Urbangardening part 2

urbangardening/LaCucinaNada

Nu begynder det virkelig at piple frem med små skud i mine krukker! Små kimplanter der skal pottes om, så jeg får store og frodige krydderurter, chilien der har sat blomst og dem jeg har givet fornyet næring i nye større potter med ekstra ny jord. Det er en sand fryd for øjet og mig en meget stor fornøjelse!

Forleden da jeg stod og nippede, vandede og satte pinde i nogle af dem, konstaterede jeg at det er et af de øjeblikke hvor jeg virkelig formår at være i nuet. Et øjeblik hvor absolut ingen forstyrrende tanker irriterer og hvor den uendelige to-do liste parkeres et øjeblik … det kan man vel kalde mindful-gardening?

Og måske er det fjollet, men se nu bare chilien der blomstrer, det kan jeg blive helt ekstatisk over. Husk at gem frø fra dine yndlings chili, det er vitterlig meget meget let at dyrke sine egne chiliplanter!

I dag supplerede jeg samlingen med en lille staude, som ikke alene er meget yndig, men som også er spiselig. Nemlig en spiselig Portulak. Portulak har en brøndkarse-agtig smag, og pynter så fint på maden. Er den ikke fin?

urbangardening/LaCucinaNada

Den er jo så ikke selvplantet. Men det er det lille hvidløg til gengæld.Vidste du man kan det? Du planter simplethen hvidløget der er begyndt at spire i en potte med jord, og så høster du af de grønne stilke som en slags purløg. Så smid ikke dit spirende hvidløg ud næste gang du opdager et sådan.

Happy gardening 🙂

NB: de små søde planteskilte fås i Tiger, 6 stk for 10 kr.

Urbangardening

Åhh hvis jeg dog bare havde lidt mere plads .. eller blot et par reelle vindueskarme. Eller en altan oven i købet. Eller endnu vildere: et lille bitte stykke jord.

Men det har jeg ikke, og derfor lever jeg henover foråret og sommeren med potter & krukker på stort set alle ledige pladser, da jeg VIL have plads til mine hjemmedyrkede krydderurter. Sidste år gik jeg helt bananas, hvis man sige det om at så frø. I år begænser jeg mig en smule.

Åhh men det er nu fristende at etablere sådan en hel væg her:

Urbangardening/CFF/LaCucinaNada

F eks ude på trappegangen? Men det vil Københavns Brandvæsen nok ikke bryde sig om. Men smukt er det, ikke sandt? Og lige til at blive inspireret af. Væggen er fotograferet på Copenhagen Food Fair for et par uger siden, hvor der i år var sneget sig et område ind med netop Urbangardening. Noget der sagtens kunne have været vildere, men et godt initiativ på en messe der mest af alt beskæftiger sig med fødevarer, maskiner til storkøkkener og deslige.

Det er vitterlig ikke særlig svært at så selv. Fordelene er åbenlyse – det er langt billigere, planterne bliver mere levedygtige og man kender frøenes oprindelse. Netop det sidste er den primære årsag til at jeg sår selv. Jeg køber udelukkende økologisk dyrkede frø, og ja, de er en smule dyrere end ikke-økologiske, men er det ikke dét værd? Nogle krydderurter sætter selv frø, og dem kan du samle, tørre og plante selv – eks vis chili. Køb dine favorit chilier, og dyrk dem selv når planten ikke vil mere.

Økologiske frø køber jeg forskellige steder, indimellem er man heldig at finde dem i dagligvare butikker, men ellers er nettet det bedste sted. Du får links til mine yndlingsbutikker her:

Forårssåning/LaCucinaNada

Her har jeg delt en chili der har overlevet vinteren i tre potter, sådan at de får mere plads hver især. Håber at de klarer om-plantningen, da de to af dem faktisk snart sætter blomst. Derudover har jeg sået rød basililum, som jeg sidste år havde meget stor glæde af. Tror Camilla Plum kalder den for salat-basilikum og det egner den sig også vældig godt til. Bredbladet persille og rosmarin er det også blevet til, sidst nævnte døde her i vintermørket …

Når man er i gang med at så, så kan man jo lige så godt lave en ekstra lille plante og give den/dem væk. Det oplever jeg vækker stor glæde.

Og nej, det behøver ikke være fancy så-bakker, små fine drivbænke osv man sår i. Man kan bruge så at sige alt, så længe det kun er de små kimplanter man driver frem. Husk blot at der skal være dræn af en slags, og en bakke neden under til at samle vand op. Du kan bruge:

  • avis, som du selv laver små mini-potter af, se eks vis her
  • æggebakker
  • plastbøtter, eks fra yoghurt mv, bor et lille hul i bunden
  • eller gamle plastkrukker fra planter, husk de ikke må være for store

OBS: alle brugte bøtter skal rengøres rigtig grundigt. Inden du sår i jorden, så vand potten igennem sådan at jorden er fugtig. Lad den dryppe af inden du sår, og vand så igen. I starten skal planten vandes regelmæssigt, men ikke overvandes.

Du kan fremstille et mini-drivhus selv, den letteste måde er at bruge en plastbakke som dem man får vindruer i -tippet har jeg tyvstjålet fra Signe Wenneberg – I Rema-1000 fås økologiske citroner i en mindre udgave, som jeg har sået rød basilikum i her:

Mini-drivhus/LaCucinaNada

Husk at potterne skal stå varmt, og have så meget dagslys som overhovedet muligt. Og når de er vokset sig til en anseelig størrelse, så pot dem om i en potte med mere jord. Nyd så blot at du sommeren over har friske krydderurter! En del af planterne klarer den også vinteren over, nogle gør ikke, og så er det jo bare om at så igen.

Nu vil jeg spændt følge mine …