Søg

Emneord

madspild

Madspild – hvad du (og jeg) kan gøre.

ssl-logo1

Logo: Stop Spild Lokalt

Med den netop overståede højtid bag os, har en følelse været dominerende hos mig og det er følelsen af, at jeg sjældent har beskæftiget mig med noget så meningsfyldt som at være med til at dele overskudsmad ud. Til jer der ikke ved det, så er jeg blevet frivillig i den stadigt voksende bevægelse Stop Spild Lokalt, som også har en afdeling her i Stege på Møn. Her har vi åbent 4 dage om ugen hvor de frivillige i egen bil og for egen regning kører så langt som til Præstø for at hente overskudsvarer fra supermarkeder, som vi så deler ud i vores lånte lokale. Formålet med bevægelsen er primært at hjælpe socialt udsatte og økonomisk trængte familier, men er samtidig også en kamp mod det enorme madspild der er i detailhandlen. Alt arbejdet foregår på frivillig basis, og jeg fascineres af de mange kræfter der dag efter dag tager kontakt til nye samarbejdspartnere, møder op med et smil og forbereder, deler ud og gør rent samt kører kilometervis for at indsamle madvarerne.

Til jul og nytår delte vi ekstraordinært ud, da en del butikker holder lukket i forbindelse med højtiderne og dermed har mange ekstra varer hvor datoen er udløbet eller er tæt på at udløbe. Det var et stort arbejde at få stablet på benene, og det tærede noget på min fysiske formåen, men det var samtidig det hele værd ! At kunne glæde og hjælpe andre med det vel nok mest basale, mad, gjorde mig lykkelig helt ind i hjertekulen.

ssam

Kilde: Stop Spild Af Mad

Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 ton, heraf 163.000 ton fra detailhandlen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter og 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton.
Kilde: Stop Spild af Mad

Selv er jeg ret ferm til at få brugt både mine rester, men også hele varen, f eks broccoli hvor jeg selvsagt også bruger stokken, ligesom der skal en del til før jeg erklærer f eks et rynket æble for uspiseligt. Det har dels Stop Spild af Mad bevægelsen en stor del af æren for og dels ser jeg mig “tvunget” til at tænke mig om både når jeg køber ind, når jeg laver mad og når jeg står med en slatten grøntsag, et daggammelt brød eller hvad det nu måtte være. For jeg hører med i statistikken over økonomisk trængte i dette land, efter jeg for nogle år tilbage kom på ressourceforløbsydelse.

En anden statistik jeg er en del af, er den her under hvor en husstand med 1 person smider svimlende 98,8 kilo mad ud pr år! Det tal giver mig lyst til at veje af inden jeg smider i bio-spanden, for det kan da simpelthen ikke passe. Gisp.

Årligt madspild per person i forhold til husstandens størrelse:
Husstand med 1 person: 98,8 kilo
Husstand med 2 personer: 65 kilo
Husstand med 3 personer: 67,6 kilo
Husstand med 4 personer: 57,2 kilo
Husstand med 5 personer: 46,8 kilo
Husstand med 6 personer og derudover: 52 kilo

Kilde: Stop Spild af Mad

Det er på mange måder sværere at få brugt det hele når man er en single-husstand, ligesom det er en udfordring at købe ind når man blot er én. Men her bruger jeg et par huskeregler:

  • Tjek køleskab og køkkenskabe inden indkøb, og ryd jævnligt op begge steder
  • Skriv en indkøbsseddel
  • Køb ikke store mængder, hvis du ved du ikke får dem brugt
  • Frys ned: del pakning af kød f eks op og frys det ned du ikke tilbereder
  • Planlæg brugen af evt rester af tilberedt mad

Og hvad vil jeg så med dette indlæg? Pudse glorien? Give dig dårlig samvittighed? Nej, jeg ønsker at vi allesammen bliver langt mere bevidste, på trods af at især de private forbrugere har reduceret madspild en hel del, for der er stadig lang vej endnu. Og alt det her peger i en retning: så længe forbrugerne forventer bugnende hylder, at der aldrig må være udsolgt og har de indkøbsvaner som flertallet har med store pakninger og mængde rabatter, ja så bliver producenterne jo ved med at producere. Altså er det dig og mig der som kritiske og bevidste forbrugere der kan påvirke udviklingen, f eks ved at tale med den lokale brugsuddeler, købe varer tæt på udløbsdatoen, nappe den pose kartofler der måske har 2 kartofler der er begyndt at spire osv osv.

Jeg kunne helt klar også ønske mig, at man på et højere lovgivningsmæssigt niveau satte meget mere ind. Eksempelvis at der kom et forbud mod at smide madvarer ud, som supermarkederne gør i ekstrem stor stil – jeg er sikker på du ville rystes hvis du kiggede ned i containeren ved dit lokale supermarked. Selv har jeg kun skraldet få gange, men tænker jævnligt at jeg skal trodse min angst for at kravle ind i en container for der bliver ikke alene smidt mad ud, men også tøj, julepynt, slik og alt mulig andet. Heldigvis er der en del aktivister som også gør opmærksom på det store problem, at vi samtidig med har børnefamilier som ikke har økonomi til at give deres børn en sund og alsidig kost, smider tonsvis af mad og varer ud der intet fejler. En af dem er kokken Fabian Vennekilde som her efter nytår har fået taletid i forskellige medier, bla her i BT. Du kan følge ham og hans mange videoer på Facebook hvor han regelmæssigt gør chokerende fund.

En anden måde du kan hjælpe til med at bekæmpe madspild, er ved at give noget af din tid. Stop Spild Lokalt er i rigtig mange byer, og der kan man som frivillig hjælpe til på ugentlig basis, ved at afhente madvarer fra de butikker og supermarkeder vi samarbejder med eller indimellem til de særlige uddelinger vi har omkring højtiderne. Du skriver blot bynavn efter SSL, og så er jeg sikker på der er også er en afdeling tæt på dig.

I aften er jeg en del af holdet igen, og ser frem til at dele overskudsvarer ud endnu engang.

Reklamer

Too Good To go – StopSpildAfMad App

Har du hørt om App´en Too Good To go ?

Mindre Madspild for alle parter, og stadig noget fortjeneste for virksomhederne samt billigere mad eller brød til dig som forbruger går hånd i hånd, og er det såre simple konceptet handler om: det der er for godt til at blive smidt ud, kan sælges til en billig pris.

Du henter App´en, søger efter spisestedets, restaurantens eller bagerens navn, eller også browser du ud fra postnummer og ser hvad der byder sig i dit nærområde, eller måske på vej hjem fra arbejde. Ved køb klikker du blot køb, betaler via betalingskort og afhenter din mad. Tidsrummet hvorpå du kan afhente maden eller posen med brød er angivet af den enkelte udbyder, og priserne varierer – i mit nærområde fra 25 – 40 kr. Du kan selvsagt ikke vide hvad du får i din Magic Box eller Magic Bag, og du er f eks ikke garanteret at der er kage(r) med i din pose fra bageren.

I dag satte jeg mig for at teste en Magic Bag, og jomfruturen gik til et lokalt bageri her i Københavns Nordvest kvarter. Jeg kunne allerede ml 15.50-16.00 afhente min pose, selvom butikken først lukker senere, og det betød at jeg selv fik lov at vælge hvilket brød jeg ville have, da der stadig var en del at vælge imellem. Udover brødet fik jeg alt det du ser på billedet herover for 30 kr. Altså normalvis spiser jeg jo ikke rundstykker om aftenen, men det gør jeg så i dag. Ligesom det bliver til en croissant til dessert. Brød, bløde boller og tebirkes kan jo snildt fryses, og dermed er der brød til en del dage. En tur på brødristeren med morgenbrødet, og så går det også fint. Jeg er bestemt ikke afskrækket, og har klart mod på at prøve igen. Måske oven i købet også en Magic Box fra en af restauranterne? Dog tror jeg, at jeg holder mig fra dem hvor maden er pakket fra en buffet da jeg er noget loren ifht bakterier.
Ved en hurtig tur ned gennem “find mad”-listen i App´en, ser jeg kendte bagerier som Emmerys, Meyers, Reinh van Hauen, en del lokale samt flere Kvickly bagerier. Det beror nok på hvilket område du bor i, så tag et kig selv.

10 smarte StopSpildAfMad-tip!

1. Et stykke parmesanost der ender med mug på, er bare møg ærgerligt. Men det kan du undgå ved at smide osten i fryseren, og så blot rive af den ved brug. Du kan evt dele stykket op, og have dem i en lufttæt beholder. Og husk: det hårde ende stykke kan bruges som smagsgiver i saucer, simreretter og supper! Så frys også dem efterhånden, og brug af dem når en ret skal piftes op – det opløses ved varme, og tilsætter retten ren umami-smag.

2. Friske chilier købes ofte med flere i en pakke, eller hvis man dyrker dem selv så kan man nogle gange slet ikke følge med og får dem ikke brugt. Her kommer fryseren dig også til undsætning – når du har noget tilbage af en chili, så kom den i fryseren, og riv af den når du skal bruge den. Den kan sagtens kommes tilbage i fryseren.

Præservering/LaCucinaNada

3. Friske krydderurter egner sig ikke til at blive tørret, medmindre du har et tørreskab eller andre aggregater til formålet, ved ophængning ender de blot med at blive støvede og knastørre, hvis du spørger mig. I stedet kan du fryse dem med olie, og bruge dem smagsgivere i stort set alt. Læs her hvor let det gøres. Man kan også lave krydderolier, pesto og snaps af krydderurterne.

4. Et andet smart tip til at bevare smagen fra friske krydderurter er at lave en kryddersalt. Husk at man også kan komme tørrede spiselige blomster i en kryddersalt! Læs her hvordan du gør.

Kryddersalt/LaCucinaNada

5. Frugt og bær der ser knap så pænt ud, og måske er blevet stødt, kan selvsagt bruges til kompot, marmelade, saft og grød. Hvis du mangler en opskrift på dette så søg her på bloggen f eks. Det kan også kommes i en smoothie eller en juice. Et andet meget let tip, er at ovnbage frugt og bær, og servere det med en god creme af f eks mascarpone rørt med cremefraiche og måske vanillekorn. Æbler, pærer, bananer, ananas og stenfrugter kan også kommes i kager.

6. Kyllingeskrog og ben fra oksestegen koges til fond så let som ingenting. Opbevares i fryseren, evt i isterningebakker eller små plastbøtter med låg, og tages op ved brug. Det er som at have guld i fryseren, når du står med en smagsløs sauce, skal lave risotto, lave supper mv. Så smid ALDRIG skrog og ben ud, men kog dem op og ind med vand, grøntsagsrester, krydderurter mv.

7. Stokke fra kål, toppe fra gulerødder, porrer mv som du måske ikke bruger i madlavningen, hakkes og fryses – det alt sammen genialt at have ved hånden til supper og saucer, og til at give smag til en fond. Men husk: at hele porren, og f eks stokken fra både broccoli og blomkål sagtens kan spises! Brug f eks toppen af porren fintsnittet som fyld i en klar suppe, eller som drys på en æggekage. Eller eks vis broccolistokken skåret i fine tern i en wok ret.

Gen-dyrk/LaCucinaNada

8. Og apropos grøntsager – kender du så til gen-dyrk metoden? Måske synes du det er lige lovlig fattigmands-agtigt, men jeg tør vædde med at du blive bidt af det, hvis du først giver det et go! Selv har jeg stort set altid en rødbede eller to stående i en potte med jord, og på den måde har jeg friske rødbede blade (rød mangold) til salater, som pynt og til at komme i sandwiches, burgere mv. Det er et super smart trick, især hvis man som jeg kun er en i husholdningen og indimellem har svært ved at få spist hele salathoveder og hele bakker med plukket salat. Man kan gen-dyrke alle grøntsager, havde jeg nær sagt, nogle har jeg haft mere held med end andre, læs mere om det her, søg på gen-dyrk/re-grow på nettet eller prøv dig frem.

9. Har du kogt for mange kikærter, bønner eller linser, så frys dem til en anden god gang. Faktisk koger jeg som regel en større portion end jeg skal bruge med overlæg, for så har jeg dem klar til når jeg skal lave hummus, Falafel, bruge bønner i en salat mv.

rugbrødsgranola/LaCucinaNada

10. Jeg ender ofte med en humpel tørt rugbrød eller anden slags brød, og her er der et utal af muligheder for anvendelse – så smid det endelig ikke ud! Brug brødresterne til rasp, brød crutoner, crostini (her vædes brødskiverne blot godt med olie), øllebrød (rugbrød), som fyld i italienske kødboller (lyst brød, der blot opblødes med vand), pasta med tomatsauce og ristede brødkrummer eller kom resterne af rugbrødet i en granola som er en ristet sprød müsli.

Har du et godt StopSpildAfMad tip som du vil dele?

For Resten – genial app

Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer har begået en genial app: For Resten. App´en er en del af en større kampagne for at stoppe det kolosale madspild vi danskere har. Læs blot her:

Vi smider rigtig meget mad ud i skraldespanden, som kunne have været endt på spisebordet.  I alt smider vi danskere 237.000 tons mad ud årligt. Det viser tal fra Landbrug & Fødevarer. Dugfriske tal fra Miljøstyrelsen viser desuden, at en almindelig dansk familie (mor, far og 1-2 børn) beboende i et étfamiliehus smider 105 kilo god spiselig mad ud pr. år. Omregnet til kroner og ører smider en gennemsnitsfamilie mad ud for10.000 kr. om året. 

Kilde: http://forresten.taenk.dk/om-resten

App´en er bygget op som et lykkehjul, og du drejer dig blot ind på den fødevare du har som rest, og frem dukker opskrifts-forslag. Tanken er at app´en udvides med endnu flere opskrifter og gode idéer. Så vil du også gerne undgå madspild, og mangler inspiration, så hent app´en og drej på lykkehjulet!

Desuden arrangeres der det store RESTEGILDE d.9.september, noget du kan læse mere om her: restegildet og på facebook/madrevolutionen.

Billedet har jeg lånt fra I-tunes store.

Blog på WordPress.com.

Up ↑