“Dette er ikke en `stakkels dyrene bog´ … den prædiker heller ikke vegetarisme. Det er ikke anti-kød og heller ikke en anti-corporate bog”, sådan skriver Philip Lymbery og Isabel Oakeshott i bogen Farmageddon. En bog jeg langt om længe har fået læst, en bog der har efterladt mig temmelig frustreret over verdens udviklingen indenfor kødproduktion.
Bogen er gået hen og er blevet en hel bevægelse med tilhængere som bla Hugh Fearnley-Whittingstall fra Rive Cottage under parolen: Compassion in World farming. Igennem bogen kommer de med mange eksempler og faktuelle tal. Det er benhård læsning, for det handler ikke kun om dyrene, som ellers har temmelig dårlige vilkår i det konventionelle landbrug, men også om miljøet; regnskoven der trues voldsomt, biodiversiteten i al natur der mange steder er ødelagt, truede folkeslag mv. Desuden kommer bogen også ind på arbejdsforholdene og sundhedsaspektet for enorm mange bønder, især de der arbejder på landbrug der producerer foder til alle slagtedyrene.
70 billioner slagtedyr bliver produceret på kloden i dag, to tredjedele af dem bliver opdrættet i det konventionelle landbrug, og fra Philip Lymberys rejser rundt på kloden bemærker han at der rigtig mange steder slet ikke går dyr frit på markerne længere. Her stiller han bla spørgsmålstegn ved en nok så relevant problematik, nemlig konsekvensen af hvor al dyrenes afføring fra disse “dyre-fabrikker” som de omtales i bogen. Som bekendt bliver den afføring som kommer fra dyr der går frit jo til naturlig kompost direkte på stedet, og skal ikke fragtes væk, ofte over lange strækninger. Og på den måde slutter ringen, for dermed bliver jorden mere frugtbar og producerer naturlige afgrøder til dyrene og de mange insekter der jo er med til at holde gang i biodiversiteten.
Disse mange dyr indtager en tredjedel af klodens kornproduktion, 90 % af soyaproduktionen og 30 % af den globale fiskefangst. Mad som kunne føde den hastigt voksende befolkning på kloden.
Der gives ret grelle eksempler på hvordan kød produktionen har sat sine tydelige spor i naturen, og har ændret faun og flora markant rundt om på jorden. Eksempler som også kan ses på film. Et eksempel er da de besøger en produktion af genmodificeret Soya i Argentina, hvor eneste tegn på naturligt liv er en allerhelvedes masse myg, hvilket er yderst mærkeligt da der ingen vandhuller er i nærheden. Flere steder dyrkes enorme arealer med kun én slags afgrøde, især i USA, og mange af stederne er bierne nærmest uddøde. Bier som er en af de væsentligste spillere i spillet om klodens overlevelse.
Vi her i Danmark kan ikke pege fingre af andre lande i dette tilfælde, da vi er et af de lande der fører stort i forhold til indtaget af kød: gennemsnitsdanskeren spiser 48 kilo kød om året! Og det tal lader til kun at stige yderligere, igennem de sidste 20 år er danskernes forbrug af kylling f eks steget fra 11,6 kg på år pr dansker til 24,2 kg. Sideløbende er realprisen grotesk nok faldet med 40 % siden 1980. For det er danske forbrugere tilsyneladende gerne vil have, billigt kød. Kød er ikke længere forbundet med status som det var det i det gamle landbrugssamfund, hoved salig fordi vi importerer enorme mængder fra lande der kan producere til langt lavere priser end herhjemme. Her er vi medvirkende til at holde lønninger og arbejdsforhold nede for rigtig mange der arbejder indenfor denne industri.
Så er spørgsmålet om hvem der skal regulere denne produktion, sådan at vi kan brødføde en befolkning der ifølge FN´s prognoser spår at vi vil vokse fra nuværende 7 milliarder til 9 milliarder i 2050? På et tidspunkt vil vi ikke kunne producere de enorme mængder billigt korn til dyrefoder, og får behov for at bruge det som menneskeføde, spår seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Henning Otte Hansen, og det vil presse priserne på kød markant opad mener han. Danmarks Naturfredningsforening mener at nogle af løsninger er, at vi spiser langt mindre mængder kød, og at vi skal vælge en bedre kvalitet. Desuden mener de at landbruget skal blive langt bedre til at fodre dyrene med restprodukter i stedet for afgrøder som mennesker kan spise.
Samme konklusion drages også i Farmageddon, vi er nød til at ændre vores måde at spise på, og skære radikalt ned på indtaget af kød. Vi skal tilbage til at kød var en luksus spise for at vi kan brødføde os alle i fremtiden. En anden meget væsentlig konklusion i bogen, er et større fokus på madspild, aldrig er der blevet smidt så meget mad i den vestlige verden som i dag. Alene i Danmark smider vi 540.000 ton spiselige fødevarer ud – her står fødevaresektoren for de 303.000 ton og private forbrugere smider 237.000 ton mad ud. Herhjemme arbejder bevægelsen StopSpildAfMad ihærdigt på mange forskellige tiltag for at reducere madspildet, men igen er det i den grad op til den enkelte forbruger at gøre noget aktivt selv. Altså kan vi som forbrugere være med til at vende udviklingen, ved at styre på de knapper der drejer sig om hvad og hvor meget vi kommer i indkøbskurven, samt på at sikre at det rent faktisk ender på tallerknen og i vores maver, og ikke i skraldespanden.
– Jeg håber at dette indlæg har skabt stof til eftertanke hos dig, kære læser, og hvis du vil læse mere vil jeg varmt anbefale dig at læse bogen, eller søge på Farmageddon, hvor du både finder uddrag af bogen, filmklip, debat og meget mere.
Dette indlæg er baseret på flg. kilder:
Farmageddon af Philip Lymbery og Isabel Oakeshott
Avisen Natur & Miljø, Danmarks Naturfredningsforening, #2 juni 2014
Stop Spild Af Mad.dk
lacucinanada.com 