Mirabelle-rosmarin marmelade

Indimellem bliver jeg helt forpustet ved tanken om alt den vilde mad der er derude. På mine gå, – og cykelture holder jeg øje med sæsonernes skiften og dermed hvad der er at sanke på netop dét tidspunkt. Men også hvad der er på vej. Nogle gange er det jo ikke en decideret planlagt sanketur og så ærgrer jeg mig som oftest over at jeg ikke har mit grej med mig og planlægger derfor en tur tilbage inden længe. Ligesom jeg mindmapper de sager som er ved at være klar til at blive plukket og samlet for at vende retur til det sankespot. Men så sker livet, eller jeg bliver distraheret af noget andet og enten glemmer det eller kommer for sent. Og så er det jeg bliver dels ærgerlig og forpustet. For det er om at være der når de er derude; planterne, blomsterne, bærrene, frugterne og svampene.

Måske kan du genkende det, hvis du også sanker, måske synes du det lyder en anelse skørt. Jeg har i hvert fald fået enorm respekt for jæger-samler mennesket, der jo hele tiden var dybt afhængig af den omkringliggende natur for at overleve. Og for dem må det have været benhårdt arbejde. Det er jo ikke altid at der er nok af det man søger efter, vind og vejr er afgørende for udkommet og dengang må man have bevæget sig over afsindigt store arealer.

Nå, men jeg samler jo som sådan ikke for at overleve, jeg samler fordi jeg ikke kan lade være. Fordi der er så mange spændende smage derude, fordi det er gratis mad, fordi jeg får en god oplevelse i naturen og fordi min hjerne for en stund bliver sat på pause.

Alt det fik jeg fuld valuta for forleden, hvor cykelturen egentlig blot skulle gå til den lokale planteskole, men hvor jeg på vejen derud spottede en masse vild mad; brombær, æbler, hyldebær, kirsebær, cikorie, hybenrose, hyrdetaske, kløver, røn, nælder, kamille og sidst men ikke mindst, mirabeller. Sidstnævnte hang i klaser så tunge at grenene så ud til at ville knække, blandt den røde sort var mange helt mørke lilla og saftsprængte når man bed af dem. Men jeg havde jo hverken kurv eller condibøtter med, så hvor skulle jeg have dem? Heldigvis havde jeg et stofnet i tasken, så på tilbagevejen plukkede jeg til nettet næsten bristede og knap 4,5 kilo mirabeller kom med hjem. Jeg skal afgjort tilbage til netop dét sted, for der var så fint med kornmark på den ene side, havet ikke langt derfra og ikke et øje at syne.

En lille portion brugte jeg i små stenfrugttærter sammen med nektarin og abrikoser (opskriften på dem har jeg delt i mit Instagram feed )

Derudover forærede jeg en pose væk til en veninde og så lavede jeg denne ret så skønne marmelade med frisk hakket rosmarin i. Kombinationen gør den perfekt til mange oste, men er også lækker i sig selv.

Så tag kurven over armen når du går tur her en af dagene, hvis altså du ikke er så heldig ligefrem at have et mirabelletræ i haven. Jeg brugte røde mirabeller, en blanding af helt modne og knap så modne, de røde har mest sødme, men de gule kan også sagtens bruges. Der bliver til 4 glas af 300 ml i hvert glas af denne opskrift.

Mirabelle-rosmarin marmelade:

1 kg mirabeller, udstenede

600 g sukker

2 spsk citronsaft

2 spsk finthakket frisk rosmarin

Atamon

Skyl mirabellerne og se dem efter. Halvér dem og udfri dem for sten, sortér dem fra der evt har fået orm.

Kom mirabeller i en stor gryde, hæld sukker over og lad det trække imens du gør sylteglassene klar.

De skal vaskes i varmt vand og sæbe, dernæst skoldes – husk lågene og så kan du for en sikkerheds skyld skylle dem af i en anelse atamon: hæld atamon i bunden af det tørre glas, skru låget på og ryst godt, hæld atamon fra.

Hak rosmarinen fint, press citronen så du får ca.2 spsk og kom begge dele ved miraballerne.

Giv det nu et opkog, skru ned og lad det simre i 10-15 min. Skum af undervejs og hæld den varme marmelade direkte på glassene. Skru lågene på og lad dem stå ved stuetemperatur og køle af. Stil dem derefter mørkt og køligt.

Sødskærmssalt – Sweet Cicely Salt

 

RECIPE IN ENGLISH BELOW.

Sødskærm, eller spansk kørvel som den også kaldes har en sødlig smag af anis, lakrids og fennikel og så dufter den tydeligt af anis – et godt trick når du på din sanketur er på udkig efter sødskærm, for den kan forveksles med bla skarntyde som jo er giftig. Er du i tvivl, så pluk et blad og nulr det mellem fingrene, dufter det af anis, så har du fået jackpot.  Lige nu er de især gode fordi bladene er lysegrønne og friske, senere på sæsonen nøjes jeg med at plukke de små topskud. Både stængler og blade er spiselige, ligesom blomsterne er når de sætter i blomst og endelig kan frøene også bruges som krydderi. Du kan lave en smagsinfusion af bladene, og tilføre den i eksempelvis en sauce eller en cocktail, mest velkendt er sødskærm nok i brændevin. Men prøv dig frem.

Der er efterhånden en del hjælp at hente hvis du er i tvivl om du har fundet den rette vilde mad, eller du ikke ved hvad du skal gå efter. Et let format er apps da man jo har dem lige ved hånden, læs her mine tips til 3 brugbare apps.

I meget af det jeg har læst om brugen af sødskærm er det ofte i det søde køkken, eller som nævnt tidligere i brændevin. Selv er jeg ikke så begejstret for lakridssmag i desserter, chokolade mv, men synes derimod den går excellent sammen med svinekød og der hvor man bruger varme krydderier, eksempelvis i simreretter hvor anisen lige bryder med det fede og det dybe. Jeg har ikke brugt sødskærm særlig meget i min madlavning og mest i frisk tilstand – hvor du i øvrigt også får mest smag, men nu hvor jeg har meget let tilgang til den, tænkte jeg at man da måtte kunne lave en kryddersalt. Salten får, udover en mageløs lysegrønne farve, en tydelig smag af anis og vil kunne bruges til mange ting. Det er virkelig let at lave og er et lille hyggeligt projekt man sagtens kan have børnene med til også.

På billedet herover ser du saltet inden det er tørret, her vil det være vådt og det er vigtigt at det tørrer fuldstændig inden du kommer det i en lufttæt beholder, sådan at det ikke mugner. Opskriften er vejledende da det beror på hvor kraftig en smag bladene har og hvor meget du ønsker anissmagen træder igennem. Prøv dig evt frem med en mindre portion først. Jeg har brugt helt almindelig groft husholdningssalt som fungerer fint, men du kan også vælge at bruge flagesalt, det har jeg flere gange brugt til at lave kryddersalt med og det er særlig egnet til at drysse på maden.

SØDSKÆRMSSALT:

1 dl groft salt

Ca. 1 stor håndfuld sødskærm stængler

Skyl stængler og slyng dem tørre.

Kom salt og stængler i en blender eller en minihakker.

Blend/kværn til stænglerne er meget fintdelte og blander sig med saltet. Det er nu en våd masse da planten udskiller en del væske.

Bred massen ud på bagepapir på en bageplade – så tyndt som muligt et lag.

Tør nu saltet i ovnen på 50 grader.

Det skal være knasende tørt. Det tager nogle timer.

Lad saltet køle af og kom det i en lufttæt beholder.

Saltet holder jo på det nærmeste uendeligt, men mister med tid noget af smagen.

Hvis du synes saltet er for groft/har for mange større klumper efter tørring, så kør det i blenderen en gang mere.

SWEET CICELY SALT:

1 dl coarse salt

One large handful Sweet Cicely stems

Rinse the stems and swirl them dry. Blend the stems and salt in a blender or a mini mixer until well mixed. The salt should be a wet homogeneous mass.

The salt is now a wet homogeneous mass.

Place the mass on a baking tray covered with baking paper, spread the mass into a thin layer.

Dry the salt in the oven 50’C for 2-3 hours or until completely dry.

Keep the salt in bags or an airtight container.

The recipe is indicative as it depends on the intensity of the Sweet Cicely and how intens you want the flavor of anise.

Se også opskriften på ramsløgssalt !

Ramsløgssalt

 

Prøv lige at se, en nærmest jomfruelig klorofyl-grøn farve! 

Det skal slet ikke handle om Covid-19 lockdown dette indlæg. Og så alligevel lidt. For i skrivende stund hører jeg i radioen, at politiet ser sig nødsaget at finde bødehæftet frem for at få folk til at følge påbuddet om ikke at færdes mange samme sted. Det er vist nok mest i de større byer, hvor der er knap så mange grønne oaser til de mange byboere, for det er slet ikke et problem hernede i vandkants Danmark. Det er jeg meget taknemmelig for generelt, men især i disse tider – for jeg kan slet ikke fungere hvis ikke jeg kan komme ud og gå mine ture. Da slet ikke nu vejret er så gudsbenådet.

Det benyttede jeg mig af i går, hvor jeg nærmest var ene om at gå langs med volden her i Stege. Især var jeg ene om at have sankekurven over armen og stå med bagdelen opad. For jeg skulle nemlig plukke ramsløg.  Jeg håber uanset hvor i landet du bor, at du kan finde et sted at plukke ramsløg lige nu. De smager friskt, saftigt og er endnu ikke alt for harske. Så pluk, pluk, pluk !

Du kan bruge ramsløg til meget, noget hvor du vil tilføre en frisk hvidløgssmag. I mit køkken er den kommet for at blive og særligt ramsløgpestoramsløgsmør og ramsløgssalt er blevet ret så faste elementer i sæsonen. Da jeg forleden tænkte over hvad jeg skulle kreere med ramsløg i år, gik det op for mig at jeg ikke har delt min opskrift på kryddersalt med ramsløg her på bloggen. Så den får I selvfølgelig her.

RAMSLØGSSALT:

1 dl groft salt

Ca. 20 ramsløgsblade

Målene er vejledende, for det beror af lidt forskelligt: hvor kraftig en smag du ønsker, hvor store bladene er og hvor meget styrke der er i dem. Nu hvor de stadig er forholdsvis unge er de stærke/skarpe, senere på sæsonen bliver de let harske. Men prøv dig frem.

Skyl bladene og slyng dem tørre.

Kom salt og groft revne ramsløgsblade i en blender eller en minihakker.

Blend/kværn til bladene er meget fintdelte og blander sig med saltet. Det er nu en våd masse da ramsløgene udskiller en del væske.

Bred massen ud på bagepapir på en bageplade – så tyndt som muligt et lag.

Tør nu saltet i ovnen på 50 grader.

Det skal være knasende tørt, for ellers risikerer du at saltet mugner. Det tager nogle timer.

Lad saltet køle af og kom det i en lufttæt beholder.

Saltet holder jo på det nærmeste uendeligt, men mister med tid noget af smagen. Men det kan snildt holde sig godt til næste års ramsløgssæson – så mit bedste råd: lav rigeligt. Man kan jo altid forære en lille bøtte væk også.

 Herover ser du saltet inden det kom i ovnen. Rør rundt i det undervejs, sådan at det bliver fordelt og derved har nemmere ved at tørre.

Sanke: 3 gode apps at have ved hånden når du sanker

Hyldebær/LaCucinaNada

Hyld vokser over hele landet, og er jo et skønt træ der giver hele to gange om året: først hyldeblomsten i forsommeren og så hyldebærret i efteråret.

Sanke, foragere, samle vild mad. Kald det hvad du vil. Men gør det, for det stimulerer vores indre samler-jæger instinkt. Og så er det ret så meditativt at gå på opdagelse i den vilde natur, langs marker og hegn, i skoven og ved vandet.

Selv er jeg ikke meget øvet, men jeg øver mig. Mest har jeg øvet mig i sommerhalvåret, men det vil jeg gerne lave om på, sådan at jeg også lærer at sanke mere i vinterhalvåret – for der er altid vilde spiselige sager at samle og tage med hjem i køkkenet, uanset årstid. Er du heller ikke særlig øvet? Eller måske nybegynder? Så kan det være en rigtig god idé, at have gode apps ved hånden. Du får mine 3 bedste her:

Sanker: er en smart app der med et kort viser hvad andre sankere har fundet netop der. Den kan du f eks bruge til at planlægge din sanketur med, eller du kan tage den frem når du er et sted og se hvad du kan finde i nærheden. Det kræver dog et vist kendskab til hvilke sager der er spiselige, når det kommer til de mindre kendte af slagsen, men den tillid vokser jo mere kendskab du selv får.

Byhøst: Byhøst var den første app af den slags jeg stiftede bekendtskab med, og selv som daværende Københavner havde jeg stor glæde af app´en. Den er ligesom Sanker bygget op omkring at folk deler gode sanke-steder. App´en har efterhånden et ret stort register.

VILD MAD: er både en app og en meget god hjemmeside. Den fungerer sådan at du kan søge på en bestemt vild spiselig plante/bær/frugt mv, læse om den, dens egenskaber, hvordan du evt kan tilberede den og om den f eks har en meget lignende giftig søster-variant. Der er beskrivelser af hvor i landskabet du kan finde den, samt billeder – ofte af både selve den vilde mad og hvad den evt vokser på eller ved. Desuden er der opskrifter. App´en er udviklet af en række organisationer, virksomheder og Friluftsrådet. For mig en uundværlig makker på mine gå, – og sanketure.

Ramsløg/LaCucinaNada

Ramsløg, så hele skovbunden dufter af hvidløg …

Tip endelig i kommentarfeltet hvis du kender til endnu en app som andre vil få glæde af.

Skov Fladstjerne/LaCucinaNada

Skov Fladstjerne, eller Stor Fladstjerne, der vokser i skoven og blomstrer så fint. Både yndige at se på, men også fine og delikate at bruge i salater eller til at pynte maden af med.

Billederne er fra min Instagramprofil fra nogle af mine sanketure. Læs evt også indlægget med tip til gode sanke Instagramprofiler her.

Lady Marmalade: hindbær og mirabelle-brombærmarmelade

Lady Marmalade

Bloggeren her har holdt lidt ferie, i forhold til skribent virksomheden i hvert fald, for jeg har faktisk været en del i køkkenet. Og ByBonden har sådan set heller ikke holdt helt fri, eller jo, fra Den Urbane Have, men ikke mht at få forageret. Derfor er der bla blevet kogt et par marmelader. For det var simpelthen for fristende ikke at plukke løs af de vilde hindbær som var overalt, der hvor ferien først gik til, nemlig Marielyst. Det sommerhus min veninde og hendes mor har der, ligger i det der for få år siden var Dansk Folkeferie, en sommerhus by med ca. 150 huse anlagt på en gammel frugtplantage som byder på mirabeller, brombær og hindbær. Nu var primært hindbærrene på sit højeste, og de blev nydt på morgenmaden, som snack på vej til og fra stranden og endelig kogt til en marmelade med vanille. Mirabellerne var overraskende tidligt modne, så dem plukkede jeg også af, men denne gang blot til at nyde som de er. Sidste år plukkede jeg en pose fuld af dem, og tryllede dem om til saft, opskriften på det finder du her. Ligesom jeg ikke kunne nære mig for at spørge udlejeren, der hvor en anden veninde er flyttet til på Møn, om jeg måtte plukke brombær og mirabeller på hendes grund – de var modne, let syrlige og der er masser af dem. Det måtte jeg gerne, og det blev til en skøn alliancemarmelade, uden anden smag end vanille tilsat.

Tænk sig at bo et sted hvor der vokser frugt, bær og i øvrigt også hyld i hobetal rundt om én …. ja min drøm om at flytte på landet, mindskedes ikke ligefrem imens jeg spenderede tiden på både Falster og Møn.

Når jeg koger marmelade, så improviserer jeg lidt undervejs, og justerer sukkermængden efter hvor meget eller hvor lidt pektin der er i frugten eller bærrene. I disse to tilfælde tilsatte jeg geleringssmiddel, hvilket jeg helst ikke gør, men det skulle altså til. Ifølge klassiske opskrifter, bruger du samme mængde sukker som bær eller frugt, det tilstræber jeg ikke nødvendigvis at gøre. Hvis du også gerne vil spare lidt på sukkermængden, så brug dette fif:

Strø sukker over de skyllede bær og frugter så det dækker, og lad det stå og trække et par timer. Det gør at stivelsesprocessen allerede går i gang, og at du kan spare på sukkeret efterfølgende.


Hindbærmarmelade

Hindbærmarmelade:

450 g hindbær

1 vanillestang

300 g rørsukker

Geleringsmiddel, se mængde på pakken

Skyl bærrene, eller se dem efter for småkryb. Kom dem i en tykbundet gryde, og strø sukker over så det dækker, lad det trække min. 1 time. Tænd for gryden, og lad det simre sammen med resten af sukkeret, samt kornene fra vanillestangen og den tomme stang i ca. 5-10 min. Tilsæt geleringsmidlet og lad det koge med i 2 minutter.

Fisk vanillestangen op.


Mirabelle-brombærmarmelade

Brombær-mirabellemarmelade:

1/2 kg mirabeller

300 g brombær

1 vanillestang

500 g sukker

evt geleringsmiddel

Skyl blommerne, og skær stenene fri. Kom frugten i en gryde. Efterse brombærrene for småkryb, og skyl dem evt let.

Flæk vanillestangen, og bland kornene med en smule af sukkeret, bland nu al sukkeret med frugt og bær, og tilsæt den tomme stang.

Kog marmeladen til den tykner, og til frugt og bær er kogt ud. Tilsæt evt geleringsmiddel hvis ikke den tykner helt.

Fisk vanillestangen op.


Sådan kommer du marmelade på glas:

Rengør tomme glas og låg. Skold dem med kogt vand, og skyl dem i klar spiritus eller atamon, ved at hælde et skvæt i glasset og skrue låget på, og ryst af et par omgange.

Nu er glassene klar til at blive fyldt med den varme marmelade. Fyld til randen, skru låget stramt på og bank glasset i bordet, sådan at du hindrer luftbobler i marmeladen.

Rengør evt glasset i kanten med en ren klud, skoldet i kogt vand.

Opbevar marmeladen mørkt og køligt.


Hvis du har mod på mere marmelade, eller søger efter opskrifter på sylterier, så søg i søgefeltet på: marmelade, sylterier, henkogning mv.

Hindbærmarmelade