GIVE AWAY: Fransk Aperitif og Marked 2018 i Torvehallerne

Foto: Sopexa Danmark

//REKLAME//

Er du en anelse frankofil som jeg? Er du vild med franske vine og fransk charcuteri? Savner du inspiration til hvilke aperitifs du skal servere henover sommeren? Så er dette franske marked det helt rette sted for dig !

Foto: La Cucina Nada

Som optakt til French Dining Week er der stort fransk marked og aperitif ved Torvehallerne fredag den 8. og lørdag den 9. juni. Her kan man smage alskens franske fristelser: drikkevarer under alle former: vin i alle farver og med og uden bobler, lækkert fransk charcuteri, franske oste, kager og meget mere. Jeg blev inviteret til markedet sidste år, og havde en rigtig fin eftermiddag hvor jeg fik inspiration til nye aperitifs. Det er en god måde at blive præsenteret for nye drikke og smage sig frem til hvad man synes bedst om. Jeg oplevede at udstillerne gladeligt svarede på spørgsmål, og var ivrige for at dele deres viden hvad enten de bød på spiselige sager eller liflige dråber.

Der er gratis entre til markedet, og man kan købe sig til et smagssæt til 100 kr. bestående af et Holmegård glas og 4 poletter som kan indløses på markedet. Blandt udstillere på markedet finder du bla Le Gourmand, Ma poule, Pernod Ricard / Lillet, St. Germain, Holte Vinlager m.fl. Du kan læse om begivenheden her.

GIVE AWAY:

Du kan få fingrene i 2 smagssæt ved at skrive en kommentar til indlægget her – skriv hvorfor det lige er dig jeg skal trække som vinder! Det skal du gøre senest fredag d.25.5.2018. Vinderen trækkes lørdag d.26.5. og får direkte besked via mail.

A votre sante!

//Dette indlæg er blevet til i samarbejde med Sopexa Danmark//

Lidt Frankofil er man vel altid – On se voit pour un apero?

Indrømmet: Je suis très francophile! Alene sproget er nok det mest forførende og forfinede. Finkulturen blandt verdens ypperste. Vinene og andre alkoholiske drikke sublime. Og køkkenet et af de mest efterabede og eftertragtede. Hvis du deler min begejstring for især den læskende og mættende del, så er der i København og rundt om i landet French Dining Week hvor du for 250 kr får serveret et glas Crémant d´Alsace og en tre-retters fransk inspireret middag.

Som optakt til ugen er der i Torvehallerne Apéritif à la francaise, hvor du kan smage på et utal af Apéritifs samt smage på forskellige franske lækkerier. Det foregår sådan at du for 100 kr får et smageglas samt 4 poletter og derefter kan gå fra stade til stade og smage dig frem, og måske finde din favorit Apéritif, eller finde inspiration til hvad du skal servere for dine gæster imens de venter på at maden serveres. Der vil sågar være en pop-up Petanquebane (hvor sejt er det lige?). Du køber poletterne ved indgangen, og arrangementet finder sted fredag d.9.juni og lørdag d.10.juni.

Og hvad er det nu en Apéritif er?
I Frankrig taler man om apéritif eller apéro i folkemunde, som man taler om tapas i Spanien eller aperitivo i Milano, altså noget der serveres FØR et måltid for at åbne op for appetitten. I middelhavslandene er det oftest en lidt uformel måde at mødes på – man får et glas og lidt forskellige snacks til, og går så enten hver til sit eller ud og spiser et decideret måltid bagefter. I både Frankrig og i Milano har de unge gjort til en egentlig måltidsoplevelse, og i Frankrig kaldes det så apéritif dînatoire.
I princippet kan der være hvad som helst i glasset, det være sig hedvin, vin, mousserende vin eller decideret alkoholiske drikke.

Selv er jeg inviteret til det lille franske marked og vil være at se til Apéritif i Torvehallerne fredag eftermiddag – Vous voir?

 

Indlægget er ikke sponsoreret, dog samarbejder jeg fra tid til anden med arrangøren. Billede: Sopexa.com, kilde: La Cucina Nada, Sopexa.com, Torvehallerne og Dining Week.