Da jeg var ganske ung sendte jeg lange blikke efter de der langbenede piger, og forbandede i det hele taget min højde. Så indtraf voksenalderen og jeg har i mange år ikke skænket min højde spor, lige indtil jeg nu er omgivet af frugttræer nær sagt allevegne … jeg kan jo dårligt nå at plukke dem. På nogle af mine gå, – og sanketure hitter jeg på nødtørftige Storm P. løsninger eller jeg strækker mig så langt mine ditto korte arme overhovedet kan. Det ser sikkert morsomt ud, men den slags bekymrer mig heldigvis heller ikke længere.
Hvad vil jeg med den indledning? Ja, det ved jeg ærlig talt ikke helt. Jo, jeg vil fortælle at jeg den seneste måned har mæsket mig i æbler og pærer, både de vilde af slagsen, men også de forædlede. Da jeg desværre ikke har mulighed for at opbevare dem henover vinteren, så har jeg valgt at spise løs af dem på alle mulige måder.
Jeg har læst flere steder, at når man sanker vild mad i naturen, så oplever mange en slags stress – en stress over at nå at samle imens sæsonen er der. Det kender jeg alt for godt. Sådan har jeg det også med alle de frugter der blot forgår, altså jeg er med på at de også er føde til alskens dyr og at de fungerer som gødning, men de er jo derude i hobetal. Selv der hvor jeg er i praktik hvor der i den gamle have er flere æbletræer, et blommetræ og et pæretræ med de saftigste pærer. Så forleden satte jeg nogle brugere til at plukke æbler og bagte karamelliseret æbletærte til os alle. Tærten introducerede Lone Landmand mig for i sin tid, men opskriften er desværre ikke at finde på hendes blog længere, så jeg måtte jo finde på den selv. Tærterne blev en stor succes.
Således begejstret og inspireret bagte jeg få dage efter en udgave med pærer i stedet for æbler, da jeg var så heldig at møde et pæretræ hvor jeg rent faktisk kunne nå i hvert fald 3 store pærer. Pæretærten er en mindst lige så lækker udgave. Når pærer bages bliver de langt sødere, så tærten er til den meget søde side og jeg foretrækker at den blot serveres som den er. Du kan sagtens erstatte pærer med æbler, hvis du foretrækker det.
OBS: tærten skal bages i en fast tærtebund, og ikke en med løs bund, da den kondenserede mælk vil løbe ud.
Karamelliseret pæretærte:
Mørdej:
2 1/2 dl hvedemel
1 æg
100 g blødt smør
Fyld:
3 store pærer
1/2 tsk stødt ingefær
Saften af 1/2 citron
1 dåse kondenseret mælk
Rør mel med smør og sukker til en ensartet mørdej. Rør ikke for længe, men nok til at den bliver elastisk nok til at kunne rulles ud.
Læg dejen på køl imens du forbereder fyldet.
Tænd ovnen på 175 grader.
Skyl pærerne og dup dem tørre.
Halvér dem, og skær hver halvdel i skiver, skær kernehus og stilke fra. Hold dem samlet hvis du vil lægge dem som på billedet.
Bland ingefær i citronsaften, rør godt rundt.
Bred pære skiverne lidt ud på en tallerken eller lign. og hæld citronsaften udover.
Smør tærteformen med en smule smør og drys et tyndt lag mel i bunden.
Rul dejen ud, så rund som muligt og læg den i tærteformen. Pres kanten fast og skær overflødig dej af kanten.
Læg nu pærerne en halv af gangen på dejen, bred dem ud som en vifte og læg evt endestykker i midten.
Hæld den kondenserede mælk over.
Bag tærten i ca.45 min. til overfladen er let gylden og kanterne er bagte.
I stedet for at krydre pærerne med ingefær, kan du røre en anelse salt i den kondenserede mælk og dermed få saltkaramel over frugten. Bager du tærten med æbler, så vil kardemomme, kanel eller vanilje være gode krydderier.
lacucinanada.com 