Søg

Emneord

forret

Hvide asparges en papillote

Der er mange aspekter ved forårets komme jeg så inderligt holder af, én af dem er asparges-tid! Det er simpelthen smagen af forår og tidlig sommer og den går så fint sammen med nogle af sæsonens andre skønheder. Her har jeg tilberedt den meget nænsomt og stort set i egen saft. En servering der vil være yderst velegnet til en forret når man har gæster – alene overraskelsesmomentet når gæsterne får sådan en pakke ind på bordet, er lidt fin.

Jeg har brugt en hjemmegjort urtesalt med esdragon som giver den sarte aspargessmag ét lille pift, ligesom den fede parmesan der er fuld af umami gør det. Du kan selvsagt bruge lige den urtesalt du synes.

Har du et skævt hvidvin tilovers, så prøv at hæld den ved aspargesene også, eller i stedet for smør.

Opskriften er til én person.

Hvide asparges en papillote:

2-3 hvide asparges

En klat blødt smør samt en lille klat smeltet smør

Et lille drys urtesalt

En smule frisk citronskal

1 tsk vand

Parmesan og friske urter ved servering

Skræl aspargesene – hold fast ved hovedet og skræl ned af, knæk den træede ende af. Sidder der evt lidt trevler tilbage, så skræl dem af.

Smør et større stykke sølvpapir med den smeltede smør og læg aspargesene på midten. Fold nu kanterne opad.

Kom vand, smør og urtesalt på. Skyl citronen, dup den tør og riv nu en smule skal over aspargesene. Luk pakkerne til.

Tilbered pakken i en 180 grader varm ovn på varmluft i ca.30 min.

Når pakken er færdig, åbnes den så dampen trænger ud og der høvles (gavmildt med) parmesan over og pyntes af med friske urter.

Reklamer

Agurkeruller m. markelsalat

 

Påsken står for døren og traditionen byder på især en masse fisk på frokostbordet. Selv er jeg ret begejstret for at røre en fiske-salat, eller to, af en slags til at sætte på påskebordet og her gør især røget fisk sig godt. I denne udgave har jeg helt simpelt plukket en hel røget makrel og blot rørt den med en fed creme fraiche. Vil du have en mere smag i din udgave kan du jo tilsætte lige det du ønsker, f eks er kapers et fantastisk pift, men det kan også være frisk citronsaft og/eller friske krydderurter eller ramsløg. Her er det serveringen der er med til at sætte smagene, hvor den friske agurk, den skarpe purløg og den let syrlige skovsyre supplerer den fede fiskesalat på perfekt vis.

Prøv også med skiver af røget laks eller hellefisk i en agurkerulle. Det er et format der er til at lege med og derfor vil børn uden tvivl også synes det er sjovt at være med til at lave agurkerullerne.

Agurkerullerne her vil også kunne serveres som en forret eller til en aperitif, dog kræver de en tallerken og bestik da man bliver nasset på fingrene.

Af opskriften bliver der ca.7-8 ruller, som du kan gange op hvis du vil lave flere.

Agurkeruller m. markelsalat:

1 varmrøget makrel

1 agurk

2-3 spsk Creme fraiche

Frisk kværnet sort peber

1 bdt purløg

Frisk skovsyre

Tandstikkere

Skær hovedet af makrelen og åbn den på midten. Tag fiske kødet ud og kom det i en skål – husk at mærk og se efter for ben. Hak det i mindre stykker med en gaffel i skålen.

Rør nu creme fraiche i lidt af gangen, og smag til med peber. Salaten skal være ret fast i konsistensen for ikke at ryge ud når du laver rullerne.

Skyl agurken og tør den.

Skær den på langs på et mandolinjern, eller så tyndt og fint du kan med en kniv.

Læg nu en skive agurk af gangen på et skærebræt og kom makrelsalaten på med en teske – læg ikke på i enderne og kom ikke for meget på. Kommer du for meget på, kan det nemt fjernes undervejs med en smørekniv. Rul nu fra en ende til den anden. Hold rullerne sammen med en tandstik.

Hold dem på køl indtil de skal serveres, og server dem ikke iskolde. Ved servering pyntes de af med hakket purløg og skovsyre. (Eller måske med stedmoderblomster, frisk dild eller hvad du nu synes smager og passer til)

 

Laks, røg og sprødt

Efter en lille krustade-hapser med den helt vildt flabede creme fraiche fra Arla Unika rørt op med citronsaft, toppet med en skefuld stenbiderrogn og pyntet af med Stedmoderblomster, fik gårsdagens frokostgæster serveret denne tallerken. En tallerken jeg kalder for: laks, røg og sprødt, og det fordi det er hvad det er. Varmrøget laks og rygeost i selskab med grøntsager skåret silketyndt eller kuglet med en melonske, let afpyntet med skovsyre blade. Der e ikke nogle egentlige tilberedninger, blot forberedt og bøttet op inden gæsterne kommer, og anrettet lige inden servering.

Udover smagene, som altid er det vigtigste for mig i køkkenet, så gik jeg her også efter wauw-effekten, og den fik jeg da jeg bar tallerknerne ind. Jeg lod gæsterne gætte hvilke grøntsager der var på tallerknen, hvilket gjorde det ekstra spændende.

Tallerknen her egner sig både som en af flere frokost-serveringer, eller hvis du ganger mængderne op til en decideret frokostret. Ligesom den vil være en rigtig god forret. Skift evt grøntsagerne ud efter årstid og prøv med æble, asparges, glaskål, majroe eller andre sprøde frugter og grønne sager. Et par bær vil også passe godt, ribs for dets syrlighed eller/og brombær for deres sødme.

Jeg målte ikke nøjagtigt op da jeg forberedte tallerknerne, og derfor er nedenstående mere en angivelse end en egentlig opskrift, som du kan lade dig inspirere af. Jeg havde rester af flere af grøntsagerne.Vi var 6 personer, og til det brugte jeg ca.:

3 stykker varmrøget laks

Ca. 100 g sødmælks rygeost (min favorit er fra Løgismose/Netto)

2 mellemstore radiser

1 jordskok

Ca. 1/4 fennikel

Ca. 1 1/2 rabarber

Ca.1 agurk

Ca. 3 skovsyre blade til hver anretning

 

Derudover skal du bruge:

Isterninger, en melonske, og et mandolinjern

 

Forbered alt og kom det i lufttætte bøtter, laks og rygeost skal tilbage på køl, de andre bøtter kan du sagtens lade stå ude på køkkenbordet et par timer før anretning.

Skyl og rengør grøntsagerne, skær evt toppe af og evt knaster fra. Skræl jordskokken.

Skær rabarber på mandolinjern, evt i hele stængler som jeg gjorde det, sådan at de ligger som et bånd hen over anretningen, eller i mindre stykker. De kan også skæres med en tyndskræller og dermed i en slags flager. Rabarberne ligges i isvand en halv time før anretningen tages op og duppes af.

Skær nu jordskok, radiser og fennikel på mandolinjern silketyndt.

Lav kuglerne med melonskeen af agurken – husk at resten af agurken sagtens kan spises, f eks i en tzatiki.

Tag skindet af laksestykkerne og bræk mundrette bidder af laksestykket ned over en skål. Film skålen og hav den på køl indtil anretningen.

Du kan jo anrette helt som du vil, men laver du sådan en halvcirkel ude i kanten af tallerknen som jeg gjorde, start da med at finde midten foroven og forneden og læg et stykke laks der. Byg nu langsomt op med mellemrum med mere laks, ske rygeosten op i små klatter og kom dem på tallerknen. Læg nu grøntsagerne på som du synes, gerne med lidt mellemrum mellem hver slags både for det visuelle, men også sådan at når man tager en gaffel fuld så får man lidt af det hele.

Pynt tilsidst af med skovsyre, og husk at tør tallerknerne af for evt dryp med et rent viskestykke.

Har du andre spiselige blomster indenfor rækkevidde prøv dig da frem med at pynte af med dem – jeg ser for mig hvordan de abrikosfarvede tallerken smækkere vi har sået i Den Urbane Have i år ville have taget sig ud på tallerknen her med både blomst og blade …

Bagte portobellosvampe m.gedeost

 

Et par af mine veninder har igennem et par år forsøgt at få mig til at se glæden ved Gewurtztraminer, den kraftige lyse vin fra Alsace området, en vin jeg i mange år decideret ikke har brudt mig om. Men det er jo med vine, som med alt mulig andet, at når de ikke bliver parret rigtigt, så træder deres særkende ikke ordentlig frem, og man oplever derfor vinen forkert. Nu har jeg mødt Gewurtztramineren og en del af dens søstre, og er klart begyndt at kunne smage fidusen ved den. Det er en vin med rigtig meget fedme, en intens gul farve og smagsnoter af smæk på citrussmagen, eksotiske frugter, endog også nærmest overmodne frugter, og mørke dybe krydderier. Mange af smagene og vinens fedme har fået mig til fejlagtigt udelukkende at kategorisere den som en sød vin. I forhold til den oplevelse, spiller temperaturen også en stor rolle, og Gewurtztraminer udvikler sig virkelig meget desto varmere den bliver serveret. Man anbefaler at servere vinen som apéritif, til foie gras, til eksotiske retter, stærke og sødlige oste samt til desserter. Her serverer jeg den sammen med en appetizer, som godt nok ikke egner sig til det stående selskab, da man skal have bestik til at indtage den lille ret.

Vinen komplimenterer gedeostens fedme og sødme, honningen nærmest fremhæver vinen, og svampens umami smag samt det parfumerede fra rosmarinen giver den et frækt modspil. Med andre ord, så har jeg fundet det helt rette at servere for mine Gewurtztraminer-begejstrede veninder næste gang de kommer til middag.

Du kender uden tvivl Chèvre Chaud, varm gedeost, serveret på et stykke lyst brød på samme måde som her, men ved at lægge gedeosten i en portobellosvamp får man et sundere, og langt mere mættende alternativ med smæk på umami-smagen. Serveringen er også velegnet på buffet,- eller ostebordet.

Bagte portobellosvampe m.gedeost:

Beregn 1 stk pr pers.

1 portobellosvamp

1 skive gedeost

1 tsk flydende honning

Et par stilke frisk rosmarin

Et nip groft salt + frisk kværnet peber

Børst jord og snavs af svampen. Skær stokken ud.

Skær en skive af gedeosten, og læg den i hulrummet på svampen.

Læg svampen i et ovnfast fad på et stykke bagepapir.

Dryp honningen over osten, krydr med salt og peber.

Top med rosmarin, og bag ved 200° i 5-8 minutter, til osten er smeltet og er let lysebrun.

Server varme og med et godt glas (eller to) *Gewurtztraminer til.

*Her valgte jeg en AOC Alsace Gewurtztraminer fra Familie Helfrich, som bla fås i Føtex.

 

 

 

Grillet squash m. broccolicreme og mozzarella

 

 Stokken af kål er sjældent den del der tager sig godt ud på en tallerken, og mange bruger dem slet ikke – det er synd og skam, for eks vis når det kommer til broccoli, så er det netop i stokken vitaminerne er mest koncentreret. Ligesom det er spild af mad. Oftest gør jeg det, at jeg gør dem i stand og skærer dem i tern og smider dem i fryseren, for så at bruge dem i gryderetter, pastasaucer mv. Eller jeg blæser på udseende, og bruger både stok og buket i retten. Senest har jeg lavet en creme af stokken fra bla broccoli og blomkål, og det er virkelig en velsmagende måde at omsætte den på. Her i opskriften har jeg brugt hytteret, som jeg holder rigtig meget af, men du kan sagtens bruge creme fraiche, tykmælk, skyr eller hvad du nu synes i stedet.

Cremen er også lækker at vende med en omgang pasta. Eller prøv den som spread i en sandwich, ja der er alle delene faktisk yderst velegnede!

Her kommer cremen på grillede skiver af squash og toppes med skiver af mozzarella. Spis den som en forret eller en lun frokost. Eller server den som tilbehør til kød. Spar ikke på basilikum bladene, de giver retten prikken over i´et.

Grillet squash m. broccolicreme og mozzarella:

Mængden svarer til frokost til 1 pers.

1/2 squash

Stokkene af 2 broccoli

1 spsk hytteret

2/3 mozzarella

Smag til med salt og peber og citronsaft

En smule olivenolie til stegning

Frisk basilikum og evt salat topping af en slags

Sådan gør du:

Skær den halve squash i 1 cm tykke skiver. Læg dem på skærebrættet og salt dem med groft salt.

Skær imens stokkene af broccolien, skær den evt indtørrede ende af samt evt småblade. Halver dem og skær dem i skiver. Kog broccoli skiverne møre, i ca. 10 min.

Kom en smule olie på en grillpande og steg squash skiverne et par minutter til de har fået grillstriber og er let bløde.

Kom den kogte broccoli i en skål og blend med en stavblender, eller i blenderen, tilsæt hytteret og blend til creme. Smag til.

Skær mozzarella i skiver.

Anret nu squash skiverne med creme og top med mozzarella, pynt af med frisk basilikum.

Du kan også komme hvidløg i cremen, eller tørrede chiliflager hvis du ønsker lidt mere spark i den. Jeg synes rigtig godt om den rene smag, men smag til som du synes og prøv dig frem.

Fiori di Zucca fritti/fritterede squashblomster

IMAG1305

Der er visse fordele forbundet med at være en ByBonde og have en køkkenhave stående lige nede for foden af ens bagtrappe. Især når vejret er som nu, ugevis med sol, og nu en periode med eliksir fra himmelen til alle de friske krydderurter, grøntsager, spiselige og ikke-spiselige blomster!

I et par dage har jeg gået og luret på vores squashplante, rank, stolt og struttende står den dér i egen pallekasse, og bliver nurset om som var den en nyfødt. Og så forleden vekslede den omsorgen med de smukkeste blomster, som sådan en gør. Se bare her:

Squashblomst/LaCucinaNada

Der er indtil flere squash på vej, som vi håber bliver til noget i år, og som vi håber skaderne og sneglene, eller andre uindbudne gæster holder sig fra. Men tilbage til blomsterne. De kan ikke alene nydes visuelt, men rent faktisk spises, og den bedste måde at gøre det på, efter min mening, er at frittere dem. Blot som de er. Man kan fylde dem med ansjoser og/eller forskellige slags oste, det er også godt, men bedst synes jeg om den rene smag af den sødlige blomst. Den smager som squashen, men er alligevel sin egen. Herhjemme kan man nærmest ikke opdrive squashblomster i handlen, hvilket man kan overalt på markeder i Sydeuropa når de er i sæson, men dyrker du selv squash, eller kender du måske én der gør, så prøv denne lille enorm lækre sommersnack, hvis du da ikke allerede kender den.

Squashblomster/LaCucinaNada

Blomsten skal helst plukkes lige inden tilberedning, så den ikke falder sammen. Ellers kan du tage støvdrageren ud, fjerne evt småkryb, skylle den meget forsigtigt og opbevare den i en frysepose på køl indtil tilberedningen. Det samme gør du selvsagt hvis du tilbereder dem direkte, på nær det med posen forstås.

Jeg tilberedte to blomster, nedenstående mængder svarer til ca. 4-5 blomster, gang selv op hvis du er så heldig at få fingrene i flere af de smukke blomster.

De er ekstrem simple at tilberede, du sætter først en gryde over med vegetabilsk olie, sætter låget på og lader det koge lige så stille op – test ved at stik en tandstik i, når det syder rundt om den er olien klar.

Imens rører du en dej af:

Ca. 25 g hvedemel, type 00

1/2 spsk olivenolie

1/2 æggeblomme

En lille sjat vodka (kan udelades, men gør dejen endnu mere sprød, samme effekt kan opnås ved at komme et par isterninger i dejen)

En smule groft salt og frisk kværnet peber

Rør mel med æggeblomme, salt og peber, tilsæt vodka og dernæst koldt vand – meget lidt af gangen, til dejen hænger sammen og der ikke er klumper i. Dejen skal være lind, og sådan at den kan hænge fast i blomsterne.

Når olien er klar, dypper du blomsterne en af gangen i dejen, tag evt en gaffel i brug sådan at blomsterne er dækket helt af dej. Dyp nu blomsterne i olien, hold i spidsen af dem, eller lad dem glide ned i olien lige så forsigtigt – især hvis du kun tilbereder få. Steg dem gyldenbrune, lad dem dryppe let af på fedtsugende papir, anret med lidt flagesalt, evt lidt spiselige blomster på og nyd dem MED DET SAMME gerne med et glas kold hvidvin til.

Kartoffelsuppe m. rygeost og rugbrødscroutoner

Kartoffelsuppe/LaCucinaNada

Vintertid = suppetid.

Og er der en suppe jeg vender tilbage til igen og igen, er det kartoffelsuppen. Dels fordi den mætter så godt og  er billig at lave, men også fordi den bare smager så afsindig godt. I denne udgave får den lige dét ekstra pift, ikke alene i form af røgsmagen, men også fedmen fra rygeosten. Med i bonus får man at det ikke tager særlig lang tid at lave, og dermed er den yderst velegnet på hverdagens middagsbord. Croutonerne har her også fået røg, da de er krydret med røget paprika, som fremhæver suppens røg på bedste vis. De er her lavet af det brød der var ved hånden, en blanding af daggammelt rugbrød og et par skiver af et sødligt maltbrød.

 

Kartoffelsuppe m. rygeost:

-2 pers. hvis den serveres som hovedret-

1/2 kilo kartofler

1 skalotteløg

1 gulerod, vælg evt en hvid/lysegul for beholde den lyse farve i suppen

1 porre

1/2 fennikel

2 tsk grøntsagsbouillon pulver

1/2 l vand

En smule groft salt + min. 5 vrid med peberkværnen

En smule olivenolie til stegning

4 store spsk rygeost

 

Skræl kartoflerne, og skær dem i grove tern.

Pil løget og skær det i tern.

Skræl guleroden og skær den i skiver.

Skær enden af porren samt det alleryderste måske knap så pæne af det mørkegrønne. Skiv porren, og skyl dem godt igennem for jord og sand i en sigte.

Halvér fenniklen og skær enden af, skær resten i grove stykker, skyl dem i en sigte.

Svits løg og kartofler af ved middelhøj varme, kom resten af grøntsagerne ved, og svits dem godt igennem i ca.5-10 min. Krydr med salt og peber.

Hæld nu vandet ved og drys grøntsagsbouillonen ved. Giv det et opkog, og skru herefter ned på laveste blus og lad suppen simre i 20 min., eller til kartoflerne er helt møre.

Blend nu suppen med en stavblender direkte i gryden.

Kom rygeosten i suppen, og lad den simre med til den er smeltet.

Smag suppen til, og kom evt mere salt i.

 

Rugbrødscroutoner:

2 skiver daggammelt rugbrød + 2 skiver sødligt brød

eller 4 skiver rugbrød

Olivenolie

4-6 tsk lagesalt

4 tsk øget paprika

 

Skær brødskiverne i tern.

Hæld olie på panden, og kom brødternene ved.

Krydr med paprikaen, og en del af saltet.

Hold godt øje med panden, sådan at crutonerne ikke branker og ryst den godt undervejs. De er færdrige når de er sprøde.

Hæld croutonerne på et fedtsugende underlag, som ligges på en rist og lad dem køle af – drys med mere flagesalt imens de er varme.

 

Server croutoner ved siden af suppen, eller anret portionerne og sæt ekstra crutoner ved siden af. Pynt evt suppen af med en frisk krydderurt, eller som her med skovsyre, der giver et herligt syrligt modspil til suppens fedme og røg.

 

Lav evt en større portion af croutonerne nu du er i gang, så har du til en anden dag. De holder sig fint i en lufttæt beholder et godt stykke tid.

Butterdejs-snacks m. blåskimmelost

Butterdejs-snacks

Over temaerne ’ost – et grundstof’ og ’ost – bling på din ret’ fyrer Ost & ko op under første opskriftskonkurrence for alle osteelskende madbloggere. Vis os dit køkkens kærlighed til ost ved at udvikle en nyskabende, inspirerende og smagfuld opskrift eller to over et eller begge temaer“. Sådan lyder konkurrence teksten på sitet Ost & ko. Ost & ko er en kampagne der ønsker at sætte mere fokus på ostekulturen, som Mejeriforeningen står bag. Du kan læse meget mere på siden, hvor du også finder opskrifter og information om de mest gængse ostetyper.

Og apropos ostetyper, så er jeg en af dem der ELSKER blåskimmeloste, ikke de sydeuropæiske i så høj grad som de nordiske og britiske mere faste af slagsen. Faste, halvtørre, stærke, salte. Mums. Blåskimlen er for mig ikke kun en ost, men et af mine oftest anvendte smagsgivere – prøv eks en lille klump i en kønsløs pastasauce, og du får lige dét den mangler. Jeg flotter mig indimellem og køber et stykke Høgelundgaard fra Arla Unika, som jeg spiser som var det slik, og generelt betaler jeg gerne det mere for et godt stykke blåskimmelost, når den skal indtages som den er. Men der findes også en hel del i supermarkedet, der faktisk smager ganske fortrinligt. Her er min favorit Blue Ocean fra Thise Mejeri – en skive af den på et stykke ristet rugbrød … det er morgenmad for guder!

Nok om osten som sådan. Udover at jeg måtte vælge netop blåskimlen som hovedrolleindehaveren i mit opskriftsbidrag, en hyldest til selve osten, der her er dominerende i smag, men får modspil af den søde pære, den kraftige, men afrundede marinade og den parfumerede rosmarin.

La  Cucina Nada løb sørme med sejren, og vandt i kategorien “Ost – et grundstof”: http://www.ostogko.dk/butterdejs-snack-med-blaaskimmelsost/ !

ok_styledeopskrifter41

Nogle vil mene, at jeg har valgt at hoppe over hvor gærdet er lavest, for der er ikke meget arbejde i denne opskrift, men hey´ kombinationen fungerer bare p…. godt! Jeg har flere gange serveret en lignende snack til en *velkomstdrink, til den slags selskaber hvor tiden ikke er en faktor, eller hvor man lige skal vinde lidt tid som vært i køkkenet. Temaet kan selvsagtens varieres, eks vis klæder friske ovnbagte figner også denne snack, bitre tomater, kvædemarmelade er også gode medspillere eller man kan tilberede dem i mindre størrelse.

Butterdejs-snacks m. blåskimmelost, 2 stk.

Butterdej, 1 rulle (her bruges kun en mindre del, men dejen kan sagtens gemmes)

Ca. 70 g blåskimmel, fast

2 modne pærer

2 små kviste frisk rosmarin

samt marinade af:

1,5 spsk figen balsamico

1/2 spsk flydende honning

1 tsk stærk sennep

2 tsk tør sherry

 

Beklæd en bradepande med bagepapir. Rul butterdejen ud, og skær to firkanter, som du ligger på bagepladen.

Skyl pærerne, og dup dem tørre. Halvér dem, skær kernehus og stilk fra. Anret de halve pærer med skærefladen op ad.

Skær osten i skiver, og læg dem ovenpå pærerne. Pynt af med rosmarinkviste.

Pisk marinaden kraftigt, sådan at den bliver sammenhængende, og dryp den over pærer og ost.

Bag butterdejs-snacksene v. 200 grader i ca.10-15 min., til kanterne hæver og er let gyldne og til osten er smeltet.

Serveres lune!

OBS: de kan sagtens forberedes før gæsterne kommer, hæld dog først marinaden på lige inden bagning.

 

*Nydes eks vis til et glas tør spumante hvis de serveres som appetizer, eller et glas tør iskold sherry, hvis du serverer dem som en del af en osteanretning.

Hvide asparges m. kørvelpesto

 

Hvide asparges/LaCucinaNada

Er der noget der bare råber tidlig sommer på en tallerken, så er det asparges. Jeg er fuldstændig pjattet med de stængler – tilberedt så lidt som muligt, så er det det rene guld for mig. Og glad blev jeg forleden, da en sød underbo sendte mig en besked om, at hun havde hængt en pose til mig på sin bagdør, en pose med nye danske kartofler og hvide asparges hjembragt fra Samsø hvor hun havde været i weekenden.

Der var ingen tvivl i mit hoved om at de skulle forkæles med en krydderurt fra køkkenhaven, og pyntes med spiselige yndigheder fra samme sted. En af de krydderurter der skyder bedst lige nu, er kørvel og med dens lette anissmag, valgte jeg at lave en grov pesto af den. Parmesanens salte smag, og pinjekernernes sarte nøddesmag klæder sammen med kørvel de sødlige asparges på bedste vis. Du kan selvsagtens skifte den friske krydderurt ud med en anden, dog tror jeg eks vis at en pesto genovese (basilikum), vil være lige lovlig parfumeret.

Jeg serverede dem som tilbehør til en krogmodnet steak, ovnbagte kartofler og en salat med mormordressing – lidt af et festmåltid på en hverdagsaften, og en middag der var lige til at komme i sommerstemning af!

Hvide asparges/LaCucinaNada

Pestoen vil også gå rigtig godt til f eks kartofler, pasta og på bruchetta!

Hvide asparges m. kørvelpesto

Hvide asparges: skræl aspargesene let, og knæk den nederste ende af, der hvor du kan mærke den knækker naturligt. Damp dem let i en gryde med kogt vand, max et par minutter hvis du som jeg gerne vil have bid i dem. Hæld vandet fra gryden, og lad aspargesene holde sig varme i gryden med låg på til du er klar til at servere dem.

Kørvelpesto:

1,5 dl olivenolie

40 g pinjekerner

50 g fintrevet parmesanost

1 bdt kørvel med stilke, ca. 75 g

Smag til med frisk kværnet peber, og evt groft salt

Skyl og slyng kørvel tør.

Rist pinjekernerne af på en tør pande til de er let gyldne.

Kom alle ingredienserne i en blender og blend til en lind sauce – jeg valgte at bruge stavblender til denne pesto, sådan at jeg kunne styre konsistensen og lave den halvgrov.

Anret aspargesene og dryp en smule pesto over dem, server resten ved siden af en i skål. Pynt evt med spiselige blomster og blade – jeg brugte tallerkensmækkerblade og blomster fra rød surkløver.

 

 

Blog på WordPress.com.

Up ↑