Ugens madblogger

matbloggsentralen_logo2-300x87

På norske Matbloggsentralen kører de henover sommeren et tema med ugens madblogger, og i denne uge er La Cucina Nada ugens udvalgte. Sitet har rigtig mange norske madblogs tilknyttet, men også en hel del svenske og danske, så hvis du vil inspireres, se hvad vi mange bloggere finder på eller blot er nysgerrig, så følg Matbloggsentralen.

Hvis du vil læse interviewet med mig, så kan du læse det her: http://www.matbloggsentralen.no/ukens-matblogger-lacucinanada/

La Cucina NADA

Madblogger Udfordringen, mit hjertebarn

WAUW. Ja wauw siger jeg bare! I skrivende stund har 53 madbloggere tilmeldt sig anden runde af Madblogger Udfordringen, og der er 9 dage til tilmeldingsfristen udløber…

Jeg er simpelthen så stolt af mit lille hjertebarn, og beæret over at så mange vil lege med. Vildt.

Ikke alene er der mange madbloggere der har turde tage imod udfordringen, der er også indtil flere der har valgt at skrive om konceptet og dermed sprede muligheden for at endnu flere bider på. I dette indlæg har jeg linket til flere sites der har bragt omtale af udfordringen. Tusind tak.

Omtalen på norske Matbloggsentralen har allerede båret frugt, og nu vil nordmændene og svenskerne også lege med. Det er jo helt vildt. Et nordisk madblogger event simpelthen. Wauw.

Hjertebarnet får ros og skulderklap mange steder fra, og det bliver dets Moder sgu en anelse rørt over. Faktisk så rørt at jeg har knebet en lille tåre eller to. Glædestårer over søde kommentarer på Instagram, Facebook og her på bloggen. Og armene røg i vejret da jeg fik af vide at madblogger udfordringen er indstillet til Mad+Medier prisen 2014 … wauw, wauw, wauw, siger jeg bare.

Af hjertet tak til alle jer der har tilmeldt jer, jer der spreder rygtet og til alle jer der hepper og støtter konceptet.

 

Ugemenu på Matbloggsentralen

weekmenu/Maaike Scholte/LaCucinaNada

Billedet er fundet på Pinterest, og selve madplanen er så fint lavet af Maaike Scholte.

Måske er du en der bruger at lave madplan? Måske savner du inspiration til ugens madlavning? Eller måske du gerne vil have en skræddersyet madplan til ugens måltider?

Så er “Ukemeny” på Matbloggsentralen måske det helt rette sted – På Matbloggsentralen finder du stort set samtlige norske madbloggere, en del svenske og efterhånden en hel danske madbloggere samlet ét sted. I denne uge er det La Cucina Nada der kommer med et bud på en madplan for to, med lette hverdagsretter, et bud på gæstemad i hverdagen, brødbagning og lidt ekstra lækkert i weekenden – se madplanen her.

Hvis du selv har en madblog, og ikke kender Matbloggsentralen så tag også et kig på de skiftende opskrifts udfordringer.

Her kan du følge alle de mange blogs …

På det seneste har jeg fået spørgsmål i stil med hvor man finder samlede oversigter over madblogs, og om hvorfor der ikke findes registre. Det gør der sådan set. De er allesammen opbyggede sådan at du skal besøge selve bloggen, og så der finde hvad de har af opskrifter og indlæg. Og det er de jo fordi vi som sådan ikke er et kooperativ, selvom mange af os samarbejder, netværker, støtter hinanden mv, så er vi selvstændige med hver vores blog. Et eksempel på fællesskabet er det nyetablerede site Madbloggernes Himmel, her er formålet bla at skabe debat, at gøre opmærksom på vores rettigheder mv, men også at dele nogle af alle de fantastiske opskrifter der udvikles i det danske mad-blog land. Kig endelig forbi og find inspiration eller ser hvad der rør sig i himmelen!

Som læser kan du gøre lidt forskelligt. Du kan vælge at abonnere på en blog du synes særlig godt om, og på den måde få en mail hver gang der postes et nyt indlæg. Mange blogs har også en facebook side som du kan synes godt om, og den vej følge skriblerier mv. Derudover er der en række sites som en blogger kan tilmelde sig, og på den måde kan du vælge at følge dine yndlingsblogs den vej. Et par eksempler herpå er: Bloglovin og Networkedblogs. Disse repræsenterer blogs af alle slags, og personligt følger jeg både blogs der skriver om litteratur, politik, samfundsrelevante emner, arkitektur og mere personlige blogs. Ved at følge dem via en af ovenstående får jeg de nyeste indlæg i min mailbakke og kan der beslutte mig for om indlægget lyder interessant.

Er du udelukkende interesseret i at følge madblogs, kan du med fordel se med på disse sider:

Madblogs.dk

Madbevægelsen

Mattbloggsentralen

Endnu en mulighed for at opdage helt nye madblogs er at se de blogrolls igennem, som rigtig mange bloggere har på deres site. Det er blogs de selv læser. Eller en mere visuel tilgang, hvor du går på opdagelse på Pinterest, der er en virtuel opslagstavle om man så må sige, her har mange bloggere en egen side, og på mange af de billeder de deler er der links til deres blog. Også Instagram, hvor igennem man kan dele og følge billeder – indtil forleden eksisterede den kun som app, men nu også som webprofil, du kan finde La Cucina Nada her.

Har du måske et andet sted du følger dine yndlingsblogs? Så smid endelig en kommentar!

Valgflæsk…

… eller blot leflen efter stemmer? 🙂

Kald det hvad du vil. Faktum er at La Cucina Nada er med i et par konkurrencer, og jeg har brug for din stemme!

Den ene er på facebook hvor Linieakvavit har lavet Frokostbogen. Her kan man dele frokostbilleder og vinde sild & snaps. Jeg har valgt at bidrage med billedet af min nyfortolkning af æbleflæsk:

Du skal “synes godt om” siden for at kunne stemme, men du kan jo lade være med at synes godt om den, efter du har stemt … mit billede figurerer på side 4. Hvis du skulle få lyst til at lave retten, så er opskriften her.

Den anden konkurrence er ugens udfordring på Matbloggsentralen  hvor de fejrer æblens dag. Her har jeg valgt at indsende selve opskriften på ovenstående ret, med æble-lakridschutneyen som bidrag i konkurrencen. Her skal du blot klikke på vote under billedet af min ret, som er nr 93. Eller den ret du nu synes bedst om – men det kan jo kun være min, ikke sandt ?? 😉

Tak for din tid, og tak for din stemme

– Jeg lover medvind på cykelstierne hvis jeg vinder!

Ukemeny på Matbloggsentralen

I denne uge står La Cucina Nada bag “ukemenyen” på Matbloggsentralen – se med her hvis du vil have inspiration til en madplan med vægt på:

  • retter for én
  • det grønne
  • mindre kød – udfra princippet 80/20
  • at undgå madspild
  • det forholdsvis lette
  • variation i ugens løb