Anmeldelse: Grøntsagskogebogen + opskrift på Sommerkål med kålglace

//REKLAME// Grøntsagskogebogen er et digert værk med 400 opskrifter udviklet af de to norske kokke Tom Victor Gausdal og Stian Floer som sammen driver adskillige restauranter i Oslo. Bogen vandt prisen som årets norske kogebog i 2018. Udover kategorier som salater, supper, stegt, bagværk mv, så har bogen også et afsnit om vilde vækster som de to kokke begyndte at arbejde med for nogle år siden. I det afsnit er der f eks opskrifter på dampet dunhammer med hollandaisesauce og ristede løg og strandasterssalat med grøn chilimayonnaise og branket løgolie . 

 

Yderligere har kogebogen et grøntsagsleksikon som cementerer de to herrers store glæde ved brugen af grøntsager, hør f eks lovprisningen i et udsnit af den indledende del om agurken:

“Agurken er ligesom så almindelig og hverdagsagtig, at vi glemmer, hvor god den er med sin saftige sprødhed og fantastiske grønne smag. Måske glemmer vi også at huske på kvaliteten – der sælges en hel del anonyme og vandede agurker i supermarkederne. Prøv nye, lokalt dyrkede agurker, når de er i sæson – så ved du, hvordan de skal være: knaldgrønne, faste, struttende og intense i smagen.”

I grøntsagsleksikonet får du både anvisninger til hvordan du bearbejder og tilbereder de enkelte grøntsager, fifs til brug af grøntsagen samt en blanding af velkendte opskrifter og flere anderledes måder at bruge dem på.

Asiatisk jordskokkesuppe med dumplings.

Bogens billeder af især de to kokke, afgrøder og fra sanketure er virkelig lækre og det er alt i alt en meget inspirerende kogebog – uanset om du er bidt af en gal grøntsag eller ej. For de kan noget med smag, er det tydeligt at læse igennem bogens sider. Med forskellige teknikker; røgning, syltning, fermentering og tørring samt opfordring – og opskrifter til at lave bouillon og saucer af grøntsager selv, slår de et slag for mad med grøntsager snildt kan være noget af den mest ypperlige spise.

Grøntsagstempura.

Selv har jeg sat x ved en hel del opskrifter som skal testes, for at nævne i flæng; palmekålsburger med rørhatte – hvor palmekålsbladene friteres i en tempuradej, fennikelpiccata – altså fennikel paneret i mel og parmesan, som man i det italienske køkken gør det med kød og fisk og smashing cucumber – en simpel fortolkning af smashed cucumber kendt fra kinesiske restauranter. For mig er det at jeg dels får lyst til at tilberede en del af opskrifterne i en kogebog og dels bliver inspireret til egne tolkninger et bevis på at jeg sidder med en rigtig god kogebog mellem hænderne. Når den så også er bygget brugbar og let gennemskuelig op som grøntsagaskogebogen er, ja så er den en vinder i min samling.

Jeg har fået lov at dele en opskrift fra bogen med jer, og mit valg faldt på smørkogt sommerkål med kålglace, fordi den er et rigtig godt eksempel på hvordan man får godt med umamismag i en grøntsagsret ved brug af en simpel teknik.

Smørkogt sommerkål med kålglace:

 

Kål i bouillon er måske ikke så almindeligt, men retten har en god og fyldig smag, særlig hvis du bruner kålen først. Her har vi fx fremstillet en intens, smagsrig kålbouillon, også kaldet glace, en ordentlig umamibombe: kraftig og indkogt, nøjagtig som vi plejer at lave den med kød i restaurationskøkkenet. Bouillonen er et herligt tryllemiddel – sammen med lidt smør, løg og eddike bliver den fx til en helt fantastisk sauce til kogte både af sommerkål. Pynt gerne med vilde urter og spiselige blomster.

Sauce

2 dl færdigindkogt kålglace (se længere nede)

Lidt smør

1 skalotteløg, finthakket

1 dl sherryeddike eller øleddike

Salt og peber

Steg skalotteløg i smør i en lille gryde. Tilsæt eddike og kog ind, til det meste af væden er fordampet. Tilsæt bouillonen og kog ind, til det begynder at tykne. Smag til med salt og

peber og si saucen. Hold den varm til servering.

1 stort sommerkål

30 g smør

Skær den friske kål i tykke, hele skiver. Læg dem i en gryde og tilsæt et skvæt vand og lidt smør. Læg låg på og damp kålen let et par minutter. Krydr med salt.

Servering

2 spsk olivenolie

1 håndfuld fuglegræs

Gule hulkravede kodriverblomster

Rør olivenolie i saucen. Fordel kålen på tallerkener, hæld saucen over og pynt med årstidens vilde urter og spiselige blomster.

Variation:

Her har vi pyntet med kodriverblomster, som er noget af det mest almindelige ukrudt, men som også har en fin, grøn urtesmag. Du kan naturligvis ogsp bruge andre krydderurter, fx persille, kørvel eller purløg.

Tip:

Den indkogte kålbouillon giver en flot dybde til alle slags saucer og skyer. Både gryderetter

og supper vinder ved tilsætning. Tag dig god tid til alle stadierne i processen, og husk at brune

kålen og koge væden ordentligt ind. Så får du en bouillon med fut i!

Kålbouillon/kålglace 

1 kål

1 løg

Grønt fra 2 porrer

2 kviste timian

4 laurbærblade

1 stjerneanis

1 helt hvidløg

3 tomater

10 tørrede shiitakesvampe

Et par blade kombu (tang)

1 spsk tomatpuré

¼ knoldselleri eller ½ bladselleri

1 lille kvist estragon

Stilke fra 1 bundt bredbladet persille

2 dl hvidvin

1 tsk hel sort peber

1 tsk korianderfrø

Lidt salt

Skær alle grøntsagerne i store stykker og brun dem i olie – gerne ad flere omgange. Kom det hele i en stor gryde, tilsæt vin, urter og krydderier, og hæld vand ved, så det dækker. Bring det i kog og lad det småsimre et par timer. Hæld bouillonen gennem en si. Denne opskrift

giver 3 l bouillon uden at være kogt ind. Du kan herefter koge den ind, som du

synes. Hvis du ønsker en klassisk kraftig glace, skal du koge den ind til 1/10, så der

kun er 3-4 dl koncentreret sauce tilbage. Den kan så bruges som sauce til alle

slags grøntsagsretter.

Grøntsagskogebogen af Tom Victor Gausdal og Stian Floer, udgivet på Strandberg Publishing, 448 s., 299,95 kr. Fotos: Lars Petter Pettersen.

Indlægget er blevet til i samarbejde med Strandberg Publishing

Laks, røg og sprødt

Efter en lille krustade-hapser med den helt vildt flabede creme fraiche fra Arla Unika rørt op med citronsaft, toppet med en skefuld stenbiderrogn og pyntet af med Stedmoderblomster, fik gårsdagens frokostgæster serveret denne tallerken. En tallerken jeg kalder for: laks, røg og sprødt, og det fordi det er hvad det er. Varmrøget laks og rygeost i selskab med grøntsager skåret silketyndt eller kuglet med en melonske, let afpyntet med skovsyre blade. Der e ikke nogle egentlige tilberedninger, blot forberedt og bøttet op inden gæsterne kommer, og anrettet lige inden servering.

Udover smagene, som altid er det vigtigste for mig i køkkenet, så gik jeg her også efter wauw-effekten, og den fik jeg da jeg bar tallerknerne ind. Jeg lod gæsterne gætte hvilke grøntsager der var på tallerknen, hvilket gjorde det ekstra spændende.

Tallerknen her egner sig både som en af flere frokost-serveringer, eller hvis du ganger mængderne op til en decideret frokostret. Ligesom den vil være en rigtig god forret. Skift evt grøntsagerne ud efter årstid og prøv med æble, asparges, glaskål, majroe eller andre sprøde frugter og grønne sager. Et par bær vil også passe godt, ribs for dets syrlighed eller/og brombær for deres sødme.

Jeg målte ikke nøjagtigt op da jeg forberedte tallerknerne, og derfor er nedenstående mere en angivelse end en egentlig opskrift, som du kan lade dig inspirere af. Jeg havde rester af flere af grøntsagerne.Vi var 6 personer, og til det brugte jeg ca.:

3 stykker varmrøget laks

Ca. 100 g sødmælks rygeost (min favorit er fra Løgismose/Netto)

2 mellemstore radiser

1 jordskok

Ca. 1/4 fennikel

Ca. 1 1/2 rabarber

Ca.1 agurk

Ca. 3 skovsyre blade til hver anretning

 

Derudover skal du bruge:

Isterninger, en melonske, og et mandolinjern

 

Forbered alt og kom det i lufttætte bøtter, laks og rygeost skal tilbage på køl, de andre bøtter kan du sagtens lade stå ude på køkkenbordet et par timer før anretning.

Skyl og rengør grøntsagerne, skær evt toppe af og evt knaster fra. Skræl jordskokken.

Skær rabarber på mandolinjern, evt i hele stængler som jeg gjorde det, sådan at de ligger som et bånd hen over anretningen, eller i mindre stykker. De kan også skæres med en tyndskræller og dermed i en slags flager. Rabarberne ligges i isvand en halv time før anretningen tages op og duppes af.

Skær nu jordskok, radiser og fennikel på mandolinjern silketyndt.

Lav kuglerne med melonskeen af agurken – husk at resten af agurken sagtens kan spises, f eks i en tzatiki.

Tag skindet af laksestykkerne og bræk mundrette bidder af laksestykket ned over en skål. Film skålen og hav den på køl indtil anretningen.

Du kan jo anrette helt som du vil, men laver du sådan en halvcirkel ude i kanten af tallerknen som jeg gjorde, start da med at finde midten foroven og forneden og læg et stykke laks der. Byg nu langsomt op med mellemrum med mere laks, ske rygeosten op i små klatter og kom dem på tallerknen. Læg nu grøntsagerne på som du synes, gerne med lidt mellemrum mellem hver slags både for det visuelle, men også sådan at når man tager en gaffel fuld så får man lidt af det hele.

Pynt tilsidst af med skovsyre, og husk at tør tallerknerne af for evt dryp med et rent viskestykke.

Har du andre spiselige blomster indenfor rækkevidde prøv dig da frem med at pynte af med dem – jeg ser for mig hvordan de abrikosfarvede tallerken smækkere vi har sået i Den Urbane Have i år ville have taget sig ud på tallerknen her med både blomst og blade …

“Hvor køber du økologisk frugt og grønt? … “

FrugtoggrøntLaCucinaNada

Det spørgsmål får jeg stillet med jævne mellemrum, for mange er frustrerede over mange supermarkeders snævre udvalg og ofte ringe kvalitet af frugt og grønt. Det har inspireret mig til at skrive dette indlæg. Og ja, det er i København, da jeg jo er bosat i storbyen, men selvom du bor andetsteds så læs med alligevel for der er også e-butikker med på min liste. Listen får du her:

Stefanos Grønne Hjørne som ligger i den skønneste del af Nørrebro, hvis du spørger mig. Butikken har en overvægt af økologiske kolonialvarer, et lille udsalg af færdigretter såsom salater, samosas mv samt frugt og grønt. Udvalget af frugt og grønt er ikke så stort, men butikken har ofte lidt anderledes sager, især på den økologiske front. Alt er af god kvalitet. Og så er det ekspedition med et smil på læben.

ROD, som ligger i Jægersborggade ligeledes på Nørrebro, er en lille butik med et café-udsalg der bla er kendt for sine friskpressede juice samt et mindre udvalg af frugt og grønt. Priserne er i den høje ende, men produkterne er af bedste kvalitet og man kan nøjes med at købe stk vis eller meget små mængder, hvilket passer sådan en single som jeg rigtig godt.

Omegn, eller vist rettere sagt Grøn Omegn, da Omegn også har en indendøre stand i Torvehallerne. Frugt og grønt boden finder du udendøre, og det er en fryd for alle sanserne! Udvalget er styret af sæsonen, og hvad der dukker op af interessante sager når der indkøbes. Udover økologiske varer er Omegn begyndt at sælge en del biodynamisk producerede varer, og der er periodevist også friske krydderurter at finde. Dette er et sted du møder nye sorter, velkendte afgrøder i nye farver og faconer og ALTID meget friske og lækre varer. En del kokke kigger også forbi standen.

Bondens Marked, hvor du bla finder Mogens Bisgaards stand med ultra friske grøntsager. Oftest har han sorter med som ikke er til at finde andre steder, og grøntsagerne er af rigtig god kvalitet. Du skal stå tidligt op for at få fingrene i de gode sager! Jeg må tilstå at jeg ikke besøger markedet så ofte som jeg gerne ville, det kan varmt anbefales da du finder en del forskellige stande på det lille marked.

Online benytter jeg mig efterhånden oftere af Nemlig.com end af min mange årige frugt & grønt-pusher Aarstiderne.com. Det gør jeg primært fordi jeg på Nemlig kan udvælge nøjagtig de varer jeg skal bruge, modsat kasserne fra Aarstiderne. I perioder når jeg ikke er meget hjemme er der for stort et spild af grøntsager, og ofte er der en eller flere sager i kasserne jeg ikke har lyst til eller ikke lige står for at skulle bruge. Til gengæld køber jeg indimellem kasser med f eks én slags frugt hos Aarstiderne hvis jeg skal sylte og ikke har mulighed for at plukke det et sted. Altså har jeg ikke længere et fast abonnement hos dem, men køber efter lyst. Èn kasse jeg vil anbefale at man prøver er Kisel-kassen, her ved du ikke på forhånd hvad du får, men det er noget af det ypperste biodynamiske grønt du kan få, og du bliver præsenteret for en masse nyt. Nemlig.com har et stødt stigende udbud af økologisk grønt, og varerne er forholdsvis gode. Derimod halter det gevaldigt på frugt-fronten. Jeg savner flere af årstidens varer, samt langt flere danske varer, men er alt i alt ok tilfreds.

– En e-butik jeg har til gode at købe frugt og grønt (og fisk!) hos er SkagenFood!

Når det handler om at købe frugt og grønt i supermarkeder, er det svært at komme udenom Irma og Brugsen. Det varierer med udbuddet alt efter hvilken af deres butikker man besøger, og nogle er klart bedre end andre. Det største udbud af økologisk frugt og grønt finder man i Brugsen på Nørrebrogade og i Irma på Borups Allé. Jeg savner at begge ville have et langt større udvalg af danske varer, samt flere lokale grøntsager på hylderne. Men kvaliteten er blandt det bedste af det du får i et supermarked.

Vil supplere min liste med en god øko-grønt og frugt forhandler, så skriv en kommentar!

 

Om at planlægge en Urban Have

Frø/LaCucinaNada

Diverse frø købt i Tiger og på minlandhave.dk

Som du nok allerede ved, bliver jeg dette år til en City-Farmer. Sådan en bybo der i fritiden vil være at finde i min baggård fra det tidlige forår til sæsonen går på hæld. En fuldtids arbejdende med et lønnet arbejde, og ved siden af en Foodie der tosser rundt til alskens madarrangementer samt forsøger at vedligeholde denne blog, der samtidig skal vande om morgenen inden job hvis solen velsigner os som sidste sommer. En urbangardener der vil luge, så, høste og ikke mindst glædes over frugtbarheden i mine plantekasser.

For det bliver selvfølgelig en frugtbar affære jeg indleder dette år.

Men hvad indebærer det mon, dette nye liv? Indtil nu har jeg gennemskuet så meget at det forpligter, og mange by-mennesker med fuldtids jobs, børn og andre forpligtelser vil måske mene at det vil være endnu en tidsrøver i deres liv. Men jeg har valgt det til. Og det har jeg ud fra devisen om, at spise lokale råvarer, at kunne dyrke lige det jeg har lyst til og fordi jeg får en indre ro når mine hænder er dybt begravede i mulden. Og så fordi jeg lever et liv som Flexitar, og dermed spiser grønt de fleste af ugens dage. Hvad er så bedre end at spise det man selv har dyrket?

Da matriklen jo ikke er min alene, bliver det et projekt hvor flere er ind over. En urban have hvor børnene får deres egen kasse med ærter og jordbær til at begynde med. En have som måske vokser når mine naboer ser hvad plantekasserne kan. En have som forhåbentlig vil være med til, at gøre det gode liv i vores smukke gårdanlæg endnu bedre og langt mere socialt. En have hvor man lige plukker de krydderurter man mangler når man spiser aftensmaden nede i gården, for det er vi mange der går på lune aftener.

Såbakke/LaCucinaNada

Såbakke købt i Tiger, som har plastlåg og dermed fungerer som et lille drivhus. Velegnet til at danne små kimplanter, og til at så flere slags i en beholder.

Vindruebakke/LaCucinaNada

Alternativt kan man så i plastbakker fra vindruer eller champignon o lign. Her er det dog samme sort der skal sås.

Det er samtidig den del jeg er mest spændt på. Kan vi regne med hinanden i forhold til vanding og pasning? Eller ender det som et solo-projekt? Vil der være mange der synes det er noget værre judelihey? Eller vil hvordan vil de kære Tønderhus beboere reagere når kasserne bliver leveret, samlet og fyldt med jord? Når jeg sætter kimplanter, sår frø, tusser rundt som en anden mini-gartner, hiver vandslangen frem kl.8.00 om morgenen og når planterne begynder at vokse til?

Det hele er stadig på tegnebrættet og i planlægningsfasen, men er ved at tage form oppe i mit hoved og på de skitser over højbedene jeg er ved at få plads. For det kræver altså planlægning.

Signe Wenneberg/LaCucinaNada

Billedet er tyvstjålet fra “Spis din have”, for efter at have set billederne af Signes plantekasser, er jeg blevet klar over at højden på kasserne er ret vigtige for mine arbejdsforhold.

Hvilke typer plantekasser er bedst? Hvor høje skal de være? Hvilken slags jord er bedst? Hvor får jeg jorden fra? Kompost, kan man det midt i byen? Hvilke grøntsager kan danne makkerpar? Hvilke er ikke velegnede til at plante sammen? osv osv.

For at finde svar på alle de mange spørgsmål, har jeg dels støvsuget nettet, og så har jeg gennemlæst en stak bøger om emnet:

Den Praktiske Køkkenhave“, Barbara Segall. Hun giver gode råd til den lille have, og eksempler på hvad man kan dyrke i små beholdere, eks vis rabarber i en lerkrukke.

Spis din Have“, Signe Wenneberg. En bog der dels belyser udviklingen indenfor urbanfarming, nævner diverse bevægelser og ikke lægger spor skjul på sin begejstring omkring det at være selvforsynende, spise lokale råvarer, hylder bæredygtigheden og de skæve initiativer. Men også en bog med praktiske råd, men ikke i traditionel havebog´s facon, og derfor kræver det et supplement for sådan en nybegynder som jeg. Men en fin bog, der kun bekræfter mig i at jeg har truffet det helt rette valg.

Den lille Køkkenhave“, Michael Guerra. En bog hvis oversigt bagest er det bedste, her står alt om hvor dybt planten skal sås, hvornår på sæsonen, hvordan den formeres osv. Og så giver den tips til teknikker, forklaringer på hvad have-udtrykkene betyder mv.

Camillas Havebog“, Camilla Plum. En ordentlig moppedreng, som jeg ikke har læst fra ende til anden, men en havebog som er skrevet meget personligt, og som præsenterer mig for sorter jeg endnu ikke er bekendt med. Det er også overskuelig bog, hvor man kan slå op under grøntsagen og læse om vækstbetingelser mv. Nok mere en bog for have ejeren, men et godt supplement synes jeg.

Derudover har jeg bladret i både Gyldendals og Politikens Havebøger, som vist nok vil være smarte at erhverve mig som opslagsværker, selvom køkkenhave afsnittene i dem begge er baseret på dyrkning på friland.

Blomster/LaCucinaNada

Udover spiselige blomster, grøntsager og krydderurter, har jeg i sinde at så en del forskellige et-årige sommerblomster på arealet ved plantekasser og krukker. Området har tidligere været et rosenbed, hvor en del af roserne er gået ud efter noget etablering af nye kloakker i gården, og det er netop fordi sagen omkring gen-etableringen af det mest solfyldte sted i vores gård, går endnu en sommer i møde som ufærdigt, at jeg har fået idéen til at etablere den urbane have. Derfor skal der også blomster til, som blot er skønne for øjet og gerne må plukkes en smule af til fine buketter.

Hvis man vil læse om emnet online, så søg på ord som #urbanfarming, #urbangardening, #cityfarming, #opengardencph, #urbanagriculture, #gogreencopenhagen, #storbyhaven, #urbanehaver mv.

I skrivende stund har jeg sået enkelte frø, frø som kræver forspiring og varme for at få ordentlige vækstbetingelser. Jeg skulle nok i grunden så flere sorter i små vækstbakker, men det begrænser sig noget med pladsen og vindueskarme i min lille taglejlighed. Pt er jeg i overvejelser om at snyde lidt med nogle af planterne, og købe dem som små-planter, ene og alene pga pladsmangel. Men jeg overvejer også at omgå Københavns Brandvæsen, og købe et grimt plastic drivhus på en reol, som kunne stå på min fortrappe. Shyyy, sig det ikke til nogen, hvis jeg gør det, vel?

Den praktiske køkkenhave/LaCucinaNada

Billedet er fra “Den Praktiske Køkkenhave”, og viser et skønt udvalg af grøntsager og krydderurter dyrket i krukker. Jeg tror vi skal have rabarber og rødbeder bla i et par krukker, til at stå ved siden af plantekasserne.

Mit ambitionsniveau er faldet noget siden jeg gik i gang med dette projekt, og jeg tænker nu at mit mantra lyder:

Hellere små succeser, end én stor fiasko.

En af mine læsere her på bloggen, som er haveejer på Fyn, har tilbudt at sende mig nogle af hendes jordbærplanter, og det er jo helt fantastisk! Det er sådan noget sociale medier også kan. Jeg kan ikke vente til de små børnefingre kan nippe jordbær i løbet af sommeren … og håber blot at der bliver lidt tilbage til Frk Farmer her også.

Måske du kan svare mig på nogle af nedenstående spørgsmål?

  • Kan man skaffe kompost og husdyrgødning her i Kbh? Og i så fald hvor?
  • Jeg vil lave et bed med udelukkende spiselige blomster. Breder Hjulkrone sig så meget, at den overtager de andre blomster, eller?
  • Hvor er det bedst at købe frø til spiselige blomster?
  • Hvad er det bedste at plante ærter og bønner opad? Og hvor skaffer man et sådan aggregat?

Hold op hvor det kribler i mine fingre for at komme sådan rigtig i gang! Så meget at jeg forleden indledte et forsøg på gendyrk af et par rødbeder, sådan at jeg kan høste spæde rødbedeblade. Kender du til begrebet gendyrk? Hvis ikke så læs på Persilles Hjemmedyrk om emnet, eller endnu bedre, følg siden på facebook, hvor der dagligt deles billeder og gode råd om bla det emne.

Rødbeder/LaCucinaNada

Gendyrkning af rødbeder i ren Window Farming-stil.

Nu må jeg vist hellere gøre forsøget med at støvsuge på trods af et forvredet ledbånd i anklen. Kan I have en vidunderlig solskins-søndag derude!