kager

Som noget nyt i år, afholdes denne weekend en Kagefestival i yderst velegnede og smukke omgivelser. I hvert fald for gæsten. Mange af konditorerne balancerede med tungen lige i munden med bakker fyldte af kunstværker, og der slæbtes stempelkander frem og tilbage fra kaffeteltet og ind i Carlsbers bygninger. For ja, den finder sted i selve Carls Have. En have der først fornylig er åbnet op for publikum. Og hvilken lille perle, dér syd for Valby bakke!

Egentlig gør jeg mig ikke vildt i den slags konditor sager, og har ikke trangen til at gøre det håndværk efter. For det er vitterlig et håndværk, et håndværk der kræver øvelse, tålmodighed og snilde. Det er der ellers mulighed for at prøve kræfter med i et større telt, hvis man har lyst til den slags.

Det undlod jeg. Jeg valgte derimod at nyde omgivelserne, at arrangementet var ret jordnært og at der var rig mulighed for at sidde ned og iagttage kage-nørder, begejstrede gæster og professionelle. Måske det allerede i dag vokser sig større, publikums-mæssigt, eller hvis der bliver en lignende festival næste år, og dermed bliver mere tætpakket. Men det vil være synd, synes jeg. Det der var dejligt var at der netop var plads. Plads til at gå for sig selv og absorbere sine oplevelser. Plads og tid til en snak med fagfolk.

Og dem fik jeg et par stykker af. Fagfolk der brænder for deres fag, i en sådan grad at jeg blev noget misundelig. Særligt i snakken med en af konditorerne fra Grannys House, fik jeg enorm respekt for et hårdt fag, der er presset på mange års skarp konkurrence fra masse-producenterne. Men denne unge konditor havde svar på tiltale, og en masse iver i forhold til at samle tropperne i lauget. Han mente bla at det nu er muligt for konditorierne at overleve, dels fordi kunderne vil have kvalitet, og anderledes oplevelser, men også fordi at bestyrelsen i konditor lauget har fået en del yngre kræfter i de senere år. Og de vil noget andet de unge håndværkere. De tør gå nye veje, mener han.

Grannys House, nok den stand der turde mest, rent udstillingsmæssigt. Med kitch og humor fangede de i hvert fald mit øje.

På en sådan etagere får man serveret afternoon tea hos HCA Conditori

Det var Conditori & Café H.C Andersen decideret blevet tvunget til for nogle år tilbage, da de skulle flytte fra det hedengangne Rådhusarkaden – at genopfinde sig selv. Og det har de så gjort med koncepter som afternoon tea, der skifter tema med året, og med miniature kager og desserter. For som konditormesteren sagde, så vil de unge gerne smage flere forskellige ting, hvor den ældre generation tidligere kom for at få et helt stykke lagkage. På festivalen havde de bla disse lækkerier med, som jeg blev budt på:

En fromage af cultura med sprødt og friske bær

 En lille chokobombe med ganache af rom

I løbet af hele festivalen er der konkurrencer for både amatører og professionelle, hvor bla Lise og Anne i går var med-dommere i et par kategorier. Under mit besøg fangede jeg kun noget med bryllupskage konkurrence, men det siger mig ikke noget, så derfor ingen billeder eller kommentarer om det. Dog skal det siges, at jeg faktisk kom i bryllups humør og overvejer om jeg skal holde en bryllups fest i den smukke have … Dog uden at blive gift.

Man køber en billet á 150 kr og får udleveret en kagebillet samt en kaffe/the billet. Resten kan man købe sig til. Eller blot nyde. Mit valg faldt på 3 små kager for én billet, fra Konditori Antoinette. To kendinge, min absolutte favorit blandt flødeskumskager: kartoffelkagen, en medalje (som var pyntet med glimmer – hvilket ærlig talt var synd) samt en designer cake – ja hvorfor ikke?, som smykkekunstneren Zarah Voigt har designet.

Min kaffebillet fik jeg aldrig brugt, da køen konstant var for lang til jeg orkede det. Men jeg var nu også så fyldt, at jeg ikke orkede mere. I hvert fald ikke lige der.

For en kort spadsertur efter stod den på Nordic Taste ….

Hvis du har en sød tand, elsker kager eller ikke ved hvad du skal spendere din søndag på – så skynd dig en tur ud til Carlsberg, festivalen har åbent til kl.18.00!