BBQ-BLOMKÅL MED SLAW fra Grøn Mad/Louisa Lorang

Fødevarestyrelsen lancerede forleden nye officielle kostråd og det råd som får visuelt mest plads på den nye planche, dét der før var en pyramide, er grøntsagerne. Et af argumenterne for at spise langt mere grønt er selvsagt helbreddet, men det nye i rådene er også argumentet om et klimahensyn. Efter min mening er det på tide, at en officiel styrelse inddrager det aspekt med i sine anbefalinger. Rådene er flere, hvor et langt mindre indtag af kød også er et af dem og dét sammenholdt med, at vi skal spise mange flere grøntsager end vi gør i dag, gør at mange vil skulle ændre sine madlavningsvaner ret markant. 

Det lader til at det med at skære ned på kød indtaget er den helt store hurdle for rigtig mange, og det var da også den vinkel diverse nyhedsmedier valgte da Fødevarestyrelsen lancerede rådene. I min bog en helt omvendt måde at tale om udfordringen på – når vaner skal ændres, så tager det som bekendt tid, men hvis vi taler om vaneændringer med modstand, ja så er motivationen næppe særlig stor. Selv har jeg igennem en årrække nu skåret gevaldigt ned på mit kødforbrug af flere årsager, hvor hensynet til dyrevelfærd er den største. Det er nemt for mig fordi jeg ELSKER grøntsager (svampe,bønner, linser, korn og kerner) ! Jeg elsker deres udseende, deres dufte, deres smag og isærdeleshed det man kan med dem ved tilberedning. For især på denne tid af året synes jeg det klæder de fleste grøntsager at blive tilberedt på en eller anden måde, men i det hele taget så kan rigtig mange af dem klare en hel del tilsat smag og bliver faktisk kun endnu bedre af det.

Og er der en der mestrer netop dét, så er det kokken Louisa Lorang, hvilket hun beviser i det nyeste skud på stammen af mange kogebogsudgivelser: Grøn mad -max 30 minutter.  Jeg skal ikke lægge skjul på at Louisa er en af dem, der i sin tid fik sat skub i mit indtag af langt flere grøntsager med hendes kogebog Vild med Grønt, og det tror jeg primært skyldes at hendes opskrifter er lette at gå til. Det er de også i den nye kogebog, hvor heller ikke ingredienslisterne er alen lange. Det tror jeg passer langt de fleste hverdagskokke rigtig godt. Louisas mad er stærkt influeret af verdenskøkkenet med både et mexicansk og asiatisk præg, og denne gang også med retter inspireret af det mellemøstlige køkken. Med den her kogebog vil du nemt kunne indføre minimum en kødfri dag mere om ugen, og måske du ligefrem vil få så god en vane med det at du selv kan eksperimentere mere i det grønne køkken? 

For at du kan få en fornemmelse af hvad det er for smage Louisa leger med for at få den grønne mad til at smage endnu bedre, så har jeg fået lov til at dele en opskrift med jer her på bloggen. Selv har jeg endnu ikke lavet lige den her udgave, men barbeque marinerede blomkål er bare virkelig godt og kan få selv den mest grøntsagsforskrækkede ombord !

BBQ-BLOMKÅL MED SLAW, Foto: Lene Samsø

 

BBQ-BLOMKÅL MED SLAW

Spis retten her, som den er, med lune wraps eller måske med en bagt kartoffel til og selvfølgelig slaw. Du opdager aldrig, hvor meget kål du spiser på én gang.

SLAW

2 spsk. mayonnaise
1 tsk. fintrevet hvidløg
1 tsk. løgpulver
1 tsk. sukker
2 spsk. hvidvinseddike
3 håndfulde fintsnittet hvidkål en smule gulerod, i julienne salt

BBQ-SAUCE

1 1⁄2 dl ketchup
1 dl soja
3-4 spsk. flydende honning 1 spsk. hvidvinseddike

BBQ-BLOMKÅL

1 lille blomkål
salt
1dlmel
2 tsk. løgpulver
2 tsk. røget paprika
1 tsk. stødt gurkemeje salt

2 dl kærnemælk
1 tsk. fintrevet hvidløg masser af olie til stegning

TOPPING

lidt fintsnittede forårsløg

SLAW Rør mayonnaise med hvidløg, løgpul- ver, sukker og eddike. Vend kål og gulerod i, og smag til med salt.

BBQ-SAUCE Bland imens ketchup med soja, honning og eddike i en stor skål.

BBQ-BLOMKÅL Del blomkålen i buketter, og damp dem i en gryde i 2-3 cm kogende, saltet vand under låg i 2-3 minutter, til de er let møre, men mest al dente. Afdryp.

Bland hvedemel med løgpulver, paprika, gur- kemeje og salt. Rør kærnemælk og hvidløg i, og pisk dejen glat.
Vend blomkålen i dejen. Fritér blomkålen i rige- lig, varm olie, til den er gylden og lækker. Gerne ad flere omgange. Afdryp kort, og vend den så straks i BBQ-sauce, mens blomkålen endnu er helt varm.

Anret BBQ-blomkål med snittet forårsløg. Servér straks med slaw til.

TIP Blomkålen er vegansk, og slawen kan nemt blive det, hvis du udskifter mayonnaisen med en vegansk.

Kogebogen her er til dig der gerne vil lave mere grøn mad, grøn mad der smager af noget, grøn mad som er delvis velkendt, men også grøn mad som tilfører noget nyt i dit køkken. 

Grøn mad – max 30 minutter, Louisa Lorang, udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof, 249,95 kr

Indlægget er blevet til i samarbejde med forlaget.

 

Anmeldelse: Flytte hjemmefra kogebog/Louisa Lorang

//REKLAME//GIVE AWAY//

 

 

Jeg kan lige så godt indrømme det! Da jeg flyttede hjemmefra, var mad nok det sidste, der interesserede mig. Jeg var hverken dygtig eller overhovedet i nærheden af køkkenet. Det meste af tiden stod den på pizza og chokoladekage (sorry guys, men det er sandt!). Og i slutningen af måneden, smed jeg hvidkål, gulerødder og soya sammen i ovnen og spiste det!

Sådan indleder Louisa Lorang sit seneste skud på stammen af kogebøger, en kogebog der denne gang er henvendt til den unge der lige er flyttet hjemmefra. Og hun har en mission med kogebogen, at vise at det kan gøres nemt, billigt og hurtigt.

Der er – udover en enkelt side med “sådan kommer du godt i gang i køkkenet” 63 opskrifter inddelt i kategorier i forhold til tidsforbrug. Flest i kategorien hvor maden tager max 15 minutter at tilberede, som i øvrigt bærer overskriften “Hurtig som en Ninja”. Om de reelt tager så kort tid, beror nok på hvor trænet man er i køkkenet og på hvor god man er til at holde orden undervejs. Men lad nu det ligge. Louisa tager især afsæt i fastfood, – og streetfoodkøkkenerne og der er opskrifter på alt fra miso-ramen og kåldogs til shakshuka og loaded sweet potatoes (sidstnævnte skal jeg klart afprøve!). Opskrifterne er enkelt beskrevet og går fint kronologisk tilværks. Og så er der under en hel del af dem tips, noget jeg synes er rigtig godt, især i en kogebog for nye hjemme-kokke – for hvem har ikke stået med en opskrift og tænkt hvad det mon er for én ingrediens, hvad skal jeg så med resten af det eller mon man kunne komme det og det i også eller i stedet?

Flytte hjemmefra kogebog af Louisa Lorang er udgivet på Lindhardt og Ringhof. Pris 199,95 kr. Fotos: Chris Tonnesen.

GIVE AWAY

Kender du én der lige er, eller skal til at flytte hjemmefra? Har du et mindre madbudget? Eller er du måske selv studerende eller har lige forladt reden? Så vær med i konkurrencen om et eksemplar af bogen !

Du deltager ved at skrive en kommentar om hvorfor det lige er dig der skal vinde i kommentarsporet herunder. Kommentaren skal ramme bloggen senest mandag d.27.8.18. Husk at angive mailadresse, sådan at jeg kan komme i kontakt med vinderen. Vinderen får bogen tilsendt direkte fra forlaget.

VINDEREN ER FUNDET, og har fået besked – TILLYKKE til Sofie !

Du kan smide et ekstra lod i puljen ved at deltage i GIVE AWAY på Instagram også !

 

 

Indlægget er skrevet i samarbejde med Lindhardt og Ringhof.

GIVE AWAY: Juice De Luxe/Louisa Lorang

Med en tredje opskriftsbog om juice har Louisa Lorang denne gang inddraget opskrifter på blends og bowls også – en verden af flydende sunde sager. Det hele er stylet utrolig lækkert med smukke glas, skåle og en masse blomster, sådan lidt a la et luksus hotel med et eksotisk præg. For sådan en som mig, der hverken juicer eller blender mine grøntsager og ej heller er hoppet med på dillen om at blende bær, frugt, frø, grønt og krydderier til en morgenmads, – eller snackskål virker hele universet i bogen tillokkende.

Juicer du? Eller kunne du godt tænke dig at blive skubbet i gang? Savner du nye opskrifter til dine flydende lækkerier? Måske du gerne vil i gang med at blende dig til drikke og bowls, men mangler idéer til hvad du skal komme i blenderen? Så læs herunder hvordan Juice De Luxe blive din!

For at være med i konkurrencen om et eksemplar af Juice De Luxe skal du skrive en kommentar om hvorfor bogen skal blive din. Det skal du gøre senest tirsdag d.23.1.18. Husk at angiv tydelig mailadresse sådan at jeg kan få fat i vinderen.

OBS: Vinderen er fundet, tillykke til Anne-Dorthe Nesgaard !

Juice De Luxe er netop udkommet på Lindhardt og Ringhof og har en vejl. pris på 199,95 kr. Billederne er stylet af Louisa selv og er taget af fotografen Chris Tonnesen.

Indlægget er blevet til i samarbejde med forlaget.

 

Anmeldelse: Louisas Madplan

3g2a2671

30 dage, 30 opskrifter, 30 minutter.

Det er i al sin enkelhed det Louisas nye kogebog byder på og lover læseren hvis du følger planen og anvisningen. Louisa har ernæringsberegnet alle retterne, sådan at den opbagte sovs f eks er knap så fed, og har, som det hun er så god til og kendt for, sneget grøntsager ind nær sagt alle vegne. Eksempler på det er half-and-half af nudler og squash kørt igennem en spiralizer, sådan at de ligner nudler/spaghetti i en opskrift med lynstegt svinekød, i en tacos opskrift hvor taco´en er et butternut græskar,  en del forskellige supper samt en gang stegte ris med gulerødder,forårsløg og kinakål. Sidstnævnte er en ret jeg meget snart skal prøve af i Louisas udgave, og en ret der i øvrigt er ret god som reste-ret da man kan få brugt lidt forskelligt grønt. Se bare hvor lækkert en så simpel ret kan tage sig ud, med alt det topping. Mums.

gostart_christonnesen_1330

En anden ret jeg virkelig får lyst til at lave, er Artig fish & chips, en udgave hvor fisken paneres i corn flakes og tilberedes i ovnen og serveres med søde kartoffelfritter, avocadomayo og frisk grønt til. Jeg er jo nød til at købe corn flakes, ene og alene pga den ret nu.

gostart_christonnesen_2429

Retterne i kogebogen er primært vinterretter, men med en udskiftning af tilbehøret f eks kan mange af dem snildt bruges resten af året også. Ligesom rigtig mange af retterne har et pift eller indtil flere elementer fra det asiatiske køkken, uden at være en asiatisk kogebog. For det Louisa gør er at lade sig inspirere af smagene, og blande køkkenerne sådan at de fungerer for den travle (børne-)familie.

louisas-madplan_webEfter et par gennemlæsninger er jeg ikke blevet helt klog på selve idéen med en madplan, men som jeg forstår budskabet, så undgår du f eks madspild hvis du følger madplanen i de 30 dage. Det er så bare ikke helt tydeligt at læse i alle opskrifterne. Men nu er det nok også sådan at de aller fleste vælger at bruge en kogebog som inspiration til maden konkrete dage. Idéen er jo ellers rigtig god, og det er sådan det foregår i min husholdning, ikke på 30 dages basis, men f eks som i kogebogen hvor der på dag 1 er en opskrift på kyllingebryster, og dag 2 på kyllingelår og efterfølgende en opskrift på hjemmelavet hønsebouillon. Her får man brugt en hel kylling, eftersom at opskrifterne i bogen er til 2 personer. Og det er jo smart.

Den oplagte læser er de travle småbørnsforældre, de der ikke vil bruge al for lang tid i køkkenet på at lave sund hverdagsmad og nybegynderen ud i madlavning som får med sig hvordan man kan købe smart ind og bruge ingredienserne i flere retter.

Billederne i bogen er taget af den dygtige Chris Tonnesen, og hans stil fornægter sig ikke og ses f eks ret tydeligt i billedet af Louisa med skålen i hånden. Bogen er udgivet af Lindhardt og Ringhof d.17.februar og har en vejl. udsalgspris på 199,95 kr.