Pasta Arrabiata

(*ANNONCE)

Selvom jeg prøver alle mulige retter af, her i mit lille cucina og er forholdsvis nysgerrig på at smage på nye smagskombinationer, så er der én ret jeg vender tilbage til igen og igen. Også med formatet pasta med tomatsauce eksperimenterer jeg, men det der altid er gældende når jeg laver det, er at de rene smage trænger tydeligt igennem. Og jeg må bare konstatere at det er den slags retter jeg synes bedst om. Måske er det fordi jeg har fået italiensk mad ind nærmest med modermælken, for er der ét køkken der dyrker og værner om at de enkelte smage skal stå frem i en ret, så er det efter min mening det italienske.

Udover at have fået en hel del italiensk mad serveret hjemme og i Italien, kom vi en hel del på en italiensk restaurant som også lå i min barndomsgade Skindergade, Piazza Navona, hvor ejeren godt nok var pæredansk men hans kokke var altid fra støvlelandet. Jeg var så hjemmevant på den lille restaurant i to etager, at jeg kom i køkkenet hvor jeg synes bedst om at være. Her var jeg fri for voksensnak, og her lærte jeg mere end jeg dengang var klar over. Her fik jeg lov til selv at kreere mine desserter, som slet ikke stod på menukortet. Her holdt jeg mit barne-italienske ordforråd lidt ved lige, og her blev pjattet og fortalt røverhistorier som jeg holdt meget af at lytte til. En aften synes en af kokkene, at jeg skulle stå for min mors bestilling, helt selv og jeg blev instrueret i at lave penne arrabiata. Jeg vil skyde på at jeg har været omkring 9-10 år gammel, og jeg kan huske jeg følte mig som ligeværdig med kokken og var stolt som bare pokker da tjeneren afslørede for min mor hvem kokken var.

Nu er arrabiata jo ikke nogen svær sauce at lave, men med den barndomserindring og med min smag for det simple, så står den ret som noget helt særlig for mig. Også selvom det for mine barndoms-smagsløg var en lidt stærk sauce med den friske chili i. Du bestemmer jo helt selv hvor stærk du vil have din arrabiata, men den er bedst når det blot bider lidt og man stadig sagtens kan smage tomaterne.

Når man læser om arrabiata og søger på opskrifter, så er det som om der er to skoler, hvor den ene sværger til at der skal koges pasta penne til, ligesom de gjorde på Piazza Navona, for som kokken der sagde, så suger de saucen bedst. Jeg koger lidt forskellige pasta typer til, og har her i denne opskrift valgt stringozzi som er en virkelig delikat pasta med bid i. Og som med alle andre retter er det jo afgørende hvilke råvarer og produkter man bruger, men især i forhold til de helt enkle retter synes jeg at kunne smage, når der er spenderet en smule på dem. Derfor har jeg forkælet denne tomat sauce med hjemmedyrkede chili, en anelse flagesalt og den lækreste  olivenolie jeg længe har smagt. Mindre kan selvfølgelig gøre det, men und dig selv at bruge det bedste du har råd til og gør denne for italienerne en forret, til den ypperste hovedret.

*Denne opskrift er udviklet i samarbejde med Det Italienske Køkken som er en online shop der sælger udvalgte italienske kvalitetsprodukter. Hvis du skulle blive fristet af nogle af lækkerierne i shoppen, så får du 15% rabat ved at bruge koden: lacucinanada !

Pasta Arrabiata:

4 personer

6 spsk olivenolie

3 fed hvidløg, pillede

1/2 – 1 frisk chili, efter styrke (jeg brugte 1/2 de Cayenne + 1/2 middel stærk Habanero)

390 g hakkede tomater fra dåse/karton

Ca. 100 g pasta efter eget valg pr. pers.

Et nip flagesalt + evt 1/2 tsk sukker

Sæt vandet over til pastaen og kog det sideløbende med at du laver saucen.

Udkern chilien og hak den fint.

Varm olien op i en sauterpande ved middel varme og svits nu hvidløgsfeddene samt chili heri til hvidløgene er brunede af. Pil hvidløgene op. Hold godt øje med panden, sådan at den hakkede chili og hvidløgene ikke branker.

Hæld nu de hakkede tomater på panden, og lad det simre ved svag varme. Smag til undervejs med salt og evt sukker hvis du synes den er for syrlig – sukkeret drysser du blot udover og lader smelte ned i saucen.

Monter saucen med en anelse olivenolie, hæld vandet fra pastaen og hæld pastaen i saucen. Det gør ikke spor at der hænger en lille smule af vandet ved pastaen når den kommer over i panden. Bland nu godt og lad blandingen få lidt højere varme et par minutter.

 

Per favore, Boun appetito!

Har du fået lyst til at bage flutes til pastaen?

Så se min opskrift på hjemmebagte sprøde flutes her.

Reklamer

Peralta, en edderlækker kogebog + GIVE AWAY !

peralta_cover_hires_DK

Jeg har flere at takke for den maddannelse jeg fik i mine barndoms,- og ungdomsår. En af dem er den mand min mor mødte da jeg var 10 år gammel, nemlig italieneren Armando. Armando kommer fra Trieste som grænser op til Slovenien, og det var her hans familie stadig boede da han og min mor dannede par. Han kom fra en familie hvor maden spillede en central rolle – man mødtes over måltider, som efter danske standarder var festmåltider, og det uanset om det var en hverdagsaften, nogle havde noget at fejre eller om det var til højtider. Og man sætte en ære i at kunne håndværket, hvilket jeg især husker hans storesøster kunne og dyrkede med største selvfølgelighed og fornøjelse. Til stor glæde for hendes mand, og alle hendes mange gæster. Jeg husker bla når hun med fletkurven over armen, og mig i den anden hånd købte ind hos de små lokale handlende. En gang spurgte jeg hvad vi egentlig skulle have, og husker at hun så helt undrende ud, og svarede mig: Jamen jeg ved jo ikke hvad de har på hylderne i dag, så det kan jeg ikke svare dig på. Et andet mad-minde fra skønne Hannah´s køkken, er en hel dag i mesterlære som pastabager. Vi fabrikerede til den store guldmedalje, og der hang pasta alle vegne – over vandrør, på sindrige pindesystemer og sågar på tørresnoren! Armando elskede tydeligvis også at komme i hans søsters køkken, for her var moderlig kærlighed, levende snakke og altid virkelig velsmagende måltider at finde.

Minderne fra mine barndomsture til Italien er mange, men det er som om minderne om maden står klarest, og det er måske ikke så mærkeligt i et land som har tradition for kærlighed til maden. Det var sjældent særlig vigtigt hvor vi skulle hen, når vi kørte ture ud i det blå, men vigtigt var det, hvor og hvad vi skulle spise. Som når vi skulle på stranden, og jagtede de helt rigtige modne vandmeloner som blev solgt fra små biler med lad langs vejen. Eller når vi skulle have mortadella i skiver så store som cykelhjul, ja så skulle man smage sig igennem udvalget, til vi fik den helt rigtige skive af den italienske kødpølse med os i picnickurven. Én sommer lejede mine forældre et sommerhus midt i en nåleskov ud til vandet, og her kom familien på besøg. Jeg kan næsten stadig fornemme duftene fra granerne blandet med duften af saltvand fra min krop og alle duftene fra det overdådige bord der bød på grillet kød, pasta, frisk frugt og meget meget mere. Og så har jeg billedet stående lyslevende af det langbord vi sad om, et bord sat sammen af campingborde og planker. Et bord hvor der blev spist ved i timevis. Et bord med en helt særlig stemning. En stemning jeg aldrig havde oplevet hjemme i det kolde nord.

Peralta 121 copy

Sådan en stemning giver Trine Hahnemann og Lars Raneks nye kogebog mig. En stemning af autentisk italiensk madglæde, sammenhold og kærlighed til den gode smag. Bogen er spækket med historier, både de der står alene, men også af de små introer til opskrifterne som alle er krydret med en personlig note. De er med til at hensætte mig til mine barndomsferier i støvlelandet, og giver samtidig en følelse af at man træder ind i Trines Toscanske køkkeneventyr. For det bliver hurtigt klart at Trine har kastet sin kærlighed på Peralta, som ligger i det smukke frodige Toscana.

Efter at have bladret kogebogen igennem flere gange, er ligheden med min italienske families køkken slående, og det til trods for at jeg ikke har helt styr på de egentlige forskellige på de regionale køkkener i Italien. I mange af opskrifterne skinner Trines nordiske rødder igennem, især i dessert afsnittet, hvilket slet ikke gør dem ringere, eks vis har hun en citronfromage med, for som hun skriver, så er den nok inspireret af en norditaliensk panna cotta med citron. Stylingen af maden bærer også præg af en nordisk, eller måske nutidig trendy stil, hvilket gør kogebogen virkelig appetitlig. Og nu vi er ved det appetitlige, billederne er underskønne! Nok især de mange smukke fotos af landskaberne, personerne, fra markederne, søndagsfrokosten mv som Lars Ranek står bag. Han har formået at fange en stemning der bag linsen, en stemning der gør at jeg vil have mere – af maden såvel som egnen!

Egentlig var det meningen, at jeg ville dele en af opskrifterne fra bogen, nemlig den på zucchiniblomster i beignetdej, da de har blomstret så fint i vores køkkenhave, men lige som jeg ville ned og plukke, så var de visne … det er jo så en ByBondes lod. Nuvel, jeg har en liste med retter jeg vil prøve af fra Peralta, bla linguine med rejer, Nonnas ragu og klipfisk i porrecreme.

Peralta 44b

Hvis du er vild med det italienske køkken, som jeg er det, og som Trine Hahnemann er det, så gør dig selv den tjeneste at køb denne kogebog. Du får en oplevelse, oveni en række ukomplicerede opskrifter, og dét på alt fra orangemarmelade, fonder, vegetarretter, brød, fisk og skaldyr, kød, pasta osv. For Trine kan altså dét der med at skrive en opskrift, lige ud af landevejen. Og med denne kogebog, kan hun noget andet, sætte fokus på råvarer som måske er knap så kendte, eks vis sabelfisken og sølvbeder, og hvad er bogens største gevinst: hun gør et “gammelt” køkken moderne med lette serveringer. Så skal du have en moderne italiensk kogebog til samlingen, eller mangler du simpelthen en kogebog med italiensk mad, så er denne et rigtig godt bud.

Peralta 272b

Peralta, Trine Hahnemann og Lars Ranek, er på 172 sider og har 90 opskrifter. Vejl. pris: 299 kr. Bogen kan købes hos Thiemers Magasin samt online.

Billederne er fra bogen.

* * *GIVE AWAY* * *

Du har som læser nu mulighed for at vinde et eksemplar af Peralta!

Alt du skal gøre er at dele et helt særligt mad-minde i kommentarfeltet herunder. Det skal du gøre senest d.14.10.15.

Vinderen bliver valgt ved lodtrækning den efterfølgende dag.

HUSK at angive din mail adresse, sådan at jeg kan komme i kontakt med vinderen.

Vinderen er fundet ved lodtrækning, og det blev Annette der får kogebogen tilsendt – Tillykke!