Rocky road m. salte nødder

Konfekt og juleknas kommer i mange varianter, der er dem der kræver en del fingersnilde og kræver flere lag i tilblivelsen, og så er der sådan en slags som rocky road. Det er den slags man kan kalde last minute knas, og det eneste du skal være i stand til er at kunne smelte chokolade over vandbad. Pære let at lave.

Du kan variere fyldet efter smag og behag, og gøre den så rocky du nu lyster. Jeg har fyldt min med salte nødder, pistacie og peanuts, da det er ret frækt i den fede chokolade-nougat blanding med lidt salt, bid og knas. Den pistacie-grønne farve gør også sit til udseendet. Som modvægt og for at skabe lidt chevyness har jeg udover skumfiduser som hører sig til i Rocky road, tilsat marcipan

Rocky road m. salte nødder:

100 g mørk chokolade

100 g mælkechokolade

150 g nougat

50 g peanuts

50 g salte (afskallede) pistacienødder

50 g mini skumfiduser (eller store, som du klipper i mindre stykker)

50 g marcipan

Smelt chokolade og nougat over vandbad.

Hak nødderne groft.Riv marcipanen i mindre stykker.

Beklæd en lille bradepande med bagepapir, eller endnu bedre brug en plastic bøtte da chokoladen ikke hænger i.

Bland nu fyldet i chokoladeblandingen, og hæld den over i formen.

Lad den stivne på køl tildækket, et par timer eller natten over, og skær den ud i ønsket størrelse.

Nougatkonfekt m.hindbær 

Det her er den letteste konfekt at lave, og så smager det bare godt. Og af mere.Større børn kan også sagtens være med til at lave dem.
Lav eventuelt en ekstra portion, og glæd kolleger, en ven eller dine bedsteforældre med en pose eller et kræmmerhus fuld. Det vil uden tvivl vække glæde, og husk at det jo er det julen også handler om.

Konfekten laves i små konfektforme, som du finder i supermarkedet her op til jul. Selv plejer jeg at hamstre lidt ekstra når jeg støder på dem på Nettos spotvare reoler.

Du skal bruge:

100 g nougat

100 g mælkechokolade

En håndfuld frysetørrede hindbær

Evt lidt spiselig glitterstøv (Mill & Mortar har en i pink, som passer smukt til hindbærrene)

Sådan gør du:

Skær nougat i mindre stykker, og hak chokoladen groft.

Smelt begge dele sammen over vandbad.

Fyld nu konfektmassen i formene med en tylle eller en teske næsten op til kanten.

Drys en smule hindbær på hver, og evt en smule glitter ovenpå.

Stil dem koldt, og lad dem stivne.

Opbevares køligt.

Konfekt: Cherry love

CherryLove/LaCucinaNada

I weekenden fik jeg trillet en smule konfekt ud fra devisen: hvad-har-jeg-i-køkkenskabene, og hvad mon smager godt sammen? Den ene slags, blev til denne lille pink lækkerbisken!

Man behøver jo ikke vente til juledagene med at stille den på bordet

Cherry love:

  • Marcipan
  • Syltede kirsebær, jeg brugte kirsebær fra en rest kirsebær sauce, vil anbefale syltede kirsebær af en god kvalitet, eks vis Amarena
  • Appelsinsaft
  • *Frysetørret kirsebær pulver (pulveret fås bla hos Specialkøbmanden og i Krydderiet i Torvehallerne)

Jeg har ikke angivet mængder, men det er altså ret så let at gå til.

Kirsebærpulver/LaCucinaNada

Ælt lidt appelsinsaft ind i marcipanen. Fisk kirsebærene op af saucen og lad dem dryppe af. Tag en lille klump marcipan op i hånden, og tryk den flad. Læg kirsebærret i midten og fold marcipanen rundt om. Tril en kugle. Bred kirsebær pulveret ud på bagepapir og tril forsigtigt kulen heri.

*Denne type konfekt skal spises hurtigst muligt, da kirsebær pulveret “smelter” ved varme, og flyder ud hvis den bliver sat på køl. Lav evt det hele klar, og tril i pulveret lige inden servering.

Se med når 2. “låge” i adventskalenderen åbnes på søndag – der kan du nemlig vinde en Julebox fra Woodshade Organics!