Karse på friland

Her står karsen side om side med purløg, morgenfruer og blomsterkarse i en af plantekasserne i Den Urbane Have.

Okay nu er hun sgu da blevet helt skør, tænker du måske. Sådan at skrive et indlæg om at så karse … MEN jeg siger dig at du får en helt vild intens smagsoplevelse ved at så karse i jord og på friland!

Så har du en altankasse, en krukke, en plantekasse eller måske en køkkenhave, og er du vild med karsens pebrede kraftige smag, så kan jeg kun anbefale dig at så den ude. Du får en endnu stærkere smag, og en karse som især egner sig som frisk drys på asiatiske krydrede retter. Prøv den også på den røgede markel, den forkælede kartoffelmad eller i en frisk salat eller en dressing hvor du mangler lidt POW. Karsen udvikler efter få uger blomster som også er spiselige, og som har samme lette smag af både sennep og peber. Karse dyrket på friland er mere bitter, end den lille kimplante du kender fra den man dyrker på vat i vindueskarmen. Karse egner sig ikke til opvarmning, da den mister sin smag.

Det kræver ingen gartner-skills, du køber blot en pose karse frø og sår dem dækket af et fint lag jord i enten en række eller på et mindre areal. Faktisk er karse på friland en af de bedste begynder planter for dig som ikke har dyrket køkkenhave. Står de decideret på friland kræver de ikke meget ekstra vanding. Du kan så karse fra midt i april til langt ind i juli måned – den kan med fordel eftersås løbende som du plukker af den, sådan at du har karse til et stykke hen på sensommeren. Du har rigeligt i en pose karse til en sæson på friland. Pluk endelig af den på livet løs, desto højere den bliver og desto kraftigere bladene bliver, jo mere kraftig bliver smagen også. Og den udvikler sig snildt til, ja knæhøj karse. Du kan sagtens klippe karsen ned hvis du synes den har udviklet sig lige lovlig kraftigt, eller blot rive den op og så en ny omgang.

Hjemmedyrket grønt drys på maden: ærteskud, karse og løg-toppe.

windowfarm

Der er ikke noget så lækkert som at kunne nippe eller klippe lidt frisk grønt drys og toppe sin mad med, hvis du spørger denne ByBonde og Foodie. Og det behøver ikke altid være de klassiske friske krydderurter. Ligesom det ikke kræver hverken en køkkenhave eller en altankasse for at dyrke disse bud på grøn topping.

Som de fleste ved, så har jeg en have lige nedenfor min bagtrappe, hvor plantekasser bygget op af paller og pallerammer samt krukker i massevis udgør det for en moderne køkkenhave og et socialt samlingspunkt i min gård. I den har vi selvfølgelig det mest almindelige pyntegrønt og en masse friske krydderurter sommeren over, men det hindrer mig ikke i at have noget indenfor rækkevidde når jeg står i køkkenet, dels fordi det er lettere, men også fordi jeg simpelthen ikke kan lade være.

Det pirrer mine sanser at have vindueskarmen i køkkenet fuldt af grønne spiselige vækster – duftene, farverne, formerne og alle smagene. Faktisk er der nærmest ikke en ret der forlader mit køkken uden, at jeg enten smager den til med noget af det grønne, eller topper med lidt kønt og smagfuldt grønt.

ærteskud

Ærteskud.

Lige nu har jeg pladsmangel da jeg har en del planter til forspiring, der alle skal ned og bo i plantekasserne i haven. En af dem er de ærter jeg har forspiret i år, for at være sikker på de skyder, da vi ikke var så heldige med ærterne sidste år. Og ærteskuddene er jo spiselige, og smager noget så skønt af, ja ærter. De er nemme at få til at spire indendørs og behøver ikke en masse fancy udstyr, blot en potte med dræn, noget god næringsrig pottemuld, et par så-ærter, en masse lys og regelmæssig vanding. Hvis du blot vil dyrke dem som ærteskud/ærtespirer, så nip hyppigt af dem for at holde væksten nede, og så evt et par ærter i en mellemstor potte, sådan at de slås lidt om jorden, det er også med til at holde væksten nede. Hvis du har en altan eller en have, eller måske kender en haveejer, så kan du jo plante dem ud sidenhen eller forære dem væk. Husk at en reel ærteplante skal have noget at kravle på, gerne hønsenet sådan at du let kan komme til at plukke ærterne. Læs på posen med ærter hvordan de skal sås, og så evt løbende igennem sommeren hvis du bliver helt pjattet med at have friske ærteskud. Ærter kan købes i de fleste velassorterede supermarkeder lige nu, i plantecentre, byggemarkeder og i Tiger. Køb et par poser hvis du vil have en decideret produktion af ærteskud, ellers er en pose langt rigeligt.

karse

Karse.

I den nyligt overståede påske hører der sig jo karse til, så det såede jeg en god uges tid før påske, og jeg har spist det på nær sagt alt siden de små spirer kiggede op. Karse kan man så hele året, og som det er de fleste kendt, så behøver karse slet ikke jord for at sætte spirer. Og man kan så karse i hvad som helst – har du børn, så få dem til at være med, det synes de er smadder skægt, især fordi der ikke går mange dage før de små spirer kommer. Men man kan sagtens dyrke karse i køkkenhaven også, de bliver større, lidt grovere i det og smager ret så stærkt. Vi har også sået et par rækker i Den Urbane Have igen i år, sådan at der er et godt drys på især de mange asiatiske retter som den passer så fortrinligt til.

Løgtop

Løg-top.

Det sidste grønne drys jeg vil anbefale at dyrke i køkken vindueskarmen denne gang, er løg-toppe. Faktisk er det i kategorien gendyrk, fordi løget som sådan er avlet frem, men nu er det toppene vi går efter. Det gøres så ekstrem simpelt som at sætte løget i et glas eller en vase hvor løget hviler på kanten, og hvor vandet ikke rammer selve løget (så rådner det), men blot rødderne. Man kan vælge et løg der allerede er begyndt at spire, eller sætter et løg til at spire. Og så klipper man blot af spirerne, lidt som med purløg, og bruger løbende af dem. Alt efter hvilket løg man vælger, vil smagen variere, men kort sagt så smager løg-toppe af, ja løg. Men mildere, og derfor er toppene gode på rigtig mange forskellige ting; smørrebrød, æggekage, sammenkogte retter, ja hvor du nu synes et lille frisk sprødt pift af løgsmag vil passe på. Du kan gøre præcis det samme med et helt hvidløg, og opnå skønne friske toppe i en noget mildere hvidløgssmag end selve hvidløget.

Hvis du sætter løget, eller løgene, i pyntelige glas eller vaser så prøv også at sæt dem på det dækkede bord, evt sammen med blomsterløg og andre blomster. Det ikke alene pynter for øjet, men gør også at man ved bordet selv kan pynte sin mad af. Husk i så fald at læg en lille saks ved.

Makrelsalat

Kalenderen skriver påske, og vi der ikke længere får påskeæg glæder os nok mest af alt til at sætte os ved det veldækkede frokostbord, et bord der byder på lidt af hvert, men bedst af alt på forårets spæde afgrøder, kolde øl og fisk i overvægt.

Her har jeg rørt en lille markelsalat, som ikke har spor at gøre med den med tomatsovs og virkelig meget mayonnaise at gøre. Den er lavet på en varmrøget makrel med peber, som jeg fandt i Netto, og som oven i købet var MSC mærket, noget der er afgørende for mine køb af fisk. Jeg har set varmrøget makrel i fiskeafdelingen i større supermarkeder og hos min lokale fiskehandler også, men hvis du ikke kan få fat i en varmrøget, så nap en røget makrel i køledisken.

Jeg har rørt makrelsalaten her med Rømme, som bedst kan beskrives som en blanding mellem fløde og creme fraice og som stammer fra Norge. Den er væsentlig mere fast og stiv end creme fraice, men bliver blød og cremet når man rør den. Den er sødlig, og alligevel har den en syre, som egner sig rigtig godt til den fede fisk her, og som giver et godt modspil til røg-smagen. Thise Mejeri laver Rømme, men hvis du ikke kan få fat i det, så brug en blanding af 2/3 fed creme fraice og 1/3 mayonnaise.

Makrelsalat:

Varmrøget makrel, 100 g

2 mellemstore æg

Ca. 200 g Sæter Rømme, 35 %

Karse – meget ! (Hvis du ikke er til karse, så brug purløg)

1 tsk kapers

Evt groft salt og frisk kværnet peber

Kog æggene – jeg kommer æg i kogende vand, og gav dem her 8 minutter, sådan at de blev hårdkogte, men stadig ikke helt hårde i blommen. Lad dem køle af.

Læg makrellen med skindsiden ned mod skærebrættet, og halver makrellen på langsiden. Pil skindet af, og fin del nu makrellen i mindre stykker over en skål. Vær obs på evt fiskeben.

Skræl og pil æggene, og skær dem i grove tern. Bland æggene med makrellen. Klip en masse karse og kom den ved. Pynt også gerne af med karse, eller stil en bakke med karse på påskebordet sådan at gæsterne selv kan klippe og dosere.

Hak kapers fint, og kom ligeledes dem ved.

Rør nu rømme i lidt ad gangen, sådan at salaten blandes godt og til den får den konsistens du ønsker.

Lad makrelsalaten trække på køl, gerne et par timer inden den skal spises.

Prøv også at server makrelsalaten uden kogte æg i, i en crustade eller på rugbrødschips eller lign. som en hapser til en velkomst drink – gerne til en lidt fed hvidvin med noget sødme.