(*ANNONCE)
Selvom jeg prøver alle mulige retter af, her i mit lille cucina og er forholdsvis nysgerrig på at smage på nye smagskombinationer, så er der én ret jeg vender tilbage til igen og igen. Også med formatet pasta med tomatsauce eksperimenterer jeg, men det der altid er gældende når jeg laver det, er at de rene smage trænger tydeligt igennem. Og jeg må bare konstatere at det er den slags retter jeg synes bedst om. Måske er det fordi jeg har fået italiensk mad ind nærmest med modermælken, for er der ét køkken der dyrker og værner om at de enkelte smage skal stå frem i en ret, så er det efter min mening det italienske.
Udover at have fået en hel del italiensk mad serveret hjemme og i Italien, kom vi en hel del på en italiensk restaurant som også lå i min barndomsgade Skindergade, Piazza Navona, hvor ejeren godt nok var pæredansk men hans kokke var altid fra støvlelandet. Jeg var så hjemmevant på den lille restaurant i to etager, at jeg kom i køkkenet hvor jeg synes bedst om at være. Her var jeg fri for voksensnak, og her lærte jeg mere end jeg dengang var klar over. Her fik jeg lov til selv at kreere mine desserter, som slet ikke stod på menukortet. Her holdt jeg mit barne-italienske ordforråd lidt ved lige, og her blev pjattet og fortalt røverhistorier som jeg holdt meget af at lytte til. En aften synes en af kokkene, at jeg skulle stå for min mors bestilling, helt selv og jeg blev instrueret i at lave penne arrabiata. Jeg vil skyde på at jeg har været omkring 9-10 år gammel, og jeg kan huske jeg følte mig som ligeværdig med kokken og var stolt som bare pokker da tjeneren afslørede for min mor hvem kokken var.
Nu er arrabiata jo ikke nogen svær sauce at lave, men med den barndomserindring og med min smag for det simple, så står den ret som noget helt særlig for mig. Også selvom det for mine barndoms-smagsløg var en lidt stærk sauce med den friske chili i. Du bestemmer jo helt selv hvor stærk du vil have din arrabiata, men den er bedst når det blot bider lidt og man stadig sagtens kan smage tomaterne.
Når man læser om arrabiata og søger på opskrifter, så er det som om der er to skoler, hvor den ene sværger til at der skal koges pasta penne til, ligesom de gjorde på Piazza Navona, for som kokken der sagde, så suger de saucen bedst. Jeg koger lidt forskellige pasta typer til, og har her i denne opskrift valgt stringozzi som er en virkelig delikat pasta med bid i. Og som med alle andre retter er det jo afgørende hvilke råvarer og produkter man bruger, men især i forhold til de helt enkle retter synes jeg at kunne smage, når der er spenderet en smule på dem. Derfor har jeg forkælet denne tomat sauce med hjemmedyrkede chili, en anelse flagesalt og den lækreste olivenolie jeg længe har smagt. Mindre kan selvfølgelig gøre det, men und dig selv at bruge det bedste du har råd til og gør denne for italienerne en forret, til den ypperste hovedret.
*Denne opskrift er udviklet i samarbejde med Det Italienske Køkken som er en online shop der sælger udvalgte italienske kvalitetsprodukter. Hvis du skulle blive fristet af nogle af lækkerierne i shoppen, så får du 15% rabat ved at bruge koden: lacucinanada !
Pasta Arrabiata:
4 personer
6 spsk olivenolie
3 fed hvidløg, pillede
1/2 – 1 frisk chili, efter styrke (jeg brugte 1/2 de Cayenne + 1/2 middel stærk Habanero)
390 g hakkede tomater fra dåse/karton
Ca. 100 g pasta efter eget valg pr. pers.
Et nip flagesalt + evt 1/2 tsk sukker
Sæt vandet over til pastaen og kog det sideløbende med at du laver saucen.
Udkern chilien og hak den fint.
Varm olien op i en sauterpande ved middel varme og svits nu hvidløgsfeddene samt chili heri til hvidløgene er brunede af. Pil hvidløgene op. Hold godt øje med panden, sådan at den hakkede chili og hvidløgene ikke branker.
Hæld nu de hakkede tomater på panden, og lad det simre ved svag varme. Smag til undervejs med salt og evt sukker hvis du synes den er for syrlig – sukkeret drysser du blot udover og lader smelte ned i saucen.
Monter saucen med en anelse olivenolie, hæld vandet fra pastaen og hæld pastaen i saucen. Det gør ikke spor at der hænger en lille smule af vandet ved pastaen når den kommer over i panden. Bland nu godt og lad blandingen få lidt højere varme et par minutter.
Per favore, Boun appetito!
Har du fået lyst til at bage flutes til pastaen?
Så se min opskrift på hjemmebagte sprøde flutes her.
lacucinanada.com 