DM i hverdagsmad – næstsidste runde!

This slideshow requires JavaScript.

I denne uge kan man stemme på sin favorit blandt retter til unge – hvilken er din? Stem her

Du kan se retten jeg, som hverdagsmadsekspert, har testet igennem, og er kommet med ændringsforslag til tilbehør til her. I næste uge står den på retter til mange, hvor jeg også har testet en ret igennem, og så er der vist bare tilbage at X´e fingre …

DM i hverdagsmad

Nu er det ugen hvor du kan stemme på din favorit i kategorien hverdagsmad til familien. Jeg er da i hvert fald blevet godt og grundigt inspireret i samtlige kategorier – mon ikke du også kan finde en opskrift eller to?

Du kan stemme her

I næste uge, og ugen efter, er de to opskrifter jeg har testet igennem med i afstemningen. Jeg er spændt på at se hvordan de er blevet stylet, og ønsker det bedste for de to madører der står bag opskrifterne. Ja i det hele taget synes jeg bidragene er så gode, at jeg ville ønske I alle kunne vinde!

– Det eneste der nager mig, er den store andel af opskrifter med kød … er vi virkelig sådan en kød-spisende nation?

Følg med på facebook, eller på sitet, og se hvad det hele ender med – det bliver både til en stor festivitas, hvor to opskrifter i hver kategori skal dyste mod hinanden i finalen. Hvis én af de opskrifter jeg har testet igennem, eller dem begge, går videre, så skal jeg vist i arbejdstøjet på festdagen. Spændende. Jeg skriver selvfølgelig også et indlæg fra festlighederne.

 

DM i Hverdagsmad – stem i kategorien EGO

Nu starter afstemningen på den bedste ret i hver af de 5 kategorier i DM i Hverdagsmad. Den første kategori er EGO – altså retter til én. Du kan stemme på din favorit blandt de 10 retter, og det kan du frem til næste mandag. De næste fire uger sættes kategorierne Par, Familie, Unge og Mange til afstemning uge for uge. Og det er ikke alene manden eller kvinden bag opskriften der vinder æren og en præmie – der er også præmier på spil blandt alle de der stemmer! Så skynd dig ind og stem på din yndlings opskrift, se her hvordan du gør.

Du kan se de 10 retter her:

This slideshow requires JavaScript.

 

 

DM i Hverdagsmad

Hverdagsmaden. Den mad vi indtager absolut mest af. Men alligevel er det som om den er en smule overset. Eller som om den jo bare er der. Men hvorfor ikke hylde hverdagsmaden?

Det er netop det initiativtagerne bag en stor konkurrence der går i luften nu på mandag, vil gøre noget ved. At hylde hverdagsmaden, at fejre de daglige måltider! Den hverdagsmad, der er overskuelig at tilberede, den børnene kan være med til at lave, den mad vi serverer for gæster på en hverdag.

Konkurrencen bliver et DM i Hverdagsmad. Intet mindre. Og du kan være med! Alle kan være med!

For at deltage i DM i Hverdagsmad, skal du indsende din opskrift mellem d.13.august og d.1.september. Herefter udvælges de 50 bedste opskrifter af et panel af madredaktører, som så bliver gennemarbejdet og suppleret med gode madtips og råd af et hold hverdagsmadeksperter.

De 50 opskrifter deles ind i 5 kategorier, og sendes nu til afstemning i perioden 1.okotober – 3.november, og her kan alle stemme på deres favorit opskrift.

De 5 kategorier er flg.:

  • Ego
  • Familie
  • Unge
  • Mange 
  • Par 

Finalen løber af stablen d.12.november hvor priserne uddeles ved en afsluttende hyldest fest for hverdagsmaden!

Der er selvfølgelig en række præmier at vinde – Køkkenudstyr, mad og gavekort. Alle opskrifterne samles efterfølgende i en fælles hverdagsmad-kogebog.

Så har du en opskrift børnene bare elsker? En opskrift der er en sikker vinder i din tirsdags-madklub? En opskrift der kan laves på en travl hverdag? Eller en opskrift som du bare må dele?

Så vær med i DM i Hverdagsmad.

Læs mere her: DM i Hverdagsmad, eller følg med på facebook/DM-i-Hverdagsmad.