På billedet ser du mig med en tredjedel af de hvidløg vi høstede sidste år.
Sidste år glemte vi det. Simpelthen. Hvilket ærgrede min ByBonde-makker og jeg noget så gevaldigt, for sjældent har en afgrøde været så let at have med at gøre, og samtidig givet så meget på så lidt plads. Så i år satte vi i september, som er den anbefalelsesværdige tid at gøre det på, en masse hvidløgsfed i Den Urbane Have. Hvidløg skal sættes inden frosten slår til, og står i månedsvis inden man hen imod slutningen af sommeren høster dem. Planten når at vokse sig til i efteråret inden frosten rammer, og ved netop at få frost og tid danner den ud fra et enkelt fed hele hvidløg. Men fortvivl ikke, hvis du ikke nåede at sætte hvidløg i august-september, med det milde efterår vi har kan du nå det lidt endnu.
Her står hvidløg næsten klar til at blive høstet side om side med jordbær.
Man behøver altså ikke at have en decideret køkkenhave, ej heller storproduktion af afgrøder, for at dyrke hvidløg. De fylder det der svarer til et helt hvidløg under jorden, og kigger op over overfladen med høje stængler, og tager derfor ikke særlig meget plads. Sæt dem i en krukke sammen med et par jordbærplanter på altanen, terassen eller i den lille have. Eller som vi gør det, mellem afgrøderne i plantekasser.
Sorter:
Udover det store udbytte, er en af fordelene ved at dyrke hvidløg selv, at man kan få nogle sorter som ikke er sådan ligetil at købe sig til. Det første år vi dyrkede hvidløg, havde jeg købt mig til nogle lækre forskellige sorter hos Hvidløg & Vin som jeg mødte på Foodfestivalen i Århus, og det var lækkert med så stor en variation. Se på nettet efter særlige typer, eller besøg et velassorteret plantemarked for større udbud. Men ellers så kan man faktisk sagtens sætte fed fra et hvidløg man synes godt om, større hokus pokus behøver det ikke at være. Man kan dog risikere at få fat i et hvidløg fra grøntafdelingen der er præpareret mod spiring.
Hvidløg blomstrer med de mest finurlige yngleløg henover sommeren. De er også spiselige og ret så dekorative at pynte maden med. Yngleløgene kan også plantes og udvikle sig til nye hvidløg – det har vi til gode at forsøge os med. Ligesom de spæde grønne skud som kigger op af jorden allerede i det tidlige forår, er til at klippe af og nyde som en slags hvidløgs-purløg.
En fin lille duft-buket med bla hvidløgsblomster, duftsalvie, lavendel, lathyrus og løvmund som fyld.
Plantning:
Når de skal i jorden, deles de i fed og sættes i 5-7 cm dybde, sådan at der er ca.4 cm jord over feddet. Når man læser i havebøger skriver de at der skal være fra min.25 – 30 cm mellem rækkerne, og ca. 10 cm mellem feddene, men da vi ikke har plads til den slags i vores plantekasser, så sætter vi dem altså væsentlig tættere. Det er overhovedet ikke noget problem. Husk at sæt skilte der hvor du har sat feddene, sådan at du i foråret ikke kommer til at grave ned i dem når du skal plante og så bedene eller kasserne til.
Sædskifte og gødning:
En god makker til hvidløgene er jordbær, og vi har i år flyttet nogle af jordbærplanterne, sådan at hvidløgene har kunne sættes i nye plantekasser, da de skal sættes et sted der ikke har vokset planter af løgfamilien i 3-4 år.
Hvidløg bryder sig ikke om at blive sat i jord hvor gødningen ikke er omsat, så sørg for at gøde jorden inden de sættes. Eller man kan tilføre omsat muld i det tidlige forår. Dæk også gerne hvidløgene til med halm eller et ekstra jordlag inden vinteren tager for alvor fat.
Høst:
Alt efter hvor gavmild sommeren har været, høstes hvidløg i juli-august. De er klar til høst når toppene begynder at visne, og når man tydeligt kan mærke at hvidløgene løsner let når man trækker blidt i planten. Opbevar de høstede hvidløg mørkt og køligt.