Lyt til mad – 3 gode podcasts om MAD

Efter en længere periode med podcasts i mysterie, – og krimigenren, har jeg nu vendt mine ører mod et emne der jo interesserer mig (og sikkert også DIG): MAD.

Derfor får du her 3 tips til forskellige af slagsen:

Den nok mest seriøse, og yderst interessante af dem er bestyret af Lars Bjerregaard, madanmelder på bla Politiken der på Heartbeats under overskriften Før vi spiser behandler måltidet fra forskellige vinkler. Lyt f eks til hans snak med Madhistoriker Svend Overgaard om måltidets ritualer sat i et madhistorisk perspektiv: Før vi spiser: Gæst Svend Overgaard, Madhistoriker  

På Radio 24syv har Morten Lindberg programmet Croque Monsieur som er for den ægte frankofile. Her behandles aktuelle forskellige emner fra Frankrig, og maden behandles bla sammen med buddingedronningen og madøret Marie Holm. Stemningen er dejlig søndagsagtig – eneste fare for at lytte med, er at man virkelig får lyst til franske lækkerier og måske en tur til byernes by.

En lidt anderledes podcast serie er Madøret som journalist og radioproducent Susanna Sommer og Hanne Holm Kogebogsforfatter, kogekone og madmor i Bisquitfabrikken står bag. I hver af udsendelserne laves en ret hvor ingredienserne og processen gennemgåes, godt garneret med historier – eks vis i den første her hvor Hanne Holm fortæller om at vokse op i et pensionat i nordsjælland sammen med sin mor og sin thailandske far. En podcast jeg især hygger mig med at lytte til imens jeg selv er i køkkenet.

LYT dig til din favorit – og tip gerne i kommentarsporet hvis du kender til gode podcasts om MAD.

Reklamer

Cph Cooking & Food Festival

Copenhagen-Cooking-Logo-samlet-medium

Copenhagen Cooking ruller lidt af et program ud i år, og særligt er jeg vild med de lidt “skæve” af slagsen samt, at der er langt flere arrangementer hvor det nære møde mellem madglade kan finde sted. Det hele løber af stablen fra d.18.-27.8 og du kan altså gå sensommeren i møde med madkurser med efterfølgende spisning, fællesmiddage og meget mere i løbet af ugen.

Jeg har plukket et par arrangementer ud som jeg synes kunne være interessante at tage til:

I boghandleren Det var zittans på Amager kan man smage på økologiske likører imens der er højtlæsning af Med kup og kaffelikør af svenske Catharina Ingelmann-Sundberg – en virkelig sjov bog! Jeg har mine forbehold når det kommer til likør, men måske Det hemmelige likørselskab kan få både dig og mig overbevist ?

Noget der hurtigt fik mig overbevist var Økologisk folkekøkken i en halmballehave – en langbordsmiddag for 100 personer afholdt af Det økologiske folkekøkken og BIOARK i fællesskab i Brønshøj. Et helt igennem lokalt og økologisk arrangement, som sådan en foodie og ikke mindst ByBonde som jeg er nød til at være med til.

Og som noget nyt i år lanceres konceptet “Hjemme hos” hvor kokke, madskribenter og andre mad-personligheder byder indenfor i privaten og serverer et måltid. Der er mange interessante at vælge mellem: Anh Lê, Mikkel Karstad og hans kone Camilla og Ditte Ingemann og Cecilie Sofie Svensson for blot at nævne et par stykker. Svært at vælge blandt både de forskellige mad-personligheder og måske i højere grad blandt de meget forskellige menuer og koncepter de byder på. Selv ville jeg nok vælge Helle Brønnum Carlsen der som Ph.d i Mad og Æstetik, anmelder, lærer og kogebogsforfatter er en af landets absolut dygtigste madkommunikatører. Hun har slået sig sammen med sin datter, der er gået i mors fodspor og de byder på en hverdags-middag med alt hvad Østerbro byder på af lækkerier.

Se programmet for at finde lige det, eller de, arrangementer der fanger dig, der er noget for næsten enhver smag, pengepung og aldersgruppe i årets program. Ses vi mon?

Anmeldelse: Neurogastronomi

neurogastronomi_bogomslag

Foto: Neurogastronomi.com

Er du sådan nørdet omkring madlavning eller ønsker du at få større viden omkring neurogastronomiens værktøjer, så er dette altså bogen for dig. Bogen er skrevet af kokken Rasmus Bredahl og journalist Nikolaj Buchardt, begge Foodies med stort F og mange års erfaring med formidling og konsulentvirksomhed indenfor fødevarer mv. Sprogbruget er let, detaljerigdommen stor, men ikke på den der tørre måde og de 129 sider der gennemgår sensorik – altså sanserne og de fem grundsmage, adfærdspsykologi og rundes af med et afsnit om nudging, næring og neurogastronomi som løftestang til sundere kost, er spændende læsning. En del er viden jeg har i forvejen, men noget af det sat i ny kontekst, og en del er ny viden for sådan en foodie, med lidt mindre f, som jeg.

Neurogastronomi handler i bund og grund om at manipulere hjernen til at opleve et måltid med andre sanser end smags- og lugtesansen.

Bogens sidste del er lidt over 100 sider med opskrifter, hvor Rasmus Bredahl deler ud af tips, viden og erfaring udover selve opskrifterne. Et eksempel er måltidets anatomi hvor han på et par sider viser to forskellige måder at servere samme ret på – en simreret serveret blot med ris, hvor pointen er at der indtager man mest kød, samme simreret, men hvor man kun serverer halvdelen og serverer bagt aubergine samt en appelsinsalat til, og dermed automatisk kommer til at spise mest grønt. Selvsagt grønne retter tilberedt så der er smæk på umami-smagen, og anrettet lækkert. Eksperimenterne er lige til at gøre efter hjemme, både i hverdagen og ved gæstebud. Et afsnit under opskrifts-delen jeg synes er særlig interessant er Værktøjskassen hvor læseren får tips til smagsboostere, vinaigretter og krydderier der alle pirrer sanserne og dermed øger smagsoplevelsen. Meget håndgribeligt når læseren selv skal lege ude i køkkenet.

Man kan sammenligne umami med bassen i et stykke musik. Bassen lægger en dyb bund for de andre instrumenter, og uden den lyder musikken tynd og usammenhængende.

Men for mit vedkommende er det del 1-3 i bogen der er mest interessant, og det ville være på baggrund af de afsnit at jeg ville skaffe mig bogen selv. Det eksemplar jeg har læst og nørdet mig ned i er lånt på biblioteket – noget jeg gerne vil slå et slag for, da mange af os har rækker af kogebøger som vi reelt aldrig bruger, og derfor kan bruge de lånte bøger til at vurdere om de egentlig er noget for os, eller blot til inspiration imens man har bogen hjemme. Særligt er det ret interessant at de sætter læren om adfærdspsykologi ind i en forståelse omkring menneskets måde at opleve måltidet på, spændende fra udseende, duft, tekstur, lyd til omgivelser, rammer, borddækning, service osv. En del ved man måske i forvejen, men ved at gennemgå viden om hvordan mennesket opfatter maden anrettet på den store tallerken i forhold til den mindre, den taktile oplevelse når restuationsgæsten rører ved keramik tallerknen og hvordan lys og lyd påvirker os under en middag, bliver det for mig en samlet viden og på den måde interessant.

Den neurogastronomiske ide minder lidt om alkymien – man forsøger at opfinde guldet ved at prøve sig frem og blande forskellige ingredienser i nøje afmålte mængder, indtil man står med det skinnende ædelmetal i hånden. Men alkymisterne har haft deres storhedstid. De lykkedes ikke, og videnskaben har måttet erkende, at guld ikke kan laves i et laboratorium.

Bogen er til dig der gerne vil dykke lidt ned i aspekterne omkring måltidet og som finder neurogastronomi med dens mange facetter interessante.

Citaterne er alle fra bogen. Indlægget er ikke sponsoreret.

Neurogastronomi – hemmeligheden bag det perfekte måltid, Rasmus Bredahl og Nikolaj Buchardt, udgivet af Fadl´s forlag 2016, fotos af Line Falck, kan købes bla her

Julegave idéer til Foodien og andre madører.

Her nogle bud på større og mindre julegaver til Gastronomen, Foodien, Madøret, Køkkenskriveren, Madbloggeren, Hjemmebageren og andre køkkengadgets glade:

Kokkekniv/HWLarsenEn sand køkkenskriver kan på ingen måde undvære det basale værktøj, kniven. Den fås i mange udgaver samt i et prisleje helt op til flere tusinde kroner. Mindre kan nu gøre det til hjemmekokken. Er det en kniv du er på jagt efter, så smut forbi H.W.Larsen i kødbyen eller online, da de har et godt udvalg af knive til nedsatte priser. Udover godt værktøj, får du også god service hos køkkenudstyrs giganten.

philips HR2304 ismaskineNoget jeg har ønsket mig længe er en ismaskine. Hvis man går efter en der dels holder i mange år, og som virkelig kan sit kram – forstået på den måde at den skal have en vis kapacitet, en smart indsats til selve isen og ordentlige “hestekræfter”, ja så skal man op i de lidt dyrere modeller med kompressor. Hvis du læser de forskellige test der er blevet lavet omkring ismaskiner, så løber Wilfa oftest med sejren. Det er uden tvivl kram, men bestemt også en julegave i den dyre ende og en maskine der kræver plads samt en modtager der rent faktisk laver is ofte. I mit lille køkken, vil en billigere model kunne gøre det, velvidende at den ikke har så stor en kapacitet, men hvor ofte er det at jeg skal bespise en hel flok med hjemmelavet flødeis? Derfor ville jeg gå efter Philips HR2304, som faktisk også kan bryste sig af at være testvinder i en del test i kategorien ismaskine uden kompressor. Søg på pricerunner eller lign. for at finde den bedste pris.

Bamix

I det moderne køkken er en stavblender ligeså uundværlig som de gode knive hvis du spørger mig, og der er kun én konge på markedet: Bamix. Den fås i den helt skrabede model uden tilbehør til, samt i diverse pakninger med både relevant og ikke nødvendigt tilbehør til. Det Bamix kan som andre stavblendere ikke kan, er at den nærmest er uopslidelig og så har den en motor samt et knivblad der gør at den kan blende nærsagt hvad som helst. Jeg har længe haft den stående på ønskesedlen, og er nu så heldig at den er på vej til Cucina Nada, fordi vi fik et gavekort på arbejde hvor vi kunne vælge mellem kroophold, weekendtasker, porcelæn mv. Jeg valgte selvfølgelig et styk gedigent køkkengrej, og det på trods af at jeg har en ret ok stavblender i forvejen. Men en opgradering er jo ikke sådan at kimse ad, vel? Og den gamle, ja den kan min veninde få til sit sommerhus.

AORt-kodhakker

Har den du skal give julegave i forvejen en køkkenmaskine, kan du evt give vedkommende tilbehør til dyret. Selv ønsker jeg mig at udvide med f eks en kødhakker og en grøntsagssnitter til min Assistent. Du skal selvfølgelig være sikker på hvilken model køkkenmaskine modtageren har, eller sikre dig at gaven kan byttes. Og ja, vide at det er noget der vil blive sat pris på. Evt kan du jo supplere gaven med et gavekort til den lokale slagter, eller et hjemmelavet gavekort på at du vil komme en dag og lege i køkkenet sammen med modtager og maskine.

byMutti

Efterhånden ser min tallerkensamling ret så broget ud, og det er få jeg reelt har nok af til at dække et ensartet bord, men tallerknen er så stor en del af de mange madbilleder jeg tager, og derfor er det sjovt at have noget at vælge mellem. Er det en sand Foodie du skal give en julegave, eller er modtageren en der selv ynder at dække op med blandet service, så vil jeg slå et slag for en helt speciel serie som det svenske by Mutti står bag – fade, tallerkner, skåle, krus og kopper er alt sammen bemalet med inspiration fra søen og motiverne fører tankerne hen på sømandens tatoveringer, kitchede malerier med sejlskibe og gamle broderier fra et sømandshjem. Et mindre udvalg af sagerne kan herhjemme købes hos Skin and bone, galleri og tatovør, som ligger i Jægersborggade på Nørrebro. Ville ønske jeg havde plads til de her fine kaffekopper … dem må jeg eje når jeg en dag får mit kolonihavehus!

byMutti

Et salatbestik af den fede slags er også en mulighed som gave til madnørden, måske især hende der tryller grøntsager om til lutter lækre salater? Når mit 90´er grimme skal skiftes ud, så skal det være med dette af messing (ja Mor, du læste rigtigt, messing er in igen, eller også er jeg blot blevet voksen) fra Ferm Living – er det ikke bare über lækkert? Sættet koster ca. 300 kr.

 

ferm_living_salatbestik_brass_salad_servers_fermli

 

Er Foodien du skal give en mindre gave vild med hånddrejet keramik, så vil jeg anbefale et salt & peber sæt hos keramiker Line Rønnest som har butik på Smallegade på Frederiksberg, men som også sælger tallerkner, skåle, krus mv fra sin onlineshop. Skålene der vipper lige så fint, fås i flere farver, størrelser og glaseringer. Efterhånden har jeg givet dem væk en del gange, og kommer uden tvivl til at gøre det igen pga deres særlige udseende og det vildt lækre håndværk.

salt-peber-kar/LineRønnest

 

I mit vitrineskab findes indtil flere Kähler sager som jeg alt sammen holder meget af, men med Botanica serien har de virkelig overgået sig selv, og jeg får lyst til at eje det hele! Se f eks dette ekstrem smukke fad som vil kunne gå til både salat, pasta og frugt.

k_hler_botanica_fad_bl_gr_n_2

Fadet koster 499 kr og er kommet i butikkerne i forbindelse med julesalget. Jeg ser det for mig, blot med tre citroner i på mit sorte spisebord …. wauw!

45-1314-Copenhagencakeshop-Meri-Meri-Toot-Sweet-Turkisstribede-Servietter-1

Er gaven til kagebageren og dessertmageren, eller måske til hende der elsker at pynte til børnefødselsdagen, så kig forbi Copenhagencakeshop ´s delikate univers. Du finder alt fra pastelfarvede sugerør og anderledes muffinforme til udstikkere og kagepynt.

Gavekort er helt sikkert noget en feinsmecher også vil sætte pris på, og med et til Torvehallerne f eks giver du modtageren mulighed for selv at vælge om det skal omsættes til råvarer, lækkerier eller en bid mad på stedet. På deres hjemmeside kan du selv printe det ud, eller du kan købe det i hallerne. Hvis den du skal købe gavekortet til ikke har sin daglige eller regelmæssige gang i storbyen, så find en specialforretning i nærheden og spørg om ikke de laver et gavekort i stedet. Eller vælg en onlineshop som sælger lige det vedkommende holder allermest af. Et gavekort til Foodien kan jo også være af den spiselige slags, og måske ligefrem en oplevelse I kan dele? Selv fik jeg et til Vinhanen på indre Nørrebro i fødselsdagsgave af en veninde, som jeg glæder mig til skal indløses til januar.

Spis. Mikkel Karstad

Endelig er der kogebogen, som ethvert madøre ikke kan sige sig fri for at samle nærmest manisk på! Og der har været mange udgivelser i år, også mange rigtig lækre og spændende af slagsen. Jeg vil særligt fremhæve tre kogebøger:

Gastromand – spis og drik som en mand! af de herrer der står bag bloggen af samme navn. Som titlen angiver er kogebogen oplagt at give til ham der sætter pris på kød, tømmermændsmad og særligt mad der kræver en legende tilgang til madlavningen. Den skal i min samling fordi den er flot og sjov, men måske mest fordi jeg kender til de store legebørn bag bogen fra madblog-verdenen og de mange events vi mødes til. Vejl. udsalgspris: 250 kr.

Camilla Plum har gjort det igen, skrevet et om end endnu mere digert værk af en kogebog, denne gang er krydderierne omdrejningspunktet. Egentlig synes jeg ikke så godt om opsætningen og inddelingen i hendes kogebøger, de kræver at man lærer dem at kende og de er ikke sådan lige til at slå op i. Men hun kan noget, især når det kommer til netop krydderier, så er modtageren af din julegave nysgerrig på brugen af og historien om de mange krydderier, så er Abracadabra den rette kogebog. Vejl. udsalgspris: 250 kr.

Den sidste anbefaling er en kogebog der er enorm indbydende, og som inviterer til tilberedninger med indmad og med både fisk og udskæringer som ikke normalt fås i supermarkedet. De fleste opskrifter er til at gå til, men en del kræver lysten til at prøve nye metoder, knap så almindelige råvarer mv. Det skræmmer på ingen måde mig, for med Spis giver Mikkel Karstad mig blot lyst til at gå nye veje og gør mig samtidig enorm sulten efter mere. Vejl. udsalgspris: 350 kr.

 


Med håb om at du fandt den helt rette julegave til Foodie familiemedlemmet, madøre-veninden eller måske til dig selv, har jeg blot tilbage at ønske for dig at du får lige det du ønsker dig!


Indlægget er på ingen måde hverken sponsoreret eller betalt, alle gave-idéerne er ene og alene mine anbefalinger.

 

Foodie guide til Milano

Milano/LaCucinaNada

Just hjemvendt fra Milano, og udover mine veninders skønne selskab, savner jeg allerede den lune luft, den gode kaffe alle vegne og det vidunderlige koncept: Aperitivo!

Byen oser af mad, – og drikkeglæde og det vrimler med gode spisesteder, mad indkøbsbutikker og lækkerier. Man mærker tydeligt Italienernes glæde ved det gode måltid, samt samværet omkring det. Ved frokost tide er der fyldt op mange steder, når det store ryk ind af det arbejdende folk skal have stillet sulten, og om eftermiddagen er der tryk på kaffebarerne og de mange Gelateria hvor der serveres is i lange baner, små fine kager, chokolade og kaffe.

Milano/LaCucinaNada

Aperitivo går i al sin enkelthed ud på at man køber en drink eller et glas prosecco og med i prisen følger et udbud af snacks – enten ved bordet, eller linet op på bardisken til høflig selvbetjening. Snacksene spænder vidt, men består oftest af oliven, salami, prosciutto, rå grøntsagsstænger og små stegte risotto “kager”. Hvis man er til en drink er en ægte norditaliener en Aperol Spritz, som består af Aperol, mousserende vin eller tør hvidvin, danskvand og is. Eller man kan vælge udgaven med campari, som er noget mere bitter i smagen.

Man siger at man ikke har været i Milano, hvis ikke man har prøvet en Aperitivo – udover at stille den lille sult, er det en vildt hyggelig måde at iagttage Milaneserne på, og at spendere en sen eftermiddagstime eller den tidlige aften på. I Italien går man som bekendt sent ud og spiser, så dette fungere som englændernes Pub-kultur gør det, man mødes efter arbejde til en drink.

Milano/LaCucinaNada

Aperol Spritz

En anden kultur der er ret så stærk i Milano, er at drikke kaffe. Man sidder ikke og dvæler over en latte som vi gør det herhjemme, nej man går på kaffebar og får sin espresso, får evt en hurtig sludder, drikker den og går igen. Basta.

Hvis du bestiller en Cappucino og en Croissant på Milanesisk manér så siger du Cappuccio & Brioche, en slags slang.

Milano/LaCucinaNada

Milano/LaCucinaNada

Der findes i byen en skønsom blanding af de klassiske kaffebarer som man også ser dem i Spanien og Frankrig, med et lidt ældre interieur, og en tydelig opdeling af hvor man bestiller kaffen, og hvor barristaen serverer den fra. Derudover er der mange mere fancy steder, hvor bla økologien er rykket ind og mange forskellige typer af kaffe findes. Helt særlig god kaffe fås hos Caffe Vergiano på via Speronari, som ligger på en lille smal sidegade til via Mazzini lige v. Domkirken. Baren er strømlinet og holdt mest i sort. Gaden er i det hele taget et besøg værd, for lige overfor ligger Princi, som kan betegnes som et bagerudsalg der byder på brød bagt med økologisk mel, et væld af kager, pizza slices, foccacieboller, kaffe mv. Princi er en kæde, og den findes rundt om i byen, bla også på Corso Garibaldi, ikke langt fra Café Radetzky, her har de udendørsservering.

Herunder et brød udstillet i en glaskasse udenpå selve vinduet i Princi.

Milano/LaCucinaNada

Milano/LaCucinaNada

Er man i det kvarter, hvilket mange nok bevæger sig hen, for der ligger gaden Corso Como med den meget kendte livsstilsbutik Corso Como 10, ja så skal man som en ægte foodie ind i madhimmelen på tre etager, Eataly (skønt navn i øvrigt). Corso Como 10 har i øvrigt en bedårende gårdhave med servering, i den dyre ende, men en oplevelse værd.

Milano/LaCucinaNada

Milano/LaCucinaNada

Milano/LaCucinaNada

Billederne herover er fra Eataly, bla kan man tappe vin fra tønde.

Eataly er en overvældende oplevelse for enhver, og særligt for sådan et madøre som jeg … hold nu op med lækkerier! I stueetagen finder du et par spisesteder, den skønneste frugt og grøntafdeling, køkkengrej, pasta, ris og korn osv. Og så fortsætter det ellers opad med kød, fisk, vine og meget meget mere. Man finder også et stort udvalg af økologisk og naturlig hudpleje. Priserne er ikke i den lave ende, men kvaliteten virker til at være i top, og stedet kan bedst sammenlignes med Mad & Vin eller Torvehallerne herhjemme. Hvis altså man sammenligne et tre-etagers mad stormagasin med noget på disse hjemlige breddegrader. Adressen er Piazze 25 aprile, men Eataly findes også på Piazza 5 Giornate i Milano.

Et tip: køb lidt engangsservice og hav en lille urtekniv med hjemmefra, og køb dig til frokosten i Eataly. Frokosten kan indtages på pladsen udenfor eller i den nærtliggende Parco Sempione v. Castello Sforzesco.

Milano/LaCucinaNada

Apropos engangsservice, så faldt vi over en butik med en skønsom blanding af gadgets, duftlys, sengetøj, dyreartikler, bolig krims krams, pudebetræk, badeværelsesudstyr og enorm meget køkkengrej på pladsen. Den ligger lidt hengemt inde i en port, men er afgjort et besøg værd. Sæt god tid af når du træder ind i Cargo & High-Tech på Piazza 25 Aprile, for butikken er ikke bare stor, den er mega stor og forgrener sig ned ad lange gange og i flere etager. Et must at besøge denne butik for enhver der synes om boligindretning og køkkengrej. Og nå ja, butikken solgte engangsservice i bambus, lige til den mini-picnic dér.

Milano/LaCucinaNada

En anden fødevarebutik i Milano som er et besøg værd er Peck. Nok nærmest en institution i byen med et udvalg af det ypperste indenfor Italienske råvarer. Her handler pænt klædte damer, distingverede herrer og unge smarte Milanesere. Butikken er i tre etager, med restaurant øverst og vine nederst. I gadeplanet sælges frisk pasta, tørret pasta, fisk, kød, pålæg, the, sød sager, olier, balsamico, pesto, kager og meget andet.

Milano/LaCucinaNada

De skønneste skovjordbær … hvorfor kan man dog ikke købe det i København?

Milano/LaCucinaNada

Milano/LaCucinaNada

Når du handler i butikken bliver dine varer pakket fint ind, og servicen er høj. Dog kniber det med engelsk talende ekspedienter, så man skal enten kunne lidt italiensk eller ikke forvente at få forklaringer på det ene og det andet. Gå en tur ned ad via Spadari nu du er der, og nyd vinduet i det pastelfarvede macaron-univers Ladurée, den lokale fiskehandler og de små hyggelige restauranter.

Milano/LaCucinaNada

Ved Il Duomo, den vanvittig imponerende katolske pengemaskine, Domkirken, ligger stormagasinet La Rinascente. Hvis det endnu ikke er gået op for én at Milano vitterlig er en mode by, så gør det det her i kapitalismens højborg. Nuvel, på den øverste etage finder man maden – både en champagne bar, et par spisesteder samt et mindre udvalg af delikatesser. I min kurv røg der syltede kastanjer, pistaciecreme, en figen balsamico og en lille panforte med orangesmag. Bestemt ikke billigt, men yderst lækre sager. Ligesom barerne på tagterrassen nok ikke er stedet man bæller en masse sjusser i sig, men det er afgjort værd at smække sig ned i de bløde lounge møbler og nyde stemningen.

På den store plads, skråt overfor stormagasinet finder man boghandleren Mondori, også en kæde, hvor der på øverste etage findes et hav af kogebøger samt køkkengadgets – og når jeg skriver gadgets, så mener jeg gadgets, se lige her:

Milano/LaCucinaNada

Milano/LaCucinaNada

Ja hvem kan ikke leve uden en udstikker til at fjerne bladet fra et jordbær og en bouquet garni-dims?

I stueplanet findes et stort udvalg af magasiner, bla madmagasiner.

Magasiner finder man også i den skønne boghandler i Galleria Vittorio Emanuelle, hvor man også kan drikke kaffe foran Gucci butikken og nyde et stykke Gucci-chokolade, hvis man er til den slags ekstravaganza. Gallerierne får Spinderiet i Valby til at blegne fuldstændig, og man føler sig hensat til en anden tid, og labber den overpyntede og meget smukke indkøbs arkade i sig.

Milano/LaCucinaNada

I min søgen på hvad byen kunne byde på af økologi hjemmefra, stødte jeg på den lille Biffino Bar på via Manzoni. Baren byder på små lette anretninger, tærter, snacks, kager og den mest vidunderlige espresso. Hvis du kan, så plant dig udenfor i vindueskarmen hvor der er indrettet en lille siddeplads, og nyd strømmen af Milanesere og turister der slendrer forbi.

Milano/LaCucinaNada

Melon,- pistacie og kastanjeis. Mums.

Is kommer man ikke udenom i Italien, og da heller ikke i Milano. På nær sagt hver en gade ligger et Gelateria, den ene mere fristende end den anden. Prøv nogle varianter du ikke finder herhjemme, f eks en kastanjeis som har en let sødlig smag, og en dybde som jeg ikke har smagt i is før.

Milano/LaCucinaNada

Der findes et hav af restauranter i Milano, og med en helt anden kultur med at gå ud og spise, ser man også fyldte restauranter overalt. Hvis man vil besøge en særlig restaurant, er det en god idé at bestille bord i god tid. Udover vores bord på Al Pont de Ferr – Osteria con Cucina, endte vi med at spise andre steder end vi havde planlagt hjemmefra. Vi havnede blandt andet på Osteria del Binari, som betyder ved skinnerne og ligger op ad Porto Genova stationens togskinner. Restauranten havde jeg læst om, og min venindes far, vinhandleren Carlo Merolli anbefalede os stedet. Et finurligt sted hvor man indendøre sidder i et glasoverdække, som nok har været togopbevaring eller måske den oprindelige stationsbygning, og som har den skønneste gårdhave.

Milano/LaCucinaNada

Gårdhaven var desværre ikke åbnet op endnu, men vi blev bænket ved et langbord i et lokale fuld af udelukkende højttalende italienere. Troede vi. Ved bordet bag ved os sad en dansk familie. Men ellers var stedet meget autentisk, og de praler da også af at servere ægte milanesisk mad, bla den meget kendte kotelet som er paneret som en schnitzel herhjemme og risostto milanese. Jeg fik her en ægte slow food ret med det møreste kalvekød jeg nogensinde har sat tænderne i. Saucen og mosen der hørte til var til gengæld ikke særlig ophidsende. Men vi fik skøn vin til, og hele aftenen mindede mig om mine barndomserindringer fra Italien.

Milano/LaCucinaNada

Endelig skal det handle om et af mit livs vildeste mad-oplevelser, nemlig besøget på Michelin Restauranten Al Pont de Ferr. Jeg havde i 40-års gave fået gavekort til en middag udover det sædvanlige når vi skulle på denne Dametur, og det blev hos den ekstrem dygtige og passionerede kok Matias Perdomo. Og det på en restaurant i en meget afslappet stil med rå musrtensvægge, mørke træmøbler, havestole og sådan en stemning a´la på en Bistro i Frankrig. Nu var det jo en gave, og selvom jeg listede ud og røg da regningen skulle betales, så vil jeg sige at det er værd at prøve en sådan restaurant i Milano, for priserne er noget lavere end herhjemme. Menuen bestod af ca. 20 små serveringer, for vi fik en kombination af alle menuerne, mindre kan altså gøre det. Menuerne har navne som jord, vand og ild, og elementerne tolkes på smukkeste vis i serveringerne. Dét var en lang leg ud i molekylær gastronomi, hvor retter blev omdefinerede, vendt på hovedet og fik modspil af smage man slet ikke kunne forestille sig. En helt og aldeles vild oplevelse. Måske også fordi vi hilste på kokken selv, havde den sødeste tjener og fik rigelig med vin.

Uanset om du besøger restauranten eller ej, så skal din tur til Milano indeholde et besøg langs med Navigli kanalerne hvor den har til huse. Det kan bedst beskrives som en ungdommens Nyhavn, eller en udvidet strækning af Århus Å. Her er barer side om side med udendørsservering, og alt fra vinbarer, cocktailbarer og knejper, og der er liv og glade dage lige indtil udendørsserveringen lukker ned.

Milano/LaCucinaNada

Så udover skønne rejseminder med 5 af mine dejligste veninder, har jeg fået en på mad-oplevelsen og en del lækkerier med hjem i Cucina Nada. Håber at du kan bruge nogle af disse tips, hvis din tur går til Milano?!

Buon appetito e arrivederci a Milano!

Milano/LaCucinaNada

 

 

What´s cooking Copenhagen?

Fra d.24.august til d.2.september er der igen i år sat en gryde over med et væld af oplevelser på mad-fronten i København! Copenhagen Cooking byder på alt fra bagekursus til gourmet retter – der er børnevenlige arrangementer, oplevelser der står i fælleskabets tegn, mulighed for at nyde sensommeren mv. Alle arrangementerne finder du på hjemmesiden. Nogle få oplevelser er gratis, bla viser og forklarer Signe Wenneberg hvordan man etablerer en urban garden, men ellers koster det at smage, deltage og sanse lige fra 40 kr til flere hundrede kroner. Meget sympatisk går overskuddet fra et par af arrangementerne til velgørende formål, bla kan man købe en menu på Sticks´n´ Sushi, hvor overskuddet går til en kølebil til Fødevarebanken.

Jeg har købt billetter til nogle af de arrangementer jeg vil være sikker på ikke at misse, og ville ønske jeg var mere likvid pt, da en middag på en af gourmet restauranterne ikke ville være at fornægte. De sættes i øvrigt til salg i morgen kl.10.00 – så hvis du vil have en spise oplevelse ud over det sædvanlige, så vær beredt med dankortet og gå online dér.

Nordic Taste i Kødbyen 2011

Sidste år var jeg bla til Nordic taste, og selvom jeg fik smagt en del lækkerier, har jeg fravalgt det i år – og det på trods af at de har valgt et noget større location, nemlig Carlsbergs område. Der var simpelthen for meget trængsel til jeg synes det var sjovt.

Det er der sikkert også til årets udgave af Københavns Kagefestival som afholdes i Carls Have, men nu er jeg simpelthen nød til at smage på sagerne i år! Sidste år læste jeg indtil flere blog-indlæg fra festivalen, og munden løb i dén grad i vand …

Kagefestival (billedet er lånt af VisitCopenhagen)

Af noget mere jordnært, har jeg også valgt at købe billet til Råvarefest i min yndlings foodie gade, Jægersborggade. Her bydes der på smagsprøver fra flg.:

  • The Coffee Collective
  • Grød
  • Karamelleriet
  • Lyst
  • Manfreds & Vin / Relæ
  • Meyers Bageri
  • Per’s Griseri
  • Ro Chokolade
  • ROD
  • Terroiristen

Gadefesten er onsdag d.29.august fra kl.15-20.00, og en billet koster 75 kr. Jeg håber vejrguderne er med Nørrebro dén dag, og jeg vil både dele billeder på Instagram (lacucinanada) og tweete (Nada Cay) løs, så hvis du ikke selv skal til Råvarefest, kan du se med!

Et arrangement jeg også glæder mig rigtig meget til – af frygt for at det bliver ganske aldeles vel besøgt – er Aamanns Smørrebrødsværksted. Thomas Herman, Mette Martinussen, Jakob Mielcke, Claus Henriksen og Adam Aamann laver hver deres bud på et stykke smørrebrød, som man får mulighed for selv at gøre efter under kyndig vejledning.

Hvilke mad-oplevelser tænker du mon at komme i gryden?

På ferie i Sjællands spisekammer

I den forgangne uge rykkede la cucina Nada til Marielyst, og tilberedte alt fra brunch, et par børnevenlige retter til en ny drink og en hel del måltider med fisk som hovedperson. Jeg har nydt at servere mad for et par sultne børn, samt at hygge om måltidet i selskab med min veninde og hendes mor. I lige så høj grad, at kunne plukke hindbær og kirsebær lige udenfor døren, at røre dej sammen om aftenen til morgenens friskbagte boller og at kunne holde ind ved landevejen for at købe nye kartofler, ribs og tomater til aftenens måltid.

Og ikke mindst nød jeg, at nippe til en G&T imens jeg lavede aftensmad, se det er ferie for mig!

Rødspættefilter, nye kartofler og rysteribs.

Pandekager med hjemmelavet marmelade på morgenbordet.

Men som foodie er det jo også rart at få serveret maden, men i selve Marielyst hvor vi opholdt os, må jeg tilstå at hverken menukortene, buffeterne og ej heller den burger jeg fik serveret på den lokale restaurant, var værd at tage billeder af, skrive om og da slet ikke at sætte tænderne i en anden gang. Jeg er med på, at det er den panerede, friturestegte og forholdsvis billige mad flertallet (åbenbart) gerne vil bydes på i et sådan ferie-område, men behøver det være tilberedt af så underlødige fødevarer og med så lidt grønt til??

Czarens Hus

Anderledes lækkert, sprødt, friskt og velsmagende var dagens frokost anretning på Czarens Hus i Nykøbing Falster! Huset huser en skønsom blanding af café, restaurant, butik, galleri og servering i en bedårende gårdhave. Særligt i den første stue i huset er indretningen mere eller mindre intakt og kan dateres tilbage til 1690 med udskårne paneler, brændeovn og gamle tunge møbler. Ejeren må have en svaghed for nips – for der var mange ting og sager øjnene kunne hvile på. Måske nok et mere sjovt og pudsigt sted, end egentlig kønt. Vi voksne faldt for dagens anretning som bestod af flg.:

  • Lun leverpostej med bacon
  • Serranoskinke med melon
  • Hønsesalat med syltede bladselleri
  • Røget laks med avocado, sliksasparges samt diverse grønt
  • Samt brie med en kompot af abrikoser, som egentlig skulle have været en creme brulée, men den havde de ikke mere af.

En sådan tallerken stod i 139 kr. Det hele smagte sådan set godt, men tilbehøret var noget rodet, og jeg har dem mistænkt for at aspargesens var fra dåse samt rejerne fra frost. Og jeg en smule skuffet, da jeg havde glædet mig til min yndlingsdessert, især fordi tjeneren proklamerede at vi så kunne få en skænk på husets regning i stedet, en skænk vi aldrig fik. Til gengæld var agurkerne hjemmesyltede og havde dejlig bid, ligeså var de syltede selleri en fornøjelse! Jeg ærger mig over at jeg ikke købte et glas med hjem af dem. Czarens Hus har nemlig en lille butik med forskellige fristelser, hvor vi alle tre købte sennep fra Nyord ved Møn, og jeg en flaske ribs eddike fra Kristines Klosterhave. Et sted vi desværre ikke nåede at besøge, men nu har jeg da lidt af klosterhaven med hjem i en smuk flaske.

Vi nød den lokale Krenkerup øl til maden, en slags hver, sådan at vi kunne smage lidt forskelligt. Min favorit var pilsneren, en rigtig bælle-øl, som min veninde sagde. Serveringen var udemærket, dog kunne den ene tjener godt have klemt et enkelt smil frem…

Czarens Hus ligger i Langgade, en gade der afgjort er et besøg værd – her findes en chokolade forretning, et par smukke blomster butikker, en the-forretning og et par andre specialbutikker. Jeg nåede desværre ikke ind i disse små hyggelige butikker, men til gengæld fik jeg lov at nyde min mad, så tak for tålmodigheden, søde Erik & Anton.

I Nykøbing F blev det også til et besøg i det gamle vandtårn, der i dag er lavet om til galleri, udsigtspost og café. Et meget børnevenligt sted, indrettet lyst og med glade pangfarver. Her fik vi en afsindig god café latte, eller “kaffe-laffe” som drengene kalder den. Imens kunne Erik & Anton plaske i vand i den lune eftermiddags sol.

Og de drenge er nu ikke synderlig kræsne, eller besværlige, men er som de fleste andre børn til fals for “Kång-fritter”, sodavand og is. Så da vi var i Maribo, hvor vi fik en fin sejltur på søerne,og skulle vi have lidt mad inden, var de ganske tilfredse med byens temmelig ringe udvalg af et hurtigt måltid. Jeg valgte at frekventere den lokale bager i stedet og fik en frisk sandwich og dertil en lille drik, som jeg længe har spejdet efter, fra Planteriet. Planteriet laver drikke bestående af dansk frugt og fuldkornshavre, en slags meget lind smoothie. Den smagte virkelig godt, og havde en mættende effekt. Jeg smagte drik nr.6, der bestod af æble, hindbær, solbær og havre.

En anden lækker lokal drik, er den koldpressede ufiltrerede æblemost fra Gårdmost jeg nyder i skrivende stund. Mage til ren æble smag har jeg sjældent smagt. Den købte jeg en flaske af hos Kirkehøjens Limousine, en slægtsgård med opdræt af limousinekvæg, Mangaliza uldgrise fra Ungarn, lam og høns. Gården, der ligger ved Stubbekøbing, har en gårdbutik der sælger frosne udskæringer af alle mulige slags, samt lækkerier fra andre lokale producenter.

Helt særlig er deres uldgrise, som ifølge fruen på gården, skulle smage af en blanding af almindelige grise og vildsvin. Egentlig var besøget tænkt som et hurtigt stop på vejen hjem mod København, men Birgit, som fruen hedder, var så flink at vise grisene, og lammene frem. Og til stor glæde for både store og små, fik grisene bad og vi kunne fodre lammene med hø. Her ser du hvor skønt de har det på gården:

 

 

 

Gården er ikke økologisk, men er anbefalet er Dyrenes Beskyttelse, og det var tydeligt at Birgit holdt af især sine uldne grise, der alle havde navn. Hun og gemalen havde da også været på studietur i Ungarn, og er efterhånden blevet besøgt af forskellige mad-interesserede hvor hun har delt ud af sin viden. Hvis du er på egnen, så slå et smut forbi det stolte gårdmandspar. Jeg købte udover mosten en pakke bacon, en ribbensteg, en halv frilandskylling og et par bøffer med hjem – på den måde får jeg smagt alle gårdens dyr.

Og mon ikke der følger et par opskrifter den kommende tid her på bloggen? Så læs endelig med!

Hvis du skal en tur på sydhavsøerne, Lolland, Falster og Møn, så læs mere her: Regional Madkultur Sjælland, eller få fat i den folder de udgiver en gang om året, her er adresser på alt fra bær-pluk, økologisk landbrug til fisk og vin – altsammen lokalt produceret. Og husk endelig at medbring en køletaske eller to, og køb med hjem fra Sjællands spisekammer!

 

 

Smagsløg på overarbejde – Food Writer Conference part 3

Det har i sandhed været en weekend fuld af indtryk – og det på alle fronter! Det være sig at lytte OG kommunikere på engelsk, filtrere lyde og synsindtryk, møde en masse nye mennesker, men isærdeleshed er min smagssans blevet udfordret, plejet og vel-stimuleret.

Jeg har ved min deltagelse i Nordic Feed Food konferencen fået set Nordisk Ministerråds fine bygning Ved Stranden indefra, har fået set Carlsbergs Museum – samt et område af bryggeriet, gæster normalt ikke får lov at se, har været på Refshaleøen til foodcamp – desværre i silende regnvejr, så de billeder jeg havde forestillet mig, jeg skulle tage, måtte jeg droppe pga mudder, smat og regn. Og så i dag den ret så kedelige kødby, og sidst fødevaremarked ved Meyer´s Deli.

På den æstetiske og synsmæssige front, må jeg sige at Carlsbergs lokaler tog sig bedst ud. Tror at Foodcampen havde trumfet hvis jeg havde oplevet den i solskinsvejr, eller i det mindste hvis det ikke havde regnet…

MAD Foodcamp:

Nu er Claus Meyer, René Redzepi og alle de andre bag campen jo ikke herrer over vejret, så på en måde er det jo en uretfærdig kritik… Men det gjorde altså en del ved mit humør og mine forventninger. Så samtidig med, at jeg prøvede at fortælle mig selv, at det var autentisk med regn, mudrede stier strøet med halm, og folk iklædt den efterhånden gængse sommermode anno 2011: gummistøvler og regntøj, så lagde det en gevaldig dæmper på lysten til at smage, snuse, samtale, netværke mv. OG der var gjort SÅ meget ud af det!

Claus Meyer fortæller om bevæggrundene for Ny Nordisk Mad og om sine visioner på madfronten.

Hvis intentionen var, at skabe en blanding af Roskilde festival for mad-entusiaster, og bringe landet ind til byen – så virkede det! Der var boder med friske krydderurter, en masse grøntsager, eddike, marinader, honning mv. Der var telte der bød på brød, mad og drikke. Der var øko-bønder, kendte kokke, avlere, mester bageren og repræsentanter fra Økologisk Landsforening og Københavns Fødevarefællesskab osv osv.

Brød i ovnen hos Meyers Bageri i Rundballen hvor bager Nikolaj Halken-Skytte fortalte om hvordan brødet bliver til.

Særligt imponeret var jeg af Urtehaven, og det kriblede i fingrene for lige at plukke kål og spiselige blomster med hjem.

Nordic Taste 2011:

Efter at have læst om Nordic Taste i Politikens MAD-sektion sidste søndag, hørt en masse om det og læst om det på Copenhagen Cooking, havde jeg egentlig ret store forventninger. På madfronten blev jeg ikke spor skuffet, og det er jo i og for sig væsentligt, eftersom det var det primære. Men i forhold til den visuelle del, var jeg slemt skuffet. Der var ikke gjort meget ud af området, eks vis stort set ingen blomster, eller anden pynt og der var overhovedet ikke nok siddepladser. Derudover var indgangspartierne decideret grimme! Politiken er en af hoved sponsorerne bag arrangementet, og over billetlugerne var samme slags “port” som bruges ved cykelløb…grimt og fantasiløst. Det bageste område af den Hvide kødby, var anlagt som børneområde, og her var umiddelbart mest hyggeligt med bål, plads til leg og aktivitet i teltene. Nu er rammerne i sig selv ikke særlig kønne – rå på den industrielle måde, men derfor synes jeg godt, at Wonderful Copenhagen som står bag arrangementet til næste år kan tænke i den del også. (Jeg bidrager gerne med idéer, og arbejdskraft!)

 

Men men, nu skal det jo ikke kun handle om omgivelser, da dette hovedsalig er en blog om mad og drikke…så derfor kommer her billeder af en del af de lækre små retter jeg fik smagt i dag:

Konceptet er at man køber et “klippekort”, hvor man har mulighed for at smage på 10 forskellige retter. Man får hver især udleveret en gaffel, som man kan give den restaurant man mener lavede det bedste bud på en nordisk ret. Jeg havde to favoritter: kryddersprængt grisebryst med løgpuré, æblevinaigrette og crumble af malt og sprøde svær – sværene var lavet af spæk, samt en citronfromage, smag af gran, lakrids og bær – det finurlige ved denne fromage var at der var tilsat pufsukker, der gjorde at det piblede når man fik fromagen i munden. Men min vinder blev det kryddersprængte grisebryst, en ret udviklet af køkkenchefen Rasmus Møller Nielsen på Restaurant SALT. Måske jeg en dag vil gøre ham kunsten efter, eftersom at opskriften var i Politikens MAD-sektion i søndags? Eller endnu bedre, besøge restauranten en dag. Min vinder-ret ser du her:

Og den bedste dessert, som dog ikke fik min gaffel (nu er citroner vel i grunden heller ikke særlig nordiske…;-):

Idéen og konceptet er god, og jeg glæder mig allerede til næste år´s udgave af tasting, håber dog på lidt mere albuerum, smukkere omgivelser og flere siddepladser. OG Wonderful Copenhagen: hvad har en nøgen kvinde med mad at gøre??

På min tur ud af Gammel Kongevej stod der en lille flok får og geder i et indelukke, hvilket mindede mig om, at også her har Hr Meyer været geshäftig og arrangeret et lille marked. Så af cyklen og lure lidt.

Egentlig tror jeg ikke at hverken får eller geder synes særlig godt om omgivelserne, eller deres indelukke, men hyggeligt så det på en aller anden tosset måde ud alligevel.

Som afslutning på konferencen fik vi udleveret en goodie-bag der udover Trine Hahnemanns kogebog “The Nordic Diet”, indholdt et par lækkerier:

 

Tak til Nordisk Ministerråd, for muligheden for at deltage i konferencen, og tak til alle andre der har været med til, at gøre min weekend rig på indtryk, smagsoplevelser, gode snakke og en masse inspiration! Og tak til Camilla Plum for lille hygge-snak!

Nu vil jeg smække stængerne op på divaneseren og bladre spændt i min nye kogebog….

Nordic Feed Food Conference 2011

Via netværket madmedier.dk fik jeg i sidste øjeblik mulighed for, at komme med på en konference for madskribenter, en konference om Nordisk Mad. Konferencen er arrangeret af “Nordic Feed”, et event- og kommunikationsbureau med det formål, at være en idébank for de nordiske lande. Selve konferencens formål er, at udenlandske medier får viden om nordisk mad, tendenser og får en oplevelse med hjem at skrive om, eller vise på nationalt tv.

Så jeg priser mig lykkelig for, at jeg i løbet af ugen har nået langt mere end planlagt, så jeg kunne afspadsere en halv dag – på selve dagen, og deltage i konferencen. Programmet byder på oplæg af kokke, madskribenter, en biolog mv, besøg på Carlsberg, MAD Foodcamp på Refshaleøen og slutter af søndag på Nordic Taste i Øksnehallen. Gevinsten for mig er åbenlys: at møde et par af mine mad-guruer, få en masse inspiration og netværke. Og ikke mindst smage på en masse lækkerier:

De små lækre hapsere stod kokken Trine Hahnemann bag, og øludvalget var et bredt udsnit af øl fra danske mikrobryggerier.

Dagens oplæg tog afsæt i hvad er det nye nordiske køkken for en størrelse? Hvad gør noget nordisk? Og som Andreas Viestad, norsk madskribent og tv-kok, kækt stillede spørgsmålet: “What on earth is it?”. Det nordiske køkken har været igennem lidt af en rejse igennem tiderne, senest den store bølge med ny nordisk mad – en bevægelse nærmest som kendte kokke som Claus Meyer, René Redzepi mv står bag. I efterkrigstidsårene hvor kvinderne kom på arbejdsmarkedet, og industrien gjorde det muligt at udvikle færdigretter, pulver produkter mv, sank standarden af mad i norden drastisk. Inspirationen fra især de sydeuropæiske lande påvirkede også vores spisevaner, og nordisk mad blev sendt i skammekrogen. Viestad kom med pointer som, at gamle originale opskrifter på frikadeller faktisk indholdt krydderier fra varme himmelstrøg, ligesom akvavit, som vi forbinder med noget meget nordisk, er brygget på temmelig eksotiske krydderier. Altså ifølge Viestad har den nordiske madkultur ikke altid været kedelig og udelukkende bestået af nordiske ingredienser, ej heller været kedelig og smagsfattig. Og at vi faktisk igennem århundrede har gjort brug af vores eget forrådskammer – nemlig dét naturen byder på, og ikke kun det dyrkede.

Denne nye nordiske madbevægelse, med “Noma” i spidsen, har gjort at kokke, og vi andre dødelige, er begyndt at gøre brug af urter, bær mv vi ikke har brugt i årevis, eller som først nu har fået deres berettigelse. Her talte biolog, Simon Jepsson fra Nordgen om, at nogle af disse planter faktisk findes i fåtal, så hvis alle vi hjemme-kokke også går på rov i de nordiske skove og marker, så ender de med at uddø. Her agiterede Trine Hahnemann for brugen af brændenælder og andre ukrudt sorter – så ender vi ikke med at udtømme naturens egne ressourcer. Se det var en pointe jeg ikke havde tænkt på. Godt at en plante som ramsløg er så udbredt og vokser i hobetal…den skal jeg ihvertfald på rov efter til foråret!

De to næste dage byder konferencen på oplæg om arbejdet med nye øltyper, og smagsprøve på en helt ny øl fra Carlsbergs “mikro”bryggeri. På frokost. Foredrag af Arne Astrup, som jeg personligt har det noget anstrengt med. Tur ud på Refshaleøen til Foodcamp, hvor vi bla skal høre Claus Meyer. Nordic Taste i Øksnehallen og meget mere. Følg min blog de næste par dage, og læs mere om nordisk mad med mere!

Kogebøger en masse

Jeg har det med kogebøger som de fleste kvinder har det med sko…De fanger min opmærksomhed og jeg drages! Egentlig har jeg ikke plads til flere (overvejer snart at få bygget en helvægs-reol?), og dybest set kan man jo bruge internettet til inspiration… Men men, der er ikke noget som en ny kogebog! Jeg kan læne mig tilbage i sofaen med en kop the og en kogebog og få timer til at gå. Særligt kogebøger der har afsnit med forklaringer omkring processer optager mig. Også de med lækre fotos, lettilgengælige opskrifter, anderledes mad, bagebøger, dem med desserter der får mundvandet til, at løbe…Ja måske bare: KOGEBØGER.

Her nogle af mine favorit-kogebøger, gamle såvel som nye:

This slideshow requires JavaScript.

Og her nogle af dem jeg ønsker mig: