Søg

Emneord

konservering

Hyldebærsaft

Nu nærmer sig den koldere tid, og dermed sæson for snue, og der er der ikke meget der er bedre end et glas varm hyldebærsaft til at få varmen på.

Hvis du har brug for lidt ekstra at varme dig på, eller bare fordi det smager hamrende godt, så kom et skvæt god mørk rom i den opvarmede saft.

Og det er lige nu, som i NU du skal ud og plukke de sidstesolmodne bær. Har du ikke mulighed for at koge saften nu, så rip klaserne, skyl bærrene og kom dem i fryseren.

Denne saft er koncentreret, da jeg blander den op med vand, efterhånden som den drikkes.

Hyldebærsaft:

2 æbler

Ca. 500 g hyldebær

1 citron

200 g sukker

Skræl æblerne og skær dem i mindre stykker – uden stilk og kernehus.

Kom bærrene og sukker i en gryde, og lad det simre langsomt i ca.5 minutter.

Skær citronen i både.

Kom æblestykker og citronbåde ved, og giv det et opkog. Lad det simre ved svag varme i ca.10 min.

Sluk for varmen og lad det trække en times tid. Hæld nu saften/massen i et saftklæde og lad det dryppe helt af. Hjælp evt lidt på vej ved at mase klædet lidt.

Hæld på flaske – rengjort, skoldet og steriliseret.

Hvad med at lave en portion hyldebærsuppe ?

Reklamer

Solbærmarmelade

Jovist sæsonen for solbær er ovre, men nu havde jeg én pose fuld i fryseren, som jeg fik i en fin velkomstkurv da jeg flyttede ind i min lejlighed her i Stege, og den tog unødig plads. I dag blev den omsat til en skøn enkel marmelade, uden nogen dikkedarer. Eller det er måske lyv, for jeg har faktisk tilsat geleringspulver. Det er noget jeg sjældent gør når jeg sylter, men det var som om denne marmelade ikke rigtig ville sætte sig, og der er vist noget om at pektinindholdet falder når bær og frugt har været nedfrosset. Så indimellem må man ty til hjælpemidler, sådan er det jo.

Måske har du også solbær i fryseren? Hvis ikke, kan du jo vente til næste år når bærrene hænger solmodne på buskene. I hvert fald vil jeg sige, at sådan et glas hører til blandt mine favoritter.

Solbærmarmelade:

  • 500 g solbær
  • 500 g sukker
  • 1-2 tsk. geleringspulver
  • Atamon eller klar alkohol til at skylle glassene med

Nip bærrene og skyl dem i en si, lad dem dryppe af.

Kom bærrene i en større gryde, og lad dem simre i 5-7 min. under svag varme.

Tilsæt nu sukker, og geleringspulver efter anvisning på posen.

Lad marmeladen koge videre i ca. 10 min. og skum af undervejs.

Kom marmeladen direkte på rengjorte skoldede og skyllede glas, luk til og opbevar mørkt og køligt.

Du kan sagtens koge en marmelade med langt mindre mængde sukker, men da konserveres den knap så godt og skal dels opbevares på køl og dels spises hurtigere.

Mirabellesaft

Det er lige nu de hænger der i hobetal og er modne på den helt rigtige let syrlige og søde måde. De findes over alt i det fri, langs veje, hegn, krat og marker. De kommer i farven rød og gul. Og de smager så guddommeligt godt efter en tur igennem præserverings-møllen på den ene eller den anden facon. Normalt laver jeg marmelade af mirabeller, især af den gule slags, da den får en abrikos-agtig smag, som jeg synes vældig godt om. Men i år har jeg lavet mig en saft. En tyk, nærmest sirup agtig én af slagsen, som jeg forestiller mig vil være rigtig dejlig i drinks også.

Når du har været ude og plukke ca.1,5 kilo gule mirabeller, så går du hjem og skyller dem grundigt, og kommer dem derefter i en tykbundet gryde.

Her hælder du 1,5 kilo sukker over, sætter låg på sned på gryden og lader det simre til blommerne er helt smattede og der dannes saft i gryden. 

Mas evt lidt med en stor grydeske, og hæld så saften i et saftklæde over en ren skål og lad saften dryppe af heri.

Hæld saften på en rengjort og skoldet flaske og opbevar den et køligt og mørkt sted.

Hvis du blot ønsker at drikke saften som saftevand, så blander du blot op med vand til ønsket smag. Ellers prøv at top med mousserende vin, eller mix den i en drink af en slags.

 

Prøv også kombinationen af mirabeller og brombær, det giver en frugtig marmelade med en rigtig lækker konsistens.

Hvidvinsmarinerede vindruer

Senest delte jeg en opskrift på figner der er i sæson netop nu, og vi fortsætter lidt i samme spor i dagens indlæg. Her har jeg marineret vindruer i hvidvin, da jeg havde temmelig mange af de skønne druer der også er i sæson netop nu. Det er super let at lave, også selvom du ikke er sådan en sylte-mormor som jeg.

Vindruerne skal spises forholdsvis hurtigt efter de er kommet på glas, dog skal de have lov at trække og mørne i ca. et døgn. Desto hurtigere de spises efter at være kommet i marinaden, desto mere bid er der i dem. De bliver dog ikke ligesom syltede druer, og har en skøn tekstur. Server druerne til is eller en dessert hvor du synes vindruer passer til. Eller til ost hvor de giver et sødligt og let kraftigt mod,- og medspil til ostene. Brug også gerne lidt af marinaden, eks vis udover en tør fast modnet ost, mums.

Lettest er det at vælge vindruer uden sten, men gå også efter smagen – jeg brugte søde druer, og vil tro at alt for syrlige druer ville skure mod hvidvinens syre. Af hvidvin brugte jeg en rest af en let tør “frikadellevin” som giveren kaldte den, altså ikke nogen luksus vin. Hedvin kan også sagtens bruges, og vil blot give druerne en anden smag. I øvrigt er det en god måde at få brugt en rest vin på, hvis du altså har en sådan.

Hvidvinsmarinerede vindruer:

Der bliver til et 1/2 l glas.

500 g vindruer

2 dl hvidvin

1 dl sukker

+ en sjat klar spiritus eller atamon til at sterilisere syltetøjsglasset/opbevaringsbøtten

Skyl vindruerne og lad dem dryppe tørre.

Halver dem, og skær evt sten ud. (Ja det er et værre pillearbejde, men betragt det som gratis mindfulness og nyd nuet)

Vask syltetøjsglasset grundigt, hæld kogende vand i, luk til og ryst. Hæld vandet ud, og kom en sjat klar spiritus i, luk til og ryst. Hæld spiritussen ud.

Pak nu glasset med de halve druer.

Hæld hvidvinen i en kasserolle og tilsæt sukkeret. Giv et opkog, og lad derefter simre til sukkeret er opløst. Hæld hvidvinslagen over druerne helt til kanten og luk glasset til.

Lad dem som sagt trække i ca.24 timer eller noget længere.

HUSK: tager du af druerne, brug da en helt ren ske, sådan at de resterende ikke mugner.

Langtidsbagte grønne tomater

Som tomatdyrker ved du hvad jeg taler om, når jeg taler om temmelig mange umodne tomater på denne årstid. Sådan var det i vores urbane køkkenhave forrige år, en smule sidste år og nu igen. De hænger der på stilkene nok så fine, men solen glimrer ved sit konstante fravær og de modnes bare ikke. De sidste af dem altså, for nok har vi høstet tomater, men man vil jo også gerne have noget ud af de sidste. Så i opskriften her er der ikke tale om de sorter der udelukkende forbliver grønne, men altså umodne tomater der ikke får sol nok på sensommeren til at modne.

Grønne tomater indeholder alfa-tomatin ligesom andre grøntsager i natskyggefamilien, og er et stof man ifølge fødevarestyrelsen ikke skal indtage i alt for store mængder. Mine smagsløg siger mig også at de er lige lovlig syrlige til at jeg har lyst til det. Men samtidig kan man med fordel bruge denne syrlighed i sin madlavning, eller konservere de grønne tomater og nyde dem som tilbehør hvor det syrlige giver det perfekte modspil. Således har jeg langtidsbagt en omgang forskellige grønne tomater, alle på cherry tomat-størrelse, hvilket er vigtigt, det med størrelsen sådan at de får lige lang tid i ovnen. Har du flere forskellige størrelser, så bag dem i hver deres bradepande, da meget små selvsagt ikke indeholder lige så meget væske som de større.

I princippet kan du bruge lige de friske krydderurter du måtte have lyst, her har jeg valgt lakrids tagetes og esdragon. Det har jeg dels fordi vi har rigtig meget af begge dele i haven, og dels fordi jeg synes det er smage der spiller godt op imod det syrlige. Eks vis forestiller jeg mig at servere dem som tilbehør til en god gang bøf bearnaise, ovnstegt krydret kylling eller der hvor jeg ville servere surt til. Ligeledes vil de være gode i salater sammen med f eks modne tomater.

Hvis du har lyst til at gå den søde vej med dine grønne tomater, så skulle du prøve at grøn tomatmarmelade. Det er en af de marmelader jeg har lavet, der har fået hurtigst ben at gå på.

Langtidsbagte grønne tomater:

Grønne tomater

Olivenolie

Groft salt/middelhavssalt

Et par stængler friske krydderurter

Et par fed hvidløg – desto flere tomater, desto flere hvidløg

Et par sylte,- eller henkogningsglas

_ _ _ _ _

Skyl tomaterne og lad dem dryppe tørre.

Skær dem i halve, og bred dem ud på en bageplade m. bagepapir med skærefladen op ad.

Drys salt og olivenolie udover.

Skyl krydderurterne, og pluk dem i mindre bundter og fordel dem udover tomaterne hist og pist.

Kom dem i en 130 grader varm ovn på rillen lige under midten, og bag dem i ca 2,5-3 timer. Tomaterne er færdige når de er krøllede i kanterne og stort set al saften er ude af dem, sådan næsten som lufttørrede tomater.

Lad dem køle en smule, og kom dem herefter på rengjorte og skoldede sylte,- eller henkogningsglas. Pak dem tæt. Hæld olivenolie over så det dækker tomaterne helt og luk til. Kom ikke hvidløgene og krydderurterne ved – dog gør det ikke spor at lidt af dem hænger ved nogle af tomaterne.

Opbevar dem på køl, eller mørkt og køligt.

Du kan få de umodne tomater til at modne noget mere ved at plukke dem og lægge dem sammen med f eks et par æbler på et fad. Dog bliver smagen slet ikke lige så kraftig som tomater dyrket på friland eller i drivhus. Husk at vend dem indimellem og hold øje med om de rådner.

Salt-syltede lime

Til mange Marrokanske retter anvender man syltede, eller saltede, citroner, eks vis i en sammenkogt ret. Saltet gør at bitterstofferne trækkes ud, og efterlader citronerne med en meget frisk, og noget blidere citrussmag. Jeg har ikke tidligere syltet lime, men da jeg lå inde med en del, fik jeg lyst til at prøve at sylte dem. Jeg forestiller mig at de vil gå fint til både fisk og kylling, og måske vil kunne anvendes i en form for marinade?!

Normalt bruger man ikke det egentlige hvide og pulp-agtige kød, når man anvender de syltede citrusfrugter, men jeg synes ærlig talt at det er synd og skam, og anvender hele frugten rask væk.

Det er super nemt, at sylte citrusfrugter – der anvendes ikke kogegrej eller særlig mange remedier, og så kan man jo nyde glasset inden man tager hul på det! Citrusfrugterne skal stå i et par måneder, eller indtil det hvide er helt klart. Husk at skyl citrusfrugterne inden brug! Man kan også komme diverse smagsgivere i glasset, eks vis laurbærblade, chili og peberkorn, men jeg synes egentlig at de er mest til pynt, da jeg synes at det er saltet det gør arbejdet.

Opskriften kan anvendes til både citroner og lime.

Opskrift – 2 mellemstore sylteglas:

  • 6-7 økologiske lime
  • 1 økologisk citron
  • 3 store spiseskeer sydesalt pr.glas
  • 1 spiseske lys rørsukker pr.glas
  • Et skvat god olivenolie pr.glas
  • Kogende vand
  1. Rengør syltetøjsglassene. Hæld kogt vand i dem, og i låget.
  2. Skyl citrusfrugterne, og tør dem. Skær dem i både.
  3. Vend bådene i en skål med sukker og salt, mas det godt ind i frugterne.
  4. Kom citrusbådene i de rene, skoldede glas, og hæld et skvat olivenolie udover dem.
  5. Fyld op til kanten med kogende vand.
  6. Skru straks låget på, og lad dem stå i ca.2 måneder.

Blog på WordPress.com.

Up ↑