Jeg har i den forgangne uge været så heldig, at få lov at teste Aarstidernes nyeste skud på stammen af måltidskasser: VerdensKassen til 1 person. Og det var med spænding jeg åbnede døren torsdag morgen – hvad var der mon i kassen? Ville opskrifterne være lette at gå til? Hvor kom råvarerne fra? Og mad-nørdet som jeg er, hvem stod bag opskrifterne i denne uge?
Som svar på det sidste spørgsmål, stod Louisa Lorang til min store glæde bag de 4 opskrifter der fulgte med. Konceptet går ud på, at man får råvarer til 4-5 dage, én af retterne er stor nok til 2 personer, eller til rester dagen derpå, og man får – stort set – alt med til tilberedning af retterne. Aarstiderne skriver selv om kassen:
I VerdensKassen er der lagt vægt på urbane, sunde og krydrede måltider.
De fire kokke, Søren Ejlersen, Louisa Lorang, Thomas Hess og Sanne Venlov, står bag udvikling af opskrifterne – og der lægges vægt på en variation af kød udskæringer, indimellem fisk og et stort udbud af friske grøntsager.
Idéen er god, særligt til den travle single der ikke orker at tage stilling til hvad de skal lave af mad, og ikke har tid til indkøb, men som samtidig gerne vil have sund, alsidig og hjemmelavet mad. Og når nu kassen netop er beregnet til én, er det en rigtig god idé at der kun er til 4-5 dage, eller i hvert fald for mit vedkommende, da jeg ikke er hjemme alle aftener. Personligt synes jeg de 365 kr er givet godt ud, da varerne er friske, velsmagende og selvfølgelig, økologiske. Men jeg er samtidig overbevist om, at jeg kunne gøre det billigere selv. Inden jeg skulle modtage kassen, fik jeg nogle reaktioner fra et par kolleger, og de mente det var voldsomt mange penge at bruge på mad. Men det er dels en diskussion for sig selv, og dels et sprøgsmål om valg, tænker jeg.
Nuvel, menuen så således ud:
Kødboller med nudler og ramsløg her skulle man selv sørge for: olie, karry el chiliflager, sukker og soja
Kylling med jordskokker, kartofler og ramsløg her skulle man ligeledes have olie på lager, samt flydende honning, salt & peber
Misosuppe med kylling, asparges og kartofler her var der kun tale om at man skulle have soja og salt i spisekammeret
Salat med tun, kapers, asparges og ristet rugbrød i dette tilfælde skulle man yderligere bruge salt, dijonsennep, eddike, olie samt salt & peber
Retterne laves i en rækkefølge, da der er i tænkt at man bruger flere af ingredienserne i flere af retterne – dén tanke synes jeg vældig godt om, da den harmonerer med måden jeg laver mad på i forvejen. Jeg synes at portionerne generelt var for store, så enten tilberedte jeg mindre mængder, eller også nød jeg godt af resterne dagen derpå. Så faktisk har der været mad til hele ugen, med et minimalt supplement af flere råvarer. I skrivende stund har jeg ovenikøbet en smule tun, nogle jordskokker, og en smule salat tilbage.
De eneste egentlig minusser jeg har, er at der skulle rå løg i salaten, og om det er fordi løgene var meget friske, ved jeg ikke, men det blev for meget tilsidst. Og så skrev Louisa som tip at rugbrødet skulle opbevares på køl, hvilket bevirkede at det blev blødt i bunden og dermed mugnede ret hurtigt…måske temperaturen i mit køleskab er for kold…men vådt rugbrød, bvadr.
Da jeg modtog kassen var jeg ikke hjemme de første par dage, så derfor frøs jeg både hakket oksekød og kyllingebrystet – det tog det på ingen måde skade af, hold op det var det møreste, saftigste stykke kyllingebryst jeg længe har fået! Kyllingbrystet var fra Sødam, og Aarstiderne forhandler bla hele kyllinger derfra.
Jeg fik desværre ikke taget et billede af Misosuppen – den blev lavet til frokost, midt i en dybt opslugt opgave-skrivning. Jeg valgte at lave suppen uden kylling, og havde derfor et stykke kylling til rådighed som sammen med nogle af grøntsagsresterne blev til denne salat:
Salat med blomkål, agurk, ramsløg, kyllingebryst og rugbrødscrutoner
Rugbrødscrutoner er en rigtig god måde, at få brugt et daggammelt rugbrød på, de mætter godt og giver en salat dejlig sprødhed. Skær rugbrød i skiver, kom godt med rapsolie på panden og krydr eks vis med forskellige salte – her brugte jeg sesamsalt, sydesalt og kryddersalt. Steg dem sprøde, og lad dem dryppe af inden servering.
Endelig skal Aarstiderne have et klap på skulderen for at lave en måltidskasse for én
– den slags savner jeg på markedet for fødevarer!
lacucinanada.com 