Anmeldelse: Camillos køkken – Mad, der får folk til at tale sammen/Jørgen Smidstrup

 

//Anmeldelse og Give Away er blevet til i samarbejde med forlaget//

Ligesom med teater, – og biografforestillinger får præmierer nu det er sensommer og begyndende efterår, så rammer nye kogebøger også boghandlernes hylder i disse dage i massevis. En af dem, er lidt af en moppedreng som den autodidakte kok og kommunikationsdesigner Jørgen Smidstrup står bag. Jørgen Smidstrup er i mad-sammenhæng nok bedre kendt som manden der står bag Camillos køkken som er en pop-up restaurant der dukker op indimellem i Jørgens eget køkken.

Og hvorfor så navnet Camillo? Det kommer sig af, at Jørgens Smidstrups bedstefar hed Camillo til mellemnavn, trods hans rent danske aner, et navn Jørgen som dreng synes var ret så eksotisk. Og et navn han forbinder med bedstefaderens kærlighed til mad. Navnet gik ikke officielt i arv, men det har han nu adopteret som navnet på hans køkkenskriverier, ligesom en meget stor passion for madlavning.

En passion der ikke fornægter i de mange opskrifter, og i valget af at have tre essays med skrevet af rektor ved Designskolen Kolding, en professor i molekylærbiologi og en journalist på Politiken. Et anderledes supplement i en kogebog, der siger noget om forfatterens mission; at måltidet bringer folk sammen. Måden det skinner igennem på, ses bla på antallet af opskrifter på appetizere, der er stort set lige så mange som opskrifter på hovedretter og ved at tilføje opskrifter på drinks. Desuden ses det især på en del af de billeder der er mellem opskrifterne, her hygger man sig over madlavningen med gæsterne eller ved det hyggelige og afslappede middagsbord. Og så er der yderligere suppleret med afsnit hvor forfatteren selv, f eks giver idéer til hvordan man sammensætter en menu ud fra opskrifterne eller opfordrer til at man inviterer til middagsselskaber i langt højere grad.

Jørgen Smidstrup skriver selv i forordet at han er sikker på han har været en italiensk Mama i sit tidligere liv, og hans kærlighed til især det italienske køkken er markant i bogen – der er opskrifter på alt fra crostini med artiskokcreme og spaghetti al limone til saltimbocca og panna cotta. Men samtidig er der skelet en del til det franske køkken, og der er tydelig inspiration fra verdenskøkkenet, på den måde at det nok bare er en nutidig kogebog. Har man et par af de store klassiske kogebøger som Sølvskeen, Escoffiers store kogebog og måske et par af Jamie Olivers, så har man sådan set opskrifterne i forvejen. Men det gør ikke Camillos køkkenskriverier mindre god for den sags skyld, det er en ret så lækker kogebog at bladre i og jeg er i hvert fald blevet inspireret til et par middagsselskaber.

Camillos Køkken – Mad, der får folk til at tale sammen, Jørgen Smidstrup er udgivet af Strandberg Publishing og koster 349,95 kr.

GIVE AWAY

Du har nu muligheden for at vinde et eksemplar af Camillos Køkken – Mad, der får folk til at tale sammen ! Du deltager ved at skrive en kommentar i kommentarfeltet om hvordan du arrangerer en middag, eller hvad du savner inspiration til når du skal have gæster. Kommentaren skal lande her på bloggen senest d.8.9.2018. Husk at angive mailadresse, sådan at jeg kan få fat i vinderen.

Pssst … du kan smide et ekstra lod i puljen ved at deltage ovre på Instagram også !

Galette m. tomater og tre slags ost

Galette/LaCucinaNada

Galette er egentlig bare en tærte, en rustik én af slagsen, hvor dejen foldes ind over lidt af fyldet og som ikke bages i en form. Uden tvivl stammer den fra det franske bondekøkken, og kan fyldes med alt mulig. Her har jeg lavet den med tomater, som er stegt af med rødløg og balsamico for at fremhæve tomaternes smag. Derudover kom jeg tre slags ost på, gedeost som klæder tomaternes sødme på fineste vis, blåskimmelost som supplerer med sin salte smag og parmesan der med sin tørhed giver et pift. Hvis du ikke bryder dig om én af ostene, da undlader du den blot. Jeg lavede her en grov dej, men du kan sagtens bruge ren hvedemel.

Brug evt en blanding af tomater, og tænk i både farve samt vekselvirkningen mellem sødme og syre.


Galette m. tomater og tre slags ost:

Dej:

100 g smør

175 g hvedemel

85 g svedjerugmel

1 tsk groft salt

Iskoldt vand til at samle dejen

_ _ _

Bland mel med salt. Skær smørret i mindre stykker, og smuldr melet heri. Saml dejen med en smule vand, en lille bitte smule ad gangen.

Pak dejen i husholdningsfilm, og stil den på køl en times tid.

Fyld:

30 g gedeost

30 g blåskimmelost, halvstærk

revet parmesan

samt

Blandede tomater: 3 store og ca. 10 små

1 rødløg

1 håndfuld frisk salvie

1/2 spsk figeneddike/balsamico

1 1/2 tsk sukker

Groft salt + frisk kværnet peber

Olivenolie til stegning

_ _ _

Skyl tomaterne, og skær de store i både, de små i halve.

Skær rødløget i meget tynde både.

Svits nu løg og tomater i olie. Krydr med sukker, salt, peber og groft hakket salvie.

Tilsæt eddike og sukker, og lad blandingen karamellisere en smule.

_ _ _

Rul nu dejen ud på et meldrysset bord til en nogenlunde rund eller oval form.

Kom tomatfyldet på midten, og fold nu dejen ind over lidt af fyldet, sådan at kanterne bliver tykke og danner en tærtekant.

Skær ostene i mindre stykker/skiver og fordel dem over fyldet. Riv en smule parmesan over også.

Bag galetten i en forvarmet ovn på 225 g i ca.30-40 min.


Galette/LaCucinaNada

Fransk kartoffelgratin

tartiflette/LaCucinaNada

Oste-kartoffelgratin, eller Tartiflette om du vil. Og dog, for sidstnævnte påkræver vist at man anvender en Reblochon ost, og det gjorde jeg ikke i dette tilfælde. Hvorom alting er, så er dette en ret der har sin oprindelse som en husmandsret i de franske alper. Det er i sandhed også en rigtig vinterret, og lige det jeg havde lyst til på dagen hvor snestorms-varslet blev aflyst.

Ikke et ord mere om hverken sne, eller den originale opskrift. I min udgave er der nemlig to slags kartofler, to slags ost og en ret så nordisk ingrediens, nemlig knoldselleri i. Reblochonen har en nøddeagtig smag, og for at fremhæve en sådan brugte jeg muskat i stedet. Også på kødfronten er jeg gået skævt til værks, der skal nemlig bruges bacon, men jeg brugte flæsk i skiver i stedet. I mine øjne er det mere rustikt, og gør det vitterlig til solid husmandskost. Hvis du vælger at bruge bacon, som altså også smager rigtig godt, så brug en tørsaltet en af slagsen – det gør retten endnu bedre.

Faktisk er dette en ret man med fordel kan bruge rester til. Selvfølgelig ikke hvilke somhelst rester, men prøv dig frem med de ting du synes klæder hinanden.

Jeg har lavet til en lille bradepande fuld, og opskriften er mere end angivelse af ingredienser, end egentlige mål. Men det er altså lige til at gå til, og garanteret a´la noget du har prøvet før.

Fransk kartoffelgratin – ca.2 pers.:

  • kartofler, behøver på ingen måde at være nye af slagsen
  • sød kartfoffel
  • ca. 1/5 af et lille knoldselleri
  • et løg
  • en sjat piskefløde (jeg havde en rest double cream, meget ekstravagant, og slet ikke nødvendigt, men mums det gjorde væden ekstra fed)
  • 2 spsk grov sennep
  • groft salt , en smule frisk rosmarin , og evt en smule friskrevet citronskal eller kryddersalt med rosmarin og citron
  • friskrevet muskatnød
  • en stump lykkebjerg ost (arla unika) eller anden råmælksost
  • en stump parmesan
  • et par skriver flæsk pr pers

Skræl kartoflerne og skær dem i tynde ensartede skiver. Skær ligeledes løget i skiver. Læg dem lagvis i bradepanden. Riv ost og muskat i fløden, pisk den let. Kom krydderi og sennep i fløden, og hæld den over kartoffel-blandingen. Tilbered den i ca.20 min. næstnederst i ovnen, inden du kommer skiverne af flæsk ovenpå. Tilbered nu gratinen yderligere i ca. 30 min. eller til flæsken er sprød og gylden.