Blommemarmelade m.kanel

Blommemarmelade m.kanel på nybagte boller. Perfekt eftermiddagshygge.

På en sanketur for ikke så længe siden vadede jeg bogstavelig talt ind i et par blommetræer med store gule blommer. De hang så tungt at grenene hang helt ned mod jorden og de smagte helt forrygende. Jeg er ikke sikker på hvad det var for en sort, faktisk var der på det ene træ to slags blommer, men mit gæt er gul abrikosblomme, for især efter jeg har kogt denne marmelade på dem, træder smagen af abrikos meget frem.

Sanker du ikke eller har du ikke lige adgang til blommetræer, så køb dig til en gul eller lys blomme.

Marmeladen her er perfekt til sensommer eftermiddage på frisk bagte boller og med en god kop the til. Hvis du kan holde dig fra den, så vil det være oplagt at gemme et glas til julemåneden også.

Se lige en farve !

Blommemarmelade m.kanel:

650 g blommer

300 g sukker

3 kanelstænger

Atamon/alkohol (f eks vodka) til sylteglas

3 syltetøjsglas

Skyl blommerne og lad dem dryppe af.

Halvér dem og udsten dem.

Kom blommerne i en tykbundet gryde og hæld sukkeret over.

Lad det simre et par minutter ved middel varme.

Giv marmeladen et opkog et par minutter under omrøring, skum af.

Skru nu ned igen og kom kanelstængerne ved. Kog marmeladen yderligere 3-4 min.

Vask syltetøjsglassene med varmt vand og sæbe, skyl dem godt af for evt sæberester.

Skold dem med kogende vand – husk lågene!

Skyl glassene af, for en sikkerheds skyld med et skvæt atamon eller alkohol – det gør du ved at hælde væsken i glasset, skrue låget godt på og ryste glasset nogle gange.

Hav kogt vand klar til når marmeladen kommer på glas, sådan at du kan tørre af med en ren steril klud rundt i kanten og evt på glasset hvis du spilder.

Hæld nu den varme marmelade på glas og skru lågene på med det samme.

– Du kan fiske kanelstængere op af marmeladen inden du hælder den på glassene. Her har jeg ladet dem være i, dels for at afgive lidt mere smag, men også for syns skyld.

Opbevar marmeladen mørkt og køligt.

Mirabelle-rosmarin marmelade

Indimellem bliver jeg helt forpustet ved tanken om alt den vilde mad der er derude. På mine gå, – og cykelture holder jeg øje med sæsonernes skiften og dermed hvad der er at sanke på netop dét tidspunkt. Men også hvad der er på vej. Nogle gange er det jo ikke en decideret planlagt sanketur og så ærgrer jeg mig som oftest over at jeg ikke har mit grej med mig og planlægger derfor en tur tilbage inden længe. Ligesom jeg mindmapper de sager som er ved at være klar til at blive plukket og samlet for at vende retur til det sankespot. Men så sker livet, eller jeg bliver distraheret af noget andet og enten glemmer det eller kommer for sent. Og så er det jeg bliver dels ærgerlig og forpustet. For det er om at være der når de er derude; planterne, blomsterne, bærrene, frugterne og svampene.

Måske kan du genkende det, hvis du også sanker, måske synes du det lyder en anelse skørt. Jeg har i hvert fald fået enorm respekt for jæger-samler mennesket, der jo hele tiden var dybt afhængig af den omkringliggende natur for at overleve. Og for dem må det have været benhårdt arbejde. Det er jo ikke altid at der er nok af det man søger efter, vind og vejr er afgørende for udkommet og dengang må man have bevæget sig over afsindigt store arealer.

Nå, men jeg samler jo som sådan ikke for at overleve, jeg samler fordi jeg ikke kan lade være. Fordi der er så mange spændende smage derude, fordi det er gratis mad, fordi jeg får en god oplevelse i naturen og fordi min hjerne for en stund bliver sat på pause.

Alt det fik jeg fuld valuta for forleden, hvor cykelturen egentlig blot skulle gå til den lokale planteskole, men hvor jeg på vejen derud spottede en masse vild mad; brombær, æbler, hyldebær, kirsebær, cikorie, hybenrose, hyrdetaske, kløver, røn, nælder, kamille og sidst men ikke mindst, mirabeller. Sidstnævnte hang i klaser så tunge at grenene så ud til at ville knække, blandt den røde sort var mange helt mørke lilla og saftsprængte når man bed af dem. Men jeg havde jo hverken kurv eller condibøtter med, så hvor skulle jeg have dem? Heldigvis havde jeg et stofnet i tasken, så på tilbagevejen plukkede jeg til nettet næsten bristede og knap 4,5 kilo mirabeller kom med hjem. Jeg skal afgjort tilbage til netop dét sted, for der var så fint med kornmark på den ene side, havet ikke langt derfra og ikke et øje at syne.

En lille portion brugte jeg i små stenfrugttærter sammen med nektarin og abrikoser (opskriften på dem har jeg delt i mit Instagram feed )

Derudover forærede jeg en pose væk til en veninde og så lavede jeg denne ret så skønne marmelade med frisk hakket rosmarin i. Kombinationen gør den perfekt til mange oste, men er også lækker i sig selv.

Så tag kurven over armen når du går tur her en af dagene, hvis altså du ikke er så heldig ligefrem at have et mirabelletræ i haven. Jeg brugte røde mirabeller, en blanding af helt modne og knap så modne, de røde har mest sødme, men de gule kan også sagtens bruges. Der bliver til 4 glas af 300 ml i hvert glas af denne opskrift.

Mirabelle-rosmarin marmelade:

1 kg mirabeller, udstenede

600 g sukker

2 spsk citronsaft

2 spsk finthakket frisk rosmarin

Atamon

Skyl mirabellerne og se dem efter. Halvér dem og udfri dem for sten, sortér dem fra der evt har fået orm.

Kom mirabeller i en stor gryde, hæld sukker over og lad det trække imens du gør sylteglassene klar.

De skal vaskes i varmt vand og sæbe, dernæst skoldes – husk lågene og så kan du for en sikkerheds skyld skylle dem af i en anelse atamon: hæld atamon i bunden af det tørre glas, skru låget på og ryst godt, hæld atamon fra.

Hak rosmarinen fint, press citronen så du får ca.2 spsk og kom begge dele ved miraballerne.

Giv det nu et opkog, skru ned og lad det simre i 10-15 min. Skum af undervejs og hæld den varme marmelade direkte på glassene. Skru lågene på og lad dem stå ved stuetemperatur og køle af. Stil dem derefter mørkt og køligt.

Figenmarmelade

Figenmarmelade – uden dikkedarer, sådan var jeg lige ved at skrive i overskriften, for dette er en marmelade på friske figner, uden smagstilsætning. Figner smager af så meget i sig selv, og jeg havde lyst til at den skulle kunne gå til lidt af hvert: især til ost, det er i mine øjne den perfekte kombination. Men også blot på brød, på et surmælksprodukt for at søde lidt, på vafler mv.  Det er lige nu du skal plukke, eller købe friske figner, fordi det er nu de super modne og smager af allermest.

Figenmarmelade:

900 g friske figner

600 g sukker 

1 smule citronsaft

2 dl vand

Atamon eller klar alkohol til glassene

Portionen her er stor, der bliver til 5 mindre syltetøjs, – /henkogningsglas. Du kan snildt halvere eller skalere opskriften så den passer til den mængde du vil lave. Men husk, at et glas hjemmelavet marmelade som oftest vækker glæde i gave.

Skyl fignerne, skær stilk og evt det hårde i bunden fra, skær fignerne i både.

Kom vand og sukker i en gryde og giv det et opkog til sukkeret er smeltet.

Kom fignerne ved og lad det simre i ca.15-20 min. Skum af.

Smag til med citronsaft.

Jeg gav denne marmelade et par drøn med stavblenderen sådan at den blev fin i konsistensen.

Vask sylteglas, tør dem grundigt af og skyl dem med en sjat atamon.

Hæld marmeladen på glassene, lad dem lige køle en anelse inden du lukker glassene til.

Opbevar mørkt og køligt.

Solbærmarmelade

Jovist sæsonen for solbær er ovre, men nu havde jeg én pose fuld i fryseren, som jeg fik i en fin velkomstkurv da jeg flyttede ind i min lejlighed her i Stege, og den tog unødig plads. I dag blev den omsat til en skøn enkel marmelade, uden nogen dikkedarer. Eller det er måske lyv, for jeg har faktisk tilsat geleringspulver. Det er noget jeg sjældent gør når jeg sylter, men det var som om denne marmelade ikke rigtig ville sætte sig, og der er vist noget om at pektinindholdet falder når bær og frugt har været nedfrosset. Så indimellem må man ty til hjælpemidler, sådan er det jo.

Måske har du også solbær i fryseren? Hvis ikke, kan du jo vente til næste år når bærrene hænger solmodne på buskene. I hvert fald vil jeg sige, at sådan et glas hører til blandt mine favoritter.

Solbærmarmelade:

  • 500 g solbær
  • 500 g sukker
  • 1-2 tsk. geleringspulver
  • Atamon eller klar alkohol til at skylle glassene med

Nip bærrene og skyl dem i en si, lad dem dryppe af.

Kom bærrene i en større gryde, og lad dem simre i 5-7 min. under svag varme.

Tilsæt nu sukker, og geleringspulver efter anvisning på posen.

Lad marmeladen koge videre i ca. 10 min. og skum af undervejs.

Kom marmeladen direkte på rengjorte skoldede og skyllede glas, luk til og opbevar mørkt og køligt.

Du kan sagtens koge en marmelade med langt mindre mængde sukker, men da konserveres den knap så godt og skal dels opbevares på køl og dels spises hurtigere.

Mirabellemarmelade

Du har sikkert set dem, mirabelle-træerne, også selvom du bor i by, for de er der nær sagt allevegne langs med vejene, ved krat og marker. I københavn hvor jeg i mange år nu har plukket dem, fandt jeg en del ved Utterslev Mose, og jeg tør væde med at der er mange på fælleden. Nu har jeg jo skiftet storbyen ud, med en væsentlig mindre by, en by omgivet af natur og her er mirabeller at finde mange steder. Jeg havde da heller ikke nået at bo her i mere end 4-5 dage før jeg var at finde med en kurv godt gemt bag de bugnende mirabellegrene. Ca.3 kilo af de små vilde blommer blev omsat til en skøn saft og resten kogte jeg en helt simpel mirabellemarmelade af.

Nogle af glassene gemmer jeg til grå vinterdage, og får således et glimt af en solrig dag ved det smukke Stege Nor på mit morgenbrød, andre forærer jeg væk og ét enkelt har jeg allerede taget hul på. Simpelthen fordi det smager så englene synger …

Du laver mirabellemarmelade sådan her:

  • 1 kg. udstende mirabeller
  • ca. 1 kg. rørsukker
  • 1 stang vanilje (jeg brugte en tom jeg havde liggende, og den frigav en masse dejlig vanillesmag)

Kom de halverede mirabeller i en skål og drys sukkeret over. Vend forsigtigt rundt, så alle mirabellerne bliver dækket af sukker. Opbevares tildækket i køleskabet natten over.

Dagen derpå har mirabellerne have frigivet en masse saft. Kom hele skålens indhold i en tykbundet gryde og tilsæt vaniljestangen.

Kog langsomt op og lad marmeladen koge ind under omrøring. Lad den simre til den tykner. Driller konsistensen kan du først teste den ved at komme en klat på en tallerken og sætte den på køl, stivner den som du ønsker, er den klar. Hvis ikke kan du tilsætte mere sukker, og koge den op igen, eller du kan tilsætte sylte-pulver af en slags.

Kom marmeladen på rengjorte skoldede glas, skyl dem evt med atamon eller klar spiritus for at være helt sikker på de er rene og marmeladen holder længe. Opbevar dem mørkt og køligt.

 

Blommemarmelade

Blommemarmelade/LaCucinaNada

Lille, saftig, sød, måske let syrlig. Blommen.

God i bagværk, lækker i det salte køkken, fantastisk til blot at hapse og yderst velegnet til sylterier.

Her en hel enkel marmelade. Blot tilsat vanille, intet andet.

Blommemarmelade:

1 kg blommer, halverede og udstenede

1 kg sukker

2 vanillestænger

Evt melatin (geleringsmiddel)

Spiritus el. atamon til glassene

_ _ _ _ _

Kom blommerne i en stor gryde.

Halvér vanillestængerne.

Hæld sukker over blommerne, og kom vanillestængerne ved.

Lad det simre til blommerne er mosede og al sukkeret er opløst.

Skum overfladen regelmæssigt.

Alt efter hvilke blommer du bruger, kan pektin indholdet variere og da det er pektinen der er med til at tykne marmeladen, kan det være du må ty til melatin, eller anden geleringsmiddel. Jeg brugte Reine Claude blommer, og pektinindholdet i dem er mindre end i andre blommer. Derfor brugte jeg en pose melatin. Læs på posen ifht mængde og metode.

Vask syltetøjsglassene grundigt. Skold dem – husk også lågene.

Lad dem dryppe af på et rent klæde.

Hæld en sjat spiritus eller atamon i hvert glas, skru eller sæt låget på, og ryst dem.

Hæld marmeladen direkte i glassene, og opbevar dem mørkt og køligt.

 

Grøn tomatmarmelade

grøntomatmarmelade/LaCucinaNada

I Den Urbane Have, mit lille stykke paradis på jord, har tomaterne nærmest overtaget foretagendet … de har selvsået sig nær sagt alle vegne, og har produceret enorme mængder af tomater! En del er nået at blive røde og modne, men slutspurten af sommeren har bare ikke været solrig nok, så derfor har vi siden slut august kunne høste GRØNNE tomater i massevis … og kan det stadig her inden nattefrosten rammer os. And what to do with all those green tomatoes? For vi er jo ikke de eneste der lider under solens fravær, og har i rigelige mængder af de grønne sager. Derfor har jeg udviklet en yderst simpel opskrift på marmelade, en marmelade næsten uhyggelig grøn, men en virkelig velsmagende en af slagsen. Den får sødme af en del sukker, en tom vanillestang (smid dem endelig ikke ud, når du har skrabet de fine korn ud!) samt af appelsinsaft og orangeblomstvand (en sådan finder du i velassorterede supermarkeder og grønthandlere eller hos helsekosten). Here comes

Grøn tomatmarmelade:

500 g grønne tomater

350 g sukker

En tom vanillestang

Saften af 1 appelsin

2-3 spsk orangeblomstvand, smag til undervejs

+ en smule spiritus til at skylle marmeladeglasset af med inden påfyldning

 

Skær tomaterne i både/halve alt efter størrelse.

Kom dem i en tykbundet gryde med de øvrige ingredienser, og giv det et opkog.

Lad herefter marmeladen simre ved svag varme i 20 minutter.

Tag vanillestangen op, og hæld marmeladen på rengjorte, skoldede glas med det samme.

 

TIP fra en ByBonde: har du også stadig en del grønne tomater, så pluk dem inden nattefrosten for alvor rammer, tag dem af stilken, og læg dem på et fad sammen med et æble og en banan – det får dem til at modne lige så langsomt! Opbevar dem køligt, sådan at de ikke mugner.

Se også opskrift på tomatmarmelade af den røde slags!

3 slags tilbehør til ost

Tilbehør til ost/LaCucinaNada

Når man serverer ost efter middagen, som en del af et tapas bord eller måske blot som hovedret, så hører der sig tilbehør med synes jeg. Tilbehøret skal fremhæve osten, eller skabe et modspil til osten – det være sig dens fedme, tørhed, sødme eller skarpe smag. I mit køleskab findes oftest en rigtig god tør og krystalliseret ost som jeg både nyder som den er, men som også egner sig rigtig godt i madlavning. Og så gerne en fuldfed blåskimmel. For mig er sådanne oste lige så godt som søde sager. De er gode at have til dage hvor man ikke orker lave varm mad til aften, også her kommer tilbehøret til sin ret, for så føler man at der er gjort lidt mere ud af dét og at det ikke blot er en ostemad man spiser.

Ost er noget af det der virkelig kan betale sig at købe i en god kvalitet. De fleste af mine oste er enten købt i Irma eller hos Arla Unika. Og nej især de sidste, det er ikke billige oste, men smagsmæssigt bliver man så mættet, at man faktisk ikke spiser lige så meget som af en mindre god ost, så i min bog er der alle pengene værd.

Nå, ikke mere ostesnak, men tilbage til tilbehøret. Man kan selvfølgelig servere frisk frugt og grønt til ost, hvor især rød peberfrugt med dens sødme og lette bitterhed klæder fast ost rigtig godt. Ligesom friske figner, dadler og abrikoser giver et eksotisk modspil med deres diskrete sødme. Men som den sylte-lysnte jeg jo er, så holder jeg af at finde på tilbehør af den syltede slags til ost, og her kommer et par bud lavet på tørrede frugter, nemlig figner og abrikoser. Det kan selvsagt laves på de  friske af slagsen, der skal i  så  fald tilsættes sukker for at få det til at stivne. For det er det gode ved, at sylte tørret frugt som disse, at der er så meget naturlig sukker i at det stivner af sig selv ved opvarmning.

Derudover har jeg lavet tilbehør af ananas, en frugt jeg normalt foretrækker at spise som den er, men som ved hjælp af chili og vanilje som her, bliver en perfekt partner til ost.

Om du vil kalde dem for marmelader, kompot eller puréer ved jeg ikke. Jeg har navngivet dem således:

Tilbehør til ost/LaCucinaNada


Det er ikke al slags tilbehør der passer til alle ostetyper, da hver ost jo har sit særkende. Mit bedste råd er at prøve sig frem. En god fingerregel jeg følger er, at det sødlige tilbehør passer ret godt til fede oste som eks vis blåskimmel, hvorimod den med ananas f eks klæder mere tørre og faste oste. Men det er jo også en smagssag. Hvis du har brug for mere inspiration til mad med ost, viden om ost og læse mere om tilbehør til ost, så slå et sving forbi bloggen Ostesnak .


Ananas-chili-vanilje:

1/2 ananas, ca. 320 gram

1/4 frisk chili, mellemstærk

1/2 vanijestang

400 g sukker

Skær skrællen af ananassen, og skær den i små tern.

Hak chilien meget fint, behold frøene i alt efter styrke.

Skrab kornene ud af vaniljestangen.

Kom det hele i en tykbundet gryde, også den tomme vaniljestang – hold evt igen med chili og smag til undervejs med mere. Giv det et opkog, og lad det simre ved svag varme i 20 min. Hæld evt væske fra undervejs – ananas er meget væske fyldt og indeholder ikke meget pektin, derfor skal der også en del sukker til at få den til at tykne. Hjælp ananas stykkerne til at mose undervejs med en gaffel, eller blend hele balladen til en ensartet masse.


Abrikos-portvin-kanel-kardemomme:

200 g tørrede abrikoser

2 dl vand

1 kanelstang

5 kardemommefrø

2 spsk portvin

Klip abrikoserne i tern, og læg dem i blød i vandet et par timer. Kom kanelstang og kardemommefrø i en engangs the-si eller lign. og kom det ned til abrikoserne i en gryde. Giv det et opkog sammen med portvinen, og lad det simre ved svag varme i 6-7 min. Fisk sien op. Blend det til en puré.


Figen-rødvin-lakrids:

200 g tørrede figner

2 dl vand

1 tsk rålakridspulver (eks vis fra Johan Bülow)

2 spsk rødvin

Klip de hårde ender af fignerne, og klip dem i tern. Læg dem i blød i vandet et par timer. Giv dem et opkog sammen med rødvinen, og lad det simre i 5 min. Smag til med lakridspulver, og lad det simre et par minutter mere.


For alle tre slags tilbehør gælder det at de skal på glas med det samme. Hav syltetøjsglas eller henkogningsglas parat. Dem gør du klar ved at vaske dem grundigt med vand og sæbe, dernæst skolde dem med kogende vand og til sidst sterillisere dem i kogende vand.

Hav evt en skål med kogende vand til at vride en ren karklud op i imens du sylter, f eks til at tørre kanten af på glassene.


 

Prøv også Syltede kvæder til din ost.

Syltede kvæder/LaCucinaNada

Eller sur-sød Blommekompot

Sur-sød blommekompot/LaCucinaNada


 

Lady Marmalade: hindbær og mirabelle-brombærmarmelade

Lady Marmalade

Bloggeren her har holdt lidt ferie, i forhold til skribent virksomheden i hvert fald, for jeg har faktisk været en del i køkkenet. Og ByBonden har sådan set heller ikke holdt helt fri, eller jo, fra Den Urbane Have, men ikke mht at få forageret. Derfor er der bla blevet kogt et par marmelader. For det var simpelthen for fristende ikke at plukke løs af de vilde hindbær som var overalt, der hvor ferien først gik til, nemlig Marielyst. Det sommerhus min veninde og hendes mor har der, ligger i det der for få år siden var Dansk Folkeferie, en sommerhus by med ca. 150 huse anlagt på en gammel frugtplantage som byder på mirabeller, brombær og hindbær. Nu var primært hindbærrene på sit højeste, og de blev nydt på morgenmaden, som snack på vej til og fra stranden og endelig kogt til en marmelade med vanille. Mirabellerne var overraskende tidligt modne, så dem plukkede jeg også af, men denne gang blot til at nyde som de er. Sidste år plukkede jeg en pose fuld af dem, og tryllede dem om til saft, opskriften på det finder du her. Ligesom jeg ikke kunne nære mig for at spørge udlejeren, der hvor en anden veninde er flyttet til på Møn, om jeg måtte plukke brombær og mirabeller på hendes grund – de var modne, let syrlige og der er masser af dem. Det måtte jeg gerne, og det blev til en skøn alliancemarmelade, uden anden smag end vanille tilsat.

Tænk sig at bo et sted hvor der vokser frugt, bær og i øvrigt også hyld i hobetal rundt om én …. ja min drøm om at flytte på landet, mindskedes ikke ligefrem imens jeg spenderede tiden på både Falster og Møn.

Når jeg koger marmelade, så improviserer jeg lidt undervejs, og justerer sukkermængden efter hvor meget eller hvor lidt pektin der er i frugten eller bærrene. I disse to tilfælde tilsatte jeg geleringssmiddel, hvilket jeg helst ikke gør, men det skulle altså til. Ifølge klassiske opskrifter, bruger du samme mængde sukker som bær eller frugt, det tilstræber jeg ikke nødvendigvis at gøre. Hvis du også gerne vil spare lidt på sukkermængden, så brug dette fif:

Strø sukker over de skyllede bær og frugter så det dækker, og lad det stå og trække et par timer. Det gør at stivelsesprocessen allerede går i gang, og at du kan spare på sukkeret efterfølgende.


Hindbærmarmelade

Hindbærmarmelade:

450 g hindbær

1 vanillestang

300 g rørsukker

Geleringsmiddel, se mængde på pakken

Skyl bærrene, eller se dem efter for småkryb. Kom dem i en tykbundet gryde, og strø sukker over så det dækker, lad det trække min. 1 time. Tænd for gryden, og lad det simre sammen med resten af sukkeret, samt kornene fra vanillestangen og den tomme stang i ca. 5-10 min. Tilsæt geleringsmidlet og lad det koge med i 2 minutter.

Fisk vanillestangen op.


Mirabelle-brombærmarmelade

Brombær-mirabellemarmelade:

1/2 kg mirabeller

300 g brombær

1 vanillestang

500 g sukker

evt geleringsmiddel

Skyl blommerne, og skær stenene fri. Kom frugten i en gryde. Efterse brombærrene for småkryb, og skyl dem evt let.

Flæk vanillestangen, og bland kornene med en smule af sukkeret, bland nu al sukkeret med frugt og bær, og tilsæt den tomme stang.

Kog marmeladen til den tykner, og til frugt og bær er kogt ud. Tilsæt evt geleringsmiddel hvis ikke den tykner helt.

Fisk vanillestangen op.


Sådan kommer du marmelade på glas:

Rengør tomme glas og låg. Skold dem med kogt vand, og skyl dem i klar spiritus eller atamon, ved at hælde et skvæt i glasset og skrue låget på, og ryst af et par omgange.

Nu er glassene klar til at blive fyldt med den varme marmelade. Fyld til randen, skru låget stramt på og bank glasset i bordet, sådan at du hindrer luftbobler i marmeladen.

Rengør evt glasset i kanten med en ren klud, skoldet i kogt vand.

Opbevar marmeladen mørkt og køligt.


Hvis du har mod på mere marmelade, eller søger efter opskrifter på sylterier, så søg i søgefeltet på: marmelade, sylterier, henkogning mv.

Hindbærmarmelade

Rabarber-ribs marmelade

Rabarber-ribs marmelade/LaCucinaNada

Som læser af La Cucina Nada ved du nok at jeg godt kan lide sødt, men at det skal have noget modspil, helst af noget syrligt. Således blev denne marmelade til i går aftes, da jeg havde nogle halvbløde rabarber og ribs i overskud fra mit bidrag til MadbloggerUdfordringen, hvor jeg som tilbehør til Svineskank bla lavede en relish-agtig ting af ribs og rødløg.

Du kan se min ret her: https://lacucinanada.com/2014/07/07/svineskank-m-ribsrelish-og-stegt-spidskalmabloggerudfordringen3sommermad/

Ribs er netop i sæson nu, så spis dem i hobetal, pynt kager, desserter, salater med dem, eller kog gele og marmelade af dem. Ribs kan også fryses.

Rabarber synger på sidste vers, men kan stadig fås i handlen eller i naboens have.

Der er ikke tilsat nogle dikkedarer, eller nogen fancy smagsgiver. Den er hvad den er, marmeladen, og den er god. Marmeladen giver fuldfed ost et frækt modspil, og kan udover at spises på brød, også serveres til stegt rødt kød som man ville servere gele eller lignonsylt til

* * * * *

Du får to glas marmelade, svarende til 0.5 l. ud af flg portion:

Ca. 200 g ribs uden stilk

Ca. 350 g rabarber

450 g rørsukker

 

Nip ribsene af stilkene, og skyl dem i et dørslag. Kom ribs i en gryde, og lad gerne lidt af vandet hænge ved.

Skær kun den allernederste del af rabarberen af, eller hvis den er ok pæn, så nøjes med at fjern det lille “blad”, det er særligt i stokken at pektinen befinder sig i en rabarber. Og pektin er jo godt til marmelade-kogning. Skær også den øverste del af med bladene. Skyl dem, og skær dem i mindre stykker. Du behøver ikke at gøre dig umage, for de koger fint ud. Kom dem i gryden sammen med ribsene.

Strø nu halvdelen af sukkeret over, og rør godt i blandingen. Lad det trække en halv til en times tid. På den måde gør sukkeret forarbejdet.

Kog nu marmeladen til rabarber og bær er kogt ud med låget på skrå, og tilsæt resten af sukkeret. Kog ved et lavt blus uden låg til marmeladen tykner og bliver nogenlunde ensartet.

Rengør, skold og desinficer glassene (med enten klar spiritus eller atamon), og hæld den varme marmelade på glas med det samme. Bank glassene i bordet, sådan at den ikke danner luftbobler, og skru lågene på. Stil den mørkt og køligt. Eller på køl når du er begyndt at spise af den.