Friske krydderurter

Friske krydderurter der skal stå ude henover sommeren skal efter min erfaring som ByBonde med Den Urbane Have have en vis modstandskraft, da sommervejret jo byder på lidt af hvert på disse breddegrader. I vores køkkenhave, som er bygget op af plantekasser, en krydderurte-reol og efterhånden en hulens masse krukker i alskens størrelser, planter vi nu primært krydderurter i krukkerne. Det gør vi af flere årsager; flere af dem er ret så invasive, hvor f eks mynte og salvie har det med at overtage næringen og pladsen for de andre planter. De opfører sig forskelligt, forstået sådan at planter trives bedre med bestemte andre planter. Uden at skulle forklare det for gartner-teknisk, så skræmmer duften af nogle af dem utøj væk og de tiltrækker forskellige nyttedyr. Ligesom andre krydderurter egner sig godt til at stå på række, f eks persille, purløg og dild og derfor er gode at sætte i plantekasser hvor vi i hvert fald gerne vil kunne overskue hvilke planter der er i de enkelte plantekasser.

De allerbedste, og dermed stærkeste krydderurter får du ved enten at forspire dem selv eller købe dem på planteskolerne. Det betyder ikke at man ikke kan få de små krydderurter fra supermarkederne til at gro udendørs, men det kræver lidt tålmodighed og gode vækstbetingelser. Det man gør, er at prikle dem ud – f eks kan man med persille se hvordan de små kimplanter slås om den trange plads i den lille plastpotte, og her deler man de små planter lige så forsigtigt og sætter dem ud. Eller man potter dem om i flere mindre potter.

Man kan sige at det er som med andre valg, hvad man bestemmer sig for med sine krydderurter til altanen, haven, gårdhaven, køkkenhaven mv. Har man knap så meget tålmodighed, eller er man måske kommet lidt sent i gang, så vil jeg anbefale at man køber sine krydderurter på planteskole. For det kræver altså også plads til at forspire, og det tager selvsagt lidt tid for en plante at udvikle sig fra frø til en egentlig krydderurt. Men det er skægt at følge processen, og udvalget af frø, også til krydderurter, er langt større end udvalget af reelle krydderurter. I hvert fald på langt de fleste planteskoler. Så vil man gerne dyrke nogle lidt særlige sorter, eller en sort i en særlig variant, så er det oftest som frø man finder dem.

Denne sæson har vi det største udvalg af friske krydderurter vi har haft i de år vi nu har haft en fælles have i gården, og det er langt lettere at få vores naboer til at høste af dem, end det er med en del af grøntsagerne. Ligesom krydderurter også er en hel del lettere at passe end mange af grøntsagerne, så vil man lave en grøn spiselige have flere skal bruge, så vil jeg anbefale man starter med en krydderurtehave. Måske suppleret med forskellige spiselige blomster. Det er let at gå til, for selv den mest grøntsagsforskrækkede, for by mennesket der ikke kan kende forskel på en kartoffelplante og kruspersille og så giver de et langt større udbytte i forhold til den plads de kræver.

 

Krydderurterne flytter ind i Den Urbane Have.

En af årsagerne til at vi har så stort et udbud i år, er at vi har indgået et samarbejde med Growing Home hvor vi bla afprøver nogle af deres testplanter, sådan at de får noget feedback inden de kommer i handlen. Growing Home dyrker deres krydderurter og salater på friland, bla for at gøre planterne modstandsdygtige og de bruger ikke sprøjtegifte. Desuden kommer deres krydderurter i ret så store potter, hvilket også er med til at give dem saft og kraft. Growing Home har udover det klassiske udvalg, indtil flere lidt anderledes sorter, f eks Cola Malurt,  Perberurt og Vietnamesisk koriander. Du kan købe deres krydderurter, bærbuske og skønne salater på planteskoler og i Bauhaus, se listen over forhandlere her

Svampeurt.

En af de testplanter vi har i haven er en Svampeurt som er en helt vidunderlig krydderurt – den smager af ja, svampe og kan virkelig tilføre en varm ret noget umami, ligesom jeg har testet den finthakket i dressing hvor den fungerer rigtig godt. Udover den, har jeg kastet min kærlighed på deres Orange mynte, som tilfører et glas isvand smag så det siger spar to. Og så er der Olivenurten, som jeg har haft tidligere fra en anden producent, men som ikke smagte af nær så meget som den her. Den egner sig ikke umiddelbart til opvarmning, men er virkelig lækker finhakket der hvor du synes der skal tilsættes lidt olivensmag. Derudover har vi fået den smukkeste opstammede basilikum, som desværre ikke egner sig til at stå ude, men som ville være prægtig i et drivhus ! Den har fået plads i min windowfarm sammen med et par tomatplanter og en anden basilikum, og ligner næsten en stueplante. Growing Home arbejder på at den kommer i handlen næste år, også som en ikke-opstammet sådan at den kan komme ud i haver rundt om i landet.

Opstammet basilikum.

Der kommer uden tvivl en opskrift eller to her på bloggen med nogle af de mange velduftende og velsmagende krydderurter henover sommeren, så læs endelig med.

Indlægget her er udgivet i samarbejde med Growing Home.

Reklamer

Formering af krydderurter

I skrivende stund varsler DMI reel vinter med lave grader, sne og kulde, men det skal ikke afholde dig fra at påbegynde den kommende sæson af friske krydderurter. Om du dyrker dem i din vindueskarm henover sommeren eller har mulighed for at have dem udendørs, det kommer ud på ét i forhold til at det er NU du skal i gang.
Du kan vælge at så dine krydderurter helt fra start, det skriver jeg snart et indlæg om, men hvis du er utålmodig og vil i gang nu, så vil jeg anbefale dig at bruge ret friske frø til det formål. Min erfaring siger mig, at netop med frø af krydderurter, skal de ikke have for mange hengemte sæsoner bag sig. Desuden er et godt tip, at hvis du kan få frø fra en der har kendt til moderplanten og kender til dens levedygtighed, så er det værd at gå efter.

Stiklingeformering

Og apropos moderplanten, så er en anden måde at dyrke nye krydderurteplanter på, at tage stiklinger fra en oprindelig plante. Her tager man selvsagt fra en rask levedygtig plante. Spørg hos dem du kender der har friske krydderurter stående om du må tage en stikling eller to. De der har rosmarin, timian og andre kulde-modstandsdygtige krydderurter udendørs har ofte alt rigeligt, og vil med garanti gerne dele lidt ud. Jeg spørger nogle gange hos de der dyrker fælleshaver og byhaver også, og har aldrig fået nej. Det kan også være at du selv har en krydderurt som du har lyst til at lave flere planter af, måske til glæde for andre?

Tager man stiklinger fra en plante der står udendørs skal man være opmærksom på, at der opstår et sår hos både moderplanten og stiklingen og dermed risikerer svampesygdomme. Dette kan du imødekomme ved at afløve stiklingen, samt når den skal plantes i jord, sørge for at det er en porøs og luftig jord, og ikke en våd og hård jord.

Du tager stiklinger ved at skære ca.10 cm lange stilke af, afløver den nederste halvdel og sætter dem i vand – så lidt vand at det kun er tæerne der står dyppet i vand. Vandet skiftes dagligt for at undgå rådangreb. Husk ikke at tage stiklinger fra en stilk der står i blomst, da den vil bruge krudt på blomsten og ikke så meget på at sætte rødder. Når stiklingerne har skudt rødder der er et par cm lange, er det tid til at plante dem i jord. Stiklingerne er jo en slags baby-planter og har ikke brug for en masse plads og jord, så sæt dem i små potter, der pottes om senere når planten er vokset til. Jeg planter som regel to stiklinger i en potte, da det er noget pladskrævende med alle de småplanter jeg laver henover foråret, dette venskab går fint.

Det er ikke alle krydderurter jeg kan få til at slå rødder ved stiklingeformering, desto mere træagtige de er i stilken desto lettere, på nær basilikum som er forholdsvis let at få til at slå rødder. Hvis man har min. 14 dages tålmodighed altså.

Formering

En anden måde at formere krydderurter på, er den vel nok mest simple. Hvis du dyrker dem indendørs, så find en stilk med rødder – eks vis timianplanter der nærmest vokser henad jorden og slår rødder, nogle gange blot i det fri, i dens søgen efter jord at slå rødderne ned i. Disse planter du direkte i en potte med løs muld, stadig en af mindre størrelse. Hvis du dyrker udendørs, så kan du sådan set blot tynde ud i planterne og sætte små skud direkte i jorden – det har jeg endnu ikke så meget erfaring med, men vil kaste mig ud i dét her når sæsonen begynder i vores køkkenhave i gården.

Generelt vil jeg sige, at det altså ikke er så svært. Selvfølgelig lykkedes det ikke altid, da naturen har sin egen dagsorden, at vind, vejr, temperatur, lysforhold, plantens kvalitet mv spiller ind og dermed er noget du ikke kan styre. Men min succesrate er temmelig høj, og er der én ting jeg har lært ved at være ByBonde og Windowfarmer, så er det at krydderurter og planter er temmelig taknemmelige at arbejde med, og derfor er det blot at prøve sig frem.

 

Om at planlægge en Urban Have

Frø/LaCucinaNada

Diverse frø købt i Tiger og på minlandhave.dk

Som du nok allerede ved, bliver jeg dette år til en City-Farmer. Sådan en bybo der i fritiden vil være at finde i min baggård fra det tidlige forår til sæsonen går på hæld. En fuldtids arbejdende med et lønnet arbejde, og ved siden af en Foodie der tosser rundt til alskens madarrangementer samt forsøger at vedligeholde denne blog, der samtidig skal vande om morgenen inden job hvis solen velsigner os som sidste sommer. En urbangardener der vil luge, så, høste og ikke mindst glædes over frugtbarheden i mine plantekasser.

For det bliver selvfølgelig en frugtbar affære jeg indleder dette år.

Men hvad indebærer det mon, dette nye liv? Indtil nu har jeg gennemskuet så meget at det forpligter, og mange by-mennesker med fuldtids jobs, børn og andre forpligtelser vil måske mene at det vil være endnu en tidsrøver i deres liv. Men jeg har valgt det til. Og det har jeg ud fra devisen om, at spise lokale råvarer, at kunne dyrke lige det jeg har lyst til og fordi jeg får en indre ro når mine hænder er dybt begravede i mulden. Og så fordi jeg lever et liv som Flexitar, og dermed spiser grønt de fleste af ugens dage. Hvad er så bedre end at spise det man selv har dyrket?

Da matriklen jo ikke er min alene, bliver det et projekt hvor flere er ind over. En urban have hvor børnene får deres egen kasse med ærter og jordbær til at begynde med. En have som måske vokser når mine naboer ser hvad plantekasserne kan. En have som forhåbentlig vil være med til, at gøre det gode liv i vores smukke gårdanlæg endnu bedre og langt mere socialt. En have hvor man lige plukker de krydderurter man mangler når man spiser aftensmaden nede i gården, for det er vi mange der går på lune aftener.

Såbakke/LaCucinaNada

Såbakke købt i Tiger, som har plastlåg og dermed fungerer som et lille drivhus. Velegnet til at danne små kimplanter, og til at så flere slags i en beholder.

Vindruebakke/LaCucinaNada

Alternativt kan man så i plastbakker fra vindruer eller champignon o lign. Her er det dog samme sort der skal sås.

Det er samtidig den del jeg er mest spændt på. Kan vi regne med hinanden i forhold til vanding og pasning? Eller ender det som et solo-projekt? Vil der være mange der synes det er noget værre judelihey? Eller vil hvordan vil de kære Tønderhus beboere reagere når kasserne bliver leveret, samlet og fyldt med jord? Når jeg sætter kimplanter, sår frø, tusser rundt som en anden mini-gartner, hiver vandslangen frem kl.8.00 om morgenen og når planterne begynder at vokse til?

Det hele er stadig på tegnebrættet og i planlægningsfasen, men er ved at tage form oppe i mit hoved og på de skitser over højbedene jeg er ved at få plads. For det kræver altså planlægning.

Signe Wenneberg/LaCucinaNada

Billedet er tyvstjålet fra “Spis din have”, for efter at have set billederne af Signes plantekasser, er jeg blevet klar over at højden på kasserne er ret vigtige for mine arbejdsforhold.

Hvilke typer plantekasser er bedst? Hvor høje skal de være? Hvilken slags jord er bedst? Hvor får jeg jorden fra? Kompost, kan man det midt i byen? Hvilke grøntsager kan danne makkerpar? Hvilke er ikke velegnede til at plante sammen? osv osv.

For at finde svar på alle de mange spørgsmål, har jeg dels støvsuget nettet, og så har jeg gennemlæst en stak bøger om emnet:

Den Praktiske Køkkenhave“, Barbara Segall. Hun giver gode råd til den lille have, og eksempler på hvad man kan dyrke i små beholdere, eks vis rabarber i en lerkrukke.

Spis din Have“, Signe Wenneberg. En bog der dels belyser udviklingen indenfor urbanfarming, nævner diverse bevægelser og ikke lægger spor skjul på sin begejstring omkring det at være selvforsynende, spise lokale råvarer, hylder bæredygtigheden og de skæve initiativer. Men også en bog med praktiske råd, men ikke i traditionel havebog´s facon, og derfor kræver det et supplement for sådan en nybegynder som jeg. Men en fin bog, der kun bekræfter mig i at jeg har truffet det helt rette valg.

Den lille Køkkenhave“, Michael Guerra. En bog hvis oversigt bagest er det bedste, her står alt om hvor dybt planten skal sås, hvornår på sæsonen, hvordan den formeres osv. Og så giver den tips til teknikker, forklaringer på hvad have-udtrykkene betyder mv.

Camillas Havebog“, Camilla Plum. En ordentlig moppedreng, som jeg ikke har læst fra ende til anden, men en havebog som er skrevet meget personligt, og som præsenterer mig for sorter jeg endnu ikke er bekendt med. Det er også overskuelig bog, hvor man kan slå op under grøntsagen og læse om vækstbetingelser mv. Nok mere en bog for have ejeren, men et godt supplement synes jeg.

Derudover har jeg bladret i både Gyldendals og Politikens Havebøger, som vist nok vil være smarte at erhverve mig som opslagsværker, selvom køkkenhave afsnittene i dem begge er baseret på dyrkning på friland.

Blomster/LaCucinaNada

Udover spiselige blomster, grøntsager og krydderurter, har jeg i sinde at så en del forskellige et-årige sommerblomster på arealet ved plantekasser og krukker. Området har tidligere været et rosenbed, hvor en del af roserne er gået ud efter noget etablering af nye kloakker i gården, og det er netop fordi sagen omkring gen-etableringen af det mest solfyldte sted i vores gård, går endnu en sommer i møde som ufærdigt, at jeg har fået idéen til at etablere den urbane have. Derfor skal der også blomster til, som blot er skønne for øjet og gerne må plukkes en smule af til fine buketter.

Hvis man vil læse om emnet online, så søg på ord som #urbanfarming, #urbangardening, #cityfarming, #opengardencph, #urbanagriculture, #gogreencopenhagen, #storbyhaven, #urbanehaver mv.

I skrivende stund har jeg sået enkelte frø, frø som kræver forspiring og varme for at få ordentlige vækstbetingelser. Jeg skulle nok i grunden så flere sorter i små vækstbakker, men det begrænser sig noget med pladsen og vindueskarme i min lille taglejlighed. Pt er jeg i overvejelser om at snyde lidt med nogle af planterne, og købe dem som små-planter, ene og alene pga pladsmangel. Men jeg overvejer også at omgå Københavns Brandvæsen, og købe et grimt plastic drivhus på en reol, som kunne stå på min fortrappe. Shyyy, sig det ikke til nogen, hvis jeg gør det, vel?

Den praktiske køkkenhave/LaCucinaNada

Billedet er fra “Den Praktiske Køkkenhave”, og viser et skønt udvalg af grøntsager og krydderurter dyrket i krukker. Jeg tror vi skal have rabarber og rødbeder bla i et par krukker, til at stå ved siden af plantekasserne.

Mit ambitionsniveau er faldet noget siden jeg gik i gang med dette projekt, og jeg tænker nu at mit mantra lyder:

Hellere små succeser, end én stor fiasko.

En af mine læsere her på bloggen, som er haveejer på Fyn, har tilbudt at sende mig nogle af hendes jordbærplanter, og det er jo helt fantastisk! Det er sådan noget sociale medier også kan. Jeg kan ikke vente til de små børnefingre kan nippe jordbær i løbet af sommeren … og håber blot at der bliver lidt tilbage til Frk Farmer her også.

Måske du kan svare mig på nogle af nedenstående spørgsmål?

  • Kan man skaffe kompost og husdyrgødning her i Kbh? Og i så fald hvor?
  • Jeg vil lave et bed med udelukkende spiselige blomster. Breder Hjulkrone sig så meget, at den overtager de andre blomster, eller?
  • Hvor er det bedst at købe frø til spiselige blomster?
  • Hvad er det bedste at plante ærter og bønner opad? Og hvor skaffer man et sådan aggregat?

Hold op hvor det kribler i mine fingre for at komme sådan rigtig i gang! Så meget at jeg forleden indledte et forsøg på gendyrk af et par rødbeder, sådan at jeg kan høste spæde rødbedeblade. Kender du til begrebet gendyrk? Hvis ikke så læs på Persilles Hjemmedyrk om emnet, eller endnu bedre, følg siden på facebook, hvor der dagligt deles billeder og gode råd om bla det emne.

Rødbeder/LaCucinaNada

Gendyrkning af rødbeder i ren Window Farming-stil.

Nu må jeg vist hellere gøre forsøget med at støvsuge på trods af et forvredet ledbånd i anklen. Kan I have en vidunderlig solskins-søndag derude!

Kylling Provencale i stegeso

kyllingprovencale/LaCucinaNada

Jeg vender jævnligt tilbage til mine barndomserindringer omkring mad, og det gør jeg nok fordi det på sin vis var nogle skizofrene oplevelser; en Mor der bare ikke synes mad var sjovt, og modsat hende min Far, og senere hendes italienske mand, der bare elskede mad. Således har jeg også nogle blandede oplevelser fra barnsben omkring kylling.

Min fars kone der elskede at køre til Kentucky Fried Chicken på Roskildevej lørdag aften og købe en hel grillet kylling til aftensmaden. Min Mor der købte den i alubakken, husker du den? Den havde sådan en barbecue-agtig krydring som smagte enorm sødt. Skindet var afgjort det bedste, som jeg husker det. De hele kyllinger hun tilberedte i en ovn glasskål efter opskrifter i 80´ernes Alt for dullerne. Mens de bedste erindringer må være min Bedstemors grydestegte kylling med kompot, agurkesalat, kogte kartofler og skilt sauce til. Mums det var godt.

Nu om dage tilbereder jeg konsekvent selv en hel kylling. Tilberedningen kan variere fra grydestegt til ovnstegt, men mest af alt holder jeg af at komme den i en stegeso af en slags. Metoden gør at kødet bevarer saftigheden og at man får de mest smagfulde saucer – saucer jeg selv yderst sjældent smager til med mere. Desuden elsker jeg konceptet: lav maden klar, kom det i stegesoen og vask op imens den tilberedes. Bagefter er der ikke anden opvask end selve stegesoen og servicet. Vupti vapti.

Så her endnu et slag for brugen af din römertopf, støbejernsgryde, stegegryde, tagine, eller hvad du nu måtte have for aggregat til at simre/langtids-stege din kylling i!

Og nej, det er nok ikke lige i ulvetimen i hverdagene de fleste har tid til det, men så udnyt tiden på fridage.

Således besluttede jeg mig for at lave en kylling provencale, som egentlig blot betyder at ingredienserne der gør kødet selskab er: tomater, hvidløg, oliven og olie. Samt hvor krydringen oftest består af: timian, rosmarin, laurbær, basilikum og sar (af og til med et drys lavendel), altså en krydderiblanding, her kaldet Herbes de Provence.

Og selvom simremad oftest forbindes med vintermad, så er denne ret ikke spor vinteragtig. Faktisk så  jeg næsten vinmarkerne og poppeltræerne i baggrunden for mig…

Du kan vælge at servere hvad du nu synes om til, selv holder jeg mest af en skive brød til der suger væden på bedste vis.

kylling/LaCucinaNada

Kylling Provencale:

Vælg med omhu, ved køb af en økologisk eller en frilandskylling får du langt mere kød for pengene. Desuden får du kød fra et dyr som ikke er blevet fyldt med alskens medicin, og som har levet et ordentligt liv. Derudover er kødet langt mere mørt. Her valgte jeg en frilandskylling fra Løgismose, som godt nok er fra Frankrig, som Netto har regelmæssigt som tilbudsvare til 89 kr, for en basse på 1,5 kg.

Alt efter hvor sultne de spisende er, eller efter hvilket tilbehør du serverer til, svarer portionen til ca.4 personer. Eller hvis du som jeg, er *én, så er der rigelig med rester til både fryseren, køleren og i form af gudevæsken i madlavning: din egen kyllingefond! *Se tips længere nede.

  • 1 kylling
  • 1 glas tomatpure, ca 200 g
  • 3 løg
  • 1 bakke blommetomater
  • 3-4 fed hvidløg (1-2 fed skåret i flager, resten i halve)
  • enten 1-2 spsk herbes de provence eller
  • friske krydderurter efter smag, jeg brugte et par stilke frisk salvie + oregano/rosmarin
  • ca. 1 dl tør sherry
  • olivenolie + smør til bruning
  • en god sjat sorte oliven efter smag
  • en sjat vand, fyld evt det tomme glas fra puréen med vand og hæld i

Hvis du tilbereder i en stegeso af ler, så husk at den skal stå i blød inden.

Rengør kyllingen, og dup den tør. Skær et par lommer hist og pist i skindet og stik hvidløgsflagerne derind. Brun den i en gryde i en blandning af smør og olie, hæld et skvæt af sherryen ved, eller direkte i støbejernsgryden hvis du anvender en sådan. Kom også de halve hvidløgsfed ved.

Kom nu alle ingredienserne ved kyllingen, på nær oliven. De friske krydderurter deles blot lidt og kommes næsten hele ved. Kom låg på, og tilbered den i 1 1/2-2 time ved 200 grader. Kom oliven ved de sidste 20 min. Kyllingen er så mør at den næsten falder fra hinanden, og er lige til at skære ud.

HUSK: at smag saucen til undervejs, og giv den evt et opkog med yderligere sherry eller krydderier når du har taget kyllingen op.

Så er der blot tilbage at nyde maden evt i selskab med et godt glas vin, velbekomme!

TIPS:

  • hvis du ikke spiser hele kyllingen, så kan du enten gemme de stykker der nu måtte være tilbage hele og spise dem koldt eller lune dem efterfølgende. Eller du kan plukke alt kødet af og enten fryse det i mindre portioner og bruge det i supper, wok retter eller eks vis lave en kyllingesalat.
  • rester af saucen kan du gemme, evt fryse den, og spise en anden dag. Eller du kan tilsætte piskefløde og få en mere cremet sauce. Den er sindsyg god til pasta.
  • Skroget må du endelig IKKE smide ud! Kom det i en gryde, evt med lidt af saucen og hæld vand over så det dækker, og kog dig den dejligste fond. Der kan tilsættes diverse grøntsagsrester, eks vis porretoppe, gulerodsender, forårsløgtoppe mv, og du kan komme friske krydderurter i en engangs the-si som du binder knude på og kommer ved. Den skal simre i adskellige timer, alt efter hvor tyk du ønsker den, men lad den koge ind. Tag evt skroget op efter et par timer, og reducer væden til det halve. Fonden kan holde sig nogle dage i en plastbøtte på køl, og ellers frys den i små bøtter – det er ren guld at have til en gang risotto eks vis, eller som smagsgiver i en kedelig sauce mv.

Urbangardening part 2

urbangardening/LaCucinaNada

Nu begynder det virkelig at piple frem med små skud i mine krukker! Små kimplanter der skal pottes om, så jeg får store og frodige krydderurter, chilien der har sat blomst og dem jeg har givet fornyet næring i nye større potter med ekstra ny jord. Det er en sand fryd for øjet og mig en meget stor fornøjelse!

Forleden da jeg stod og nippede, vandede og satte pinde i nogle af dem, konstaterede jeg at det er et af de øjeblikke hvor jeg virkelig formår at være i nuet. Et øjeblik hvor absolut ingen forstyrrende tanker irriterer og hvor den uendelige to-do liste parkeres et øjeblik … det kan man vel kalde mindful-gardening?

Og måske er det fjollet, men se nu bare chilien der blomstrer, det kan jeg blive helt ekstatisk over. Husk at gem frø fra dine yndlings chili, det er vitterlig meget meget let at dyrke sine egne chiliplanter!

I dag supplerede jeg samlingen med en lille staude, som ikke alene er meget yndig, men som også er spiselig. Nemlig en spiselig Portulak. Portulak har en brøndkarse-agtig smag, og pynter så fint på maden. Er den ikke fin?

urbangardening/LaCucinaNada

Den er jo så ikke selvplantet. Men det er det lille hvidløg til gengæld.Vidste du man kan det? Du planter simplethen hvidløget der er begyndt at spire i en potte med jord, og så høster du af de grønne stilke som en slags purløg. Så smid ikke dit spirende hvidløg ud næste gang du opdager et sådan.

Happy gardening 🙂

NB: de små søde planteskilte fås i Tiger, 6 stk for 10 kr.

Urbangardening

Åhh hvis jeg dog bare havde lidt mere plads .. eller blot et par reelle vindueskarme. Eller en altan oven i købet. Eller endnu vildere: et lille bitte stykke jord.

Men det har jeg ikke, og derfor lever jeg henover foråret og sommeren med potter & krukker på stort set alle ledige pladser, da jeg VIL have plads til mine hjemmedyrkede krydderurter. Sidste år gik jeg helt bananas, hvis man sige det om at så frø. I år begænser jeg mig en smule.

Åhh men det er nu fristende at etablere sådan en hel væg her:

Urbangardening/CFF/LaCucinaNada

F eks ude på trappegangen? Men det vil Københavns Brandvæsen nok ikke bryde sig om. Men smukt er det, ikke sandt? Og lige til at blive inspireret af. Væggen er fotograferet på Copenhagen Food Fair for et par uger siden, hvor der i år var sneget sig et område ind med netop Urbangardening. Noget der sagtens kunne have været vildere, men et godt initiativ på en messe der mest af alt beskæftiger sig med fødevarer, maskiner til storkøkkener og deslige.

Det er vitterlig ikke særlig svært at så selv. Fordelene er åbenlyse – det er langt billigere, planterne bliver mere levedygtige og man kender frøenes oprindelse. Netop det sidste er den primære årsag til at jeg sår selv. Jeg køber udelukkende økologisk dyrkede frø, og ja, de er en smule dyrere end ikke-økologiske, men er det ikke dét værd? Nogle krydderurter sætter selv frø, og dem kan du samle, tørre og plante selv – eks vis chili. Køb dine favorit chilier, og dyrk dem selv når planten ikke vil mere.

Økologiske frø køber jeg forskellige steder, indimellem er man heldig at finde dem i dagligvare butikker, men ellers er nettet det bedste sted. Du får links til mine yndlingsbutikker her:

Forårssåning/LaCucinaNada

Her har jeg delt en chili der har overlevet vinteren i tre potter, sådan at de får mere plads hver især. Håber at de klarer om-plantningen, da de to af dem faktisk snart sætter blomst. Derudover har jeg sået rød basililum, som jeg sidste år havde meget stor glæde af. Tror Camilla Plum kalder den for salat-basilikum og det egner den sig også vældig godt til. Bredbladet persille og rosmarin er det også blevet til, sidst nævnte døde her i vintermørket …

Når man er i gang med at så, så kan man jo lige så godt lave en ekstra lille plante og give den/dem væk. Det oplever jeg vækker stor glæde.

Og nej, det behøver ikke være fancy så-bakker, små fine drivbænke osv man sår i. Man kan bruge så at sige alt, så længe det kun er de små kimplanter man driver frem. Husk blot at der skal være dræn af en slags, og en bakke neden under til at samle vand op. Du kan bruge:

  • avis, som du selv laver små mini-potter af, se eks vis her
  • æggebakker
  • plastbøtter, eks fra yoghurt mv, bor et lille hul i bunden
  • eller gamle plastkrukker fra planter, husk de ikke må være for store

OBS: alle brugte bøtter skal rengøres rigtig grundigt. Inden du sår i jorden, så vand potten igennem sådan at jorden er fugtig. Lad den dryppe af inden du sår, og vand så igen. I starten skal planten vandes regelmæssigt, men ikke overvandes.

Du kan fremstille et mini-drivhus selv, den letteste måde er at bruge en plastbakke som dem man får vindruer i -tippet har jeg tyvstjålet fra Signe Wenneberg – I Rema-1000 fås økologiske citroner i en mindre udgave, som jeg har sået rød basilikum i her:

Mini-drivhus/LaCucinaNada

Husk at potterne skal stå varmt, og have så meget dagslys som overhovedet muligt. Og når de er vokset sig til en anseelig størrelse, så pot dem om i en potte med mere jord. Nyd så blot at du sommeren over har friske krydderurter! En del af planterne klarer den også vinteren over, nogle gør ikke, og så er det jo bare om at så igen.

Nu vil jeg spændt følge mine …

Kom sommeren på glas og i krukker

Nu skriver vi ifølge kalenderen efterår fra i dag. Mange synes det er en trist årstid, en årstid hvor vi siger farvel til sommeren og en årstid hvor naturen langsomt går i forfald. Og det gør den jo egentlig også, bladene visner hen, farverne går fra grøn, til rød og gul. Personligt holder jeg meget af efteråret, særligt den første tid i september og oktober. Måske fordi jeg har fødselsdag? Men også fordi jeg elsker det farvespil naturen byder på, sågar her på stenbroen.

Men noget af al det der lige nu stadig blomstrer, men er ved at nærme sig udgangen af deres blomstringstid er krydderurterne. I år har jeg en særlig stor samling i min vindueskarm, og det gør mig noget trist at jeg snart ikke kan plukke løs længere … Men så kan man jo heldigvis lave kryddersalt! På den måde bevarer man aromaen fra krydderurterne, og kan få et snert af sommer i sin mad igennem efteråret og vinteren.

Kryddersalt er virkelig let at lave. Det kræver en en god grov salt, eller en uraffineret fin salt, ikke flagesalt. Nogle, eller en slags krydderurt. En blender med hakkefunktion. Og så mulighed for at lade det tørre. Det kan man enten gøre i solen et par dage, indendøre – hvis man har mulighed for at lade det stå ugeneret eller i en ovn.

Jeg kommer min kryddersalt på glas, og lader det stå mørkt. Små fine dåser vil være helt ideelt. Man kan også forære lidt af det væk – det skal nok vække glade hos en madglad ven eller to.

Når man sammensætter sin kryddersalt, kan man jo tænke lidt i hvad man ønsker at bruge den til: Fisk, det asiatiske køkken, en god kylling mv. og hvordan man kan lide at krydre maden. Her er et bud på tre forskellige slags:

Kryddersalt m.rosmarin og citron:

  • 2 dl uraffineret atlanterhavssalt
  • Ca. 1 dl rosmarin kviste (kvistene tages af stænglen)
  • Skallen af to økologiske citroner

Chili kryddersalt:

  • 1 dl uraffineret atlanterhavssalt
  • 1 tørret mellemstor chili
  • 1 lille håndfuld sesamsalt

Karrysalt:

  • 2 dl uraffineret atlanterhavssalt
  • 1 bdt karry (en krydderurt der dufter afsindig meget af karry, den smager noget mindre af karry)
  1. Pluk blade eller kviste af stænglerne. Kom dem i en blender eller hakkefunktionen til en stavblender.
  2. Blend med salt. Giv det evt et lille ryst undervejs.
  3. Bred saltet ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Nulr det evt lidt hvis der er klumper.
  4. Tør i ovnen ved 50 grader i 4-5 timer.
  5. Lad det evt stå i ovnen natten over – på den måde sikrer du at det er tørret.
  6. Kom på rengjorte glas eller dåser.

Du kan også lave kryddersalt ved blot at tilsætte tørrede krydderurter, og som her spiselige blomster. Det kræver dog at urten kan tørre op alene ved at blive hængt til tørre. Se her hvordan jeg har lavet en salvie-morgenfruesalt: http://denurbanehave.com/2014/08/01/praeservering-kryddersalt/

salvie-morgenfruesalt/DenUrbaneHave

En anden måde at få sommer på tallerknen i vinterhalvåret er, at konservere frugt, grønt og bær. En meget let måde at konservere på, er at henkoge. Forleden gentog jeg succesen fra sidste år, og henkogte nogle glas med disse smukke tomater:

Dét er simpelthen en udsøgt fornøjelse at åbne et sådan glas en råkold, mørk og sludfuld vinteraften! Jeg foretrækker at varme det i en gryde, smage til og servere det til en gang frisk pasta. Bum.

Her hengemt i mit lille forrådskammer

For et stykke tid siden forsøgte jeg mig ud i, at sylte selleri – og det lykkedes vældig godt! De går fortrinligt i selskab med svinekød, en god kalvesteg eller som tilbehør til ostebordet. Og apropos ostebord, her passer den sur-søde blommekompot ovenud godt til, opskriften finder du i samme indlæg. Dem deltager jeg i øvrigt med i “Ukens Utfordring” på Matbloggsentralen, og du kan bidrage med din stemme fra på fredag.

Har du en yndlingsmetode til at bevare sommerens mange skatte på? 

Eller er du måske læseren der gode erfaringer med at tørre dine krydderurter?

Lad endelig høre fra dig!