En hundredefodsrejse begynder i det øjeblik, hvor man modigt lægger alt, man kender bagsig og bevæger sig over i en ny virkelighed, der adskiller sig væsentligt fra ens normale tryghedstilstand. Det er en livsomvæltende rejse, der – til trods for sin tilsyneladende ubetydelige distance – i alle henseender ændrer ens livsrejse til det bedre.
– Richard C. Morais
Handling:
Da en indisk familie slår sig ned i en idyllisk sydfransk landsby og åbner en restaurant med hjemlandets vidunderligt krydrede retter, bliver det startskuddet til en åben køkkenkrig med den nærliggende Michelin-restaurant Le Saule Pleureur og ikke mindst dens ejer, Mme. Mallory. Men som tiden går og fremmedartede, besnærende dufte breder sig i den charmerende landsby, går det op for hende, at der måske er visse fordele ved at bygge bro mellem kulturerne, snarere end at bekrige hinanden…
Min oplevelse af filmen:
En film der bare gør dig glad, og får dig til at grine. Men også en film der efterlader dig med en glæde over når følelserne trumfer over fornuften, og en bekræftelse på hvor vigtigt det er man følger sit hjerte.
Og så er det en film der gør dig sulten!
Sulten efter de klassiske franske retter, sulten efter at opleve det farverige Indien og sulten efter at bruge sin kreativitet endnu mere.
Det er en film hvor det klassiske møder det fantasifulde, en film om fordomme, men også om det at åbne for sine sanser og sit hjerte.
Desværre gik der lige lovlig meget violinspil i den hen mod slutningen, men hva’ lidt spicy amour gør vel ikke så meget ?
Den må du da se …
Filmen, der har premiere d.11.9., er instrueret af Lasse Hallström der tidligere har haft spise som omdrejningspunkt i den skønne Chocolat. Nu kan du være så heldig at få fingrene i to billetter til filmen, alt du skal gøre er at skrive hvilke retter du elsker indenfor henholdsvis det franske og det indiske køkken her i kommentarfeltet. Det skal du gøre senest søndag d.7.9.2014, jeg finder vinderen mandag d.8.9.2014. HUSK at angive din mailadresse, sådan at jeg kan få fat i dig.
Konkurrencen er slut, og vinderen blev flg kommentar: “Tartiflette fra Frankrig og Chicken Tikka Masala fra Indien”, simpelthen fordi det er to af mine absolutte favoritter. Stort tillykke til Mai-Britt Lydersen!
Se traileren her: