Krydret kogekunst + GIVE AWAY: vind kogebogen !

krydret-kogekunst_forside

Foto: Ditte Ingemann/Send flere krydderier

Send flere krydderier der er Indvandrer Kvindecentrets socialøkonomiske virksomhed har udgivet en kogebog. Eller måske snarere en hyldest til køkkenhåndværket, mangfoldighed og mødet med det nye – nye smage, nye metoder og nye mennesker. Bogen er bygget sådan op, at etniske minoritetskvinder har mødtes med en herboende kvinde der lever af at lave mad, en blanding af kogekoner, kokke, kogebogsforfattere, madskribenter mv for sammen at lave mad. De opskrifter de sammen har udviklet deles i kogebogen. Det er ikke helt til at gennemskue om de alle har arbejdet med et tema, hvem der bidrager med hvilke opskrifter og om opskrifterne har en historie. Men det gør ikke så meget, for man bliver inspireret. Man får lyst til at lege med ukendte ingredienser, lukke nye krydderier ind i køkkenet og måske lige at twiste den velkendte ret en smule. Det gør man dels pga Ditte Ingemanns appetitvækkende billeder, men især pga de små fine historier, både dem der indleder hver opskrift, men også citaterne der er før hvert nyt afsnit. Her et par eksempler:

Sammen har vi udvisket grænserne for, hvor råvarerne må befinde sig. Når kærnemælk og pakoras nu passer så godt sammen, jamen så lad os da blande det. Louisa Lorang.

Når Kiki lægger kagerne op på fadet, ligner det et snelandskab med bjerge. Det er utrolig smukt. Ditte Ingemann

Jeg kan dufte på maden, om den mangler salt. Det er en evne, jeg har meget glæde af under ramadanen, hvor jeg ikke kan smage maden til, når jeg faster. Rachida Moufid

Bogen har i alt 55 opskrifter der spænder lige fra dadelkugler og Lassi til Fatayer og Dahl. Retterne stammer fra Indien, Libanon, Pakistan, Kosovo, Marokko, Somalia osv. Eller skal vi sige fra all over? For en af kvinderne fra Send flere krydderier lærte først at lave mad da hun startede i virksomheden, en anden af de etniske minoritetskvinder er født i England. En af kokkene er fra Thailand, en af madskribenterne halv thai og en af kogekonerne er bidt af det indiske køkken. Og sådan kunne man blive ved. Så kogebogen er ikke sådan en hvor man får nødvendigvis de helt autentiske og korrekte opskrifter, den er et inspirerede mix af verdenskøkkenet, med stor vægt på brugen af krydderier, som også bogens titel angiver.

Bogen er udgivet på Muusmann-forlag og kan købes for 249,95 her

* * * * *

Du har som læser af La Cucina Nada mulighed for at få fingrene i kogebogen!

For at vinde Kryderet Kogekunst skal du dele en kommentar og skrive hvilket krydderi du ikke kan undvære i dit køkken, eller hvilket krydderi du godt kunne tænke dig at lege meget mere med.

Det skal du gøre senest d.4.12.2016. Husk tydeligt at angive din mail adresse, så jeg kan få fat i vinderen. Vinderen udvælges og bedømmes ud fra hvilken kommentar jeg synes bedst om. Vinderen annonceres her i indlægget d.5.12 og kontaktes direkte.

Tusind tak for alle de mange svar! Med så mange kærlighedserklæringer til krydderierne har det været svært at vælge en vinder, men vinderen er: Sofhia, der skrev en helt poetisk kommentar:

“Kardemomme, kanel og safran gør mig varm om hjertet. Mynte, koriander og timian giver mig godt humør. En kogebog fra send flere krydderier vi få mig både varm i hjertet og i godt humør.”

Stort tillykke til Sofhia!

* * * * *

Indlægget er sponsoreret og er blevet til i samarbejde med Send flere krydderier.