Anmeldelse: Flytte hjemmefra kogebog/Louisa Lorang

//REKLAME//GIVE AWAY//

 

 

Jeg kan lige så godt indrømme det! Da jeg flyttede hjemmefra, var mad nok det sidste, der interesserede mig. Jeg var hverken dygtig eller overhovedet i nærheden af køkkenet. Det meste af tiden stod den på pizza og chokoladekage (sorry guys, men det er sandt!). Og i slutningen af måneden, smed jeg hvidkål, gulerødder og soya sammen i ovnen og spiste det!

Sådan indleder Louisa Lorang sit seneste skud på stammen af kogebøger, en kogebog der denne gang er henvendt til den unge der lige er flyttet hjemmefra. Og hun har en mission med kogebogen, at vise at det kan gøres nemt, billigt og hurtigt.

Der er – udover en enkelt side med “sådan kommer du godt i gang i køkkenet” 63 opskrifter inddelt i kategorier i forhold til tidsforbrug. Flest i kategorien hvor maden tager max 15 minutter at tilberede, som i øvrigt bærer overskriften “Hurtig som en Ninja”. Om de reelt tager så kort tid, beror nok på hvor trænet man er i køkkenet og på hvor god man er til at holde orden undervejs. Men lad nu det ligge. Louisa tager især afsæt i fastfood, – og streetfoodkøkkenerne og der er opskrifter på alt fra miso-ramen og kåldogs til shakshuka og loaded sweet potatoes (sidstnævnte skal jeg klart afprøve!). Opskrifterne er enkelt beskrevet og går fint kronologisk tilværks. Og så er der under en hel del af dem tips, noget jeg synes er rigtig godt, især i en kogebog for nye hjemme-kokke – for hvem har ikke stået med en opskrift og tænkt hvad det mon er for én ingrediens, hvad skal jeg så med resten af det eller mon man kunne komme det og det i også eller i stedet?

Flytte hjemmefra kogebog af Louisa Lorang er udgivet på Lindhardt og Ringhof. Pris 199,95 kr. Fotos: Chris Tonnesen.

GIVE AWAY

Kender du én der lige er, eller skal til at flytte hjemmefra? Har du et mindre madbudget? Eller er du måske selv studerende eller har lige forladt reden? Så vær med i konkurrencen om et eksemplar af bogen !

Du deltager ved at skrive en kommentar om hvorfor det lige er dig der skal vinde i kommentarsporet herunder. Kommentaren skal ramme bloggen senest mandag d.27.8.18. Husk at angive mailadresse, sådan at jeg kan komme i kontakt med vinderen. Vinderen får bogen tilsendt direkte fra forlaget.

VINDEREN ER FUNDET, og har fået besked – TILLYKKE til Sofie !

Du kan smide et ekstra lod i puljen ved at deltage i GIVE AWAY på Instagram også !

 

 

Indlægget er skrevet i samarbejde med Lindhardt og Ringhof.

Anmeldelse: Grøntsagsglæde – salater og grønt tilbehør/ Emma Martiny

Med på bølgen af en række kogebøger hvor grøntsagen spiller hovedrollen, er Emma Martiny klar med Grøntsagsglæde – salater og grønt tilbehør, som udkommer i dag. Emma Martiny, som er livsstilsblogger og madskribent, hvor hun bla har faste madsider i Femina, deler begejstret hvordan hun selv tænker en ret og om det siger hun:

“Når jeg sammensætter et måltid, følger jeg ingen særlig tallerkenmodel. Jeg starter ikke med at vælge, om aftensmaden skal byde på oksekøs, kylling eller tofu, eller om den skal serveres med kartofler, ris eller quinoa. I stedet tænker jeg over smag, konsistens, anretning, mæthed og næring”

Faktisk tror jeg hun rammer hovedet på sømmet i forhold til hvordan mange af os støder panden mod muren i forhold til, at få langt flere grøntsager på vores tallerkner. Vi har i høj grad fået en madkultur med os, hvor vi tænker i kødet først når middagsmaden skal planlægges. Jeg skal da i hvert fald ofte tage mig selv i netop dét, og jeg synes det er noget jeg skal være decideret bevidst om når jeg køber ind og ikke har gennemtænkt hjemmefra hvordan min aftensmad skal tage sig ud. Men jeg øver mig og synes især her i forårs, – og sommersæsonen at det er langt lettere at tænke i grøntsager som hoved elementerne eller eneste spiller i min mad. Her kan Emma klart være med til at inspirere mig i min videre færd, for også jeg har en stor glæde af at spise grøntsager i massevis.

Sommerskål med krebsehaler. Foto: Winnie Methmann

I kogebogen her starter det ud med et afsnit som kaldes en værktøjskasse, hvor der findes opskrifter på dressinger, dips og drys, og idéen med brugen af denne, er at du kan mikse på kryds og tværs. Under en hel del af opskrifterne gives der et bud på hvilken af disse der vil passe godt til den enkelte opskrift. Egentlig ret smart. Noget andet der er smart, er at bogen er inddelt i årstider, sådan at man får det bedste ud af smagsoplevelsen og det bliver lettere at følge årets gang.

På nogle måder er flere af opskrifterne set før, især hvis man som jeg følger en del grøntsagsglade IG´ere og madbloggere, imens der på andre overraskes med tilberedninger jeg i hvert fald ikke selv sådan lige var kommet på. Et eksempel på det er en opskrift på en bygkernesalat med bagte auberginer og bagt radiser – sidstnævnte har aldrig fundet vej ind i min ovn i hvert fald. Men det skal den da klart nu.

Der er få knap så kendte ingredienser med i kogebogen, men umiddelbart vil jeg mene de kan købes i større velassorterede supermarkeder. Du får 100 opskrifter, virkelig fine fotos og en pæn opsat kogebog ved køb af denne.

Grøntsagsglæde – salater og grønt tilbehør, Emma Martiny. Fotograf: Winnie Methmann. Udgivet på Fadl´s Forlag 4.5.2018. Pris 349,95 kr.

Lige nu kan du ovre på Instagram være med i lodtrækningen om dit hele eget eksemplar af Grøntsagsglæde !

Socca med haydari & ristede grøntsager. Foto: Winnie Methmann

Anmeldelsen er blevet til i samarbejde med Fadl´s Forlag.

Anmeldelse: Sæson/Helle Brønnum Carlsen + Louise Beck Brønnum

Sæson

Du kan bladre lidt i kogebogen her

Er der en jeg beundrer indenfor formidling af mad og madkultur, så er det Helle Brønnum Carlsen. Hun skriver artikler så man rent faktisk bliver klogere på emnet, hun skærer ind til kernen og står ikke tilbage for at give sin mening til kende heller. Helles glæde over maden har tydeligvis smittet af på datteren, som også er gået den vej uddannelsesmæssigt og som er medforfatter på bogen, Sæson.

Sæson er en god og præcis titel på denne kogebog, for det er de to damer vil med den, minde os om at lave mad med råvarer der er i sæson. Derfor er den også opbygget i årstiderne med poetiske overskrifter som Forårsfristelser, Sommerens sødme, Efterårets ellevilde elementer og Vinterens velvære. Langt de fleste opskrifter er lette at forstå, ligesom råvarerne for de flestes vedkommende er velkendte, men der bydes også på østers med kalvetatar, kapers og røde løg, summerbuk med hyldeblomst og empanadas med jomfruhummer og ost. Damerne Brønnum bevæger sig om ikke i verdenskøkkenet, men så i hvert fald rundt i både dansk inspirerede opskrifter samt adskillige med inspiration fra det asiatiske og andre fjerne køkkener. Med andre ord, en moderne kogebog.

Hver råvare har en indledende side med informationer og viden som gør kogebogen ekstra anvendelig, og måske især vil være god til den knap så køkkenkyndige. Der er flere argumenter for at spise det som er i sæson, og nogle af dem jeg selv efterlever er, at de oftest er billigst, men især også at de bare smager bedst.

Denne kogebog vil uden tvivl minde dig om at følge årets gang i køkkenet noget mere, og samtidig inspirere til gode måltider med det som netop er i sæson.

Sæson, Helle Brønnum Carlsen og Louise Beck Brønnum. Udgivet d.20.4.2018 på Fadls forlag. Pris: 299,95 kr.

Anmeldelse: Meget mere grønt fra River Cottage

 

Men da jeg begyndte at dyrke flere grøntsager i haven ved River Cottage og eksperimenterede i en lidt mere eksotisk retning (ofte asiatisk inspireret), gik det samtidig op for mig, at jeg i den grad havde undervurderet grønsagernes potentiale til at gøre både mig og min familie sund og glad.

Sådan skriver Hugh Fearnley-Whittingstall bla i sin indledning i kogebogen Meget mere grønt, og forklarer efterfølgende at hans eksperiment med at leve som vegetar i et år, der mundede ud i Grøn hverdagsmad fra River Cottage kogebogen og tv-serien, gav ham lyst til at lege videre med grønsagerne. Det er blevet til 180 opskrifter – ikke alene kødfri, men også fri for både animalske produkter, mælkeprodukter, pasta og brød. Ikke for at være hellig, slår han på, men for at alle, også veganere kan være med.

Der pointeres at man ikke nødvendigvis skal følge opskrifterne slavisk, og at det på ingen måde skal fra holde en fra at lave en af retterne blot fordi man ikke lige har en af grønsagerne. Det er jo sådan set meget rart at blive mindet om, men efterlader alligevel mig med den tanke, at rigtig mange af opskrifterne er temmelig anderledes for en carnivor eller flexitar som jeg selv, og om bogen dermed alligevel bliver for de få?

Ikke at Meget mere grønt ikke inspirerer og at der ikke er mange lækre opskrifter, for det er der. Og noget jeg er begejstret for er noten “Byt ud” under opskrifterne som netop sporer læseren ind på at tænke i andre baner. Ligeså glædes jeg over brugen af mange forskelligartede smagstilsætninger i form af krydderier, krydderurter, eddiker, rosenvand, spiselige (smagfulde) blomster mv, da min erfaring med det vegetariske køkken er at det lige skal krydres/smagstilsættes det ekstra. Noget det med fordel kan bære, og noget der gør at man kan lege med grønsagerne i det uendelige.

Du skal være vild med grønsager for at holde af den her kogebog. Det uanset om du måske i højere grad vælger at bruge den til at hente opskrifter på tilbehør til kød og fisk eller til de vegetarretter du laver indimellem. Til gengæld er jeg sikker på at den vil få de fleste til at prøve nye retter, og især at eksperimentere med ingredienser som vi ikke klassisk bruger på de måder som han gør, især inspireret af det veganske køkken. Måske tror jeg det efter gennemlæsning er noget af det jeg i første omgang tager med mig ud i køkkenet, det at tænke i eks vis nødder som andet end det sprøde og smagfulde tilbehør, men også som noget der giver fyldighed og cremethed. Jeg har da også sat hak ved indtil flere af opskrifterne som skal afprøves, og særligt er jeg meget spændt på at prøve nøddegratin med porre og forårskål, hvor udblødte cashewnødder sammen med bouillon, bløde løg og sennep bliver blendet til en creme der hældes udover grønsagerne. Ser det ikke bare lækkert ud?

Du får opskrifter på alt fra mættende salater, ovnbagte grønsager og supper til et afsnit om rå grønsags serveringer, lidt fermentering og morgenmad. Kogebogen er inddelt i disse kategorier. Selv havde jeg nok gjort mere ud af at nævne eller supplere med noget om årstidens grønsager, især når vi taler om en mand der rent faktisk selv har køkkenhave, og jeg undres noget over at der i en kogebog med så stort et bæredygtigheds-aftryk er vinter, – og sommergrønt blandet i en del af retterne.

Nuvel, du får en virkelig masse spændende opskrifter og som sagt bliver de fleste nok rykket noget i forhold til den vante måde at lave mad på ved at bruge denne kogebog. Uanset om du er kødspiser eller ej. Og sej er han jo ham Hugh, med hans mission om at få os alle sammen til at spise meget mere grønt.

Meget mere grønt fra River Cottage af Hugh Fearnley-Whittingstall er udgivet af Strandberg Publishing og koster 299,95 kr. Fotos: Simon Wheeler.

Anmeldelse: Øl & Mad

“Sanserne pirres i mødet med mad og drikke. For os skal mad og drikke vække sanserne; vi bliver til i mødet med smagen. Den skal både behage og provokere, så vi ikke glemmer, at vi er levende kroppe … Vi har ladet vores sanser bestemme, smagt efter og dvælet ved smagen. Øl handler også om pausen og glæden ved, at tiden står stille”

Sådan skriver de to kokke, skribenten og brygmesteren der sammen står bag kogebogen Øl & Mad i forordet. En kogebog med sort forside, grå ryg og skrift i kobber. En kogebog hvor Colombus Leth står bag de meget smukke billeder og hvor hele den grafiske linje har et maskulint udtryk. En kogebog der virker velkendt uden helt at være det.

Opskrifterne er ikke vanskelige at gå til, og det bliver hurtigt klart for en, at det er hverdagsmad og rar gæstemad der er tale om. Der indgår langt fra øl i selve tilberedningen i alle opskrifterne, og der hvor øllet ikke figurerer på ingrediens listen, ligger det implicit at det er den øl type som opskriften findes under der anbefales til, eller der står noget om matchet i en tekstboks. Sidstnævnte synes jeg fungerer bedst. Det med øl til maden er desværre ikke særlig overbevisende i bogen, og jeg kunne have ønsket mig noget mere om hvorfor lige det match. Ligesom jeg gerne ville være blevet mere overrasket, måske ligefrem provokeret som de selv er inde på i forordet og have tænkt i matches jeg ikke selv allerede gør. Måske er det nyere viden for den som ikke er så vant til at servere øl til maden. I bogen gøres det ved en kort forklaring eller et tip suppleret til de fleste af opskrifterne, og befriende nok ikke i en længere introduktion til selve opskriften som længe har været formen i kogebøger.

En anden rigtig fin ting ved bogen er selve opbygningen, den er simpelthen delt ind efter øl typer, 7 overordnede i alt, som alle indledes med noget om øl typerne, hvilke primære smage øllet har og lidt historik. Det gør selvfølgelig at du finder bage,- og kageopskrifter side om side med simre retter mv, men når øllet er omdrejningspunktet som den er i denne kogebog så giver det rigtig god mening at det er øl typen man slår op under.

Der er i starten et længere afsnit om øl ligesom bogen sluttes af med et kort afsnit om ølbrygning. Alt efter hvor meget læseren i forvejen ved om emnet, er disse mere eller mindre nyttige og interessante. Udover det er der igennem kogebogen det de kalder Min yndlingsøl – en tekst i jeg-form om personens yndlingsøl og særligt i hvilken sammenhæng den drikkes. De indslag forstår jeg ærlig talt ikke …  Måske er det Trine Hahnemann, Stig Jensen, Tore Jørgensen og Bo Jørgensens ønske om at give bogen et personligt præg? Man ved så ikke hvem jeg er, men det er nu også mindre vigtigt.

Det kogebogs skribenterne gerne vil, er at vi ikke blot tænker øllet på frokostbordet, til den amerikanske burger og den vi drikker uden mad til. Ej heller at øl i mad blot er et eller andet kødstykke langtidsbraiseret i øl eller den øl vi bruger til rugbrødsbagning, og det selvom der både er opskrifter med på surdejs rugbrød m.pilsner og braiseret oksekæbe i mørk øl. Men det gør nu ikke spor, for begge dele er jo godt. Og det lykkes dem sådan set ret overbevisende.

Så overbevisende at jeg da har sat stickers ved indtil flere opskrifter og har noteret mig, at jeg bla skal prøve at lave en marinade med juleøl til andelår, koge sveskegrød med en sød øl til trifli, at røre en glasur med enten stout eller trappist øl til en mørk chokoladekage, lave risotto på en frugtøl, eller måske en sur øl, næste gang.

Kogebogen er en oplagt julegave til far (eller mor), der er glad for øl til og i mad. Den er alt i alt ret så fin med tydeligt gennemprøvede opskrifter. Opskrifter der bestemt også inspirerer, men i dem hvor øllet indgår savner jeg at de i højere grad havde bevæget sig længere væk end det klassiske europæiske, primært danske køkken.

Øl & Mad er udgivet af FADL´s forlag og koster 350 kr.

Anmeldelse: 100 Sydfranske Fristelser – à la Provencale

Jeg vil være ærlig og sige at jeg ved modtagelsen af denne kogebog i første omgang tænkte “ej ikke endnu en kogebog med opskrifter fra det franske køkken, og hvad kan denne her som de andre ikke kan?” Men efter at have læst den igennem, nydt de skønne billeder og nu også afprøvet flere af opskrifterne, må jeg bare sige at Emilie Horn Andersen formår at dele sin kærlighed til det provencalske køkken. Hun skriver selv i forordet:

“De simple menukort og enkle retter, jeg har mødt i Provence, har lært mig at sætte pris på det provencalske køkken med dets få ingredienser og intense smage”

Ligesom hun begejstres over den indflydelse det nordafrikanske, italienske og det øvrige franske køkken har haft på egnens retter. Samme begejstring har jeg fået ved at snuse godt og grundigt i Emilies debut kogebog, da jeg stadig har til gode at besøge det sydlige Frankrig.

Bogen er delt ind i retter og byder på alt fra Hors d´Oeuvres og forretter til fisk & skaldyr og pizza & pasta. Opskrifterne er lette at forstå, og ingrediens listen sjældent særlig lang. Det eneste jeg savner er et afsnit om oste og tilbehør til disse og et par desserter. Det havde været en fin finale i en bog der emmer af livs nydelse fra en egn der dyrker de lange måltider der oftest afsluttes med enten ost (og) eller dessert.

For at nævne et par opskrifter byder kogebogen på en virkelig lækker bruchetta m. mozzarella og peberfrugtdip, ikke alene bagte figner, men også bagte blommer m. parmaskinke (den skal så meget prøves netop nu hvor blommerne er i sæson!) og grillede gambas marineret i honning og grape. Emilie har også et par opskrifter i den lette afdeling med indmad i form af kaninlever og kyllingelever, noget vi stort set ikke spiser herhjemme desværre. Hvis jeg kan opdrive kaninlever et sted, så skal jeg klart prøve at lave hendes kaninlevermousse m.druemarmelade, for det lyder bare som en hapser for mig. I afsnittet med pizza,- og pastaopskrifter skiller særligt løgpizza m.oliven sig ud og siger netop noget om egnen der er så berømt for sin pissaladière, og sjovt nok minder mig om den alsaciske tarte flambee.

Det mest interessante ved kogebogen er vel nok afsnittet med omeletter. De kommer i variationer jeg aldrig har smagt, endda aldrig tænkt på, og der er indtil flere af dem der kommer til at komme på mit frokostbord regelmæssigt – f eks omelet m. hvidløg, courgette og revet muskatnød. Omeletterne smager af sol, sommer og sydlige himmelstrøg, ligesom hele kogebogen gør det.

100 sydfranske fristelser – à la provencale af Emilie Horn Andersen udkom d.14.august på Fadl´s forlag og koster ca. 315 kr. Måske lige i den dyre ende, men til gengæld har den potentiale til at ende på kogebogs-hylden som en af klassikerne.

Fotos: Jesper Glyrskov/FADL´s Forlag

GIVE AWAY: Forunderlig mad

En forunderlig kogebog er landet på denne madbloggers skrivebord, og rammer din boghandler i morgen. Hele bogens univers er anderledes, legende, ungdommelig og på flere måder fremmed. Ikke fremmed som fra det mystiske østen, ej heller ingredienser som aldrig er set før og umiddelbart heller ikke madlavnings processer der er langt fra det velkendte. Nej det fremmede er måden den blot 17-årige kogebogs debutant, Katrin Joensen-Næs blander det velkendte og skaber nyt – f eks bager hun snegle med brunkagekrydderi, kommer stegte bananer, kokosmælk og vanilje i bolledejen og så introducerer hun klatter, som dem vi kender fra klatkager, i forskellige udgaver til både morgen, middag og aften.

Katrin, som er halv færing, halv dansk, har arbejdet på to af de bedste restauranter på Færøerne, og har ifølge indledningen, samt de små indledninger til hver opskrift i bogen altid synes godt om at lave mad. Hun har selv udviklet samtlige opskrifter, ligesom hun er fotografen bag billederne i bogen. Det færøske ophav ses nu ikke som sådan i maden, faktisk er der blot en decideret færøsk opskrift med i bogen, og det på Drýlurboller, som så godt nok normalt er et brød. Men det er så heller ikke den unge madentusiasts hensigt, selv udtaler hun:

“Mine opskrifter kan diskuteres, fortolkes, forandres og forbedres efter personlig smag. For mit vedkommende vil jeg være meget tilfreds, hvis min kogebog ikke blot giver læseren et katalog af opskrifter, men kan skabe forundring og give inspiration. Jeg vil gerne skabe mad, der går ud over næring og nydelse, og som overrumpler sanserne”

Bogen udgives af FADL´s forlag, er på 250 sider og koster 349,95 kr. Den udkommer som sagt d.5.5.2017.

OBS: Vinderen er trukket, og der er en kogebog på vej til Camilla Nyegaard – tillykke !

Og Forunderlig mad kan blive din ! Det kan den ved at du skriver en kommentar under indlægget her – en kommentar om hvordan du leger med komponenterne i køkkenet, hvordan du får det sanselige med i både din madlavning og retterne eller måske en kommentar om at du savner det legende, det sanselige i dit køkken.

Kommentaren skal ramme bloggen senest d.14.5.2017. Husk at angive din mailadresse, sådan at jeg kan få fat i vinderen. Vinderen udvælges efter kreativitet.

 

Anmeldelse: Hverdags favoritter

Endnu engang udgiver et forlag en kogebog, hvor madbloggere står bag opskrifterne. Denne gang er der tale om Stinna.dk og JulieBruun.com – et par bloggere jeg ærligt må indrømme jeg slet ikke kendte til, og det på trods af deres tilsyneladende temmelig mange følgere og læsere. Men det skal jo heller ikke være en hemmelighed, at mit omdrejningspunkt på bloggen her ikke er sundhed, sådan som det er det med de to unge damer.

Jeg er heller ikke just målgruppen for deres debut kogebog Hverdags favoritter, som er udkommet på FADL´s forlag d.21.4.2017 og som står i 329,95 kr. Det er jo ikke fordi jeg som sådan ikke spiser sundt, og ikke deler sunde alternativer, sunde retter mv på bloggen, men mine retter har en anden opbygning og jeg en anden tilgang til mine opskrifter. Jeg kan også sige det anderledes: med denne kogebog rammer de ned i en meget stor trend lige nu, hvor retterne ikke alene skal være sunde, de skal også se sunde ud på den virkelig fotogene måde. Instagram mad, om man vil. Og det er ret pænt, ligesom de to unge damer er det. Men hvem er så deres målgruppe? Selv skriver de i bogen at de henvender sig til børnefamilier og folk med en travl hverdag, der gerne vil have sundere mad i deres hverdag, med overskuelige opskrifter. Det får man også med kogebogen her, da opskrifterne virker til at være ret så ligetil. Hvad man ikke får er tips til at skifte ingredienser ud med andre, eller måske ændre på tilberedningen eller andre gode supplerende oplysninger, som jeg synes en gedigen kogebog skal rumme.

Der er ca. 100 opskrifter i bogen, begyndende med morgenmad og afsluttende med sundere søde sager. Et super godt træk, er at de i afsnittet med morgenmad har indtil flere kompot opskrifter med, til at toppe diverse morgenmad med, det glæder en aldrende madblogger som jeg at se, for der er sikkert mange som ikke ved hvor let det er selv at lave.

Der er også et afsnit med dips, snacks og tilbehør med alt fra knækbrød til syltede rødløg med i bogen, som jeg tror kommer især den yngre generation til gavn. Der er som sådan ikke noget nyt, men det er tilbehør som fungerer og som passer til flere af deres øvrige opskrifter. Lige det kunne de med fordel faktisk godt have kommet med en note omkring – hvilket tilbehør er især godt til hvilke opskrifter.

Det er tydeligt at inspirationen bogen igennem kommer fra de mange sundhedsbølger som raw-køkkenet, veganer og vegetar verdenen mv., hvad der er knap så tydeligt er de “to forskellige takes på hverdagsretterne” som forlaget skriver i pressemeddelelsen. Nemlig det at den ene er vegetar, og den anden ikke. I en opskrift ses det tydeligt, og her har de på fineste vis linet to burgere op, en med vegetarbøf og en med en bøf af kød. Jeg havde nok forventet mig mere af den slags, sådan at det især for den kødspisende læser havde været let at finde på et vegetarisk alternativ til sin kødfri(e) dag(e).

Hverdagsmad er hvad du får opskrifter på, og det ses at de på befriende vis ikke forsøger at skabe et anderledes forfinet billede, f eks på billedet af pizzaen, som også ses på forsiden. Den ligner sådan en pizza de fleste får lavet derhjemme, som ikke har hverken en stenovn eller skills på højde med en professionel pizzabager, men som sikkert smager godt alligevel og begejstrer måske især de små i familien.

Selvom jeg indledningsvis skrev, at jeg ikke lige er målgruppen, så har jeg da noteret et par sager jeg skal prøve af, og det er bla cashewspread, som jeg tror kunne være mega flabet i en sandwich f eks samt deres opskrift på daddelcreme som er deres bud på en sundere karamel. Ligesom deres iskaffe opskrift med mandelmælk, minder mig om at det har jeg endnu ikke fået afprøvet. For som med iskaffen er rigtig mange af retterne og opskrifterne som sådan ikke nye, hvis du følger lidt med i madblog-land, på Instagram og i den kogebogsbølge jeg omtalte tidligere. Men det skal ikke hindre den unge børnefamilie, folk med interesse i at skifte nogle af ingredienserne ud med sundere alternativer, hende eller ham, der trænger til ny inspiration mv til at gå ned og købe Hverdags favoritter af Stinna Guldmann Marker og Julie Bruun. Tillykke med debuten, de damer (hvis I altså kender til min blog, og læser med her).

Fotos: Hverdags favoritter/ Stinna Guldmann Marker og Julie Bruun

Anmeldelse: Louisas Madplan

3g2a2671

30 dage, 30 opskrifter, 30 minutter.

Det er i al sin enkelhed det Louisas nye kogebog byder på og lover læseren hvis du følger planen og anvisningen. Louisa har ernæringsberegnet alle retterne, sådan at den opbagte sovs f eks er knap så fed, og har, som det hun er så god til og kendt for, sneget grøntsager ind nær sagt alle vegne. Eksempler på det er half-and-half af nudler og squash kørt igennem en spiralizer, sådan at de ligner nudler/spaghetti i en opskrift med lynstegt svinekød, i en tacos opskrift hvor taco´en er et butternut græskar,  en del forskellige supper samt en gang stegte ris med gulerødder,forårsløg og kinakål. Sidstnævnte er en ret jeg meget snart skal prøve af i Louisas udgave, og en ret der i øvrigt er ret god som reste-ret da man kan få brugt lidt forskelligt grønt. Se bare hvor lækkert en så simpel ret kan tage sig ud, med alt det topping. Mums.

gostart_christonnesen_1330

En anden ret jeg virkelig får lyst til at lave, er Artig fish & chips, en udgave hvor fisken paneres i corn flakes og tilberedes i ovnen og serveres med søde kartoffelfritter, avocadomayo og frisk grønt til. Jeg er jo nød til at købe corn flakes, ene og alene pga den ret nu.

gostart_christonnesen_2429

Retterne i kogebogen er primært vinterretter, men med en udskiftning af tilbehøret f eks kan mange af dem snildt bruges resten af året også. Ligesom rigtig mange af retterne har et pift eller indtil flere elementer fra det asiatiske køkken, uden at være en asiatisk kogebog. For det Louisa gør er at lade sig inspirere af smagene, og blande køkkenerne sådan at de fungerer for den travle (børne-)familie.

louisas-madplan_webEfter et par gennemlæsninger er jeg ikke blevet helt klog på selve idéen med en madplan, men som jeg forstår budskabet, så undgår du f eks madspild hvis du følger madplanen i de 30 dage. Det er så bare ikke helt tydeligt at læse i alle opskrifterne. Men nu er det nok også sådan at de aller fleste vælger at bruge en kogebog som inspiration til maden konkrete dage. Idéen er jo ellers rigtig god, og det er sådan det foregår i min husholdning, ikke på 30 dages basis, men f eks som i kogebogen hvor der på dag 1 er en opskrift på kyllingebryster, og dag 2 på kyllingelår og efterfølgende en opskrift på hjemmelavet hønsebouillon. Her får man brugt en hel kylling, eftersom at opskrifterne i bogen er til 2 personer. Og det er jo smart.

Den oplagte læser er de travle småbørnsforældre, de der ikke vil bruge al for lang tid i køkkenet på at lave sund hverdagsmad og nybegynderen ud i madlavning som får med sig hvordan man kan købe smart ind og bruge ingredienserne i flere retter.

Billederne i bogen er taget af den dygtige Chris Tonnesen, og hans stil fornægter sig ikke og ses f eks ret tydeligt i billedet af Louisa med skålen i hånden. Bogen er udgivet af Lindhardt og Ringhof d.17.februar og har en vejl. udsalgspris på 199,95 kr.

Anmeldelse: Neurogastronomi

neurogastronomi_bogomslag

Foto: Neurogastronomi.com

Er du sådan nørdet omkring madlavning eller ønsker du at få større viden omkring neurogastronomiens værktøjer, så er dette altså bogen for dig. Bogen er skrevet af kokken Rasmus Bredahl og journalist Nikolaj Buchardt, begge Foodies med stort F og mange års erfaring med formidling og konsulentvirksomhed indenfor fødevarer mv. Sprogbruget er let, detaljerigdommen stor, men ikke på den der tørre måde og de 129 sider der gennemgår sensorik – altså sanserne og de fem grundsmage, adfærdspsykologi og rundes af med et afsnit om nudging, næring og neurogastronomi som løftestang til sundere kost, er spændende læsning. En del er viden jeg har i forvejen, men noget af det sat i ny kontekst, og en del er ny viden for sådan en foodie, med lidt mindre f, som jeg.

Neurogastronomi handler i bund og grund om at manipulere hjernen til at opleve et måltid med andre sanser end smags- og lugtesansen.

Bogens sidste del er lidt over 100 sider med opskrifter, hvor Rasmus Bredahl deler ud af tips, viden og erfaring udover selve opskrifterne. Et eksempel er måltidets anatomi hvor han på et par sider viser to forskellige måder at servere samme ret på – en simreret serveret blot med ris, hvor pointen er at der indtager man mest kød, samme simreret, men hvor man kun serverer halvdelen og serverer bagt aubergine samt en appelsinsalat til, og dermed automatisk kommer til at spise mest grønt. Selvsagt grønne retter tilberedt så der er smæk på umami-smagen, og anrettet lækkert. Eksperimenterne er lige til at gøre efter hjemme, både i hverdagen og ved gæstebud. Et afsnit under opskrifts-delen jeg synes er særlig interessant er Værktøjskassen hvor læseren får tips til smagsboostere, vinaigretter og krydderier der alle pirrer sanserne og dermed øger smagsoplevelsen. Meget håndgribeligt når læseren selv skal lege ude i køkkenet.

Man kan sammenligne umami med bassen i et stykke musik. Bassen lægger en dyb bund for de andre instrumenter, og uden den lyder musikken tynd og usammenhængende.

Men for mit vedkommende er det del 1-3 i bogen der er mest interessant, og det ville være på baggrund af de afsnit at jeg ville skaffe mig bogen selv. Det eksemplar jeg har læst og nørdet mig ned i er lånt på biblioteket – noget jeg gerne vil slå et slag for, da mange af os har rækker af kogebøger som vi reelt aldrig bruger, og derfor kan bruge de lånte bøger til at vurdere om de egentlig er noget for os, eller blot til inspiration imens man har bogen hjemme. Særligt er det ret interessant at de sætter læren om adfærdspsykologi ind i en forståelse omkring menneskets måde at opleve måltidet på, spændende fra udseende, duft, tekstur, lyd til omgivelser, rammer, borddækning, service osv. En del ved man måske i forvejen, men ved at gennemgå viden om hvordan mennesket opfatter maden anrettet på den store tallerken i forhold til den mindre, den taktile oplevelse når restuationsgæsten rører ved keramik tallerknen og hvordan lys og lyd påvirker os under en middag, bliver det for mig en samlet viden og på den måde interessant.

Den neurogastronomiske ide minder lidt om alkymien – man forsøger at opfinde guldet ved at prøve sig frem og blande forskellige ingredienser i nøje afmålte mængder, indtil man står med det skinnende ædelmetal i hånden. Men alkymisterne har haft deres storhedstid. De lykkedes ikke, og videnskaben har måttet erkende, at guld ikke kan laves i et laboratorium.

Bogen er til dig der gerne vil dykke lidt ned i aspekterne omkring måltidet og som finder neurogastronomi med dens mange facetter interessante.

Citaterne er alle fra bogen. Indlægget er ikke sponsoreret.

Neurogastronomi – hemmeligheden bag det perfekte måltid, Rasmus Bredahl og Nikolaj Buchardt, udgivet af Fadl´s forlag 2016, fotos af Line Falck, kan købes bla her