøder. Men se altid efter når du plukker både blomst og blade, og skyl inden brug – blomsterne tåler selvsagt ikke en hård vandstråle, så det bedste er at ligge dem i vandbad kortvarigt og lade dem lufttørre inden brug. Særlig gode nabo-planter er: ærter, bønner og bærfrugt, da tallerkensmækkeren er med til at holde skadedyrene fra disse planter væk.

En forkælet kartoffelmad med rygeost og tallerkensmækkere samt en røget laks pyntet af med tallerkensmækkerblade og en anden spiselig blomst: hjulkrone.

Brug tallerkensmækker i …

Umiddelbart er den mest oplagt at bruge i det salte køkken, da især bladene smager stærkt af karse, pebret og let sennepsagtig. Den klæder f eks røg-smag rigtig godt og spiller godt op af rygeost, røget fisk mv. Brug bladene i salater der trænger til et pift og pynt af med blomsterne. Pynt kartoffelmaden, æggekagen eller smørrebrødet af med de små spæde blade. Brug bladene rullet sammen om fyld, f eks en fiskesalat af en slags. Generelt matcher den noget med fedme.

Bladene kan også hakkes fint og tåler let opvarmning – dog mister de lidt af smagen når de varmes op. Desuden kan bladene hakkes og tørres og gemmes som et krydderi.

Både bladene og blomsterne har også et snert af sødme over sig, og kan derfor også bruges i det søde køkken i nogen udstrækning. Smag dig frem, sådan at smagen matcher.

På billedet herover er der brugt tallerkensmækkerblade i en frisk salat, som også er pyntet af med et par af de smukke blomster. Og på billedet herunder giver tallerkensmækker blade sammen med kørvelpesto de ferske hvide asparges et godt modspil.

TIP: lav en decideret krydderurte salat, f eks med persille, dild, purløg, basilikum, karse, mynte og blade af tallerkensmækkere. Rør en let vinaigrette og bland med alle urterne og pynt af med spiselige blomster.

De umodne frø kan også høstes før de falder af og syltes. De bruges som en slags kapers.

Blomsterne smager ikke nær så meget som bladene, men blomster fra samme plante kan variere i smagen.

Både blomst og stilke er også virkelig fine i en buket, her i en sensommer buket i farverne hvid, gul og orange.

Har du tips eller råd om tallerkensmækkere, så del endelig i kommentarsporet herunder.

Kilder: Den selvforsynende have, John Seymour, wikipedia, Arla samt egen erfaring.

Se Fødevarestyrelsens liste over spiselige planter.

“Stedsans” satte mine sanser i spil.

Skrevet den 16. maj 201525. maj 2015 af LaCucinaNada

En af mine veninder var i åbningsweekenden på Stedsans, og sammenfattede aftenen med ét ord: magisk. Og jeg må give hende ret, oplevelsen var simpelthen magisk! Det var hele settingen, stemningen, madens kvalitet, kokkens passion, alt det grønne, mine medspisende, de gode vine, det lune vejr, de mange grin, duftene og hele share food-konceptet der er med til at sætte alle ens sanser i spil, og sammenlagt gør at det hele simpelthen bliver magisk.

Ude på det industriprægede ydre Østerbro har en gruppe aktive fået stablet en produktiv Tagfarm på benene på bare ét år, en have hvor medlemmer kommer og hjælper til, og henter afgrøder. En ByHave i ret så stor skala, noget en anden ByBonde kun kan beundre. Settingen er unik herhjemme, og man taber næsten pusten når man kommer op af den snoede vindeltrappe, og synet af rækker i massevis klar til at blive beplantet, møder én. Det er på én og samme tid landligt og urbant. Det er som en lomme midt i byen, et sted hvor bier og høns er faste beboere som passes af de begejstrede ByBønder.

Sommeren over fra torsdag – søndag kommer der også et andet slags folk på dette grønne tag, nemlig et køkkencrew med den autodidakte kok Flemming Schiøtt Hansen og hans kone, madskribenten Mette Helbæk i spidsen. For her på taget har de nemlig oprettet en restaurant, eller hvis jeg skal bruge et ord jeg synes er mere rammende; et spisested. Dermed kommer der de fire dage i ugen en del flere mennesker på taget end normalt, med to seatings pr. aften med plads til 24 ad gangen fyldes drivhuset hvor der er dækket op ved et langbord op. Også her er scenen sat på fineste vis med skind på bænkene, enkle blomster på bordet og kantet med reoler med spirer og tomater i massevis. Hvis du vælger den tidlige seating er du måske så heldig som vi var i går, og får fornøjelsen af aftensolen der kaster sin stråler over den smukke farm, og giver et eventyrligt lys inde i drivhuset. Hvis du derimod vælger den sene, får du eventyrlig belysning i form af kæder i rækkevis med pærer i, og stearinlys i massevis indendørs. Uanset hvilket tidspunkt du vælger får du sæsonens råvarer omdannet til ærlige, smukke, velsmagende, uprætentiøse og enkle retter serveret. Alt sammen, så vidt muligt, lokale og økologiske råvarer.

Eftersom at restauranten opererer med årstiden som dogme ved du ikke på forhånd hvad dagens menu er, men én ting er sikkert: grøntsagerne har hovedrollen, og tilberedes så man kan smage alle nuancerne i de enkelte lækkerier. Du får 6 serveringer, og kan tilkøbe vin eller vælge en vinmenu.

I går da jeg besøgte stedet med tre madblog kolleger, og fik aok.dk til bordherre, samt to muntre brødre på den anden side, lød menuen på flg.:

Kålskud & rygeost, spæde broccoliskud der var let dampede, serveret med agurk, spæde radiser, chiaknækbrød og en hjemmerørt creme af yoghurt og citron – rygeost vil jeg ikke kalde den, men godt smagte den til de sprøde forårsgrøntsager. Smukt anrettet på skærebræt, lige til at dele med sine nærmeste ved bordet. Hertil hørte en rosé vin fra Rousillion, let sommerlig og dejlig afstemt.

Nye hvidløg & porcheret æg, let dampede (måske lidt for let, til mine smagsløg)hvidløg med spæd smag og virkelig sprøde, super enkelt serveret med perfekt porcherede æg. Til hvidløgene hørte et glas Pouilly Fume mgn., den hørte ikke til blandt mine favoritter, men mine medspisende var ret så fornøjede for denne hvidvin.

Rødder m. ramsløg-bearnaise, gamle rødder, blev de døbt i vores ende af langbordet, da sæsonen jo endnu ikke er helt inde for pastinak, rødbeder og gulerødder. De var i selskab med kartofler, alt sammen ovnbagt, i og for sig slet ikke noget nyt, hvis ikke det var fordi det var de ypperste rødder der dyrkes herhjemme. Og ramsløg-bearnaisen … den smagte så englene sang. Eneste minus var, at jeg kunne have spist mere af den. I glasset blev der skænket en let orange vin fra Lazio. Her sprang jeg et glas over.

Oksebryst m. kryddersmør og rødløg, i rustikke skåle serveredes aftenens vel nok smukkeste ret, braiseret oksebryst med bagte rødløg, dertil kryddersmør og frisk timian i massevis. Igen meget enkelt, og afsindig velsmagende. Nu kom der rødvin i glasset, nemlig en Nebbiolo fra Piemonte, dén var god og matchede kødet fint, måske havde en lidt tungere vin passet bedre til de skarpe løg.

Comté & nødder, det skulle have været valnødder, sagde kokken, men da han ikke kunne få fat i det, blev det til pecannødder, der lå strøet over stokke af den milde og bløde comté. Knap så lokalt må man sige, men kombinationen af osten, nødderne og den dertil serverede Savagnin fra Jura, gik det hele op i en højere enhed. Og jeg er ellers ikke pjattet med de lidt for metalliske Jura vine.

Rabarber & creme, aftenens eneste solo-servering var de lynsyltede rabarber – godt med tekstur og bid i – der var toppet med grofthakkede mandler og kakaonibs, på en bund af en skøn creme af let pisket fløde rørt med ymer. Serveret med et glas sød vin fra Loire, ligesom det skulle være.

Som du nok kan fornemme var jeg ret begejstret for oplevelsen, både ByBonden og Madbloggeren gik hjem på denne halv-lune forårsaften med en følelse af at mine sanser havde været på overarbejde – i den mest positive forstand. Stedsans får igen mine varmeste anbefalinger – snyd ikke dig selv for denne unikke oplevelse!

Tak til mine medspisende, værterne og de nye mennesker vi mødte, for et alle tiders lille afterparty på det skønne tag også.

Her kan du se AOK´s flotte billeder fra aftenen, og ja, undertegnede er med på et par stykker af dem, ligesom resten af mit selskab er det. Læs også Raavare´s fine beskrivelse.

MadbloggerUdfordringen #6: Dyrk og spis lokalt

Skrevet den 10. januar 201510. januar 2015 af LaCucinaNada

Nu blev det MadbloggerUdfordringens tur til at blive udfordret, og det af Forbrugerrådet Tænk, som gerne vil inddrage madbloggere i debatten om lokalt producerede råvarer og produkter. I kommentarsporet til indlægget der er linket til længere oppe, kan du læse indlæg fra med-bloggere, ligesom du kan hente undersøgelser, gode råd og se lister over gårdbutikker mv i links nederst i samme indlæg.

I de undersøgelser Forbrugerrådet Tænk har fået lavet, viser et ikke overraskende mønster, at os der bor i Hovedstaden er de der køber færrest lokalt producerede råvarer og produkter. For det er en udfordring når ens transportmiddel er en cykel, ens fødevarer pusher er et supermarked og når udbuddet i de supermarkeder enten er ikke-eksisterende, når det drejer sig om lokale varer, eller generelt meget lille. Mit overblik siger mig at Brugsen er den kæde med størst fokus på SpisLokalt, og i mit nærområde er Brugsen på Nørrebrogade ret langt fremme på den front. Men bedst til at føre et udvalg af lokale varer synes jeg at online butikker er, og heldigvis stiger andelen af gårdbutikker mv der sælger deres varer via internettet.

Selv gør jeg mig slet ikke umage nok med at komme lokalt produceret kød i kurven, og med vinterens komme sidste år, måtte jeg igen på jagt efter lokalt dyrkede frugter og grøntsager, eller i hvert fald de danske af dem. Og dét i sig selv er problematisk, selv hos de supermarkedskæder der sælger sig på andre værdier end prisen, kan jeg eks vis knap nok finde danske æbler. At jeg køber økologisk, gør bestemt ikke udfordringen mindre, hvilket jeg finder meget mærkværdigt, da Danmark ligger i front på økologien.

Man kan jo diskutere supermarkedets kvalitets udbud, ligesom friskheds spørgsmålet af alle friske råvarer, men faktum er at de allerfleste af os køber ind i et supermarked. Måske køber de fleste nok også al deres mad i et af disse madmekkaer? Selv køber jeg alle basisvarer i supermarkedet, suppleret med varer fra et stigende antal andre steder: min lokale fiskehandler, som forsøger at få så mange lokalt fangede fisk som muligt, slagteren i Guldbergsgade på Nørrebro samt slagteren ved Kultorvet, som begge er økologiske og/eller sælger frilandskød. Efter dialog om lokalt fersk kød hos begge slagtere, kunne de oplyse mig om at der er en stigende efterspørgsel og at de i forvejen har fokus på det. Men jo, der ryger også en del kød ned i min e-kurv når jeg bestiller varer hos enten nemlig.com, og hos Aarstiderne.com, her vælger jeg dansk .kød. Når vi taler om alle kolonialvarerne, så afhænger det meget af hvilke varer der er tale om, hvis der skal stå lokalt produceret på etiketten før det kommer ind på mine køkkenhylder – for oliven, olier, ris, pasta, balsamico og en masse andre sager, ja de er som oftest produceret syd for Ejderen, og sådan er det. Derimod har jeg som oftest et udvalg af marmelader, geléer mv som er fundet på fødevaremarkeder, i lokale butikker mv, hvis altså ikke de er hjemmelavede, hvilket de som oftest er i mit køkken. Og så er vender vi tilbage til det jeg indtager mest af: frugt og grønt.

I mange år fik jeg mine rationer leveret i en kasse fra Aarstiderne, men de er slet ikke gode nok til at komme danske varer ned blandt deres ellers lækre og brede udvalg, og derfor vælger jeg det ikke særlig ofte længere. De har en kasse i sortimentet med udelukkende danske varer, og da det i den er årstidens grønt er den et ret godt tilvalg når tiden er knap til grøntsagsjagt, og når man endnu en gang møder supermarkedernes ensformige grønthylder. Ellers henter jeg mine grønne, sprøde, friske og vitaminrige sager hos Omegn i Torvehallerne, som fører an i netop udvalget af lokalt producerede grøntsager og frugter. Noget de også gør det i, er at hente nye eller glemte sorter hjem, og det i alskens farver, størrelser og smage. Afgjort et af de mest inspirerende sted at købe frugt og grønt i København. Hvis ikke hverdagen stod på fuldtidsjob, kroniske smerter og seks måneder med mørke, ja så tog jeg gerne turen ind forbi hallerne flere gange ugentligt, men hverdagen kalder jo på én, og derfor skal det også være let tilgængeligt.

I frustration over at det ikke er det, og af ren kærlighed over at kunne bestemme hvilke sorter jeg ønsker at tilberede og gnaske i mig, ja så valgte jeg sidste år at etablere en Urban Have i min gård.

Denne urbane have gav mig, og mine naboer, frisk grønt i månedsvis henover foråret, sommeren og langt ind i efteråret. Jeg har slet ikke ord nok for hvor stor en glæde de plantekasser har bragt ind i mit liv … Det er nok det bedste jeg nogensinde har skabt med egne hænder. Hvis du har fulgt mine ord og billeder om livet som ByBonde, så har du nok fanget mit budskab: DO IT. Ja det kræver noget arbejde, men lønnen er så ubeskrivelig stor, at det lønner sig fuldt ud. Og det er egentlig mit bidrag i debatten om SpisLokalt som by-bo, en opfordring til at berige dit udvalg af krydderurter, grøntsager, bær og måske ligefrem frugt, ved at anlægge en urban have. Det kan jo gøres i større eller mindre skala – sæt eks vis en kaplilærkasse med tomatplanter på taget af cykelskuret i gården, en krukke med flere forskellige krydderurter ved døren til bagtrappen eller plant en enkelt kasse til med et udvalg af salater i en palle. Eller gå hele vejen som vi er ved at gøre det i vores gård, og få naboerne med på den. Jeg lover dig at både børn og voksne vil glædes over initiativet. Og hvem ved, måske det ligefrem fører et øget fællesskab med sig? Og det er jo ikke sådan at foragte i vores fortravlede storby hverdag. Husk at man kan dyrke virkelig mange ting i sin vindueskarm eller i sin altankasse også!

En anden måde jeg skaffer lokale lækkerier på, er ved at tage ud i det blå på sanketure, hvor jeg fouragerer alt fra hyldeblomster, hyldebær, blommer, brombær, hindbær og æbler, til ramsløg, strand timian, vilde hvidløg mv. Meget af det 5 minutter fra min bopæl, andet når jeg er i det danske sommerland hvor strandeng, skov, kanten ved markerne og især min venindes sommerhus i Marielyst, som har til huse på en nedlagt frugtplantage, er mine jagtmarker. Man bliver overrasket over hvor meget byens natur egentlig byder på af spiselige sager! Selvfølgelig skal man være opmærksom på bil os, forurenede områder og særligt om der luftes hunde i nærheden af det der vokser lavt, og så skal man huske ikke at gå for hårdt til naturen – både for dens skyld, men også for den næste som vil plukke af de gratis glæder. Så pluk det du skal bruge, pluk spredt og ødelæg ikke grene, bevoksning mv. Hvis du har mod på at finde bær, frugt og grønt i naturområder tæt på dig selv, så hent ByHøst appen og se hvor andre har fundet plukkesteder – bidrag også selv med dine finde-steder, så alle får glæde af guldet. Der findes også et par gode bøger om emnet, desværre ikke i lommeformat, men som er rigt illustreret og giver dig viden om sorter du måske ikke kender i forvejen.

Her i de mørke vintermåneder er urban haven jo selvsagt gået i dvale, eller dvs ikke helt, for faktisk har jeg sået vintersalater som er så hårdføre at sne og frost ikke slår dem omkuld, og jeg savner VILDT at kunne stikke i mine Birkenstock og løbe ned ad køkkentrappen for at hente grønt af egen avl. Men så bruges tiden til at planlægge hvad vi skal så og dyrke når foråret kommer igen. Og i år skal køkkenhaven udvides med flere plantekasser, grovere grøntsager samt et mindre udvalg af bærbuske. For vi har formuleret en erklæring i gårdudvalget, hver gang vi skal plante noget nyt i gården, eller hver gang en prydbusk går ud, så skal der plantes noget spiseligt. Alle de spiselige sager er jo også enorm prydelige, og pirrer sanserne om end i endnu højere grad end de grønne og de der blomstrer, så det kan kun gå hen og blive en gevinst for de 149 ejere vi er i ejerforeningen. Og på den måde bliver vi, om ikke selvforsynende, for det er ikke målet, men får mulighed for at kunne øge mængden af lokalt producerede sager i ret mange måneder af året. Se det er da #SpisLokalt i mine øjne.

La Cucina Nada, nu som urbanfarmer.

Skrevet den 16. februar 2014 af LaCucinaNada

Billedet er lånt fra voresmad.dk

Ja sgu, i år skal det være. I år springer jeg ud som farmer. Dog i meget lille størrelsesorden, men stadig er det vildt for mig. Jeg har siden barnsben elsket at have jord oppe under neglene, og har altid næret en kærlighed for at så frø, se planter spire, passe dem og især at plukke dem. Faktisk kan jeg ikke bevæge mig i naturen uden at studere blomster jeg ikke har set før, indsnuse duftene af træer, buske og blomster og jeg er altid på udkig efter spiselige sager. Og egentlig er det mærkværdigt, at sådan et stenbro barn som jeg har udviklet denne interesse. Måske lige så mystisk at jeg har valgt at blive boende i byen hvor muligheden for havebrug ikke ligger lige for. Men sådan er det, og nok noget endnu, da jeg er bundet af et dyrt boligkøb noget endnu.

Bølgen af etablering af urbane haver i byerne skyller stadig indover byboerne, og findes i et utal af udgaver – fælles haver på forladte eller tomme arealer, byhaver i parker, tomatplanter på taget af et cykelskur, et par plastikspande til dyrkning af kartofler i baggården, tage som bruges til at gøre en del familier selvforsynende på grøntsags-fronten og mange andre skønne initiativer.

Jeg har fulgt udviklingen igennem nogle år nu, følger en del blogs og kan ikke cykle forbi en have uden lige at snuse lidt. Og så har jeg drømt. Drømt om selv at få muligheden.

En veninde af mig sluger selvudviklings litteratur i rå mængder, og citerer indimellem noget af det hun hæfter sig ved. Da vi en dag talte om mine drømme, sagde hun noget i stil med at det kun er en selv der kan få drømme til at blive til virkelighed. Hørt før, bevares ja, men den dag havde ordene en særlig magt, og jeg besluttede mig for at jeg i 2014 ville gøre alvor af have idéen. Og det selvom jeg er indrettet sådan, at jeg normalt tænker alt ned i mindste detalje, og derfor sjældent får omsat mine tanker til handling. For kan økonomien bære? Hvordan med transport? osv osv. Og så har jeg det med at tænke tingene meget stort, og kan derfor slet ikke overskue at komme i gang.

Men det skal være slut nu. Jeg synes at have bevist for mig selv, at jeg kan en del med bloggen her, og meget af det der er fulgt med den. Det vil jeg nu overføre til min urbane have. En have som skal anlægges på det mest solfyldte sted i vores fælles gårdanlæg.

Det er en smuk gård vi har her i ejerforeningen, men den er også kedelig. Jeg ynder at omtale dens udseende som noget der anlagdes foran et stort kontor domicil i 90´erne. Smukt, enkelt. Og kedeligt. Og så er alt der er plantet kun en fryd for øjet, en smule for duftesansen, men ikke spor der kan spises – udover en dræberplante af en salvie.

Dét der solfyldte areal hvor plantekasserne skal have plads, var tidligere et rosenbed, og foran det et cykelstativ. Efter en større kloakrenovation efter skybruddet for et par somre siden, har området nu stået hen, og er ikke blevet genetableret. Det skal det på et tidspunkt når forsikring og andre kedelig ting falder på plads, men det bliver ikke i år. Det er vi en del beboere der i sommer blev trætte af at kigge på, samtidig med at vi mener det er fjollet at have cykelparkering der hvor solen skinner i flest timer. Ergo skal der lines up med palle-kasser, som bliver til vores egen urbangarden.

Det er pallekasser som denne, der skal fyldes med salater, løg, bønner, spiselige blomster, kål og meget meget mere. De kan bla købes hos Jyskpalleimport, som også leverer dem.

Til at komme i gang med projektet har jeg fået bevilliget 9500 kr. af ejerforeningens bestyrelse, og har fået lovning på kørsel. For midlerne bliver der indkøbt kasser, jord og diverse udstyr. Planen er så at de beboere der ønsker at være med til at passe planterne i løbet af sommeren, selv besørger frø og planter.

Indtil videre researcher jeg på livet løs, og skriver lister i massevis. Om ikke så længe bestiller jeg kasser og jord til levering, og så er det bare om at forspire og indsamle planter. For ja, en del af tanken er også at få spiselige planter af andre, eller at bytte sig til dem.

Jeg kommer til at skrive om haven her på bloggen, og glæder mig noget så vildt til at dele det med jer.

Haven er allerede døbt, og har sit eget #, så du kan også følge projektet på #tønderhusurbanehave

Hvis du kære læser, har idéer til hvad der er særlig godt at plante, en bog eller en blog om emnet jeg bare skal læse, et sted du mener jeg vil kunne hente mere inspiration eller måske ligger inde med en krydderurt der er så hårdfør at du kan undvære en stikling, så skriv endelig en kommentar her!