Gen-dyrk bladselleri

Ved mit forsøg på at fotografere urtepotten, synes min ene kat at hun da skulle være med på billedet, så det fik hun lov til, den lille linselus.

Nu har jeg gennem nogle år gendyrket grøntsager af forskellig slags og har fundet nogle favoritter som jeg er særlig vild med at dyrke. En af dem er rødbede, som giver de skønne rødbedeblade til salater, en anden er bladselleri som især giver toppene, men faktisk også reelt gendyrker sig. Det er en flippet tanke at man kan plante en grøntsag igen, blot man har den del af den som sætter rødder tilbage, men samtidig er det jo sund fornuft. Fænomenet er sikkert opstået i krigstid eller anden periode med økonomisk nedgang og med mangel på ressourcer. I hvert fald kan man læse om det i forbindelse med Victory Gardens, som nok har været forgængeren for kolonihaven, hvor byboere fik mulighed for at dyrke jorden i, eller tæt på byerne.

Jeg får ret forskellige reaktioner når jeg enten deler billeder af gen-dyrk eller folk ser mine gendyrknings-projekter herhjemme. Mange er overraskede over at man overhovedet kan, og det siger jo nok noget om vores manglende basale viden om dyrkning af grøntsager, især yngre generationer og bymennesker har jo nærmest aldrig set hvordan en grøntsag dyrkes. Nuvel, det emne skal vi ikke ind på i dette indlæg.

Det skal derimod handle om gen-dyrk af bladselleri, en grøntsag de fleste af os nok ikke bruger vildt ofte og sjældent også et helt bundt af gangen. Selv gør jeg det, at jeg skærer stænglerne af et par cm over bunden, skyller dem alle, tager den mængde fra jeg skal bruge og så skærer jeg resten i skiver og fryser dem i mindre portioner. Bunden sætter jeg så over et glas med vand, sådan at den kun lige rører vandet. Jeg skifter vandet regelmæssigt indtil den har slået en del rødder, og så planter jeg den i en potte med jord. Her skyder den afsindig hurtigt friske skud, som jeg klipper af løbende og drysser på f eks bolognese og simreretter og ellers lader jeg blot planten vokse sig stor og frodig til den efterhånden har sæt nye stængler jeg kan spise af. I år vil jeg grave planten her ned i en af plantekasserne i vores by-køkkenhave i gården hvor bladselleri virkelig har mulighed for at vokse sig stor og frodig.

TIP: har du ikke et glas eller andet der passer helt i forhold til at bladsellerien kun må få tæerne i vand, sæt da tandstikkere ind i den og lad dem hvile på glassets kant.

På billedet ses også et par porrer sammen med bladsellerien, for man kan jo lige så godt udnytte pladsen, når man som jeg har meget lidt vindueskarmplads. Porrer sætter kun friske toppe og gendyrker ikke sig selv som en egentlig porre. Toppene bruger jeg til alt det man bruger purløg på, da smagen er ret ens, eller der hvor jeg synes der mangler et lille friskt pift løgsmag. F eks har jeg forsøgt mig med finthakkede porretoppe i en mayonnaise til en sandwich, hvilket blev ret så godt. I dette tilfælde skal porrerne også plantes ned i haven i gården, men med det formål at lade dem gå i stok og dermed blomstre med de smukkeste Allium blomster.

Jeg lover dig at det er virkelig let at gendyrke en bladselleri, og jeg vil varmt anbefale dig at prøve næste gang du har et! Har du en gnaver boende er de som oftest også meget begejstrede for de friske skud.

Hjemmedyrket grønt drys på maden: ærteskud, karse og løg-toppe.

windowfarm

Der er ikke noget så lækkert som at kunne nippe eller klippe lidt frisk grønt drys og toppe sin mad med, hvis du spørger denne ByBonde og Foodie. Og det behøver ikke altid være de klassiske friske krydderurter. Ligesom det ikke kræver hverken en køkkenhave eller en altankasse for at dyrke disse bud på grøn topping.

Som de fleste ved, så har jeg en have lige nedenfor min bagtrappe, hvor plantekasser bygget op af paller og pallerammer samt krukker i massevis udgør det for en moderne køkkenhave og et socialt samlingspunkt i min gård. I den har vi selvfølgelig det mest almindelige pyntegrønt og en masse friske krydderurter sommeren over, men det hindrer mig ikke i at have noget indenfor rækkevidde når jeg står i køkkenet, dels fordi det er lettere, men også fordi jeg simpelthen ikke kan lade være.

Det pirrer mine sanser at have vindueskarmen i køkkenet fuldt af grønne spiselige vækster – duftene, farverne, formerne og alle smagene. Faktisk er der nærmest ikke en ret der forlader mit køkken uden, at jeg enten smager den til med noget af det grønne, eller topper med lidt kønt og smagfuldt grønt.

ærteskud

Ærteskud.

Lige nu har jeg pladsmangel da jeg har en del planter til forspiring, der alle skal ned og bo i plantekasserne i haven. En af dem er de ærter jeg har forspiret i år, for at være sikker på de skyder, da vi ikke var så heldige med ærterne sidste år. Og ærteskuddene er jo spiselige, og smager noget så skønt af, ja ærter. De er nemme at få til at spire indendørs og behøver ikke en masse fancy udstyr, blot en potte med dræn, noget god næringsrig pottemuld, et par så-ærter, en masse lys og regelmæssig vanding. Hvis du blot vil dyrke dem som ærteskud/ærtespirer, så nip hyppigt af dem for at holde væksten nede, og så evt et par ærter i en mellemstor potte, sådan at de slås lidt om jorden, det er også med til at holde væksten nede. Hvis du har en altan eller en have, eller måske kender en haveejer, så kan du jo plante dem ud sidenhen eller forære dem væk. Husk at en reel ærteplante skal have noget at kravle på, gerne hønsenet sådan at du let kan komme til at plukke ærterne. Læs på posen med ærter hvordan de skal sås, og så evt løbende igennem sommeren hvis du bliver helt pjattet med at have friske ærteskud. Ærter kan købes i de fleste velassorterede supermarkeder lige nu, i plantecentre, byggemarkeder og i Tiger. Køb et par poser hvis du vil have en decideret produktion af ærteskud, ellers er en pose langt rigeligt.

karse

Karse.

I den nyligt overståede påske hører der sig jo karse til, så det såede jeg en god uges tid før påske, og jeg har spist det på nær sagt alt siden de små spirer kiggede op. Karse kan man så hele året, og som det er de fleste kendt, så behøver karse slet ikke jord for at sætte spirer. Og man kan så karse i hvad som helst – har du børn, så få dem til at være med, det synes de er smadder skægt, især fordi der ikke går mange dage før de små spirer kommer. Men man kan sagtens dyrke karse i køkkenhaven også, de bliver større, lidt grovere i det og smager ret så stærkt. Vi har også sået et par rækker i Den Urbane Have igen i år, sådan at der er et godt drys på især de mange asiatiske retter som den passer så fortrinligt til.

Løgtop

Løg-top.

Det sidste grønne drys jeg vil anbefale at dyrke i køkken vindueskarmen denne gang, er løg-toppe. Faktisk er det i kategorien gendyrk, fordi løget som sådan er avlet frem, men nu er det toppene vi går efter. Det gøres så ekstrem simpelt som at sætte løget i et glas eller en vase hvor løget hviler på kanten, og hvor vandet ikke rammer selve løget (så rådner det), men blot rødderne. Man kan vælge et løg der allerede er begyndt at spire, eller sætter et løg til at spire. Og så klipper man blot af spirerne, lidt som med purløg, og bruger løbende af dem. Alt efter hvilket løg man vælger, vil smagen variere, men kort sagt så smager løg-toppe af, ja løg. Men mildere, og derfor er toppene gode på rigtig mange forskellige ting; smørrebrød, æggekage, sammenkogte retter, ja hvor du nu synes et lille frisk sprødt pift af løgsmag vil passe på. Du kan gøre præcis det samme med et helt hvidløg, og opnå skønne friske toppe i en noget mildere hvidløgssmag end selve hvidløget.

Hvis du sætter løget, eller løgene, i pyntelige glas eller vaser så prøv også at sæt dem på det dækkede bord, evt sammen med blomsterløg og andre blomster. Det ikke alene pynter for øjet, men gør også at man ved bordet selv kan pynte sin mad af. Husk i så fald at læg en lille saks ved.

Frisk rødbedesalat og lidt om gen-dyrk

Rødbedesalat/LaCucinaNada

På Facebook har jeg stiftet bekendtskab med Persilles Hjemmedyrk, og emnet gen-dyrk gjorde mig nysgerrig. Persille selv har sit køkken fyldt med alskens grøntsager som hun dyrker igen og igen. Mest er det topskud som kan gendyrkes, og mange af dem igen og igen. Måske du også er stødt på fænomenet? Eller på Persille, hun har nemlig været i både tv og har været omtalt en del på det seneste. Hvis du er blevet nysgerrig så kig forbi hendes univers, eller følg siden på fb hvor hun kommer med en del anbefalinger og gode tips.

Da mit hjem ikke har den luksus at have store vindueskarme, og da jeg har to meget nysgerrige samboere (læs: katte), har jeg endnu ikke kastet mig ud i andet gendyrk end med et par rødbeder. Til gengæld er jeg solgt til idéen, for hold nu op det er let og giver virkelig et afkast. Jeg satte to rødbede toppe i en plastbøtte med jord, og efter en uge kunne jeg høste de første små spæde blade. I skrivende stund har jeg høstet hele tre gange! And whats not to like? Man smider jo alligevel blot enderne ud for det meste.

Rødbedeblade

I går høstede jeg en ordentlig omgang af rødbede bladene, og da jeg havde en pose rødbeder, blev det til en rigtig lækker frisk rødbedesalat: (det var jo også Meat Free Monday).

Rødbedeblade

Rødbeder

Fetaost i blok

Diverse nødder og kerner: græskarkerner, peanuts, solsikkekerner

Groft flagesalt

Evt en lille håndfuld ramsløgblade

Bag rødbederne i ovnen til de er møre – med skræl og hele pivtøjet. Lad dem køle en smule, og fjern skrællen. Skær dem ud som du er i humør til.

Rist nødder og kerner på en pande med en smule olie, kom salt på, og rist til kernerne begynder at poppe og smager salt. Hold godt øje med dem så de ikke brænder på. Lad dem køle af.

Anret rødbedebladene på et fad, drys ramsløgblade udover. Sæt nu rødbederne rundt omkring på laget af blade. Hæld vinaigretten udover, godt fordelt. Smuldr fetaen og drys den ligeledes udover. Top med nødder og kerner.

La Cucina Nada´s vinaigrette:

2 spsk god olivenolie

1 spsk grov sennep (prøv øl-sennep fra Nyord)

1 spsk solbæreddike (eller anden eddike med smag, solbær går godt til rødbeder)

1 tsk groft flagesalt

en smule frisk kværnet peber

Rør eddike med olie, og pisk sennep i. Krydr undervejs. Dressingen er færdig når den tykner.

– Smag til, og tilsæt evt citronsaft.

Har du prøvet at gendyrke grøntsager? Eller har du mod på at give det et forsøg?

Om at planlægge en Urban Have

Frø/LaCucinaNada

Diverse frø købt i Tiger og på minlandhave.dk

Som du nok allerede ved, bliver jeg dette år til en City-Farmer. Sådan en bybo der i fritiden vil være at finde i min baggård fra det tidlige forår til sæsonen går på hæld. En fuldtids arbejdende med et lønnet arbejde, og ved siden af en Foodie der tosser rundt til alskens madarrangementer samt forsøger at vedligeholde denne blog, der samtidig skal vande om morgenen inden job hvis solen velsigner os som sidste sommer. En urbangardener der vil luge, så, høste og ikke mindst glædes over frugtbarheden i mine plantekasser.

For det bliver selvfølgelig en frugtbar affære jeg indleder dette år.

Men hvad indebærer det mon, dette nye liv? Indtil nu har jeg gennemskuet så meget at det forpligter, og mange by-mennesker med fuldtids jobs, børn og andre forpligtelser vil måske mene at det vil være endnu en tidsrøver i deres liv. Men jeg har valgt det til. Og det har jeg ud fra devisen om, at spise lokale råvarer, at kunne dyrke lige det jeg har lyst til og fordi jeg får en indre ro når mine hænder er dybt begravede i mulden. Og så fordi jeg lever et liv som Flexitar, og dermed spiser grønt de fleste af ugens dage. Hvad er så bedre end at spise det man selv har dyrket?

Da matriklen jo ikke er min alene, bliver det et projekt hvor flere er ind over. En urban have hvor børnene får deres egen kasse med ærter og jordbær til at begynde med. En have som måske vokser når mine naboer ser hvad plantekasserne kan. En have som forhåbentlig vil være med til, at gøre det gode liv i vores smukke gårdanlæg endnu bedre og langt mere socialt. En have hvor man lige plukker de krydderurter man mangler når man spiser aftensmaden nede i gården, for det er vi mange der går på lune aftener.

Såbakke/LaCucinaNada

Såbakke købt i Tiger, som har plastlåg og dermed fungerer som et lille drivhus. Velegnet til at danne små kimplanter, og til at så flere slags i en beholder.

Vindruebakke/LaCucinaNada

Alternativt kan man så i plastbakker fra vindruer eller champignon o lign. Her er det dog samme sort der skal sås.

Det er samtidig den del jeg er mest spændt på. Kan vi regne med hinanden i forhold til vanding og pasning? Eller ender det som et solo-projekt? Vil der være mange der synes det er noget værre judelihey? Eller vil hvordan vil de kære Tønderhus beboere reagere når kasserne bliver leveret, samlet og fyldt med jord? Når jeg sætter kimplanter, sår frø, tusser rundt som en anden mini-gartner, hiver vandslangen frem kl.8.00 om morgenen og når planterne begynder at vokse til?

Det hele er stadig på tegnebrættet og i planlægningsfasen, men er ved at tage form oppe i mit hoved og på de skitser over højbedene jeg er ved at få plads. For det kræver altså planlægning.

Signe Wenneberg/LaCucinaNada

Billedet er tyvstjålet fra “Spis din have”, for efter at have set billederne af Signes plantekasser, er jeg blevet klar over at højden på kasserne er ret vigtige for mine arbejdsforhold.

Hvilke typer plantekasser er bedst? Hvor høje skal de være? Hvilken slags jord er bedst? Hvor får jeg jorden fra? Kompost, kan man det midt i byen? Hvilke grøntsager kan danne makkerpar? Hvilke er ikke velegnede til at plante sammen? osv osv.

For at finde svar på alle de mange spørgsmål, har jeg dels støvsuget nettet, og så har jeg gennemlæst en stak bøger om emnet:

Den Praktiske Køkkenhave“, Barbara Segall. Hun giver gode råd til den lille have, og eksempler på hvad man kan dyrke i små beholdere, eks vis rabarber i en lerkrukke.

Spis din Have“, Signe Wenneberg. En bog der dels belyser udviklingen indenfor urbanfarming, nævner diverse bevægelser og ikke lægger spor skjul på sin begejstring omkring det at være selvforsynende, spise lokale råvarer, hylder bæredygtigheden og de skæve initiativer. Men også en bog med praktiske råd, men ikke i traditionel havebog´s facon, og derfor kræver det et supplement for sådan en nybegynder som jeg. Men en fin bog, der kun bekræfter mig i at jeg har truffet det helt rette valg.

Den lille Køkkenhave“, Michael Guerra. En bog hvis oversigt bagest er det bedste, her står alt om hvor dybt planten skal sås, hvornår på sæsonen, hvordan den formeres osv. Og så giver den tips til teknikker, forklaringer på hvad have-udtrykkene betyder mv.

Camillas Havebog“, Camilla Plum. En ordentlig moppedreng, som jeg ikke har læst fra ende til anden, men en havebog som er skrevet meget personligt, og som præsenterer mig for sorter jeg endnu ikke er bekendt med. Det er også overskuelig bog, hvor man kan slå op under grøntsagen og læse om vækstbetingelser mv. Nok mere en bog for have ejeren, men et godt supplement synes jeg.

Derudover har jeg bladret i både Gyldendals og Politikens Havebøger, som vist nok vil være smarte at erhverve mig som opslagsværker, selvom køkkenhave afsnittene i dem begge er baseret på dyrkning på friland.

Blomster/LaCucinaNada

Udover spiselige blomster, grøntsager og krydderurter, har jeg i sinde at så en del forskellige et-årige sommerblomster på arealet ved plantekasser og krukker. Området har tidligere været et rosenbed, hvor en del af roserne er gået ud efter noget etablering af nye kloakker i gården, og det er netop fordi sagen omkring gen-etableringen af det mest solfyldte sted i vores gård, går endnu en sommer i møde som ufærdigt, at jeg har fået idéen til at etablere den urbane have. Derfor skal der også blomster til, som blot er skønne for øjet og gerne må plukkes en smule af til fine buketter.

Hvis man vil læse om emnet online, så søg på ord som #urbanfarming, #urbangardening, #cityfarming, #opengardencph, #urbanagriculture, #gogreencopenhagen, #storbyhaven, #urbanehaver mv.

I skrivende stund har jeg sået enkelte frø, frø som kræver forspiring og varme for at få ordentlige vækstbetingelser. Jeg skulle nok i grunden så flere sorter i små vækstbakker, men det begrænser sig noget med pladsen og vindueskarme i min lille taglejlighed. Pt er jeg i overvejelser om at snyde lidt med nogle af planterne, og købe dem som små-planter, ene og alene pga pladsmangel. Men jeg overvejer også at omgå Københavns Brandvæsen, og købe et grimt plastic drivhus på en reol, som kunne stå på min fortrappe. Shyyy, sig det ikke til nogen, hvis jeg gør det, vel?

Den praktiske køkkenhave/LaCucinaNada

Billedet er fra “Den Praktiske Køkkenhave”, og viser et skønt udvalg af grøntsager og krydderurter dyrket i krukker. Jeg tror vi skal have rabarber og rødbeder bla i et par krukker, til at stå ved siden af plantekasserne.

Mit ambitionsniveau er faldet noget siden jeg gik i gang med dette projekt, og jeg tænker nu at mit mantra lyder:

Hellere små succeser, end én stor fiasko.

En af mine læsere her på bloggen, som er haveejer på Fyn, har tilbudt at sende mig nogle af hendes jordbærplanter, og det er jo helt fantastisk! Det er sådan noget sociale medier også kan. Jeg kan ikke vente til de små børnefingre kan nippe jordbær i løbet af sommeren … og håber blot at der bliver lidt tilbage til Frk Farmer her også.

Måske du kan svare mig på nogle af nedenstående spørgsmål?

  • Kan man skaffe kompost og husdyrgødning her i Kbh? Og i så fald hvor?
  • Jeg vil lave et bed med udelukkende spiselige blomster. Breder Hjulkrone sig så meget, at den overtager de andre blomster, eller?
  • Hvor er det bedst at købe frø til spiselige blomster?
  • Hvad er det bedste at plante ærter og bønner opad? Og hvor skaffer man et sådan aggregat?

Hold op hvor det kribler i mine fingre for at komme sådan rigtig i gang! Så meget at jeg forleden indledte et forsøg på gendyrk af et par rødbeder, sådan at jeg kan høste spæde rødbedeblade. Kender du til begrebet gendyrk? Hvis ikke så læs på Persilles Hjemmedyrk om emnet, eller endnu bedre, følg siden på facebook, hvor der dagligt deles billeder og gode råd om bla det emne.

Rødbeder/LaCucinaNada

Gendyrkning af rødbeder i ren Window Farming-stil.

Nu må jeg vist hellere gøre forsøget med at støvsuge på trods af et forvredet ledbånd i anklen. Kan I have en vidunderlig solskins-søndag derude!