Sødskærmssalt – Sweet Cicely Salt

 

RECIPE IN ENGLISH BELOW.

Sødskærm, eller spansk kørvel som den også kaldes har en sødlig smag af anis, lakrids og fennikel og så dufter den tydeligt af anis – et godt trick når du på din sanketur er på udkig efter sødskærm, for den kan forveksles med bla skarntyde som jo er giftig. Er du i tvivl, så pluk et blad og nulr det mellem fingrene, dufter det af anis, så har du fået jackpot.  Lige nu er de især gode fordi bladene er lysegrønne og friske, senere på sæsonen nøjes jeg med at plukke de små topskud. Både stængler og blade er spiselige, ligesom blomsterne er når de sætter i blomst og endelig kan frøene også bruges som krydderi. Du kan lave en smagsinfusion af bladene, og tilføre den i eksempelvis en sauce eller en cocktail, mest velkendt er sødskærm nok i brændevin. Men prøv dig frem.

Der er efterhånden en del hjælp at hente hvis du er i tvivl om du har fundet den rette vilde mad, eller du ikke ved hvad du skal gå efter. Et let format er apps da man jo har dem lige ved hånden, læs her mine tips til 3 brugbare apps.

I meget af det jeg har læst om brugen af sødskærm er det ofte i det søde køkken, eller som nævnt tidligere i brændevin. Selv er jeg ikke så begejstret for lakridssmag i desserter, chokolade mv, men synes derimod den går excellent sammen med svinekød og der hvor man bruger varme krydderier, eksempelvis i simreretter hvor anisen lige bryder med det fede og det dybe. Jeg har ikke brugt sødskærm særlig meget i min madlavning og mest i frisk tilstand – hvor du i øvrigt også får mest smag, men nu hvor jeg har meget let tilgang til den, tænkte jeg at man da måtte kunne lave en kryddersalt. Salten får, udover en mageløs lysegrønne farve, en tydelig smag af anis og vil kunne bruges til mange ting. Det er virkelig let at lave og er et lille hyggeligt projekt man sagtens kan have børnene med til også.

På billedet herover ser du saltet inden det er tørret, her vil det være vådt og det er vigtigt at det tørrer fuldstændig inden du kommer det i en lufttæt beholder, sådan at det ikke mugner. Opskriften er vejledende da det beror på hvor kraftig en smag bladene har og hvor meget du ønsker anissmagen træder igennem. Prøv dig evt frem med en mindre portion først. Jeg har brugt helt almindelig groft husholdningssalt som fungerer fint, men du kan også vælge at bruge flagesalt, det har jeg flere gange brugt til at lave kryddersalt med og det er særlig egnet til at drysse på maden.

SØDSKÆRMSSALT:

1 dl groft salt

Ca. 1 stor håndfuld sødskærm stængler

Skyl stængler og slyng dem tørre.

Kom salt og stængler i en blender eller en minihakker.

Blend/kværn til stænglerne er meget fintdelte og blander sig med saltet. Det er nu en våd masse da planten udskiller en del væske.

Bred massen ud på bagepapir på en bageplade – så tyndt som muligt et lag.

Tør nu saltet i ovnen på 50 grader.

Det skal være knasende tørt. Det tager nogle timer.

Lad saltet køle af og kom det i en lufttæt beholder.

Saltet holder jo på det nærmeste uendeligt, men mister med tid noget af smagen.

Hvis du synes saltet er for groft/har for mange større klumper efter tørring, så kør det i blenderen en gang mere.

SWEET CICELY SALT:

1 dl coarse salt

One large handful Sweet Cicely stems

Rinse the stems and swirl them dry. Blend the stems and salt in a blender or a mini mixer until well mixed. The salt should be a wet homogeneous mass.

The salt is now a wet homogeneous mass.

Place the mass on a baking tray covered with baking paper, spread the mass into a thin layer.

Dry the salt in the oven 50’C for 2-3 hours or until completely dry.

Keep the salt in bags or an airtight container.

The recipe is indicative as it depends on the intensity of the Sweet Cicely and how intens you want the flavor of anise.

Se også opskriften på ramsløgssalt !

Ramsløgssalt

 

Prøv lige at se, en nærmest jomfruelig klorofyl-grøn farve! 

Det skal slet ikke handle om Covid-19 lockdown dette indlæg. Og så alligevel lidt. For i skrivende stund hører jeg i radioen, at politiet ser sig nødsaget at finde bødehæftet frem for at få folk til at følge påbuddet om ikke at færdes mange samme sted. Det er vist nok mest i de større byer, hvor der er knap så mange grønne oaser til de mange byboere, for det er slet ikke et problem hernede i vandkants Danmark. Det er jeg meget taknemmelig for generelt, men især i disse tider – for jeg kan slet ikke fungere hvis ikke jeg kan komme ud og gå mine ture. Da slet ikke nu vejret er så gudsbenådet.

Det benyttede jeg mig af i går, hvor jeg nærmest var ene om at gå langs med volden her i Stege. Især var jeg ene om at have sankekurven over armen og stå med bagdelen opad. For jeg skulle nemlig plukke ramsløg.  Jeg håber uanset hvor i landet du bor, at du kan finde et sted at plukke ramsløg lige nu. De smager friskt, saftigt og er endnu ikke alt for harske. Så pluk, pluk, pluk !

Du kan bruge ramsløg til meget, noget hvor du vil tilføre en frisk hvidløgssmag. I mit køkken er den kommet for at blive og særligt ramsløgpestoramsløgsmør og ramsløgssalt er blevet ret så faste elementer i sæsonen. Da jeg forleden tænkte over hvad jeg skulle kreere med ramsløg i år, gik det op for mig at jeg ikke har delt min opskrift på kryddersalt med ramsløg her på bloggen. Så den får I selvfølgelig her.

RAMSLØGSSALT:

1 dl groft salt

Ca. 20 ramsløgsblade

Målene er vejledende, for det beror af lidt forskelligt: hvor kraftig en smag du ønsker, hvor store bladene er og hvor meget styrke der er i dem. Nu hvor de stadig er forholdsvis unge er de stærke/skarpe, senere på sæsonen bliver de let harske. Men prøv dig frem.

Skyl bladene og slyng dem tørre.

Kom salt og groft revne ramsløgsblade i en blender eller en minihakker.

Blend/kværn til bladene er meget fintdelte og blander sig med saltet. Det er nu en våd masse da ramsløgene udskiller en del væske.

Bred massen ud på bagepapir på en bageplade – så tyndt som muligt et lag.

Tør nu saltet i ovnen på 50 grader.

Det skal være knasende tørt, for ellers risikerer du at saltet mugner. Det tager nogle timer.

Lad saltet køle af og kom det i en lufttæt beholder.

Saltet holder jo på det nærmeste uendeligt, men mister med tid noget af smagen. Men det kan snildt holde sig godt til næste års ramsløgssæson – så mit bedste råd: lav rigeligt. Man kan jo altid forære en lille bøtte væk også.

 Herover ser du saltet inden det kom i ovnen. Rør rundt i det undervejs, sådan at det bliver fordelt og derved har nemmere ved at tørre.

MadbloggerUdfordringen#13: Sommermenu

Denne gang er der lagt op til at samarbejdet er den reelle udfordring i MadbloggerUdfordringen, men for mig viste det sig at være det benspænd vi fik af Spis & Vis og Lykkes Lækkerier, nemlig mælkebøtte der gav mig de største kvaler …

Måske tænker du at den da ellers er let, især at finde men også at bruge i køkkenet. Og det er den måske også hvis man er haveejer eller bor på landet. Eller måske er den knap så udbredt alle vegne længere, for min makker Christina har også haft sine kvaler, og hun bor i hus og have. Jeg lagde ellers godt ud med at researche på mælkebøtten, og fik bla en idé til at jeg ville frittere selve blomsterne, ligesom man gør det med hyldeblomst skærme, blot ikke i en sød udgave, men som en krydret appetizer som skulle serveres til en aperitif. Det var i hvert fald sådan Noter fra køkkenet og haven og jeg havde planlagt det. Men den må du tænke dig til, for på min jagt efter mælkebøtter var de enten afblomstrede eller også stod de langs med gangstier hvor hundene besørger, og dem havde jeg ærlig talt ikke lyst til at komme i sanke-kurven. I det hele taget kan det være lidt af en udfordring sådan at fouragere i naturen, og jeg savnede da f eks også en stige da jeg bestemte mig for at samle hyldeblomster oppe ved Utterslevmose. Men mest af alt synes jeg det er en dejlig måde at komme ud i (by-) naturen på, og jeg finder enorm fred i krop og sind når jeg går der og spejder i trætoppe, krat og eng.

Med en uddannet kok, reklamefotograf, madstylist og opskriftsudvikler som makker, er der jo selvsagt forskel på vores billeder, men som makker kunne jeg ikke ønske mig bedre. Godt nok valgte vi ikke at mødes, Christina og jeg, da vi bor på hver vores ø og begge har været noget udfordrede på bla tid. Men vi har udvekslet mails i massevis, startende med brainstorms en masse som endte i noget ret konkret. En sjov proces for sådan nogle som os, der jo for det meste arbejder solo, i hvert fald når det kommer til indlæg på bloggen. Måske fordi vi ikke mødtes, og måske fordi vi som sådan har arbejdet hver især med elementer til den samlede menu, har vi overhovedet ikke været uenige eller haft svært ved at nærme os hinanden. Måske fordi vi har en ret ensartet tilgang til overskriften, og fordi vi hurtigt blev enige om at der skulle være et overflåd af spiselige blomster, urter og grønne sager i vores sommermenu da vi begge har adgang til en køkkenhave. Det havde selvfølgelig udfordret os det ekstra at mødes om selve madlavningen, men jeg synes vi har løst opgaven på bedste måde ud fra de vilkår og omstændigheder der har været. Personligt kunne jeg godt have valgt at udfordre mig selv i forhold til det tekniske, og det var egentlig også min oprindelige tanke. Men helbredet vil det ikke altid som jeg vil det, så jeg har trøstet mig selv undervejs med at en sommer menu vel heller ikke skal blive alt for avanceret i forhold til at de fleste skal kunne være med.

Vi har sammensat en menu som vi tænker vil være ideel (delvist) at tilberede under åben himmel og som vi ser for os indtaget på terassen eller i gårdhaven. Ligesom de af retterne der kræver forberedelse kan laves på en regnvejrsdag, eller når man får for meget af solen. Vi har valgt at arbejde med hovedingredienserne : makrel og stikkelsbær, og derudover mælkebøtte som vi som bekendt fik som benspænd. Mælkebøtten inspirerede os til at gå all in på spiselige blomster. Vi har leget med røg, nye spæde sager fra køkkenhaven, makrel som er i sæson, og som med dens fedme egner sig virkelig godt til at blive røget og det noget oversete bær: stikkelsbær, fordi vi synes det med dets syrlighed kan noget andet end de mere traditionelle bær.

En notesbog fra haven og køkkenet + La Cucina Nada´s SOMMERMENU lyder som følgende:

Aperitif:

Stikkelsbærsaft toppet med cremant m. hyldeblomst sukker på kanten af glasset

&

Hjemmelavet, mælkebøtterøget friskost med rugbrødssalt på vilde urter og spiselige blomster, samt kirsebærbalsamico

Hovedret:

Varmrøgede makreller og mormor-rødbedesalat med peberrods-dyner

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster

Kryddersalt m. tørrede spiselige blomster

Dessert:

Stikkelsbærgrød m. piskefløde

Aperitif: stikkelsbærsaft toppet med cremant m. hyldeblomst sukker på kanten af glasset & hjemmelavet, mælkebøtterøget friskost med rugbrødssalt på vilde urter og spiselige blomster, samt kirsebærbalsamico.

Stikkelsbærsaft toppet med cremant og med hyldeblomst sukker på kanten af glasset:

Hyldeblomst sukker:

Ca. 6 hyldeblomstskærme

Ca. 1 dl sukker

Se skærmene efter for insekter, og læg dem evt i en skål med vand. Lad skærmene dryppe tørre

Rib blomsterne af skærmene, undgå stilke da de hverken er kønne i sukkeret, men også gør det bittert. Bred dem ud på opsugende papir, eks vis avis og bland med sukkeret.

Du kan vælge at blende sukkeret fint, da smager hyldeblomsten kraftigere igennem, eller lade den være grov som på mine billeder. Jeg valgte mest den grove for syns skyld, sådan at man kan se blomsterne.

Sukkeret er med til at præservere blomsterne, så hvis den er tør når du kommer den på glas eller i skål med låg, så kan den i princippet holde evigt, men mister noget af smagen over tid.

Brug ellers hyldeblomst sukker på pandekager, over sommerens bær, på morgenmaden mv.

Umiddelbart inden servering breder du noget af sukkeret ud på en tallerken, på en anden tallerken fylder du en smule vand. Dyp nu glassene først i vandet, dernæst i sukkeret sådan at de får en fin lille sukkerkant.

Hæld dernæst 1/3, eller 1/4 stikkelsbærsaft i glassene og top med cremant.

Stil evt flaskerne på bordet, sådan at man kan lave sig en ekstra drink.

Har du stikkelsbærsaft tilovers, da kan du evt blande det op med vand og nyde som saftevand.

 

Hovedret: varmrøgede makreller og mormor-rødbedesalat med peberrods-dyner.

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster

Kryddersalt m. tørrede spiselige blomster

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster:

Lav kryddersaltet et par dage inden du bager brødet. Du laver det sådan her:

Pluk spiselige blomster, jeg valgte en blanding af røde roser, blå kornblomster, gule morgenfruer og mælkebøtter. Pluk blomsterbladene af og bred dem ud på en avis på f eks en bradepande eller lign. Stil den tørt et par dage til bladene er helt tørre. Alternativt kan du i velassorterede grønthandlere og hos Mill & Mortar (samt mange steder i syd europa)købe dig til tørrede spiselige blomster.

Bland nu de tørrede blomsterblade med flagesalt, og opbevar det i en bøtte med tætsluttende låg.

Vælg gerne flere forskellige slags krydderurter; timian, rosmarin, olivenurt eller nøjes med en slags. De plukkes blot enkeltvist af når de skal på brødet.

Fougasse er det provencalske svar på focaccia, og bages med forskellige toppings som friske eller tørrede tomater, fennikelfrø, oliven, friske krydderurter mv. Det er derudover kendt på sit udseende med huller, eller vinduer om du vil.

Fougasse:

– 1 stk.-

15 g gær

3 dl vand

500 g hvedemel type 00

1/2 spsk groft salt

3 spsk olivenolie + et par dryp på brødet inden bagning

Ca. en håndfuld kryddersalt m. tørrede blomster + en smule friske krydderurter

Opløs gæren i lunkent vand og hæld olien ved.

Tilsæt ca. halvdelen af melet, og rør dejen sammen. Kom salt ved, og ælt nu resten af melet ind i dejen. Ælt dejen til den er smidig, elastisk og blød.

Pensl en hæveskål med en smule olivenolie, rul dejen heri, sådan at den dækkes af olien, og lad den hæve heri i min. 1 time, gerne længere.

Når dejen skal bages tændes ovnen på 220 grader, og den stænkes med vand på alle siderne.

Dejen slås ned, og rulles eller strækkes ud til en elipseform. Dæk nu dejen med et fugtigt klæde, sådan at den mister sin elasticitet.

Læg den på en smurt bageplade, drysset let med mel, og klip huller – jeg klippede et par stykker på tværs og nogle lidt mindre der mødes på midten. Du kan også klippe på skrå sådan at det ligner et blad.

Kom nu kryddersalt og friske krydderurter på brødet, tryk blidt urterne ned i dejen.

Pensl evt brødet med en æggeblomme rørt op med en smule vand el.olivenolie.

Bag brødet i ca. 20-25 min. til det lyder hult, og er let gyldent. Stænk gerne med vand undervejs i bagningen.

Lad brødet køle en smule inden det serveres.

Måske den observante læser har bemærket at stikkelsbærsaften er rød, hvor grøden er grøn? Det skyldes såmænd blot at jeg kogte saften på røde stikkelsbær, desværre ikke af egen avl, men det var til gengæld de grønne stikkelsbær jeg kogte grøden på.

Dessert: stikkelsbærgrød m. piskefløde

Stikkelsbærgrød:

– En skål fuld, nok til ca. 4-6 pers.-

600 g stikkelsbær

2 dl vand

1/2 vaniljestang

3 dl sukker

Maizena

+ piskefløde v. servering

Nip bærrene og skær evt stilke og ender fra m en lille urtekniv. Kom dem i en gryde.

Skær vaniljestangen op på langs, og skrab kornene ud. Kom dem og stangen ved stikkelsbærrene sammen med sukker og vand. Giv det et opkog, skum af undervejs. Lad bærrene simre ved svag varme i 15 min.

Rør nu 2 spsk maizena op med 1/2 dl vand, og kom lidt af blandingen i grøden imens den småkoger til grøden tykner. Den tykner yderligere noget ved afkøling. Fisk vaniljestangen op, og hæld grøden i den skål du vil servere den i. Dæk med husholdningsfilm og lad den køle helt før servering.

Server med kold piskefløde, eller evt en kugle vaniljeis på.

Håber menuen må smage dig vel og at sommeren gør dig godt!

 

Fotos: La Cucina Nada og Noter fra køkkenet og haven.

Præservering: langtidsbagte tomater

langtidsbagte tomaterLaCucinaNada

Lige nu hvor tomaterne topper er det bare om at lave godt sager ud af dem, og udnytte deres fulde sødme og lette syre. En let, og ekstrem lækker måde er at langtidsbage dem. Brug evt lidt forskellige små tomater, og tænk i smagsvariation og forskellige farver. Jeg har brugt blomme,- cherry og vilde tomater i røde, grønne, violette og gule farver. Det eneste minus er at det er lidt af en energirøver, da de skal bage i 5 timer, men tænk evt i at lave dem når du alligevel har gang i ovnen, eller før eller efter brug af ovnen.

Processen er meget lige til:

Skyl og tør tomaterne. Skær dem i halve og bred dem ud i en bradepande beklædt med bagepapir.

Riv et par hvidløgsfed henover.

Dryp med olivenolie så det dækker let.

Krydr med en god kryddersalt, jeg brugte den med salvie og morgenfrue samt en skefuld sukker – det fremhæver sødmen i tomaterne.

Riv evt skallen af en usprøjtet citron henover også.

Bag nu tomaterne nederst i ovnen v.100 grader i 5 timer.

Hæld dem på steriliserede glas, og dæk med olivenolie.

 

De langtidsbagte tomater holder i nogle uger, husk at stik ren bestik ned i glasset når du tager af dem!


Server eks vis tomaterne i salat, til tapas, sammen med grillet kød eller evt i en burger.

Kom sommeren på glas og i krukker

Nu skriver vi ifølge kalenderen efterår fra i dag. Mange synes det er en trist årstid, en årstid hvor vi siger farvel til sommeren og en årstid hvor naturen langsomt går i forfald. Og det gør den jo egentlig også, bladene visner hen, farverne går fra grøn, til rød og gul. Personligt holder jeg meget af efteråret, særligt den første tid i september og oktober. Måske fordi jeg har fødselsdag? Men også fordi jeg elsker det farvespil naturen byder på, sågar her på stenbroen.

Men noget af al det der lige nu stadig blomstrer, men er ved at nærme sig udgangen af deres blomstringstid er krydderurterne. I år har jeg en særlig stor samling i min vindueskarm, og det gør mig noget trist at jeg snart ikke kan plukke løs længere … Men så kan man jo heldigvis lave kryddersalt! På den måde bevarer man aromaen fra krydderurterne, og kan få et snert af sommer i sin mad igennem efteråret og vinteren.

Kryddersalt er virkelig let at lave. Det kræver en en god grov salt, eller en uraffineret fin salt, ikke flagesalt. Nogle, eller en slags krydderurt. En blender med hakkefunktion. Og så mulighed for at lade det tørre. Det kan man enten gøre i solen et par dage, indendøre – hvis man har mulighed for at lade det stå ugeneret eller i en ovn.

Jeg kommer min kryddersalt på glas, og lader det stå mørkt. Små fine dåser vil være helt ideelt. Man kan også forære lidt af det væk – det skal nok vække glade hos en madglad ven eller to.

Når man sammensætter sin kryddersalt, kan man jo tænke lidt i hvad man ønsker at bruge den til: Fisk, det asiatiske køkken, en god kylling mv. og hvordan man kan lide at krydre maden. Her er et bud på tre forskellige slags:

Kryddersalt m.rosmarin og citron:

  • 2 dl uraffineret atlanterhavssalt
  • Ca. 1 dl rosmarin kviste (kvistene tages af stænglen)
  • Skallen af to økologiske citroner

Chili kryddersalt:

  • 1 dl uraffineret atlanterhavssalt
  • 1 tørret mellemstor chili
  • 1 lille håndfuld sesamsalt

Karrysalt:

  • 2 dl uraffineret atlanterhavssalt
  • 1 bdt karry (en krydderurt der dufter afsindig meget af karry, den smager noget mindre af karry)
  1. Pluk blade eller kviste af stænglerne. Kom dem i en blender eller hakkefunktionen til en stavblender.
  2. Blend med salt. Giv det evt et lille ryst undervejs.
  3. Bred saltet ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Nulr det evt lidt hvis der er klumper.
  4. Tør i ovnen ved 50 grader i 4-5 timer.
  5. Lad det evt stå i ovnen natten over – på den måde sikrer du at det er tørret.
  6. Kom på rengjorte glas eller dåser.

Du kan også lave kryddersalt ved blot at tilsætte tørrede krydderurter, og som her spiselige blomster. Det kræver dog at urten kan tørre op alene ved at blive hængt til tørre. Se her hvordan jeg har lavet en salvie-morgenfruesalt: http://denurbanehave.com/2014/08/01/praeservering-kryddersalt/

salvie-morgenfruesalt/DenUrbaneHave

En anden måde at få sommer på tallerknen i vinterhalvåret er, at konservere frugt, grønt og bær. En meget let måde at konservere på, er at henkoge. Forleden gentog jeg succesen fra sidste år, og henkogte nogle glas med disse smukke tomater:

Dét er simpelthen en udsøgt fornøjelse at åbne et sådan glas en råkold, mørk og sludfuld vinteraften! Jeg foretrækker at varme det i en gryde, smage til og servere det til en gang frisk pasta. Bum.

Her hengemt i mit lille forrådskammer

For et stykke tid siden forsøgte jeg mig ud i, at sylte selleri – og det lykkedes vældig godt! De går fortrinligt i selskab med svinekød, en god kalvesteg eller som tilbehør til ostebordet. Og apropos ostebord, her passer den sur-søde blommekompot ovenud godt til, opskriften finder du i samme indlæg. Dem deltager jeg i øvrigt med i “Ukens Utfordring” på Matbloggsentralen, og du kan bidrage med din stemme fra på fredag.

Har du en yndlingsmetode til at bevare sommerens mange skatte på? 

Eller er du måske læseren der gode erfaringer med at tørre dine krydderurter?

Lad endelig høre fra dig!