Just hjemvendt fra Milano, og udover mine veninders skønne selskab, savner jeg allerede den lune luft, den gode kaffe alle vegne og det vidunderlige koncept: Aperitivo!
Byen oser af mad, – og drikkeglæde og det vrimler med gode spisesteder, mad indkøbsbutikker og lækkerier. Man mærker tydeligt Italienernes glæde ved det gode måltid, samt samværet omkring det. Ved frokost tide er der fyldt op mange steder, når det store ryk ind af det arbejdende folk skal have stillet sulten, og om eftermiddagen er der tryk på kaffebarerne og de mange Gelateria hvor der serveres is i lange baner, små fine kager, chokolade og kaffe.
Aperitivo går i al sin enkelthed ud på at man køber en drink eller et glas prosecco og med i prisen følger et udbud af snacks – enten ved bordet, eller linet op på bardisken til høflig selvbetjening. Snacksene spænder vidt, men består oftest af oliven, salami, prosciutto, rå grøntsagsstænger og små stegte risotto “kager”. Hvis man er til en drink er en ægte norditaliener en Aperol Spritz, som består af Aperol, mousserende vin eller tør hvidvin, danskvand og is. Eller man kan vælge udgaven med campari, som er noget mere bitter i smagen.
Man siger at man ikke har været i Milano, hvis ikke man har prøvet en Aperitivo – udover at stille den lille sult, er det en vildt hyggelig måde at iagttage Milaneserne på, og at spendere en sen eftermiddagstime eller den tidlige aften på. I Italien går man som bekendt sent ud og spiser, så dette fungere som englændernes Pub-kultur gør det, man mødes efter arbejde til en drink.
Aperol Spritz
En anden kultur der er ret så stærk i Milano, er at drikke kaffe. Man sidder ikke og dvæler over en latte som vi gør det herhjemme, nej man går på kaffebar og får sin espresso, får evt en hurtig sludder, drikker den og går igen. Basta.
Hvis du bestiller en Cappucino og en Croissant på Milanesisk manér så siger du Cappuccio & Brioche, en slags slang.
Der findes i byen en skønsom blanding af de klassiske kaffebarer som man også ser dem i Spanien og Frankrig, med et lidt ældre interieur, og en tydelig opdeling af hvor man bestiller kaffen, og hvor barristaen serverer den fra. Derudover er der mange mere fancy steder, hvor bla økologien er rykket ind og mange forskellige typer af kaffe findes. Helt særlig god kaffe fås hos Caffe Vergiano på via Speronari, som ligger på en lille smal sidegade til via Mazzini lige v. Domkirken. Baren er strømlinet og holdt mest i sort. Gaden er i det hele taget et besøg værd, for lige overfor ligger Princi, som kan betegnes som et bagerudsalg der byder på brød bagt med økologisk mel, et væld af kager, pizza slices, foccacieboller, kaffe mv. Princi er en kæde, og den findes rundt om i byen, bla også på Corso Garibaldi, ikke langt fra Café Radetzky, her har de udendørsservering.
Herunder et brød udstillet i en glaskasse udenpå selve vinduet i Princi.
Er man i det kvarter, hvilket mange nok bevæger sig hen, for der ligger gaden Corso Como med den meget kendte livsstilsbutik Corso Como 10, ja så skal man som en ægte foodie ind i madhimmelen på tre etager, Eataly (skønt navn i øvrigt). Corso Como 10 har i øvrigt en bedårende gårdhave med servering, i den dyre ende, men en oplevelse værd.
Billederne herover er fra Eataly, bla kan man tappe vin fra tønde.
Eataly er en overvældende oplevelse for enhver, og særligt for sådan et madøre som jeg … hold nu op med lækkerier! I stueetagen finder du et par spisesteder, den skønneste frugt og grøntafdeling, køkkengrej, pasta, ris og korn osv. Og så fortsætter det ellers opad med kød, fisk, vine og meget meget mere. Man finder også et stort udvalg af økologisk og naturlig hudpleje. Priserne er ikke i den lave ende, men kvaliteten virker til at være i top, og stedet kan bedst sammenlignes med Mad & Vin eller Torvehallerne herhjemme. Hvis altså man sammenligne et tre-etagers mad stormagasin med noget på disse hjemlige breddegrader. Adressen er Piazze 25 aprile, men Eataly findes også på Piazza 5 Giornate i Milano.
Et tip: køb lidt engangsservice og hav en lille urtekniv med hjemmefra, og køb dig til frokosten i Eataly. Frokosten kan indtages på pladsen udenfor eller i den nærtliggende Parco Sempione v. Castello Sforzesco.
Apropos engangsservice, så faldt vi over en butik med en skønsom blanding af gadgets, duftlys, sengetøj, dyreartikler, bolig krims krams, pudebetræk, badeværelsesudstyr og enorm meget køkkengrej på pladsen. Den ligger lidt hengemt inde i en port, men er afgjort et besøg værd. Sæt god tid af når du træder ind i Cargo & High-Tech på Piazza 25 Aprile, for butikken er ikke bare stor, den er mega stor og forgrener sig ned ad lange gange og i flere etager. Et must at besøge denne butik for enhver der synes om boligindretning og køkkengrej. Og nå ja, butikken solgte engangsservice i bambus, lige til den mini-picnic dér.
En anden fødevarebutik i Milano som er et besøg værd er Peck. Nok nærmest en institution i byen med et udvalg af det ypperste indenfor Italienske råvarer. Her handler pænt klædte damer, distingverede herrer og unge smarte Milanesere. Butikken er i tre etager, med restaurant øverst og vine nederst. I gadeplanet sælges frisk pasta, tørret pasta, fisk, kød, pålæg, the, sød sager, olier, balsamico, pesto, kager og meget andet.
De skønneste skovjordbær … hvorfor kan man dog ikke købe det i København?
Når du handler i butikken bliver dine varer pakket fint ind, og servicen er høj. Dog kniber det med engelsk talende ekspedienter, så man skal enten kunne lidt italiensk eller ikke forvente at få forklaringer på det ene og det andet. Gå en tur ned ad via Spadari nu du er der, og nyd vinduet i det pastelfarvede macaron-univers Ladurée, den lokale fiskehandler og de små hyggelige restauranter.
Ved Il Duomo, den vanvittig imponerende katolske pengemaskine, Domkirken, ligger stormagasinet La Rinascente. Hvis det endnu ikke er gået op for én at Milano vitterlig er en mode by, så gør det det her i kapitalismens højborg. Nuvel, på den øverste etage finder man maden – både en champagne bar, et par spisesteder samt et mindre udvalg af delikatesser. I min kurv røg der syltede kastanjer, pistaciecreme, en figen balsamico og en lille panforte med orangesmag. Bestemt ikke billigt, men yderst lækre sager. Ligesom barerne på tagterrassen nok ikke er stedet man bæller en masse sjusser i sig, men det er afgjort værd at smække sig ned i de bløde lounge møbler og nyde stemningen.
På den store plads, skråt overfor stormagasinet finder man boghandleren Mondori, også en kæde, hvor der på øverste etage findes et hav af kogebøger samt køkkengadgets – og når jeg skriver gadgets, så mener jeg gadgets, se lige her:
Ja hvem kan ikke leve uden en udstikker til at fjerne bladet fra et jordbær og en bouquet garni-dims?
I stueplanet findes et stort udvalg af magasiner, bla madmagasiner.
Magasiner finder man også i den skønne boghandler i Galleria Vittorio Emanuelle, hvor man også kan drikke kaffe foran Gucci butikken og nyde et stykke Gucci-chokolade, hvis man er til den slags ekstravaganza. Gallerierne får Spinderiet i Valby til at blegne fuldstændig, og man føler sig hensat til en anden tid, og labber den overpyntede og meget smukke indkøbs arkade i sig.
I min søgen på hvad byen kunne byde på af økologi hjemmefra, stødte jeg på den lille Biffino Bar på via Manzoni. Baren byder på små lette anretninger, tærter, snacks, kager og den mest vidunderlige espresso. Hvis du kan, så plant dig udenfor i vindueskarmen hvor der er indrettet en lille siddeplads, og nyd strømmen af Milanesere og turister der slendrer forbi.
Melon,- pistacie og kastanjeis. Mums.
Is kommer man ikke udenom i Italien, og da heller ikke i Milano. På nær sagt hver en gade ligger et Gelateria, den ene mere fristende end den anden. Prøv nogle varianter du ikke finder herhjemme, f eks en kastanjeis som har en let sødlig smag, og en dybde som jeg ikke har smagt i is før.
Der findes et hav af restauranter i Milano, og med en helt anden kultur med at gå ud og spise, ser man også fyldte restauranter overalt. Hvis man vil besøge en særlig restaurant, er det en god idé at bestille bord i god tid. Udover vores bord på Al Pont de Ferr – Osteria con Cucina, endte vi med at spise andre steder end vi havde planlagt hjemmefra. Vi havnede blandt andet på Osteria del Binari, som betyder ved skinnerne og ligger op ad Porto Genova stationens togskinner. Restauranten havde jeg læst om, og min venindes far, vinhandleren Carlo Merolli anbefalede os stedet. Et finurligt sted hvor man indendøre sidder i et glasoverdække, som nok har været togopbevaring eller måske den oprindelige stationsbygning, og som har den skønneste gårdhave.
Gårdhaven var desværre ikke åbnet op endnu, men vi blev bænket ved et langbord i et lokale fuld af udelukkende højttalende italienere. Troede vi. Ved bordet bag ved os sad en dansk familie. Men ellers var stedet meget autentisk, og de praler da også af at servere ægte milanesisk mad, bla den meget kendte kotelet som er paneret som en schnitzel herhjemme og risostto milanese. Jeg fik her en ægte slow food ret med det møreste kalvekød jeg nogensinde har sat tænderne i. Saucen og mosen der hørte til var til gengæld ikke særlig ophidsende. Men vi fik skøn vin til, og hele aftenen mindede mig om mine barndomserindringer fra Italien.
Endelig skal det handle om et af mit livs vildeste mad-oplevelser, nemlig besøget på Michelin Restauranten Al Pont de Ferr. Jeg havde i 40-års gave fået gavekort til en middag udover det sædvanlige når vi skulle på denne Dametur, og det blev hos den ekstrem dygtige og passionerede kok Matias Perdomo. Og det på en restaurant i en meget afslappet stil med rå musrtensvægge, mørke træmøbler, havestole og sådan en stemning a´la på en Bistro i Frankrig. Nu var det jo en gave, og selvom jeg listede ud og røg da regningen skulle betales, så vil jeg sige at det er værd at prøve en sådan restaurant i Milano, for priserne er noget lavere end herhjemme. Menuen bestod af ca. 20 små serveringer, for vi fik en kombination af alle menuerne, mindre kan altså gøre det. Menuerne har navne som jord, vand og ild, og elementerne tolkes på smukkeste vis i serveringerne. Dét var en lang leg ud i molekylær gastronomi, hvor retter blev omdefinerede, vendt på hovedet og fik modspil af smage man slet ikke kunne forestille sig. En helt og aldeles vild oplevelse. Måske også fordi vi hilste på kokken selv, havde den sødeste tjener og fik rigelig med vin.
Uanset om du besøger restauranten eller ej, så skal din tur til Milano indeholde et besøg langs med Navigli kanalerne hvor den har til huse. Det kan bedst beskrives som en ungdommens Nyhavn, eller en udvidet strækning af Århus Å. Her er barer side om side med udendørsservering, og alt fra vinbarer, cocktailbarer og knejper, og der er liv og glade dage lige indtil udendørsserveringen lukker ned.
Så udover skønne rejseminder med 5 af mine dejligste veninder, har jeg fået en på mad-oplevelsen og en del lækkerier med hjem i Cucina Nada. Håber at du kan bruge nogle af disse tips, hvis din tur går til Milano?!
Buon appetito e arrivederci a Milano!
lacucinanada.com 