Kogebøger og bøger om mad under træet

HolthwoodHipsterKitchens/LaCucinaNada

Foto: HolthwoodHipsterKitchens/Pinterest

Drømme har man jo lov at have … én af mine helt store er at få råd til at bygge mit køkken om. Af billeder som det her, fundet på Pinterest, inspireres jeg til at bygge hylder hele vejen op til tagryggen. På den måde ville jeg også få plads til endnu flere dejlige bøger …

Selvom jeg hverken giver eller modtager julegaver, ja så kan jeg godt drømme om alle de skønne kogebøger der udgives lige nu, om dem jeg ikke fik købt, og om dem som handler om mad og madkultur. Alle som én står de på min liste over bøger der kommer til at inspirere mig på den ene eller anden måde.

Måske du kan finde inspiration til en julegave på listen her?

Rundt om maden:

Bøger om borddækning er måske meget udansk, og noget der lader til at være et stort marked for i USA, England og i Sydeuropa. Men når jeg falder over dem på biblioteket, så kan jeg ikke dy mig for at bladre i dem, eller låne et eksemplar med hjem i ny og næ. Nogle inspirerer en hel del, i andre er stilen helt forfærdelig grim. En af dem jeg finder eventyrlig smuk er: Table Settings fra Alberto Pinto – den er overdrevet, fransk, voluminøs og forfinet, men dens billeder gør mig så lykkelig. OG man kan jo plukke hist og pist i bogen.

Så har jeg lyst til at læse denne her: French Women Don’t Get Fat: The Secret of Eating for Pleasure af den fransk-amerikanske forfatter Mireille Guiliano. En bog der har været lidt af en bestseller over-there, og som tager afsæt i franskmændenes grundsætning joie de vivre, giver simple råd til hvordan man ved nyde maden, vinen og desserterne ikke behøver at leve et fedt liv.

Måske kender du Anthony Bourdain? Forfatteren der har rejst verden rundt i sin søgen efter det perfekte måltid – en serie som har været vist i TV, men desværre ikke herhjemme, så jeg har kun set enkelte dele af serien. Den fås i en bog udgave hvor de største måltider og oplevelser er samlet under titlen A Cook’s Tour: Global Adventures in Extreme Cuisines. Den fås også på dansk, og hedder slet og ret Jagten på det perfekte måltid og den er jeg mega nysgerrig efter at læse!

I det tidlige forår går jeg og et par naboer i gang med, at etablere de første højbede/plantekasser i vores fælles gård. Til at tage de første spadestik til vores egen urbane have, ville det være rigtig lækkert at få læst helt op på lektien, og til det formål har jeg flg titler på ønskesedlen: Edible Landscaping – Urban Food Gardens That Looks Great, af Senga Lindsay, Paradise Lot af Eric Toensmeier og endelig vores egen Signe Wennebergs Spis din Have.

I den kategori, eller måske i lidt forskellige kategorier finder man en lille bog ved navn Selvforsynende på 1.sal, hvor Dorthe Chakravarty giver idéer til at leve bæredygtigt selvom man bor midt i byen. Den kan nok bidrage på hyggelig vis i mit nye liv som urban-haveejer.

På den rigtig mad-nørdede side, nemlig formidlingsdelen af maden, den æstetiske oplevelse af maden samt madkultur i det hele taget, står en bog særlig højt på min liste. Nemlig Helle Brønnum Carlsens Mad og Æstetik.

Og så lige en bog jeg allerede har, men som er HELT fantastisk smuk, inspirerende, morsom, nyskabende, æstetisk … en bog spækket med skønne billeder af madkultur, pop-up restauranter, skæve madbutikker osv. Hvis du er nysgerrig på Delicate – New Food Culture, så læs min anmeldelse af den her

Selve maden:

Med Naturens køkken af Lars Norman og Birgit Kristiansen, vil jeg kunne supplere min skønne Naturens Spisekammer af Anette Eckmann – en bog jeg kun kan anbefale dig som er nysgerrig på hvad naturen byder på af spiselige sager, den er fantastisk! – med Naturens køkken, vil jeg få endnu flere anvendelsesmuligheder med både bær, svampe, spiselige strandplanter osv.

Nu må jeg snart se at få købt dén – Grøn hverdagsmad fra River Cottage af Hugh Fearnley Wittingstall …
Lige sådan har jeg det med Verdensmad – fra din lokale etniske købmand, som jeg endnu ikke har fået erhvervet mig. Egentlig handler jeg stort set aldrig i mine lokale grønthandlere og købmænd, og der er ellers en på hvert gadehjørne, men de er mildest talt elendige ud i økologien .. men bogen giver gode forklaringer på hvordan man bruger mange af produkterne og råvarerne, og indimellem lykkes det mig at finde dem i en lødig udgave. Og så er mange af de køkkener, det mellemøstlige, det indiske/pakistanske og det asiatiske køkken alle nogle der inspirerer og udvikler mig i mit køkken. Bag bogen står Hélène Wagn og Carsten Kyster.
Af nyere titler, kunne jeg ønske mig Privat af Paul Cunningham, en kogebog hvor den inspirerende kok giver bud på vintermad, og en meget smukt illustreret én af slagsen. Sådan en der får mundvandet til at løbe … !
Og så har min danske bage-helt Nicolai Halken Skytte just udgivet en bagebog, og dét oven i købet med en titel der virkelig tiltaler mig Den økologiske bagebog, som jeg har i sinde at hverve mig hurtigst muligt.
Timm Vladimir har også debuteret med en kogebog som han slet og ret har døbt Timm Vladimirs Køkken, og den kan der da vist også godt blive plads til i samlingen. For han kan noget ham Vladimir, og det er med største fornøjelse at jeg følger ham på bla Instagram, sikke med projekter han kaster sig over – lige fra at partere en hare, til at lave kryddersnaps.
Til februar udkommer chokolade bloggerne Chocolat og Anne au Chocolat ´s chokolade kogebog, Lykken er chokolade, og selvom jeg ikke er den der kaster mig ud i de store desserter, så ved jeg allerede nu at der er masser af lettere opskrifter på både kager og desserter i kogebogen. Og så er der små lette sager med chokolade, som ser enorm fristende ud. Så jeg må eje den choko-bog, skrevet af madblog kolleger.
Og så er der en bog, som er meget mere end en kogebog, måske en slags kærlighedserklæring? Nemlig Metamorphosis af Mielcke & Hurtigkarl – en bog der bare ser smuk, indbydende, fortryllende og dybt inspirerende ud. Den må jeg eje, og dét i et signeret eksemplar. Det kan du også få ved at bestille den her.
 
Er der en bog på min liste som du vil anbefale mig at se nærmere på? Eller måske en kogebog du har stående som du bare ikke kan leve uden?
Reklamer

Copenhagen Cooking – den officielle åbning

I fredags lød startskuddet til 10 dages smags,- og sansebombardement i København. Copenhagen Cooking blev skudt i gang i Den Sorte Diamant i en næsten tætpakket Dronningesal med tilstedeværelse af Prinsesse Marie. I mad-sammenhæng er hun næppe den mest interessante personlighed, og min glæde over at være tilstede med Adam Price, René Redzepi, Helle Brønnum Carlsen, de herrer bag “Madeleines Madteater” samt mange andre mad-kändisser var da også langt større. Lige så stor var min glæde over at rende ind i et par andre madskribenter, det er så hyggeligt at slå en mad-sludder af.

Til åbningen fik René Redzepi uddelt Copenhagen Ambassador Honorary Award – en pris jeg aldrig har hørt omtalt tidligere, og en pris det ikke lod til at gøre synderlig indtryk på den lille kok, der også på denne festlige dag var iført arbejdstøjet. Måske er han så vant til at vinde, og svømmer i priser i forvejen? Eller også er han rent faktisk en håndværks-mand, der lever og ånder for kreativiteten, og ikke for omtalen? Redzepi brugte selv udtrykket “Et indre kreativt monster”, om det der driver ham. Og i en samtale med Adam Price, der i øvrigt fungerede aldeles godt og langt bedre end en (intetsigende) takketale, vendte han flere gange tilbage til det kreative monster der skal fodres.

Du kan se et lille klip af samtalen på facebook/LaCucinaNada.

Efter smil på læben, og grin i salen – han har altså humor ham Adam Price – åbnede Helle Brønnum Carlsen en dialog med de geschäftige herrer bag “Madeleines Madteater”. At hun havde taget slides med for at understøtte hendes budskab, var helt og aldeles unødvendigt, for det var tydeligt at damen har et budskab! Her får du et par udpluk af hendes guldkorn:

“Maden har en fortællende kraft. Derfor forarbejder vi den, derfor gør vi noget ved den.”

“Ét måltid kan socialisere mennesket, det er det mest inkluderende. Hvis vi tør bruge det rigtigt.”

“Måltidet går lystens vej. Det er det der forfører os. Vi skal forholde os til den forførelse.”

Noget af det der af en eller anden grund fangede mig mest, var en afrundende kommentar om, at vi danskere synes mad smager enten godt eller dårligt. At der ikke findes noget midt imellem det. At vi ikke har et mere nuanceret sprog for det.

Således bevægede jeg mig ud ved de lange højborde med småretter kreeret af Kødbyens Fiskebar, med intentionen om at sætte flere ord på mine smagsoplevelser. En sætning der gik igen, for hver af de små hapsere jeg indtog var: mine smagsløg blev pirrede. Det smagte meget af fisk, og havvand. Hvilket var lækkert i kategorien salte retter, på nær en creme med rogn, der simpelthen blev for kvalm. Da det kom til “desserten” – der havde frysetørrede hindbær på, og var tilsat pufsukker, blev mit smagsregister udfordret: den smagte også af fisk.

Da Nethe, en fellow blogger, mente jeg skulle genkalde mig barndommens erindring (som jeg simpelthen ikke kunne sætte ord på), om smagen af østers, kunne jeg ikke finde ord. Den smagte hverken godt eller skidt denne limfjordsøsters. Den smagte sindsyg meget af saltvand. Konsistensen var blød, og den var tydeligvis meget frisk.

Jeg tænker det med at sætte ord på, kommer med øvelsen. Ligesom barnet skal smage på tingene 16 gange, tror jeg det er, før de kender og accepterer smagen, tror jeg også vi udvikler ord for hver gang vi smager en ny smag igen.

Se blot mit lidet mistænksomme blik lige inden jeg indtager en østers …

Anderledes velkendt var smagen ved indtaget af Mikkellers bryg i anledningen af Copenhagen Cooking: Salty Ocean Weed. Og dét på trods af at den var brygget på tang og havsalt. Nu ved jeg jo ikke hvordan tang skal smage i en ale, men det var en kraftigt smagende en af slagsen. En der efter mine smagsløg skal serveres temmelig koldt, og afgjort til mad. Måske jeg kan sætte lidt flere ord på, når jeg en af dagene nyder den flaske jeg fik med hjem i en goodie-bag, men umiddelbart har jeg smagt langt mere frække, vilde og velsmagende øl fra Mikkeller.

Hvis du vil ud og smage, opleve, blive pirret, prøve nyt, og måske øve dig i dit vokabularium omkring mad – så tjek programmet for Copenhagen Cooking, der er noget for enhver smag – også den midtimellem!

I øvrigt fangede Lorrys kameramand mig med mad i munden, og med det vil afslutte dette indlæg for at skrive et indlæg om gårddagens Kagefestival og Nordic Taste.