Søg

Emneord

kalvelever

Grillet okselever m. jordskokpuré og ristede kantareller

 

Indmad er noget der deler vandene og noget der stort set ikke ender på vores middagstallerkner, men derimod indgår i dyrefoder eller bliver eksporteret til lande hvor det indgår som noget mere almindeligt. Mange har nærmest traumatiske oplevelser fra barnsben med mærkværdige serveringer med indmad eller decideret fejl-tilberedt lever, nyre, hjerte og så videre.

Tankevækkende er det at vi i disse tider med fokus på bæredygtighed og sundhed ikke giver indmaden en større rolle i vores køkken … Ligesom vi med vores store fokus på velsmag ikke bruger f eks lever som smagsgiver i simreretter og kødsauce.

I min bog er indmad nøjagtig lige så god en spise som alle de andre udskæringer fra dyret, selvom jeg har nogle jeg foretrækker mere frem for andre. Det handler i rigtig høj grad om kvaliteten og især om tilberedningen. Ligesom en skamstegt engelsk bøf overhovedet ikke er værd at sætte tænderne i, er en skive okselever der er stegt grå slet ikke en fornøjelig spise heller. I denne opskrift er skiverne skåret helt tyndt, det kan du evt få din slagter til at gøre som jeg fik det, og så er de marineret i citron. Citronsaften er med til at nedbryde fibrene i kødet som gør at de netop kan nøjes med lynstegning. Det er vigtigt at okse, – eller kalvelever er svagt rosa indeni, da gennemstegt lever får en væmmelig grynet og sej konsistens. Uanset om du marinerer leveren inden eller ej, skal det kun stege i kort tid da kirtelvævet i kødet hurtigt bliver hårdt og tørt.

Som barn fik jeg serveret stegt kalvelever en gang om ugen. Min Mor kunne slet ikke lide det, og spiste noget andet. Når hun skulle gøre leveren klar hørte jeg hende ofte væmmes højlydt, og da jeg blev ældre uddelegerede hun opgaven til mig. Som voksen har jeg tænkt at det ikke var synderlig pædagogisk, og at det er utroligt det ikke påvirkede mig til ikke at synes om det. Troligt igennem mange år fortsatte jeg med at spise indmad, særligt kalvelever, både for smagens og sundhedens skyld, men også fordi det var enorm billigt kød.

Desværre er det ikke så let at få fat i indmad længere, og udvalget er ofte ret begrænset. Selv hos slagterne oplever jeg, at de siger de ikke kan sælge det længere. Det synes jeg er synd og skam. Spørg hos din slagter om ikke de vil tage det hjem. Jeg køber udelukkende økologisk indmad, da den penicillin og alskens andet man giver dyrene i det konventionelle landbrug især går i organerne, ligesom hos os mennesker, og det synes jeg ikke spor om at skulle indtage. Selv her i hovedstaden kan jeg kun få det ganske få steder, til gengæld er service niveauet og kvaliteten helt i top hos slagtere som Cleaver´s Meat Market i Torvehallerne, Slagteren på Kultorvet og Gourmanderiet på Østerbro. Det var hos førstnævnte jeg købte leveren til denne ret, og den meget vidende slagter der foreslog mig det med marinaden, som han da så også lige gjorde klar for mig i en fin vakuumeret pakning, ligesom han skar hinden af og skar det i fine tynde skiver. Lettere kan det da ikke blive.

Vidste du at indmad gennemgående er magert og næringsrigt kød? Det har et højt indhold af B-vitamin, og især lever et højt indhold af A- og D-vitamin, ligesom indholdet af jern er højt.

Jeg har valgt at grille okselever skiverne på en grillpande fordi sprødstegt lever med grillstriber lige er en tand mere lækkert end pandestegt lever. Du kan sagtens stege dem på en almindelig pande og stadig få et godt resultat – f eks hvis du steger en masse løg med og laver flødesovs til, det er bare godt. Du kan også vælge at grille leveren på havegrillen.

Grillet okselever m. jordskokpuré og ristede kantareller

Opskriften er til 4 pers.

700 g okselever (eller kalvelever)

1 usprøjtet citron

1 bundt frisk timian

Et par stilke frisk esdragon

600 g jordskokker

30 g smør

Frisk kværnet peber + groft salt

Ca.3-400 g friske kantareller

Evt. lidt pyntegrønt: jeg brugte et par tallerkensmækker blade samt purløgsblomster

 * * * * *

Skær citronen i tynde både eller skiver. Skyl 3-4 stilke af timianen og dup dem tørre. Læg citron og timian ved leverskiverne og pak dem i en plastpose. Lad dem marinere natten over.

Skræl jordskokkerne og skær dem i grove tern. Kog dem i 20 min. til de er møre. Hæld det meste af kogevandet fra, men lad en smule blive ved og blend dem med stavblenderen til en grov puré. Kom ca.10 g smør ved og blend yderligere. Smag til med salt og peber.

Imens jordskokkerne koger, renses jord af kantarellerne med en børste. Skær evt det yderste af enderne og evt knap så pæne dele af svampene. Skær dem i ens størrelse, sådan at de ristes lige meget på panden. Hak et par stilke frisk timian, er det den grove timian, nulr da selve timian bladene af. Hak ligeledes esdragon groft. Varm en pande op med lidt smør ad gangen og rist svampene sammen med krydderurterne til de tager farve og bliver let sprøde udenpå. Krydr undervejs med peber og en smule salt.

Varm grillpanden op på fuld varme. Kom en smule smør på panden, og grill nu leverskiverne ved stærk varme i ca. 1,5 min. i alt. Vend dem undervejs.

Ved servering kan du anrette med en stor skefuld jordskokpuré på tallerknerne, lægge et par skiver af leveren opad puréen og toppe med de ristede kantareller. Pynt evt af.

 

Reklamer

Grønkålssalat m. korn, bacon og æble

Grønkålssalat/LaCucinaNada

Jeg er absolut vild med kål. På nær rosenkål spiser jeg dem alle rå, og er faktisk mest vild med dem i rå tilstand. Men også stuvede, i asiatiske retter, i supper og sammenkogte retter mv. Kål er afsindig sundt, det er billig kost og så er det i sæson lige nu. En kål jeg virkelig har taget til mig indenfor de seneste år, er grønkålen. Stor, flot, majestætisk. sprød og mest vitaminrige af dem alle, er den blevet synonym med efterår og vinter i mit køkken.

Forleden købte jeg et par skiver af den gode kalvelever hos slagteren på Kultorvet, men havde ikke rigtig gennemtænkt hvad jeg skulle have til den. Hjemme så jeg at jeg jo havde grønkål og æbler, og kom så på denne salat – hvor jeg skar leveren i mindre stykker, vendte dem i mel og lynstegte dem, og anrettede dem på salaten. Kalvelever har en dyb, let sødlig smag som gik rigtig godt i spænd med grønkålen, æblet og den syrlige dressing. Desværre var belysningen så dårlig, hvilket den er ved aftentide herhjemme nu, så jeg fik ikke taget et billede af salaten. Det ærgrede mig, så derfor lavede jeg den her til frokost, og skiftede leveren ud med bacon. Den kombination er også vildt god, så lav den med hvad du synes.

Portionen svarer til en frokost portion til en person.


Grønkålssalat m. korn, bacon og æble

4-5 store blade grønkål

50 g femkornsblanding (kan erstattes med speltkerner el lign.)

50 g bacon

1/2 æble

1/2 økologisk citron

En smule frisk timian

Til senneps-vinaigrette:

Saften af den halve citron

2 spsk olivenolie

1 spsk æblecidereddike

1 spsk stærk sennep

1 tsk flydende honning

Frisk kværnet peber

Et nip flagesalt


 

Kog kornene efter anvisning, og lad dem dryppe og køle af.

Skyl grønkålen, og slyng dem i en slynge. Skær det midterste af bladene væk, og skær grønkålen meget fint.

Rør vinaigretten sammen.

Skær baconen i tern, og steg dem sprøde på en tør pande sammen med timian.

Skær det halve æble i tynde både, og derefter i tern.

Bland nu ingredienserne i en skål og hæld vinaigretten over, eller anret salaten på et fad/en tallerken. Riv citronskal over, enten med et rivejern eller et juliennejern.

OBS: hvis du laver salaten med kalvelever i stedet, husk da ikke et tørsteg den. Kalvelever skal ikke have særlig lang tid, da det hurtigt bliver knastørt. Det må gerne være lyserødt indeni.

Prøv eks vis med kyllingehjerter i stedet! Og skift citronen ud med appelsin.

 


 

Kalvelever m.salvie/citronsauce og kartoffelmos rørt m.hvidløgssmør

Er der noget jeg elsker, så er det stegt kalvelever! Som barn fik jeg lever en gang om ugen – for det mente min mor var sundt. Paradoksalt nok er det lykkedes hende ikke, at skræmme mig, og dét selvom hun vrængede ansigt når hun tilberedte det, og ikke skulle nyde noget af det selv.

Lever er udsat for megen hetz og er bestemt ikke det mest populære stykke kød i køledisken. Hørte en veninde forleden fortælle, at det indtil for nylig var lykkedes dem, at lade deres datter tro det var bøf de fik, når de spiste lever, men at den ikke gik længere. Og det fik mig til at tænke over hvordan noget af det absolut sundeste kød kan være så udskældt? Lever indeholder b-vitamin, a-vitamin, jern og selen. Derudover er det meget magert og har et højt proteinindhold. Og så er lever vanvittig billigt!

Personligt foretrækker jeg kalvelever, da jeg synes svinelever er mere senet. Man kan tilberede kalvelever på mange måder, en af de mest traditionelle er nok med bløde løg, kartofler og flødesauce. En anden variant er, at skære leveren ud i tern, og lave en panderet med peberfrugt og løg – en ret jeg husker at have fået nogle gange i 80´erne. Her til aften har jeg tilberedt min kalvelever, inspireret af den italienske “fegato al limone”, jeg husker at have bestilt på restaurant som barn i Italien, til tjenerens store glæde!

Jeg har ikke angivet mængder, men til 4 pers.anvendes 600 gram kalvelever samt saft fra en stor citron eller to mindre.

Kartoffelmos rørt m.hvidløgssmør:

  • Kartofler
  • Smør
  • Kruspersille
  • Hvidløg
  1. Rør smør blødt med presset hvidløg og kom finthakket persille i.
  2. Skræl kartoflerne, og skær dem i mindre stykker.
  3. Kog dem helt møre.
  4. Mos kartoflerne med hvidløgsmør – jeg kan godt lide en grov mos, og moser derfor med en gaffel.
  5. Smag evt til med salt & peber

Kalvelever m.salvie/citronsauce:

  • Kalvelever i skiver, (ca.150 gram pr.pers.)
  • En smule hvedemel
  • Salt, peber
  • Saften af 1 citron
  • En lille håndfuld friske salvieblade
  • Smør og olivenolie til stegning
  1. Skær evt.hinder af leveren, og vend skiverne i mel blandet med salt og peber.
  2. Varm olie og smør op ved svag varme på en pande. Kom leverskiverne på, og skru godt op for varmen og steg et par minutter på hver side, vend ofte. Læg skiverne på et fad, og hold dem varme.
  3. Pres citronen, og hæld saften på panden, varm op og hæld ved servering over leverskiverne.

Blog på WordPress.com.

Up ↑