Restaurant Day

A food carnival when anyone can open a restaurant for a day

Et par innovative finner fandt for nogle år siden på, at udråbe en dag i august til at være Restaurant Dag – en dag hvor alle kan åbne deres egen restaurant for en dag!

I deres udspil, kan man finde på hvad som helst: fire burgere ned fra 5.sal, dække op til fælles middag, sælge ud fra en cykelvogn osv osv. Det er kun fantasien der sætter grænser. Så længe man overholder elementære hygiejne regler, og man må meget gerne tænke i at et evt overskud går til et velgørende formål.

Restaurant dagen har spredt sig rundt om i verden, men er endu ikke nær så stort som i Finland – hvor det i Helsinki efterhånden er vokset sig temmelig stort. Her er dagen en skønt samsurium af kreativitet, madglæde, innovation, fællesskab, design, hygge og æstetik: 

I år lader det til at dagen har fået fat i danskerne, i det spæde, men der er nogle gode initiativer plottet ind i oversigten – så skulle man få lyst til at smage en kogekones lækkerier, snuppe en lækker kage på sin cykeltur over cykelbroen eller hapse en hotdog serveret fra vinduet på Nørrebro, så tjek listen af restauranter for én dag her: Restaurant Day.

Eller måske du selv får lyst til at agere kok, tjener og vært for én dag?? I så fald kan du læse mere om hvad, og hvordan på hjemmesiden, eller på facebook. I aften kl 17.00 afholdes der info møde i Kongens Have, hvis du vil vide mere om hvordan du stabler en restaurant på benene søndag d.19.august.

I skrivende stund har jeg selv noget i støbeskeen, men der er nogle løse ender der skal gå op i en højere enhed først. Hvis og såfremt det bliver til noget, kan du selvfølgelig læse meget mere om det her på La Cucina Nada.

Håber vi ses derude?

 

Reklamer

Kulinarisk sommer

Noget af det mange af os forbinder sommeren med, er alle de gode mad-oplevelser. Både dem vi selv tilbereder i haven, i sommerhuset og i gården. Men også dem vi får serveret i det danske sommerland, eller måske i det store udland. I år skal hele min ferie foregå herhjemme i Danmark. Det læste jeg for øvrigt at rekord mange skal i år – ikke siden charterferiens komme, skal så mange danskere holde sommerferie indenfor landets grænser. Vurderingen lød, at finanskrisen dels tvinger nogle til det, men også dens mere åndelige effekt har gjort at mange søger det nære, søger tilbage og ønsker at opdage det Danmark vi ikke tidligere er gået på opdagelse i.

Og der er jo dejligt i sommer-Danmark. Vist er der det. Personligt synes jeg at sommeren skal nydes herhjemme, og udenlands rejseriet foregå i foråret og sensommeren. Men det er nok fordi jeg hovedsaligt rejser på storby ferie. Men nu skal dette indlæg ikke handle om ferier som sådan, men om MAD-oplevelser i det danske sommerland!

Skal du, som jeg, holde ferie i Danmark, er her en lille guide til nogle af alle de mad-relaterede events:

Fyn:

Kirsebærfestival  i Kerteminde 20.-22.juli.

Fynske Fristelser i Faaborg 8.-9.september.

Sjælland:

Er du en af de mange der skal på Roskilde Festival, så foregår der i år rekord mange arrangementer foodwise – tjek programmet her: Mad-events.

Bondens Marked foregår både i kødbyen i Kbh, og ved Gisselfeld henover sommeren, tjek linket for datoer.

Copenhagen Cooking, der igen i år løber af stablen i en uge sidst på sommeren.

Aarstiderne byder på landkøkken og brunch, som er uformelle fællesspisningsarrangementer henover sommeren, samt på høstmarkeder i september.

Og så byder Camilla Plum på musikarrangement, gårdsalg, spisearrangementer og café på Fuglebjerggaard.

Jylland:

Kulinarisk Vestjylland 25.-26. august

Food Festival 6.-9.september i Århus, der efterhånden har et temmelig stort program!

Torvedage på Skibbroen i Ribe, hver onsdag frem til september kl.9.00 – 15.00

Er du i sønderjylland, så slå et smut forbi Søndernæsgaard, og køb dine grøntsager, de holder åbent fra kl.10-12.00 hver dag frem til oktober.

I hele landet er der Restaurant Day d.19.august – her kan du indtage din mad mange spøjse steder, eller måske selv byde ind og afholde restaurant for én dag?

Hvis du vil holde dig ajour med hvilke fødevaremarkeder, og arrangementer der afholdes, kan du “synes godt om” Fødevaremarkeder og -arrangementer i Danmark på facebook. Der foregår i det hele taget rigtig mange mad-relaterede begivenheder, også i de mindre lokalsamfund, så spørg i turistbureauet eller de lokale når du når frem.

Er der et arrangement, et gårdsalg eller et madevent du synes jeg mangler på listen, er du meget velkommen til at skrive en kommentar!

God MAD-sommer derude!