Søg

Emneord

#madbloggerudfordringen

MadbloggerUdfordringen#13: Sommermenu

Denne gang er der lagt op til at samarbejdet er den reelle udfordring i MadbloggerUdfordringen, men for mig viste det sig at være det benspænd vi fik af Spis & Vis og Lykkes Lækkerier, nemlig mælkebøtte der gav mig de største kvaler …

Måske tænker du at den da ellers er let, især at finde men også at bruge i køkkenet. Og det er den måske også hvis man er haveejer eller bor på landet. Eller måske er den knap så udbredt alle vegne længere, for min makker Christina har også haft sine kvaler, og hun bor i hus og have. Jeg lagde ellers godt ud med at researche på mælkebøtten, og fik bla en idé til at jeg ville frittere selve blomsterne, ligesom man gør det med hyldeblomst skærme, blot ikke i en sød udgave, men som en krydret appetizer som skulle serveres til en aperitif. Det var i hvert fald sådan Noter fra køkkenet og haven og jeg havde planlagt det. Men den må du tænke dig til, for på min jagt efter mælkebøtter var de enten afblomstrede eller også stod de langs med gangstier hvor hundene besørger, og dem havde jeg ærlig talt ikke lyst til at komme i sanke-kurven. I det hele taget kan det være lidt af en udfordring sådan at fouragere i naturen, og jeg savnede da f eks også en stige da jeg bestemte mig for at samle hyldeblomster oppe ved Utterslevmose. Men mest af alt synes jeg det er en dejlig måde at komme ud i (by-) naturen på, og jeg finder enorm fred i krop og sind når jeg går der og spejder i trætoppe, krat og eng.

Med en uddannet kok, reklamefotograf, madstylist og opskriftsudvikler som makker, er der jo selvsagt forskel på vores billeder, men som makker kunne jeg ikke ønske mig bedre. Godt nok valgte vi ikke at mødes, Christina og jeg, da vi bor på hver vores ø og begge har været noget udfordrede på bla tid. Men vi har udvekslet mails i massevis, startende med brainstorms en masse som endte i noget ret konkret. En sjov proces for sådan nogle som os, der jo for det meste arbejder solo, i hvert fald når det kommer til indlæg på bloggen. Måske fordi vi ikke mødtes, og måske fordi vi som sådan har arbejdet hver især med elementer til den samlede menu, har vi overhovedet ikke været uenige eller haft svært ved at nærme os hinanden. Måske fordi vi har en ret ensartet tilgang til overskriften, og fordi vi hurtigt blev enige om at der skulle være et overflåd af spiselige blomster, urter og grønne sager i vores sommermenu da vi begge har adgang til en køkkenhave. Det havde selvfølgelig udfordret os det ekstra at mødes om selve madlavningen, men jeg synes vi har løst opgaven på bedste måde ud fra de vilkår og omstændigheder der har været. Personligt kunne jeg godt have valgt at udfordre mig selv i forhold til det tekniske, og det var egentlig også min oprindelige tanke. Men helbredet vil det ikke altid som jeg vil det, så jeg har trøstet mig selv undervejs med at en sommer menu vel heller ikke skal blive alt for avanceret i forhold til at de fleste skal kunne være med.

Vi har sammensat en menu som vi tænker vil være ideel (delvist) at tilberede under åben himmel og som vi ser for os indtaget på terassen eller i gårdhaven. Ligesom de af retterne der kræver forberedelse kan laves på en regnvejrsdag, eller når man får for meget af solen. Vi har valgt at arbejde med hovedingredienserne : makrel og stikkelsbær, og derudover mælkebøtte som vi som bekendt fik som benspænd. Mælkebøtten inspirerede os til at gå all in på spiselige blomster. Vi har leget med røg, nye spæde sager fra køkkenhaven, makrel som er i sæson, og som med dens fedme egner sig virkelig godt til at blive røget og det noget oversete bær: stikkelsbær, fordi vi synes det med dets syrlighed kan noget andet end de mere traditionelle bær.

En notesbog fra haven og køkkenet + La Cucina Nada´s SOMMERMENU lyder som følgende:

Aperitif:

Stikkelsbærsaft toppet med cremant m. hyldeblomst sukker på kanten af glasset

&

Hjemmelavet, mælkebøtterøget friskost med rugbrødssalt på vilde urter og spiselige blomster, samt kirsebærbalsamico

Hovedret:

Varmrøgede makreller og mormor-rødbedesalat med peberrods-dyner

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster

Kryddersalt m. tørrede spiselige blomster

Dessert:

Stikkelsbærgrød m. piskefløde

Aperitif: stikkelsbærsaft toppet med cremant m. hyldeblomst sukker på kanten af glasset & hjemmelavet, mælkebøtterøget friskost med rugbrødssalt på vilde urter og spiselige blomster, samt kirsebærbalsamico.

Stikkelsbærsaft toppet med cremant og med hyldeblomst sukker på kanten af glasset:

Hyldeblomst sukker:

Ca. 6 hyldeblomstskærme

Ca. 1 dl sukker

Se skærmene efter for insekter, og læg dem evt i en skål med vand. Lad skærmene dryppe tørre

Rib blomsterne af skærmene, undgå stilke da de hverken er kønne i sukkeret, men også gør det bittert. Bred dem ud på opsugende papir, eks vis avis og bland med sukkeret.

Du kan vælge at blende sukkeret fint, da smager hyldeblomsten kraftigere igennem, eller lade den være grov som på mine billeder. Jeg valgte mest den grove for syns skyld, sådan at man kan se blomsterne.

Sukkeret er med til at præservere blomsterne, så hvis den er tør når du kommer den på glas eller i skål med låg, så kan den i princippet holde evigt, men mister noget af smagen over tid.

Brug ellers hyldeblomst sukker på pandekager, over sommerens bær, på morgenmaden mv.

Umiddelbart inden servering breder du noget af sukkeret ud på en tallerken, på en anden tallerken fylder du en smule vand. Dyp nu glassene først i vandet, dernæst i sukkeret sådan at de får en fin lille sukkerkant.

Hæld dernæst 1/3, eller 1/4 stikkelsbærsaft i glassene og top med cremant.

Stil evt flaskerne på bordet, sådan at man kan lave sig en ekstra drink.

Har du stikkelsbærsaft tilovers, da kan du evt blande det op med vand og nyde som saftevand.

 

Hovedret: varmrøgede makreller og mormor-rødbedesalat med peberrods-dyner.

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster

Kryddersalt m. tørrede spiselige blomster

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster:

Lav kryddersaltet et par dage inden du bager brødet. Du laver det sådan her:

Pluk spiselige blomster, jeg valgte en blanding af røde roser, blå kornblomster, gule morgenfruer og mælkebøtter. Pluk blomsterbladene af og bred dem ud på en avis på f eks en bradepande eller lign. Stil den tørt et par dage til bladene er helt tørre. Alternativt kan du i velassorterede grønthandlere og hos Mill & Mortar (samt mange steder i syd europa)købe dig til tørrede spiselige blomster.

Bland nu de tørrede blomsterblade med flagesalt, og opbevar det i en bøtte med tætsluttende låg.

Vælg gerne flere forskellige slags krydderurter; timian, rosmarin, olivenurt eller nøjes med en slags. De plukkes blot enkeltvist af når de skal på brødet.

Fougasse er det provencalske svar på focaccia, og bages med forskellige toppings som friske eller tørrede tomater, fennikelfrø, oliven, friske krydderurter mv. Det er derudover kendt på sit udseende med huller, eller vinduer om du vil.

Fougasse:

– 1 stk.-

15 g gær

3 dl vand

500 g hvedemel type 00

1/2 spsk groft salt

3 spsk olivenolie + et par dryp på brødet inden bagning

Ca. en håndfuld kryddersalt m. tørrede blomster + en smule friske krydderurter

Opløs gæren i lunkent vand og hæld olien ved.

Tilsæt ca. halvdelen af melet, og rør dejen sammen. Kom salt ved, og ælt nu resten af melet ind i dejen. Ælt dejen til den er smidig, elastisk og blød.

Pensl en hæveskål med en smule olivenolie, rul dejen heri, sådan at den dækkes af olien, og lad den hæve heri i min. 1 time, gerne længere.

Når dejen skal bages tændes ovnen på 220 grader, og den stænkes med vand på alle siderne.

Dejen slås ned, og rulles eller strækkes ud til en elipseform. Dæk nu dejen med et fugtigt klæde, sådan at den mister sin elasticitet.

Læg den på en smurt bageplade, drysset let med mel, og klip huller – jeg klippede et par stykker på tværs og nogle lidt mindre der mødes på midten. Du kan også klippe på skrå sådan at det ligner et blad.

Kom nu kryddersalt og friske krydderurter på brødet, tryk blidt urterne ned i dejen.

Pensl evt brødet med en æggeblomme rørt op med en smule vand el.olivenolie.

Bag brødet i ca. 20-25 min. til det lyder hult, og er let gyldent. Stænk gerne med vand undervejs i bagningen.

Lad brødet køle en smule inden det serveres.

Måske den observante læser har bemærket at stikkelsbærsaften er rød, hvor grøden er grøn? Det skyldes såmænd blot at jeg kogte saften på røde stikkelsbær, desværre ikke af egen avl, men det var til gengæld de grønne stikkelsbær jeg kogte grøden på.

Dessert: stikkelsbærgrød m. piskefløde

Stikkelsbærgrød:

– En skål fuld, nok til ca. 4-6 pers.-

600 g stikkelsbær

2 dl vand

1/2 vaniljestang

3 dl sukker

Maizena

+ piskefløde v. servering

Nip bærrene og skær evt stilke og ender fra m en lille urtekniv. Kom dem i en gryde.

Skær vaniljestangen op på langs, og skrab kornene ud. Kom dem og stangen ved stikkelsbærrene sammen med sukker og vand. Giv det et opkog, skum af undervejs. Lad bærrene simre ved svag varme i 15 min.

Rør nu 2 spsk maizena op med 1/2 dl vand, og kom lidt af blandingen i grøden imens den småkoger til grøden tykner. Den tykner yderligere noget ved afkøling. Fisk vaniljestangen op, og hæld grøden i den skål du vil servere den i. Dæk med husholdningsfilm og lad den køle helt før servering.

Server med kold piskefløde, eller evt en kugle vaniljeis på.

Håber menuen må smage dig vel og at sommeren gør dig godt!

 

Fotos: La Cucina Nada og Noter fra køkkenet og haven.

Reklamer

Brinner: Hash Brown tærte m. ost, æg og bacon

 

Brinner Jo den er god nok, en sammentrækning af breakfast og dinner, og altså det nye sort, dét at servere morgenmad om aftenen. Ikke blot en skål corn flakes eller danskernes foretrunke ostemad, men en tilberedt ret med afsæt i mange af morgenbordets velkendte komponenter. Og det er lige hvad Ost & ko har som det ene tema i opskriftskonkurrencen denne gang, Ost – til brinner, hvor MadbloggerUdfordringen har smidt et benspænd ind, som handler om at osten skal indgå i en ret.


Selv er jeg VILD med morgenmad. Langt hen af vejen vil jeg faktisk sige at jeg foretrækker morgenmaden frem for dagens øvrige måltider. Det er oftest simpelt, på fridage salt, fedtet, sprødt – med et andet ord, ren comfort food. Et udtryk man snildt kan bruge om mit bidrag til konkurrencen og udfordringen, og dét om du serverer den på morgen, – brunch,- frokost,- eller aftensmadsbordet. Hvis du, som jeg, bager tærterne i små forme, kan de jo serveres som en del af flere små serveringer, og vil f eks klæde en brunchtallerken eller et buffet bord rigtig godt. Tærten kan selvfølgelig bages i lige den tærteform du synes, opskriften svarer til en almindelig rund tærteform.

Jeg har ladet mig inspirere af det amerikanske morgenbord med hash Browns, scramled eggs og bacon, hvor de revne kartofler danner bunden i tærten og er med til at gøre tærten mættende og sprød. Man kan vel sige en slags all-in-one brinner tærte.

Hash Brown tærte m. ost, æg og bacon:

Tærtebund:

400 g kartofler, skrællede og groft revne

1 æg

2 spsk 9 % creme fraiche

Ca. 1 tsk revet muskatnød

Et par vrid med både salt og peberkværnen

Fyld:

4 æg

3 spsk 9 % creme fraiche

1 spsk grov sennep, mellemstærk

6 skiver bacon

150 g revet ost (jeg valgte Gammel Knas fra Arla Unika)

2 tsk røget paprika

Et par vrid med både salt og peberkværnen

Når du skal vælge ost til denne tærte, så vælg en fast modnet ost – dels for at den er let at rive, men også for at den giver smag til tærten.

Start med at varme ovnen på 225 grader.

Smør tærteformen(e) med en smule smør.

Kom de revne kartofler i et dørslag og skyl dem igennem med koldt vand for at få lidt af stivelsen ud. Kom dem i et rent klæde, og vrid væden godt ud af dem. Bland nu de revne kartofler med creme fraiche, æg og krydderier i en skål.

Fordel kartoffelmassen i tærteformen(e), pres det op af kanten. Forbag bunden i ca.15 min. i midten af ovnen.

Steg baconskiverne sprøde på en pande. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir (avis).

Slå æggene ud i en skål, kom creme fraiche, sennep, paprika, salt og peber ved. Riv osten på den grove side af rivejernet ned i blandingen. Rør fyldet sammen med let hånd, sådan at det lige blandes, men pisk ikke blandingen, da det så  bliver en decideret æggestand.

Fordel fyldet udover bunden(e), og top med baconskiverne.

Bag nu tærten/tærterne i 15 min. til de er gyldne.

Hvis du bager i tærteform(e) med løs bund, hvilket er at foretrække, så lad dem køle en smule før du løsner tærten/tærterne.

Er du til en vegetarudgave, så skift baconen ud med portobellosvampe – steg dem ligeledes af inden du topper tærterne med dem, sådan at de ikke bare bliver bløde.

Kofta-ret / MadbloggerUdfordringen#9 / Alt-i-én

MBU9LaCucinaNada

Kofta-retten er desværre ikke særlig fotogen, so to speak, men godt smager den. Her i selskab med tzatiki og labneh.

Og nå ja, et pokkers godt glas rødvin, men det holdt fotografen i hånden imens.

 

I 9.omgang af MadbloggerUdfordringen går det ud på at tilberede alt-i-én. Umiddelbart lyder det jo let, men der er faktisk temmelig mange retter som måske nok ender i én gryde, én bradepande, én tagine osv osv, hvor flere af komponenterne skal brunes af, koges op, svitses og des lignende. Derfor har madbloggeren her været i tænkeboks, når nu den dame der fandt på sådan en udfordring (at damen så er undertegnede, det lader så vi stå.).

Én ret blev ved med at dukke op i min brainstorm omkring hvilken der skulle være mit bidrag. Men var den for simpel? Ville jeg kunne gøre min salige mor efter? For der er nemlig tale om en ret vi fik ret ofte i mit barndomshjem. En ret jeg ikke aner oprindelsen af, men en ret som tydeligvis er inspireret af det mellemøstlige køkken. Man kan vel næsten kalde den for en arabisk lasagne, for det er en ovnret bestående af lag. Basen i retten er en fars, ligesom man ville lave kofta (frikadeller der oftest steges på spyd), godt krydret og med en masse hakket persille i. Personligt hører den til blandt mine yndlingsretter, og jeg har serveret den for mange gæster efterhånden. Det er en af alt-i-én rettens største fordele, nemlig den at man kan lave alt klar inden gæsterne kommer, og blot hive den ud af ovnen når der skal spises.

Spis den som den er, eller server evt en eller flere af flg. til: tzatiki, labneh, hummus, salat, græsk salat, dampede bønner, baba ghanoush, feta marineret i olie og friske urter, oliven, raita, græsk yoghurt rørt med hakket mynte.

I denne variant har jeg kommet feta i farsen, det kan varieres som man vil – fint hakkede oliven er også ret godt.

Kofta-ret:

Alt efter hvad og hvor meget tilbehør du serverer til, vil jeg sige at portionen svarer til 2-3 pers.

400 g hakket oksekød

500 g kartofler

3 fed hvidløg

1 bundt kruspersille

1/2 løg

50 g feta

1 tsk  groft salt

3-4 vrid med peberkværnen

1 tsk spidskommen frø

3 tsk ras el hanout (et krydderi-mix)

1 ds flåede hele tomater

 

Varm ovnen på 200 grader.

Riv løget groft, pil hvidløgene og mas dem.

Hak persillen groft.

Bland løgene, persillen og krydderierne grundigt med kødet.

Smuldr fetaen i farsen, og vend den let rundt i.

Lad farsen trække imens du ordner kartoflerne; skræl dem, og skær dem meget tyndt – helst på mandolinjern. Skyl dem for noget af stivelsen. Dup dem tørre.

Dryp en smule olivenolie i bunden af bradepanden, og bred nu farsen ud over hele bunden i et jævnt lag.

Læg kartoffelskiverne ovenpå i lag.

Fordel tomaterne og væden udover, og tilbered i 1 time, til 1 time og 15 min., stik i kartoflerne og mærk om de er møre.

 

Se alle de andre bidrag til udfordringen på facebook eller følg #MadbloggerUdfordringen/#MadbloggerUdfordringen9 på Instagram !

 

 

 

MadbloggerUdfordringen8: Rabarbermousse m.hindbærgele

Rabarbermousse/LaCucinaNada

Vi leger igen i madblogger-køkkenerne rundt omkring. Denne gang er det FARVER der er overskrift for udfordringen, og jeg fik farven RØD. Her kan du kan læse om MadbloggerUdfordringen, og se hvilke andre madblogs der turde tage imod udfordringen, og så kan du løbende følge billeder (med link) fra de indkomne indlæg her og på Pinterest: 

Og så kan du selvfølgelig følge #MadbloggerUdfordringen / #MadbloggerUdfordringen8 på Instagram, hvor de enkelte deltagere deler billeder selv, nogle af både proces og resultat.

Nå, men det var farven rød vi kom fra. En farve der har rumsteret i mit hoved i ugevis nu, og en farve jeg faktisk troede var umiddelbart lettere at lave en ret ud fra, end tilfældet er, især når man som jeg helst vil arbejde med årstidens råvarer, og på ingen måde havde lyst til at tilsætte farve – også selvom man kan få naturlige farver. Jeg var en tur rundt om en idé med en rødbede-gratin-soufflé agtig ting, men da jeg så fandt danske økologiske rabarber, ja så var jeg ikke i tvivl om at de skulle have hovedrollen. Det har de så fået i form af en mousse, som jo nok er gået hen og er blevet lyserød, men det er vel også en slags rød? Moussen er anrettet sådan at der er en hindbærgele i siden af glasset, for smagens og konsistensens skyld, men nok mest for det visuelle.

Rabarbermousse m. hindbærgele:

– ca.6-8 glas alt efter str. –

Hindbærgele:

3 blade husblas

250 g frosne hindbær, optøede (hvis det er sæson for hindbær, da brug friske)

4 spsk sukker

3 dl vand

Læg husblas i vand.

Kog frugten i vand i 15 min.

Si saften fra bærrene, og skum saften af.

Kom den udblødte husblas heri sammen med sukker. Rør til sukkeret er opløst.

Sæt de glas du vil anrette i, i en muffinform af metal – eller noget lign. hvor glasset kan stå på skrå og står fast. Hæld nu gele i hvert glas med en ske, og lad det stivne helt på køl – det tager nogle timer, og kan sagtens stå natten over på køl.

Her ser du hvordan: Rabarbermousse/LaCucinaNada

Du kan selvfølgelig også vælge at hælde geléen i bunden af glasset, eller toppe moussen med gelé.

Rabarbermousse:

500 g rabarber

200 g sukker

1/2 dl vand

6 blade husblas

1 æggehvide

25 g flormelis

3,5 dl piskefløde

Skyl, og skær rabarberne i mindre stykker. Kom dem i en gryde sammen med sukker og vand, og kog dem til de er møre – ca.10 min., stik i dem. Hæld rabarberne i en skål.

Kom den udblødte husblas heri, og blend til en ensartet masse.

Pisk fløden til skum. Pisk æggehviden med flormelis til det tykner.

Vend nu hviden og piskefløden i rabarberne med blød hånd, og sæt moussen på køl. Hvis du har lavet geleen i forvejen, og den er helt stiv, så kan du allerede nu komme moussen i en sprøjtepose og fordele den i glassene, ellers gøres dette når begge dele har sat sig, og er stivnet.

Pynt evt. med friske hindbær.

Ørestaden koger – og du kan komme med!

Hvis ikke du allerede er klar over det, så afholdes der i forbindelse med Copenhagen Food Fair søndag d.22.2., som er en fagmesse for fagfolk, nu et særarrangement som går under navnet: Ørestaden Koger. Overskriften er værtskab, og til arrangementet er det muligt at møde en række forskellige udstillere, ligesom man kan købe sig adgang til smagninger på både chokolade, øl og frugtvine, og det store samlingspunkt: en søndagsfrokost for 1000 mennesker på samme tid! Du kan læse mere om de forskellige udbydere af frokosten her – i linket finder du også praktisk info samt hele dagens program.

Der bliver budt på alt fra klassisk dansk frokost og frokost som Bonden kan lide det, til den mere eksotiske frokost som Tingbjergs Kvinder tilbereder.

På markedspladsen finder du Torvehallerne, naturvin, ølbar og du får mulighed for at opleve urban farming, aquaponics og meget meget mere.

MadbloggerUdfordringen er også en del af programmet på Cph Food Fair, nemlig i form af en paneldebat med overskriften: Oplevelser af værtskab. En debat hvor 5 madbloggere og madfolk debatterer hvad værtskab er for dem. Publikum inddrages i debatten, og hvem ved, måske nogle af fagfolkene går inspirerede hjem fra debatten?

Udover at være moderator på ovenstående debat, vil jeg være at finde på både fagmessen og til Ørestaden koger – ses vi derude??

Der er gang i MadbloggerUdfordringen. Igen. Igen.

MadbloggerUdfordringen

Tænk sig at dét der var en fiks idé (blandt mange) født i mit hoved, har vokset sig til det, det er i dag.

Jeg er vild med MadbloggerUdfordringen. Vild med den platform den er. Vild med at så mange griber udfordringerne. Igen. Og igen.

For der ville jo ikke være nogen udfordring uden nogle til at tage imod den. Så jeg vil lige endnu engang benytte lejligheden til at takke alle jer der har deltaget, og som stadig deltager! Og byde nye madbloggere velkommen. Velkommen til det der er en kærlig udfordring – enten mellem madbloggere, eller af ens egen comfortzone, eller blot at tænke i nye baner. For det er dét udfordringen i al sin enkelhed går ud på. Og dét i en tid hvor man kan konkurrere på nærsagt alt. For det er udfordringen ikke, en konkurrence.

Den seneste omgang gik på #SpisLokalt som blev til i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk, og blev til nogle tankevækkende, kærlige og inspirerende indlæg. Selvom jeg har lært at man skal fokusere på der deltager, og ikke på de der er fraværende, så kunne jeg have ønsket mig en større deltagelse blandt madbloggere. Dels for emnet i sig selv, men også fordi jeg finder det spændende at en organisation som Forbrugerrådet fik øje på os, og gav madbloggere en mulighed for at sparke ind med betragtninger i en debat.

Og apropos at se en fidus i at invitere madbloggere til at skrive indlæg under et fælles tema, så har Cph Food Fair nu udfordret madbloggere på oplevelser af værtskab. Personligt synes jeg udfordringen er mega interessant, fordi det netop giver madbloggeren mulighed for at agere anmelder, på den del som er næsten lige så interessant som selve madoplevelsen – nogle gange måske næsten vigtigere. Måske fordi det er den slags indlæg jeg selv skriver her på bloggen, i en erkendelse af at jeg ikke betragter mig selv som madanmelder. Jeg deltager så med sikkerhed ikke i denne 7.ende udfordring, da jeg skal agere moderator på den debat som er kulminationen på udfordringen. Til gengæld vil jeg glæde mig til at læse de forhåbentlig mange indlæg der tikker ind …! Ligesom jeg med en vis nervøsitet, glæder mig til at sætte debatten i gang i Bella Center på Cph Food Fair. Planlægningen af set-uppet er i fuld gang, og i skrivende stund er jeg ved at sammensætte et lille panel der skal udvælge de 5 indlæg der går videre til debatten.

Cph Food Fair sender løbende nyhedsbreve ud op til fagmessen, og i det seneste er der omtale af MadbloggerUdfordringen.

Vidste du i øvrigt at der for første gang åbnes op for ikke-fagfolk på en del af messen? Under overskriften Ørestaden Koger, bydes madelskende ind til et væld af madoplevelser (læs i link lige ovenover).

For at det ikke skal være løgn, så er 8.omgang allerede i støbeskeen, og jeg kan røbe så meget at det bliver aktivt denne gang … man kan vel kalde overskriften: madbloggere i aktion. Det løftes sløret for på MadbloggerUdfordringen.dk og på facebook, så hold øje med det!

MadbloggerUdfordringen #6: Dyrk og spis lokalt

Madbloggerudfordring_1024x1024px_White_Kaal

Nu blev det MadbloggerUdfordringens tur til at blive udfordret, og det af Forbrugerrådet Tænk, som gerne vil inddrage madbloggere i debatten om lokalt producerede råvarer og produkter. I kommentarsporet til indlægget der er linket til længere oppe, kan du læse indlæg fra med-bloggere, ligesom du kan hente undersøgelser, gode råd og se lister over gårdbutikker mv i links nederst i samme indlæg.

I de undersøgelser Forbrugerrådet Tænk har fået lavet, viser et ikke overraskende mønster, at os der bor i Hovedstaden er de der køber færrest lokalt producerede råvarer og produkter. For det er en udfordring når ens transportmiddel er en cykel, ens fødevarer pusher er et supermarked og når udbuddet i de supermarkeder enten er ikke-eksisterende, når det drejer sig om lokale varer, eller generelt meget lille. Mit overblik siger mig at Brugsen er den kæde med størst fokus på SpisLokalt, og i mit nærområde er Brugsen på Nørrebrogade ret langt fremme på den front. Men bedst til at føre et udvalg af lokale varer synes jeg at online butikker er, og heldigvis stiger andelen af gårdbutikker mv der sælger deres varer via internettet.

Selv gør jeg mig slet ikke umage nok med at komme lokalt produceret kød i kurven, og med vinterens komme sidste år, måtte jeg igen på jagt efter lokalt dyrkede frugter og grøntsager, eller i hvert fald de danske af dem. Og dét  i sig selv er problematisk, selv hos de supermarkedskæder der sælger sig på andre værdier end prisen, kan jeg eks vis knap nok finde danske æbler. At jeg køber økologisk, gør bestemt ikke udfordringen mindre, hvilket jeg finder meget mærkværdigt, da Danmark ligger i front på økologien.

Man kan jo diskutere supermarkedets kvalitets udbud, ligesom friskheds spørgsmålet af alle friske råvarer, men faktum er at de allerfleste af os køber ind i et supermarked. Måske køber de fleste nok også al deres mad i et af disse madmekkaer? Selv køber jeg alle basisvarer i supermarkedet, suppleret med varer fra et stigende antal andre steder: min lokale fiskehandler, som forsøger at få så mange lokalt fangede fisk som muligt, slagteren i Guldbergsgade på Nørrebro samt slagteren ved Kultorvet, som begge er økologiske og/eller sælger frilandskød. Efter dialog om lokalt fersk kød hos begge slagtere, kunne de oplyse mig om at der er en stigende efterspørgsel og at de i forvejen har fokus på det. Men jo, der ryger også en del kød ned i min e-kurv når jeg bestiller varer hos enten nemlig.com, og hos Aarstiderne.com, her vælger jeg dansk .kød. Når vi taler om alle kolonialvarerne, så afhænger det meget af hvilke varer der er tale om, hvis der skal stå lokalt produceret på etiketten før det kommer ind på mine køkkenhylder – for oliven, olier, ris, pasta, balsamico og en masse andre sager, ja de er som oftest produceret syd for Ejderen, og sådan er det. Derimod har jeg som oftest et udvalg af marmelader, geléer mv som er fundet på fødevaremarkeder, i lokale butikker mv, hvis altså ikke de er hjemmelavede, hvilket de som oftest er i mit køkken. Og så er vender vi tilbage til det jeg indtager mest af: frugt og grønt.

DenUrbaneHave/LaCucinaNada

I mange år fik jeg mine rationer leveret i en kasse fra Aarstiderne, men de er slet ikke gode nok til at komme danske varer ned blandt deres ellers lækre og brede udvalg, og derfor vælger jeg det ikke særlig ofte længere. De har en kasse i sortimentet med udelukkende danske varer, og da det i den er årstidens grønt er den et ret godt tilvalg når tiden er knap til grøntsagsjagt, og når man endnu en gang møder supermarkedernes ensformige grønthylder. Ellers henter jeg mine grønne, sprøde, friske og vitaminrige sager hos Omegn i Torvehallerne, som fører an i netop udvalget af lokalt producerede grøntsager og frugter. Noget de også gør det i, er at hente nye eller glemte sorter hjem, og det i alskens farver, størrelser og smage. Afgjort et af de mest inspirerende sted at købe frugt og grønt i København. Hvis ikke hverdagen stod på fuldtidsjob, kroniske smerter og seks måneder med mørke, ja så tog jeg gerne turen ind forbi hallerne flere gange ugentligt, men hverdagen kalder jo på én, og derfor skal det også være let tilgængeligt.

I frustration over at det ikke er det, og af ren kærlighed over at kunne bestemme hvilke sorter jeg ønsker at tilberede og gnaske i mig, ja så valgte jeg sidste år at etablere en Urban Have i min gård.

DenUrbaneHave/LaCucinaNada

 

Denne urbane have gav mig, og mine naboer, frisk grønt i månedsvis henover foråret, sommeren og langt ind i efteråret. Jeg har slet ikke ord nok for hvor stor en glæde de plantekasser har bragt ind i mit liv … Det er nok det bedste jeg nogensinde har skabt med egne hænder. Hvis du har fulgt mine ord og billeder om livet som ByBonde, så har du nok fanget mit budskab: DO IT. Ja det kræver noget arbejde, men lønnen er så ubeskrivelig stor, at det lønner sig fuldt ud. Og det er egentlig mit bidrag i debatten om SpisLokalt som by-bo, en opfordring til at berige dit udvalg af krydderurter, grøntsager, bær og måske ligefrem frugt, ved at anlægge en urban have. Det kan jo gøres i større eller mindre skala – sæt eks vis en kaplilærkasse med tomatplanter på taget af cykelskuret i gården, en krukke med flere forskellige krydderurter ved døren til bagtrappen eller plant en enkelt kasse til med et udvalg af salater i en palle. Eller gå hele vejen som vi er ved at gøre det i vores gård, og få naboerne med på den. Jeg lover dig at både børn og voksne vil glædes over initiativet. Og hvem ved, måske det ligefrem fører et øget fællesskab med sig? Og det er jo ikke sådan at foragte i vores fortravlede storby hverdag. Husk at man kan dyrke virkelig mange ting i sin vindueskarm eller i sin altankasse også!

Windowfarming/LaCucinaNada

En anden måde jeg skaffer lokale lækkerier på, er ved at tage ud i det blå på sanketure, hvor jeg fouragerer alt fra hyldeblomster, hyldebær, blommer, brombær, hindbær og æbler, til ramsløg, strand timian, vilde hvidløg mv. Meget af det 5 minutter fra min bopæl, andet når jeg er i det danske sommerland hvor strandeng, skov, kanten ved markerne og især min venindes sommerhus i Marielyst, som har til huse på en nedlagt frugtplantage, er mine jagtmarker. Man bliver overrasket over hvor meget byens natur egentlig byder på af spiselige sager! Selvfølgelig skal man være opmærksom på bil os, forurenede områder og særligt om der luftes hunde i nærheden af det der vokser lavt, og så skal man huske ikke at gå for hårdt til naturen – både for dens skyld, men også for den næste som vil plukke af de gratis glæder. Så pluk det du skal bruge, pluk spredt og ødelæg ikke grene, bevoksning mv. Hvis du har mod på at finde bær, frugt og grønt i naturområder tæt på dig selv, så hent ByHøst appen og se hvor andre har fundet plukkesteder – bidrag også selv med dine finde-steder, så alle får glæde af guldet. Der findes også et par gode bøger om emnet, desværre ikke i lommeformat, men som er rigt illustreret og giver dig viden om sorter du måske ikke kender i forvejen.

Sanketur/LaCucinaNada

Her i de mørke vintermåneder er urban haven jo selvsagt gået i dvale, eller dvs ikke helt, for faktisk har jeg sået vintersalater som er så hårdføre at sne og frost ikke slår dem omkuld, og jeg savner VILDT at kunne stikke i mine Birkenstock og løbe ned ad køkkentrappen for at hente grønt af egen avl. Men så bruges tiden til at planlægge hvad vi skal så og dyrke når foråret kommer igen. Og i år skal køkkenhaven udvides med flere plantekasser, grovere grøntsager samt et mindre udvalg af bærbuske. For vi har formuleret en erklæring i gårdudvalget, hver gang vi skal plante noget nyt i gården, eller hver gang en prydbusk går ud, så skal der plantes noget spiseligt. Alle de spiselige sager er jo også enorm prydelige, og pirrer sanserne om end i endnu højere grad end de grønne og de der blomstrer, så det kan kun gå hen og blive en gevinst for de 149 ejere vi er i ejerforeningen. Og på den måde bliver vi, om ikke selvforsynende, for det er ikke målet, men får mulighed for at kunne øge mængden af lokalt producerede sager i ret mange måneder af året. Se det er da #SpisLokalt i mine øjne.

DenUrbaneHave/LaCucinaNada

 

MadbloggerUdfordringen#5: #NordiskJul-Sjælevarmer

MadbloggerUdfordringen#5NordiskJulLaCucinaNada

Umiddelbart lød det jo som en ret så let udfordring, Nordisk Jul. Tag begrebet lidt i munden, tyg på det, luk øjnene, og forestil dig så hvad du forbinder med det. For mit indre har jeg set sådan helt klassisk op pyntede julehjem for mig, sådan nærmest som tegnet af Carl Larsson. En hel masse nisser. Bukke bundet af halm. Løgblomster i massevis. Juletræer pyntet med flagranke, trommer og trompeter som en salut til nederlaget i 1864 og et forsøg på oprejst pande ind i danskheden.

Men det med danskheden er jo lidt skægt når vi taler jul. I hvert fald den jul der kommer på middagsbordet, adventssøndagene, julefrokosterne og i form af varme drikke ifølge med snask, for der er julen knap så nordisk når det kommer til stykket. Og så igen, er det ikke netop det udsyn som går helt tilbage til de skatte vikingerne hjembragte fra togterne, op igennem middelalderen og frem til i dag, der har bragt os eksotiske krydderier, appelsiner, mandler, rødvin og andre fremmede sager der indgår i nutidens mad-jul?

Med det i tankerne har jeg haft pønset på en hyldest til den del af danskheden der igennem årtusinder har favnet mangfoldigheden helt ind i køkkenerne, og har ladet sig inspirere til et miks af nordiske råvarer og elementer fra sydlige og fjerne egne. Den tager afsæt i noget meget nordisk, nemlig æblet. Den er en kærlighedserklæring til varme, sødlige, pebrede og eksotiske krydderier, som min jul ikke ville være foruden. Og så er den en hyldest til noget af det jeg forbinder enorm meget med jul, sjælevarmeren, eller den varme drik om du vil.

Tag den med i termokanden så I har noget at varme jer på, på vandreturen, eller gør den klar til når I kommer hjem med juletræet. Drik den når du har vintersnue, eller blot fordi du har lyst.

MadbloggerUdfordringen#5LaCucinaNada


 

#NordiskJul Sjælevarmer: (1 pers.)

25 cl ufiltreret æblemost

1 snapseglas snaps/akvavit (O.P Anderson laver en rigtig fin neutral økologisk én af slagsen

4 kardemommefrøkapsler

1 kanelstang alt efter tykkelse, ellers flager fra en tyk

3 hele allehånde

1 stjerneanis

1/4 tom vanillestang

Evt 1/4 tsk muscovado,- eller rørsukker. Alternativt æblesirup.

2-3 skiver æble

Mas kardemommekapslerne let, eller varm dem på en tør pande sådan at kapslen slipper frøet. Kom alle krydderierne i en the-si (jeg bruger engangsfiltre, og binder en knude på den).

Hæld æblemost og sukker i en gryde, og varm forsigtigt op til sukkeret opløses. Læg nu sien i, og lad det simre ved laveste varme i min.10 min. Hæld snapsen i og lad den simre med i ca.5 min. Smag til. Tag sien op af gryden.

Skær et par af æbleskiverne i halve og lad dem varme med kortvarigt. Skær en rille i den sidste æbleskive, og sæt den på glasset efter du har hældt sjælevarmeren i.

Nyd den varm, og glæd dig over Kongen af nordiske frugter i samspil med varme krydderier fra sydens sol og varme. Glædelig Jul.


I dette nr. af FairNOK finder du en lignende opskrift, nemlig på min Æbletoddy med rom. Den er mere sødlig end denne æble-sjælevarmer, som er med den meget nordiske snaps.

Billederne er inspirerede af stylingen til netop disse opskrifter – tak til den dygtige fotograf Line Falck for at lære mig et par tips!

 

 

 

 

 

 

 

MadbloggerUdfordringen

MBU1/LaCucinaNada

Billeder fra MadbloggerUdfordringen #1 

I går modtog jeg en mail fra en australier, der roste mig til skyerne for at have skabt noget så uselvisk som en udfordring blandt bloggere. Han lagde bla vægt på at det ikke var endnu en konkurrence i mad-verdenen, og havde sjældent set så mange dygtige amatør-kokke, som han benævnte os der deltager.

WAUW. Ja, dét var hvad jeg kunne sige efter at have læst mailen igennem et par gange. Nå, ja og så sank jeg en klump og fik en tåre i øjenkrogen. Tænk sig at en Foodie fra Down Under ulejliger sig med at finde frem til min mail adresse, og sætter sig til tastaturet for at skrive mig sådan en besked! Hans eneste anke er at vi ikke skriver på engelsk, men det var lykkedes ham at oversætte en to-tre opskrifter fra runden med Sommermad! som han havde hygget sig med i sit køkken. Og glad blev han da jeg kunne skrive at vi nu er i gang med MadbloggerUdfordringen #5, især fordi hans kone er af dansk afstamning og da er vilde med alt nordisk.

MBU2/LaCucinaNada

Billeder fra MadbloggerUdfordringen #2 

Det er jo det vi er, i gang med at tænke på hvordan vi skal tolke overskriften “Nordisk Jul”. Eller undertegnede er i hvert fald. Og det lige som vi har parkeret fiskestangen, og udviklet opskrifter på retter med fisk.

Har du set alle de mange indbydende, lækre, lette, festlige og sunde bud der kom ud af MadbloggerUdfordringen #4 ? Hvis du er visuelt orienteret som jeg er det, så kan du bladre igennem fotoalbummet på Facebook hvor billederne følges af et link direkte til blogindlægget hvor du finder opskriften. Hvis du er abonnent på https://skagenfood.dk/da-dk får du snart flere af opskrifterne med kassen.

MBU3/LaCucinaNada

Billeder fra MadbloggerUdfordringen #3

Ligesom der på min Pinterest findes en opslagstavle med udvalgte billeder fra alle fire runder:  , som lokker med opskrifter på alt fra Svinekæber til Fløderand. Og så er der jo #´ene: #MadbloggerUdfordringen, #MadbloggerUdfordringen2, #MadbloggerUdfordringen3, #MadbloggerUdfordringen4 der lever deres eget liv på især Instagram, men også Twitter og Facebook.

Er du selv indehaver af en madblog, og er du sulten på at jule igennem, så snup udfordringen! Du er også meget velkommen til at reklamere for udfordringen blandt dine madblog venner – jo flere desto bedre.

MBU4/LaCucinaNada

Billeder fra MadbloggerUdfordringen #4

 

 

Blog på WordPress.com.

Up ↑