Guide til spiselige planter: Vulkansurkløver (rød skovsyre)

I guiden til spiselige blomster og planter er vi nu nået til en af de nok mest eksponerede, nemlig den der i folkemunde kaldes rød skovsyre. I grunden hedder den ikke sådan, men derimod vulkansurkløver, Oxalis vulcanicola på latin. Vulkansurkløver hører til surkløverfamilien, Oxalidaceae og navnet Oxalis hentyder til som navnet antyder, oxalsyre – ligesom i rabarber. Som du nok ved er oxalsyre er giftigt i store mængder, men den slags mængder indtager man jo slet ikke når man pynter af med henholdsvis bladene og blomsterne fra vulkansurkløveren eller bruger den i små mængder – i store mængder smager den slet ikke godt.

Vulkansurkløver er oprindelig en plante fra syd, – og mellem Amerika, og hører ikke til i vores flora som den vildtvoksende skovsyre Oxalis acetosella. Den har mørkerøde blade, nærmest lilla på bagsiden og får gule blomster. Blomsterne springer ud i solskin, og derfor trives planten bedst lyst. Der findes efterhånden et par varianter af spiselig Oxalis, f eks en sort hvor bladene er nærmest gyldne og blomsterne hvide. Spørg efter dem på planteskolen eller hos en gartner der dyrker krydderurter. Eller spørg om du må få et par stiklinger hos venner og bekendte.

Faktisk er Vulkansurkløver en flerårig plante, men så skal den stå frostfrit om vinteren. Af den årsag, samt fordi den formerer sig ved hjælp af underjordiske stængler, og kan blive afsindig stor kan det være en fordel at sætte den i krukker. I Den Urbane Have har vi nu haft den i plantekasserne ude i enderne, sådan at den kan falde ned over kanten og pynte med sin pragt og har blot gravet dem op i efteråret, hvorpå vi har sat nye i foråret. Mest af alt fordi vi ikke har plads til særlig mange overvintrende planter. Til gengæld har vi hver gang taget afstikkere og på den måde lavet nye planter, hvilket er helt vildt nemt – enten kan du klippe stiklinger af og sætte dem i vand, hvor den så forholdsvist hurtigt sætter rødder, eller du kan blot stikke stiklinger i jorden. Hvis du gør det sidste skal du være meget opmærksom på om planten er fugtig nok.

Senest har jeg brugt vulkansurkløver blade til at pynte af med på disse agurkeruller m.makrelsalat og samtidig med at det ser fint ud, så giver de lige det syrlige pift.

Selv pynter jeg ofte mad af med især bladene som har en dejlig let syrlighed, og det være sig i både det søde og det salte køkken, blot at syren passer til i smagen. I løbet af sommeren hvor vulkansurkløveren sætter en masse af de små fine blomster bruger jeg også løs af dem. De smager af knap så meget som bladende og passer derfor ind lidt flere steder.

Her et eksempel på hvor fint og enkelt de små gule vulkansurkløver blomster kan være med til at pynte en lille anretning med hvide asparges af.

Årsagen til at jeg deler dette indlæg på denne årstid, er at det er et helt perfekt tidspunkt at få trimmet sin vulkansurkløver lidt, nu den skyder helt nede fra med friske skud. Det man klipper af, kan man jo så oplagt bruge til at lave stiklinger af til nye planter. Sidste år havde vi ikke vulkansurkløver i vores by-køkkenhave, noget jeg ærgrede mig over og har bestemt mig for at vi skal have i år. Så nu er jeg ved at stiklinge-formere den noget forhutlede vulkansurkløver jeg har stående i min windowfarm.

På billedet ovenover ses Vulkansurkløveren i plantereolen vi har i Den Urbane Have. Vi havde blot taget et par afstikkere fra moderplanten og så sørgede de selv for at slå rødder i deres nye bolig. Har du ingen have, så fortvivl ej, vulkansurkløver trives rigtig fint indendøre, ligesom den vil gøre det på de aller fleste altaner.

Se Fødevarestyrelsens  oversigt over planter ifht spiselig brug.

Reklamer

Har du husket at få sat hvidløg?

På billedet ser du mig med en tredjedel af de hvidløg vi høstede sidste år.

Sidste år glemte vi det. Simpelthen. Hvilket ærgrede min ByBonde-makker og jeg noget så gevaldigt, for sjældent har en afgrøde været så let at have med at gøre, og samtidig givet så meget på så lidt plads. Så i år satte vi i september, som er den anbefalelsesværdige tid at gøre det på, en masse hvidløgsfed i Den Urbane Have. Hvidløg skal sættes inden frosten slår til, og står i månedsvis inden man hen imod slutningen af sommeren høster dem. Planten når at vokse sig til i efteråret inden frosten rammer, og ved netop at få frost og tid danner den ud fra et enkelt fed hele hvidløg. Men fortvivl ikke, hvis du ikke nåede at sætte hvidløg i august-september, med det milde efterår vi har kan du nå det lidt endnu.

 

Her står hvidløg næsten klar til at blive høstet side om side med jordbær.

Man behøver altså ikke at have en decideret køkkenhave, ej heller storproduktion af afgrøder, for at dyrke hvidløg. De fylder det der svarer til et helt hvidløg under jorden, og kigger op over overfladen med høje stængler, og tager derfor ikke særlig meget plads. Sæt dem i en krukke sammen med et par jordbærplanter på altanen, terassen eller i den lille have. Eller som vi gør det, mellem afgrøderne i plantekasser.

Sorter:

Udover det store udbytte, er en af fordelene ved at dyrke hvidløg selv, at man kan få nogle sorter som ikke er sådan ligetil at købe sig til. Det første år vi dyrkede hvidløg, havde jeg købt mig til nogle lækre forskellige sorter hos Hvidløg & Vin som jeg mødte på Foodfestivalen i Århus, og det var lækkert med så stor en variation. Se på nettet efter særlige typer, eller besøg et velassorteret plantemarked for større udbud. Men ellers så kan man faktisk sagtens sætte fed fra et hvidløg man synes godt om, større hokus pokus behøver det ikke at være. Man kan dog risikere at få fat i et hvidløg fra grøntafdelingen der er præpareret mod spiring.

Hvidløg blomstrer med de mest finurlige yngleløg henover sommeren. De er også spiselige og ret så dekorative at pynte maden med. Yngleløgene kan også plantes og udvikle sig til nye hvidløg – det har vi til gode at forsøge os med. Ligesom de spæde grønne skud som kigger op af jorden allerede i det tidlige forår, er til at klippe af og nyde som en slags hvidløgs-purløg.

 

En fin lille duft-buket med bla hvidløgsblomster, duftsalvie, lavendel, lathyrus og løvmund som fyld.

Plantning:

Når de skal i jorden, deles de i fed og sættes i 5-7 cm dybde, sådan at der er ca.4 cm jord over feddet. Når man læser i havebøger skriver de at der skal være fra min.25 – 30 cm mellem rækkerne, og ca. 10 cm mellem feddene, men da vi ikke har plads til den slags i vores plantekasser, så sætter vi dem altså væsentlig tættere. Det er overhovedet ikke noget problem. Husk at sæt skilte der hvor du har sat feddene, sådan at du i foråret ikke kommer til at grave ned i dem når du skal plante og så bedene eller kasserne til.

Sædskifte og gødning:

En god makker til hvidløgene er jordbær, og vi har i år flyttet nogle af jordbærplanterne, sådan at hvidløgene har kunne sættes i nye plantekasser, da de skal sættes et sted der ikke har vokset planter af løgfamilien i 3-4 år.

Hvidløg bryder sig ikke om at blive sat i jord hvor gødningen ikke er omsat, så sørg for at gøde jorden inden de sættes. Eller man kan tilføre omsat muld i det tidlige forår. Dæk også gerne hvidløgene til med halm eller et ekstra jordlag inden vinteren tager for alvor fat.

Høst:

Alt efter hvor gavmild sommeren har været, høstes hvidløg i juli-august. De er klar til høst når toppene begynder at visne, og når man tydeligt kan mærke at hvidløgene løsner let når man trækker blidt i planten. Opbevar de høstede hvidløg mørkt og køligt.

Friske krydderurter

Friske krydderurter der skal stå ude henover sommeren skal efter min erfaring som ByBonde med Den Urbane Have have en vis modstandskraft, da sommervejret jo byder på lidt af hvert på disse breddegrader. I vores køkkenhave, som er bygget op af plantekasser, en krydderurte-reol og efterhånden en hulens masse krukker i alskens størrelser, planter vi nu primært krydderurter i krukkerne. Det gør vi af flere årsager; flere af dem er ret så invasive, hvor f eks mynte og salvie har det med at overtage næringen og pladsen for de andre planter. De opfører sig forskelligt, forstået sådan at planter trives bedre med bestemte andre planter. Uden at skulle forklare det for gartner-teknisk, så skræmmer duften af nogle af dem utøj væk og de tiltrækker forskellige nyttedyr. Ligesom andre krydderurter egner sig godt til at stå på række, f eks persille, purløg og dild og derfor er gode at sætte i plantekasser hvor vi i hvert fald gerne vil kunne overskue hvilke planter der er i de enkelte plantekasser.

De allerbedste, og dermed stærkeste krydderurter får du ved enten at forspire dem selv eller købe dem på planteskolerne. Det betyder ikke at man ikke kan få de små krydderurter fra supermarkederne til at gro udendørs, men det kræver lidt tålmodighed og gode vækstbetingelser. Det man gør, er at prikle dem ud – f eks kan man med persille se hvordan de små kimplanter slås om den trange plads i den lille plastpotte, og her deler man de små planter lige så forsigtigt og sætter dem ud. Eller man potter dem om i flere mindre potter.

Man kan sige at det er som med andre valg, hvad man bestemmer sig for med sine krydderurter til altanen, haven, gårdhaven, køkkenhaven mv. Har man knap så meget tålmodighed, eller er man måske kommet lidt sent i gang, så vil jeg anbefale at man køber sine krydderurter på planteskole. For det kræver altså også plads til at forspire, og det tager selvsagt lidt tid for en plante at udvikle sig fra frø til en egentlig krydderurt. Men det er skægt at følge processen, og udvalget af frø, også til krydderurter, er langt større end udvalget af reelle krydderurter. I hvert fald på langt de fleste planteskoler. Så vil man gerne dyrke nogle lidt særlige sorter, eller en sort i en særlig variant, så er det oftest som frø man finder dem.

Denne sæson har vi det største udvalg af friske krydderurter vi har haft i de år vi nu har haft en fælles have i gården, og det er langt lettere at få vores naboer til at høste af dem, end det er med en del af grøntsagerne. Ligesom krydderurter også er en hel del lettere at passe end mange af grøntsagerne, så vil man lave en grøn spiselige have flere skal bruge, så vil jeg anbefale man starter med en krydderurtehave. Måske suppleret med forskellige spiselige blomster. Det er let at gå til, for selv den mest grøntsagsforskrækkede, for by mennesket der ikke kan kende forskel på en kartoffelplante og kruspersille og så giver de et langt større udbytte i forhold til den plads de kræver.

 

Krydderurterne flytter ind i Den Urbane Have.

En af årsagerne til at vi har så stort et udbud i år, er at vi har indgået et samarbejde med Growing Home hvor vi bla afprøver nogle af deres testplanter, sådan at de får noget feedback inden de kommer i handlen. Growing Home dyrker deres krydderurter og salater på friland, bla for at gøre planterne modstandsdygtige og de bruger ikke sprøjtegifte. Desuden kommer deres krydderurter i ret så store potter, hvilket også er med til at give dem saft og kraft. Growing Home har udover det klassiske udvalg, indtil flere lidt anderledes sorter, f eks Cola Malurt,  Perberurt og Vietnamesisk koriander. Du kan købe deres krydderurter, bærbuske og skønne salater på planteskoler og i Bauhaus, se listen over forhandlere her

Svampeurt.

En af de testplanter vi har i haven er en Svampeurt som er en helt vidunderlig krydderurt – den smager af ja, svampe og kan virkelig tilføre en varm ret noget umami, ligesom jeg har testet den finthakket i dressing hvor den fungerer rigtig godt. Udover den, har jeg kastet min kærlighed på deres Orange mynte, som tilfører et glas isvand smag så det siger spar to. Og så er der Olivenurten, som jeg har haft tidligere fra en anden producent, men som ikke smagte af nær så meget som den her. Den egner sig ikke umiddelbart til opvarmning, men er virkelig lækker finhakket der hvor du synes der skal tilsættes lidt olivensmag. Derudover har vi fået den smukkeste opstammede basilikum, som desværre ikke egner sig til at stå ude, men som ville være prægtig i et drivhus ! Den har fået plads i min windowfarm sammen med et par tomatplanter og en anden basilikum, og ligner næsten en stueplante. Growing Home arbejder på at den kommer i handlen næste år, også som en ikke-opstammet sådan at den kan komme ud i haver rundt om i landet.

Opstammet basilikum.

Der kommer uden tvivl en opskrift eller to her på bloggen med nogle af de mange velduftende og velsmagende krydderurter henover sommeren, så læs endelig med.

Indlægget her er udgivet i samarbejde med Growing Home.

Sensommer salat m. friske figner, pære og serrano skinke

Sensommer salat m. friske figner, pære og serrano skinkeInspireret af det helt enorm skønne sensommervejr, vores frodige urbane have og en forestående presstur til Spanien, lavede jeg i går en salat med et udsnit af hvad årstiden byder på. Salaten kan serveres der hvor man ville servere ost, da den fungerer godt som et punktum for måltidet med dens sødme.

Frisk frugt i salat kan virkelig noget. Især hvis man supplerer med fedme, syre og dybde med nogle af de andre lækkerier i salaten. Og det er lige nu de er modne de friske figner, de er dog ikke af egen avl – måske næste år! Ligesom pærerne er noget så lækre lige nu, og de to spiller godt op mod hinanden. Ofte ser man dem hver især i en salat, måske med nødder og en blåskimmelost. Her har jeg toppet med  Arla Essens nye Digekrone i stedet, en fast tør ost med frugtige noter, som jeg synes gav salaten prikken over i’et.

Salaten blev til lidt hurtigt, og i skabelsen fik jeg ikke målt af, derfor må du sjusse dig lidt frem, men det er jo også ret let med en salat.

Du skal bruge:

Friske spæde salater; jeg brugte Endevie, rucola og lidt rød krøl salat. Tænk gerne i både forskellige smage og farver i salaterne.

Gerne spiselige blomster både i og på salaten; jeg brugte blomsterkarse blade (de giver noget dejligt skarpt), skovsyre (giver et friskt syrligt pift) blade og hjulkrone blomster.

Pære. Skåret i tynde både.

Friske figner. Ligeledes i tynde både.

Digekrone ost. Skåret i tern, eller flager.

Serrano skinke. Jeg skar skiverne i halve, foldede dem på midten og rullede dem.

(Til en salat til 3 pers. brugte jeg: 1 pære, 2 figner, 3 skiver skinke og en trediedel af osten)

Desuden til dressingen:

Olivenolie, ca. 4 spsk.

Balsamico, ca.2 spsk. (Hvis du har en figenbalsamico på lager, så vil den komme så fint til sin ret her)

2 tsk dijon sennep

Et par nip groft salt + frisk kværnet peber. Smag til.

1-2 spsk orangeblomstvand (den kan udelades, men giver sådan et fint floralt pift til salaten!)

2 tsk flydende honning

Start med olien og hæld de andre ting i, pisk godt med en gaffel, og lad gerne dressingen trække. Smag den til, og hæld den udover salaten lige inden servering.

TIP: prøv at hæld honningen udover frugterne i stedet for i dressingen, det er også virkelig lækkert.

Salaten anretter jeg på et fad, salaterne i bunden af fadet, og så bare sådan efterhånden som jeg får skåret frugterne mv ud anretter jeg. Top med skinke-rullerne, osten, og spiselige blomster.

Indlægget er sponsoreret af Arla Essens.

Grøn tomatmarmelade

grøntomatmarmelade/LaCucinaNada

I Den Urbane Have, mit lille stykke paradis på jord, har tomaterne nærmest overtaget foretagendet … de har selvsået sig nær sagt alle vegne, og har produceret enorme mængder af tomater! En del er nået at blive røde og modne, men slutspurten af sommeren har bare ikke været solrig nok, så derfor har vi siden slut august kunne høste GRØNNE tomater i massevis … og kan det stadig her inden nattefrosten rammer os. And what to do with all those green tomatoes? For vi er jo ikke de eneste der lider under solens fravær, og har i rigelige mængder af de grønne sager. Derfor har jeg udviklet en yderst simpel opskrift på marmelade, en marmelade næsten uhyggelig grøn, men en virkelig velsmagende en af slagsen. Den får sødme af en del sukker, en tom vanillestang (smid dem endelig ikke ud, når du har skrabet de fine korn ud!) samt af appelsinsaft og orangeblomstvand (en sådan finder du i velassorterede supermarkeder og grønthandlere eller hos helsekosten). Here comes

Grøn tomatmarmelade:

500 g grønne tomater

350 g sukker

En tom vanillestang

Saften af 1 appelsin

2-3 spsk orangeblomstvand, smag til undervejs

+ en smule spiritus til at skylle marmeladeglasset af med inden påfyldning

 

Skær tomaterne i både/halve alt efter størrelse.

Kom dem i en tykbundet gryde med de øvrige ingredienser, og giv det et opkog.

Lad herefter marmeladen simre ved svag varme i 20 minutter.

Tag vanillestangen op, og hæld marmeladen på rengjorte, skoldede glas med det samme.

 

TIP fra en ByBonde: har du også stadig en del grønne tomater, så pluk dem inden nattefrosten for alvor rammer, tag dem af stilken, og læg dem på et fad sammen med et æble og en banan – det får dem til at modne lige så langsomt! Opbevar dem køligt, sådan at de ikke mugner.

Se også opskrift på tomatmarmelade af den røde slags!

MadbloggerUdfordringen #6: Dyrk og spis lokalt

Madbloggerudfordring_1024x1024px_White_Kaal

Nu blev det MadbloggerUdfordringens tur til at blive udfordret, og det af Forbrugerrådet Tænk, som gerne vil inddrage madbloggere i debatten om lokalt producerede råvarer og produkter. I kommentarsporet til indlægget der er linket til længere oppe, kan du læse indlæg fra med-bloggere, ligesom du kan hente undersøgelser, gode råd og se lister over gårdbutikker mv i links nederst i samme indlæg.

I de undersøgelser Forbrugerrådet Tænk har fået lavet, viser et ikke overraskende mønster, at os der bor i Hovedstaden er de der køber færrest lokalt producerede råvarer og produkter. For det er en udfordring når ens transportmiddel er en cykel, ens fødevarer pusher er et supermarked og når udbuddet i de supermarkeder enten er ikke-eksisterende, når det drejer sig om lokale varer, eller generelt meget lille. Mit overblik siger mig at Brugsen er den kæde med størst fokus på SpisLokalt, og i mit nærområde er Brugsen på Nørrebrogade ret langt fremme på den front. Men bedst til at føre et udvalg af lokale varer synes jeg at online butikker er, og heldigvis stiger andelen af gårdbutikker mv der sælger deres varer via internettet.

Selv gør jeg mig slet ikke umage nok med at komme lokalt produceret kød i kurven, og med vinterens komme sidste år, måtte jeg igen på jagt efter lokalt dyrkede frugter og grøntsager, eller i hvert fald de danske af dem. Og dét  i sig selv er problematisk, selv hos de supermarkedskæder der sælger sig på andre værdier end prisen, kan jeg eks vis knap nok finde danske æbler. At jeg køber økologisk, gør bestemt ikke udfordringen mindre, hvilket jeg finder meget mærkværdigt, da Danmark ligger i front på økologien.

Man kan jo diskutere supermarkedets kvalitets udbud, ligesom friskheds spørgsmålet af alle friske råvarer, men faktum er at de allerfleste af os køber ind i et supermarked. Måske køber de fleste nok også al deres mad i et af disse madmekkaer? Selv køber jeg alle basisvarer i supermarkedet, suppleret med varer fra et stigende antal andre steder: min lokale fiskehandler, som forsøger at få så mange lokalt fangede fisk som muligt, slagteren i Guldbergsgade på Nørrebro samt slagteren ved Kultorvet, som begge er økologiske og/eller sælger frilandskød. Efter dialog om lokalt fersk kød hos begge slagtere, kunne de oplyse mig om at der er en stigende efterspørgsel og at de i forvejen har fokus på det. Men jo, der ryger også en del kød ned i min e-kurv når jeg bestiller varer hos enten nemlig.com, og hos Aarstiderne.com, her vælger jeg dansk .kød. Når vi taler om alle kolonialvarerne, så afhænger det meget af hvilke varer der er tale om, hvis der skal stå lokalt produceret på etiketten før det kommer ind på mine køkkenhylder – for oliven, olier, ris, pasta, balsamico og en masse andre sager, ja de er som oftest produceret syd for Ejderen, og sådan er det. Derimod har jeg som oftest et udvalg af marmelader, geléer mv som er fundet på fødevaremarkeder, i lokale butikker mv, hvis altså ikke de er hjemmelavede, hvilket de som oftest er i mit køkken. Og så er vender vi tilbage til det jeg indtager mest af: frugt og grønt.

DenUrbaneHave/LaCucinaNada

I mange år fik jeg mine rationer leveret i en kasse fra Aarstiderne, men de er slet ikke gode nok til at komme danske varer ned blandt deres ellers lækre og brede udvalg, og derfor vælger jeg det ikke særlig ofte længere. De har en kasse i sortimentet med udelukkende danske varer, og da det i den er årstidens grønt er den et ret godt tilvalg når tiden er knap til grøntsagsjagt, og når man endnu en gang møder supermarkedernes ensformige grønthylder. Ellers henter jeg mine grønne, sprøde, friske og vitaminrige sager hos Omegn i Torvehallerne, som fører an i netop udvalget af lokalt producerede grøntsager og frugter. Noget de også gør det i, er at hente nye eller glemte sorter hjem, og det i alskens farver, størrelser og smage. Afgjort et af de mest inspirerende sted at købe frugt og grønt i København. Hvis ikke hverdagen stod på fuldtidsjob, kroniske smerter og seks måneder med mørke, ja så tog jeg gerne turen ind forbi hallerne flere gange ugentligt, men hverdagen kalder jo på én, og derfor skal det også være let tilgængeligt.

I frustration over at det ikke er det, og af ren kærlighed over at kunne bestemme hvilke sorter jeg ønsker at tilberede og gnaske i mig, ja så valgte jeg sidste år at etablere en Urban Have i min gård.

DenUrbaneHave/LaCucinaNada

 

Denne urbane have gav mig, og mine naboer, frisk grønt i månedsvis henover foråret, sommeren og langt ind i efteråret. Jeg har slet ikke ord nok for hvor stor en glæde de plantekasser har bragt ind i mit liv … Det er nok det bedste jeg nogensinde har skabt med egne hænder. Hvis du har fulgt mine ord og billeder om livet som ByBonde, så har du nok fanget mit budskab: DO IT. Ja det kræver noget arbejde, men lønnen er så ubeskrivelig stor, at det lønner sig fuldt ud. Og det er egentlig mit bidrag i debatten om SpisLokalt som by-bo, en opfordring til at berige dit udvalg af krydderurter, grøntsager, bær og måske ligefrem frugt, ved at anlægge en urban have. Det kan jo gøres i større eller mindre skala – sæt eks vis en kaplilærkasse med tomatplanter på taget af cykelskuret i gården, en krukke med flere forskellige krydderurter ved døren til bagtrappen eller plant en enkelt kasse til med et udvalg af salater i en palle. Eller gå hele vejen som vi er ved at gøre det i vores gård, og få naboerne med på den. Jeg lover dig at både børn og voksne vil glædes over initiativet. Og hvem ved, måske det ligefrem fører et øget fællesskab med sig? Og det er jo ikke sådan at foragte i vores fortravlede storby hverdag. Husk at man kan dyrke virkelig mange ting i sin vindueskarm eller i sin altankasse også!

Windowfarming/LaCucinaNada

En anden måde jeg skaffer lokale lækkerier på, er ved at tage ud i det blå på sanketure, hvor jeg fouragerer alt fra hyldeblomster, hyldebær, blommer, brombær, hindbær og æbler, til ramsløg, strand timian, vilde hvidløg mv. Meget af det 5 minutter fra min bopæl, andet når jeg er i det danske sommerland hvor strandeng, skov, kanten ved markerne og især min venindes sommerhus i Marielyst, som har til huse på en nedlagt frugtplantage, er mine jagtmarker. Man bliver overrasket over hvor meget byens natur egentlig byder på af spiselige sager! Selvfølgelig skal man være opmærksom på bil os, forurenede områder og særligt om der luftes hunde i nærheden af det der vokser lavt, og så skal man huske ikke at gå for hårdt til naturen – både for dens skyld, men også for den næste som vil plukke af de gratis glæder. Så pluk det du skal bruge, pluk spredt og ødelæg ikke grene, bevoksning mv. Hvis du har mod på at finde bær, frugt og grønt i naturområder tæt på dig selv, så hent ByHøst appen og se hvor andre har fundet plukkesteder – bidrag også selv med dine finde-steder, så alle får glæde af guldet. Der findes også et par gode bøger om emnet, desværre ikke i lommeformat, men som er rigt illustreret og giver dig viden om sorter du måske ikke kender i forvejen.

Sanketur/LaCucinaNada

Her i de mørke vintermåneder er urban haven jo selvsagt gået i dvale, eller dvs ikke helt, for faktisk har jeg sået vintersalater som er så hårdføre at sne og frost ikke slår dem omkuld, og jeg savner VILDT at kunne stikke i mine Birkenstock og løbe ned ad køkkentrappen for at hente grønt af egen avl. Men så bruges tiden til at planlægge hvad vi skal så og dyrke når foråret kommer igen. Og i år skal køkkenhaven udvides med flere plantekasser, grovere grøntsager samt et mindre udvalg af bærbuske. For vi har formuleret en erklæring i gårdudvalget, hver gang vi skal plante noget nyt i gården, eller hver gang en prydbusk går ud, så skal der plantes noget spiseligt. Alle de spiselige sager er jo også enorm prydelige, og pirrer sanserne om end i endnu højere grad end de grønne og de der blomstrer, så det kan kun gå hen og blive en gevinst for de 149 ejere vi er i ejerforeningen. Og på den måde bliver vi, om ikke selvforsynende, for det er ikke målet, men får mulighed for at kunne øge mængden af lokalt producerede sager i ret mange måneder af året. Se det er da #SpisLokalt i mine øjne.

DenUrbaneHave/LaCucinaNada

 

Præservering: Roseneddike

Roseneddike/LaCucinaNada

Der vokser røde roser som det smukkeste baggrundstapet i Den Urbane Have, og da jeg ved de ikke bliver sprøjtet turde jeg godt plukke af dem til denne eddike. Det siges at roserne ikke giver nævneværdig meget smag, men en smuk lyserød farve som pynter godt i dressinger og marinader – sådan en feminin eddike måtte jeg jo prøve at lave!

Se her hvor smukt roserne står bag min ByHave:

DenUrbaneHave

Det er EKSTREM simpelt at lave roseneddike.

Fyld en steriliseret  glasflaske eller et halvstort syltetøjsglas halvt op med rosenblade. Fyld nu flaskerne op med hvidvinseddike eller lagereddike og luk flaskerne.

Nu skal eddiken trække i en måned, hvorefter bladene sies fra og eddiken hældes tilbage, eller på flaskerne. Se så her, er den ikke bare yndig?

Roseneddike/LaCucinaNada

MabloggerUdfordringen3: Svineskank m. ribs-relish og stegt spidskål

MadbloggerUdfordringen3/LaCucinaNada

Når jeg søsætter endnu en omgang af Madblogger Udfordringen begynder hjernen straks at køre: “Hvad skal jeg dog selv finde på?”, “Kan jeg mon bruge det og det til min ret?”, “Hvad nu hvis … ?”. Og jeg er VILD med processen.

Ligesom jeg er fuldstændig tosset med at alle de madbloggere gider lege med igen og igen, og at nye tør tage udfordringen op! TUSIND TAK til jer alle.

Hvis du vil se hvad mine med-madbloggere har fundet på, alt fra snacks til komplicerede hovedretter til festlige og sirlige desserter, så se med her: https://www.facebook.com/MadbloggerUdfordringen eller se #madbloggerudfordringen3 på Instagram.

Denne gang går udfordringen i al sin enkelthed ud på, at lave Sommermad! og man vælger om man vil skabe et bidrag til det salte køkken, eller om man hellere vil over i det søde og lege. Det står skam også én frit for at lave en ret i begge kategorier, det har jeg selv valgt at gøre.

Min første ret er i det salte køkken, og her var udfordringen bundet af at skulle indeholde tre råvarer; svin, bær og bladgrønt. De tre ingredienser valgte jeg at omsætte til; svineskank, ribs og spidskål. Svineskank vil mange måske mene mest er en vinterret, da tilberedningstiden er lang, men jeg synes det er så afsindig godt et stykke kød at det fortjener at blive spist hele året. Jeg har stegt skanken her i ovnen, men du kan sagtens grille den det sidste stykke tid hvis du er til den slags. Svineskank er et billigt stykke kød, og lad dig ikke skræmme af dets oprindelse – du får simpelthen det møreste og saftigste svinekød. Og som bonus, får du rigtig meget svær, og det er jo ikke sådan at kimse ad.

Spidskål er en af mine absolutte favorit spise om sommeren – i rå tilstand, stuvet, i yoghurt, smørdampet, i salater, som slaw osv osv. Søg på “spidskål” i søgefeltet her på bloggen, og find en del opskrifter med spidskål. En anderledes måde at spise spidskål på, er at stege det. Faktisk så steges det ikke kun, det dampes også med væde af en slags, og her har jeg valgt en tør æblecider som giver en utrolig lækker smag. Du kan sagtens bruge en ufiltreret æblemost i stedet.

Det var svært at vælge et bær, for jeg ELSKER simpelthen alle slags bær – søde som sure. Og apropos det syrlige, det var faktisk det jeg synes var det bedste match til svinekødet, og derfor faldt valget på ribs. Ribs som hænger i fine klaser, og som oftest bliver brugt til gele eller i det søde køkken. Jeg valgte at splejse ribsene med rødløg, som viste sig at være et ganske fortrinligt makkerpar. Den relish-agtige ting jeg har lavet som tilbehør her, vil gå rigtig godt til mange andre sommerretter også.

MadbloggerUdfordringen3/LaCucinaNada

Og så har jeg valgt at blære mig lidt med nogle af alle mine spiselige sager fra min Urbane Have, de fleste af dem kan du få i specialforretninger, Irma eller i Torvehallerne. Eller hvis du er heldig at kende en køkkenhave ejer, så spørg om du må gå på rov.

– Vær obs på at svineskanken kræver tid at lave!

* * * * *

Opskrifterne er, på nær svineskanken, til 1 person:

Svineskank:

En svineskank fra en glad gris, jeg lavede en på 1.2 kg og har kød til en del dage.

Groft salt.

Skær fedtlaget af bunden af skanken, og rids i sværen ca.1 cm dybt på tværs, sådan at det danner tern. Gnid salt på og imellem sværen.

Sæt skanken på en rist med en bradepande under. Kom en smule vand i bradepanden.

Steg skanken ved 140 grader i 3 timer, skru op på 200 grader de sidste 20 minutters tid, sådan at sværen bliver sprød – hold øje med den.

Server skanken skåret i mindre stykker med svær på, eller hvis du serverer den for flere, så sæt den blot på et skærebræt med en god kniv ved siden, så kan den skæres af ved bordet.

Stegt spidskål:

1/2 spidskål, et grønt går sagtens an, men se om ikke du kan finde et lilla, som matcher relishen på fineste vis, og giver kolorit på tallerknen.

Smør til stegning

1 dl tør æblecider

samt

Ærter fra ca. 4-5 friske bælge

Et par friske ærteskud. Du kan dels købe ærteskud, og ellers nippe af ærteplanten, hvis altså det er en der ikke bliver sprøjtet.

Frisk revet citronskal

Spiselige blomster, ikke blot som lir, men også som smags supplement! Jeg har brugt blomster fra blomsterkarse, også kaldet tallerkensmækker. Blomsten har en lidt pebret smag. Vælg en spiselig blomst du kan få adgang til, og som du synes passer til. Alternativt vælg en frisk krydderurt.

Læs mere om spiselige blomster her: http://denurbanehave.com/2014/04/27/spiselige-blomster/

Skær spidskålen over, lad endelig stokken blive siddende, det er den der holder sammen på bladene. Skær evt det nederste af. Tag evt de yderste blade af.

Kom smør i en sauterpande, og lad det brune let. Læg nu spidskålen med skæresiden ned ad, og brun kålen et par minutter. Hæld cider ved, og lad det simre til det reduceres næsten helt.

– Det er her du skal bruge væden til at stege løgene af i!

Ved anretning rives citronskal med et juliennejern udover kålen.

Damp ærterne let, eller server dem rå til. Drys dem udover kålen. Pynt nu kålen med ærteskud og spiselige blomster.

Rør nedenstående vinaigrette til, og hæld den over ved servering.

Stikkelsbær-vinaigrette til spidskål:

2 tsk stærk sennep

et nip flagesalt og frisk kværnet peber

1 spsk jordbær eddike, eller anden sød eddike

1 spsk god olivenolie

2 spsk stikkelsbærsirup ( køb den hos http://www.vibegaard.dk/, og brug den f eks på pandekager eller desserter også, den er hamrende god!)

Bland olie og sirup, og pisk sennep ud heri. Krydr, og pisk eddiken i til den tykner. Hæld vinaigretten over spidskålen ved servering.

Ribsrelish:

Pil ribs af en god håndfuld klaser

1/2 rødløg

Et par stilke frisk timian

Spæde blomsterkarse blade + et par spiselige blomster, jeg brugte et par ananas salvie blomster.

Skær det halve løg i meget tynde både. Kom løgene i en skål og dæk med iskoldt vand. Dette gør at den bitre smag i løgene aftager en smule.

Når du har stegt spidskålen til der kun er en smule af cideren tilbage i panden, tager du kålen af, og slukker for varmen. Smid nu løg og timian på, og rør godt rundt. Lad det stå og trække imens du anretter resten af retten. Lige inden servering smider du ribsene på, sådan at de trækker en smule varme.

Anret ved siden af kødet, eller i en lille skål, og pynt med blomsterkarse bladene og evt spiselige blomster.