ByHøst

Nu blev det MadbloggerUdfordringens tur til at blive udfordret, og det af Forbrugerrådet Tænk, som gerne vil inddrage madbloggere i debatten om lokalt producerede råvarer og produkter. I kommentarsporet til indlægget der er linket til længere oppe, kan du læse indlæg fra med-bloggere, ligesom du kan hente undersøgelser, gode råd og se lister over gårdbutikker mv i links nederst i samme indlæg.

I de undersøgelser Forbrugerrådet Tænk har fået lavet, viser et ikke overraskende mønster, at os der bor i Hovedstaden er de der køber færrest lokalt producerede råvarer og produkter. For det er en udfordring når ens transportmiddel er en cykel, ens fødevarer pusher er et supermarked og når udbuddet i de supermarkeder enten er ikke-eksisterende, når det drejer sig om lokale varer, eller generelt meget lille. Mit overblik siger mig at Brugsen er den kæde med størst fokus på SpisLokalt, og i mit nærområde er Brugsen på Nørrebrogade ret langt fremme på den front. Men bedst til at føre et udvalg af lokale varer synes jeg at online butikker er, og heldigvis stiger andelen af gårdbutikker mv der sælger deres varer via internettet.

Selv gør jeg mig slet ikke umage nok med at komme lokalt produceret kød i kurven, og med vinterens komme sidste år, måtte jeg igen på jagt efter lokalt dyrkede frugter og grøntsager, eller i hvert fald de danske af dem. Og dét  i sig selv er problematisk, selv hos de supermarkedskæder der sælger sig på andre værdier end prisen, kan jeg eks vis knap nok finde danske æbler. At jeg køber økologisk, gør bestemt ikke udfordringen mindre, hvilket jeg finder meget mærkværdigt, da Danmark ligger i front på økologien.

Man kan jo diskutere supermarkedets kvalitets udbud, ligesom friskheds spørgsmålet af alle friske råvarer, men faktum er at de allerfleste af os køber ind i et supermarked. Måske køber de fleste nok også al deres mad i et af disse madmekkaer? Selv køber jeg alle basisvarer i supermarkedet, suppleret med varer fra et stigende antal andre steder: min lokale fiskehandler, som forsøger at få så mange lokalt fangede fisk som muligt, slagteren i Guldbergsgade på Nørrebro samt slagteren ved Kultorvet, som begge er økologiske og/eller sælger frilandskød. Efter dialog om lokalt fersk kød hos begge slagtere, kunne de oplyse mig om at der er en stigende efterspørgsel og at de i forvejen har fokus på det. Men jo, der ryger også en del kød ned i min e-kurv når jeg bestiller varer hos enten nemlig.com, og hos Aarstiderne.com, her vælger jeg dansk .kød. Når vi taler om alle kolonialvarerne, så afhænger det meget af hvilke varer der er tale om, hvis der skal stå lokalt produceret på etiketten før det kommer ind på mine køkkenhylder – for oliven, olier, ris, pasta, balsamico og en masse andre sager, ja de er som oftest produceret syd for Ejderen, og sådan er det. Derimod har jeg som oftest et udvalg af marmelader, geléer mv som er fundet på fødevaremarkeder, i lokale butikker mv, hvis altså ikke de er hjemmelavede, hvilket de som oftest er i mit køkken. Og så er vender vi tilbage til det jeg indtager mest af: frugt og grønt.

I mange år fik jeg mine rationer leveret i en kasse fra Aarstiderne, men de er slet ikke gode nok til at komme danske varer ned blandt deres ellers lækre og brede udvalg, og derfor vælger jeg det ikke særlig ofte længere. De har en kasse i sortimentet med udelukkende danske varer, og da det i den er årstidens grønt er den et ret godt tilvalg når tiden er knap til grøntsagsjagt, og når man endnu en gang møder supermarkedernes ensformige grønthylder. Ellers henter jeg mine grønne, sprøde, friske og vitaminrige sager hos Omegn i Torvehallerne, som fører an i netop udvalget af lokalt producerede grøntsager og frugter. Noget de også gør det i, er at hente nye eller glemte sorter hjem, og det i alskens farver, størrelser og smage. Afgjort et af de mest inspirerende sted at købe frugt og grønt i København. Hvis ikke hverdagen stod på fuldtidsjob, kroniske smerter og seks måneder med mørke, ja så tog jeg gerne turen ind forbi hallerne flere gange ugentligt, men hverdagen kalder jo på én, og derfor skal det også være let tilgængeligt.

I frustration over at det ikke er det, og af ren kærlighed over at kunne bestemme hvilke sorter jeg ønsker at tilberede og gnaske i mig, ja så valgte jeg sidste år at etablere en Urban Have i min gård.

Denne urbane have gav mig, og mine naboer, frisk grønt i månedsvis henover foråret, sommeren og langt ind i efteråret. Jeg har slet ikke ord nok for hvor stor en glæde de plantekasser har bragt ind i mit liv … Det er nok det bedste jeg nogensinde har skabt med egne hænder. Hvis du har fulgt mine ord og billeder om livet som ByBonde, så har du nok fanget mit budskab: DO IT. Ja det kræver noget arbejde, men lønnen er så ubeskrivelig stor, at det lønner sig fuldt ud. Og det er egentlig mit bidrag i debatten om SpisLokalt som by-bo, en opfordring til at berige dit udvalg af krydderurter, grøntsager, bær og måske ligefrem frugt, ved at anlægge en urban have. Det kan jo gøres i større eller mindre skala – sæt eks vis en kaplilærkasse med tomatplanter på taget af cykelskuret i gården, en krukke med flere forskellige krydderurter ved døren til bagtrappen eller plant en enkelt kasse til med et udvalg af salater i en palle. Eller gå hele vejen som vi er ved at gøre det i vores gård, og få naboerne med på den. Jeg lover dig at både børn og voksne vil glædes over initiativet. Og hvem ved, måske det ligefrem fører et øget fællesskab med sig? Og det er jo ikke sådan at foragte i vores fortravlede storby hverdag. Husk at man kan dyrke virkelig mange ting i sin vindueskarm eller i sin altankasse også!

En anden måde jeg skaffer lokale lækkerier på, er ved at tage ud i det blå på sanketure, hvor jeg fouragerer alt fra hyldeblomster, hyldebær, blommer, brombær, hindbær og æbler, til ramsløg, strand timian, vilde hvidløg mv. Meget af det 5 minutter fra min bopæl, andet når jeg er i det danske sommerland hvor strandeng, skov, kanten ved markerne og især min venindes sommerhus i Marielyst, som har til huse på en nedlagt frugtplantage, er mine jagtmarker. Man bliver overrasket over hvor meget byens natur egentlig byder på af spiselige sager! Selvfølgelig skal man være opmærksom på bil os, forurenede områder og særligt om der luftes hunde i nærheden af det der vokser lavt, og så skal man huske ikke at gå for hårdt til naturen – både for dens skyld, men også for den næste som vil plukke af de gratis glæder. Så pluk det du skal bruge, pluk spredt og ødelæg ikke grene, bevoksning mv. Hvis du har mod på at finde bær, frugt og grønt i naturområder tæt på dig selv, så hent ByHøst appen og se hvor andre har fundet plukkesteder – bidrag også selv med dine finde-steder, så alle får glæde af guldet. Der findes også et par gode bøger om emnet, desværre ikke i lommeformat, men som er rigt illustreret og giver dig viden om sorter du måske ikke kender i forvejen.

Her i de mørke vintermåneder er urban haven jo selvsagt gået i dvale, eller dvs ikke helt, for faktisk har jeg sået vintersalater som er så hårdføre at sne og frost ikke slår dem omkuld, og jeg savner VILDT at kunne stikke i mine Birkenstock og løbe ned ad køkkentrappen for at hente grønt af egen avl. Men så bruges tiden til at planlægge hvad vi skal så og dyrke når foråret kommer igen. Og i år skal køkkenhaven udvides med flere plantekasser, grovere grøntsager samt et mindre udvalg af bærbuske. For vi har formuleret en erklæring i gårdudvalget, hver gang vi skal plante noget nyt i gården, eller hver gang en prydbusk går ud, så skal der plantes noget spiseligt. Alle de spiselige sager er jo også enorm prydelige, og pirrer sanserne om end i endnu højere grad end de grønne og de der blomstrer, så det kan kun gå hen og blive en gevinst for de 149 ejere vi er i ejerforeningen. Og på den måde bliver vi, om ikke selvforsynende, for det er ikke målet, men får mulighed for at kunne øge mængden af lokalt producerede sager i ret mange måneder af året. Se det er da #SpisLokalt i mine øjne.